Bonito, nat 1

Vi ankom til Bonito sidst på eftermiddagen. Bonito er meget turistet og med sine 25.000 indbyggere er det ikke en by, som man har lyst til at observere fra. Så da vi ankom til byen sidst  på eftermiddagen havde jeg gudskelov lejlighed til at bruge 40 min. på at finde et egnet observervationssted. Valget faldt på et sted een km uden for byen mod nord, hvor der var næsten fri horisont mod syd og vest, og hvor byen lå i den stik modsatte retning.

Det viste sig at være et godt valgt, da jeg kl. 21:20 kom i gang med at observere. Stedet var tydeligvis ikke så mørkt som i Pantanal, men alligevel sås Mælkevejen med fine detaljer. Eta Carina-tågen sås visuelt som en svag tåge og Mælkevejen i Norma sås meget markant. Jeg kunne se enkelte stjerner i NGC6231, som i øvrigt var fantastisk i 8×30 prismekikkerten.

70 mm prismekikkerten havde jeg båret til stedet i rygsækken med trefoden sat på, og så var det bare om at gå i gang.

NGC5617, 30x :17 klarere til svage stjerner i en oval med længde/bredde-forholdet 1:4. Denne åbne stjernehob havde en diameter på 1/3 synsfelt.

NGC6087, åben stjernehob : 37 klare til svage stjerner i en ret koncentreret cirkel  med en diameter på 1/5 synsfelt

H10, åben stjernehob, 30x : 30 til 35 svagere til meget svage stjerner i en halvmåneform.  Hoben havde en længde  0,6x synsfeltet.

H11, åben stjernehob, 30x : 11 meget svage stjerner med en ensartet klarhed. Diameteren var 1/4 synsfelt, og hoben havde antydning af flere, svagere stjerner.

NGC6134, kugleformet stjernehob, 30x : ret klar med en diameter på en tommelfingerbredde. Hoben udviste meget svagt noget granulation.

NGC6188, åben stjernehob,30x: 50 klare til svage stjerner i dobbelt S-form og med en diameter på 0,7 synsfeltet.

 

 

 

 

 

Bookmark the permalink.

Comments are closed.