Det lykkedes denne aften for første gang under Brasilien-turen at komme til at se Den Lille Magellanske Sky. Visuelt var den svag og oval og meget diffus. I 8×30 prismekikkerten sås den også kun svagt og som en meget diffus oval med en længde på ca. to og en halv grad. I 70 mm prismekikkerten kunne jeg slet ikke se den.
Jeg fik observeret deep sky imellem kl. 21:55 og 23:05 i vindstille og flot klart vejr med let fugtighed. Tæt på den Lille Magellanske Sky ligger der to kugleformede stjernehobe :
NGC104, 30x : meget klar, den havde en diameter på 2xtommelfingerbredde, men der sås ingen stjerner i den.
NGC362, 30x : ret svag med en diameter på en lillefingerbredde.
NGC5128, galakse, 30x ; denne berømte galakse sås ikke som andet end en svag, diffus tåge med en diameter på en lillefingerbredde.
NGC6188, åben stjernehob, 30x : denne hob var svær at identificere, da den kun havde 15 svage stjerner i en diameter på 1/3 synsfelt.
NGC6397, kugleformet stjernehob, 8×30 : her sås ikke andet end en svag tåge med en diameter lidt mindre end en lillefingerbredde. 30×70 : her var den ret svag med en diameter på en pegefingerbredde.
Endelig fik jeg set NGC6322, som ikke var særlig interessant; i 8×30 sås ikke andet end en svag, lille tåge og med 20×70 sås blot tre svage stjerner rundt om en svag tågeklat med en diameter som en lillefinger i udstrakt arm.
Indtil kl. 23:30 brugte jeg tiden på at se de følgende, nye, sydlige stjernebilleder : Phoenix, Mensa, Sculptor, Aquarius, Microscopium og endelig Indus.