3 planeter tæt på hinanden

Disse dage står de tre planeterne, Venus, Jupiter og Merkur tæt på hinanden lavt over horisonten mod VNV. Jeg havde lejlighed til at se dem alle samme denne aften. Med Venus som ledestjerne ca. 6 grader oppe lidt over kl. 22 var det nemt at finde Jupiter ca. 1 grad væk i en 7×50 prismekikkert.  Den var lidt svagere end Venus.

Merkur stod kun 3 grader næsten over Venus og kunne lige akkurat ses med det blotte øje. Det er faktisk flere år siden jeg sidst har set Merkur, og det er ikke så tit, at den kan ses med det blotte øje.