Deep-sky i Pantanal, nat 2

Også denne aften var vi på nattesafari, hvor vi så en flot ocelat. Derfor kom jeg først i gang med deep-sky kl. 21:30, og det lykkedes at få set en hel del gode ting inden månen generede alt for meget og jeg i øvrigt var ved at gå til i myggestik. Månen (ca. 60% belyst)  stod op ca. 22, men jeg stoppede ikke før 23:10. Selv da var der markante detaljer i Mælkevejen, men himlen var tydeligvis blevet lys af måneskinnet. Det var helt skyfrit, vindstille og luften var tør. Nedenfor følger beskrivelser af de objekter, som jeg fik set.

NGC3766, åben stjernehob. Med 70 mm prismekikkerten ved 30x var der mere end 20 svagere stjerner koncentreret i en meget kompakt hob med en diameter på en tommelfingerbredde. Der var tydelig antydning af et vrimmel af svagere stjerner.

IC2944, tåge : jeg prøvede ved de forskellige forstørrelser, som zoom prismekikkerten giver mulighed for (12x til 30x), men denne tåge var ikke til at se.

NGC4755, åben stjernehob : ved 30x sås en lille samling af svage til meget svage stjerner. Der var 20 stjerner i alt, heraf var 6 dog klare og hoben havde en diameter på ca. 1/8 synsfelt.

NGC5316, åben stjernehob : ved 30x sås der i denne meget kompakte hob kun 10 stjerner, svage til meget svage i en diameter som en lillefinger i strakt arm.

NGC5281, åben stjernehob : her var der ingenting at se.

NGC5662, åben stjernehob : her sås ved 30x 20 meget svage stjerner i en oval med akseforhold 1:3 og storediameter på 1/3 synsfelt. Indirekte sås antydningen af mange svagere stjerner.

NGC5460, åben stjernehob : her var også 20 stjerner, som endda var ret klare, men hoben var løs i strukturen og uinteressant. Diameteren var ca. 1/3 synsfelt.

NGC6025, åben stjernehob : ved lav forstørrelse sås hoben som en kompakt og ret klar hob. Ved 30x trådte 20 ret klare til svage stjerner frem i en diameter på 1/3 synsfelt.

NGC6067, åben stjernehob : her sås ved 30x en smuk hob med mere end 40 stjerner i dækkende en diameter på et halvt synsfelt. Hoben var meget koncentreret og de svage til meget svage stjerner var placeret i en oval med akseforhold 1:2.

Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *