M108 fremviser detaljer

Det er ikke så nemt at se detaljer i galakser, men Messier 108 er een af dem.Som det ses af tegningen nedenfor, så er denne galaksen temmelig langstrakt i det. Selve galaksen er ret klar men dog temmelig diffus. Den helt centrale dele ligner en ret klar stjerne, og der ses en anden svagere stjerne mod øst (opad mod ventre). Endnu længere ude i samme retning sås et andet objekt, som ved første øjekast var stjernelignende. Men ved nærmere eftersyn var dette objekt lidt diffust, og jeg antager derfor at der er tale om fortykkelse i galaksen eller en kæmpe-emissionståge. 

Mod vest sås en meget svag klumnp adskildt fra centrum.

Ny amatørastronomisk blog

Hej

Det er nu lykkedes mig at færdiggøre denne blog om praktisk, visuel amatørastronomi. Håbet er, at bloggen vil kunne inspirere dig til at komme ud og kikke. Jeg håber også, at du har lyst til at være med til at snakke om de mange, vidunderlige ting, der er at se på himlen. Selvom jeg hovedsageligt skriver bloggen, så vil jeg meget gerne have indspark fra alle, der har noget på hjertet relateret til visuel amatørastronomi.
Siden indeholder over 1000 beskrivelser af astronomiske objekter som er samlet sammen igennem mere end 35 år. Du vil også kunne finde  hjælp og vejledning til at lave deep sky observationer og visuelle observationer af planeterne.
Som du kan se på hjemmesiden, så kan man lave enkelte og simple fotos igennem en kikkert, der er specielt beregnet til visuelt brug. Vi vil kun i meget begrænset omfang beskæftige os med astrofotos på denne blog; og kun på det niveau, at kikkerten er til visuelt brug.
Jeg glæder mig til at høre fra dig.
Venlig hilsen
Claus Bagger