(Sidst redigeret 8. okt. 2015)<\/p>\n
Siden jeg anskaffede mig min 20″ Obsession i august 2005 har jeg arbejdet p\u00e5 et projekt, hvis form\u00e5l er at finde ud af, hvor mange planetariske t\u00e5ger man egentligt kan se visuelt fra Danmark. At fors\u00f8ge at finde dette tal med netop en 20″ kikkert er selvf\u00f8lgelig ikke noget endegyldigt tal for, hvor mange t\u00e5ger man rent faktisk kan se h\u00e9r til lands, men antallet af folk med st\u00f8rre kikkerter der netop vil jage endnu svagere t\u00e5ger er nok ret begr\u00e6nset…. der er trods alt kun ganske f\u00e5, st\u00f8rre kikkerter i Danmark.<\/span><\/p>\n <\/p>\n Der findes mange fascinerende deep sky objekter, som man ogs\u00e5 kan kaste sin k\u00e6rlighed over som f.eks. emissionst\u00e5ger og kugleformede stjerhobe. Hvis man kikker p\u00e5 emissionst\u00e5ger, s\u00e5 finder man dog hurtigt ud af, at der ikke findes s\u00e6rlig mange klare af dem. Og selvom kugleformede stjernehobe er fascinerende, s\u00e5 varierer de ikke meget i udseende og der findes faktisk heller ikke s\u00e5 mange af dem, totalt set kun omkring 190 styk i vores egen M\u00e6lkevej. Planetariske t\u00e5ger findes derimod i relativt store m\u00e6ngder, de er forholdsvis klare i st\u00f8rre kikkerter og de f\u00e5s i mange forskellige former, selvom de fleste selvf\u00f8lgelig er sm\u00e5 og runde eller ovale. Min oprindelige interesse for disse startede allerede tilbage som teenager, hvor jeg havde anskaffet mig en 150 mm Cassegrain reflektor med et F-forhold p\u00e5 hele 15. Den havde derfor et meget lille synsfelt p\u00e5 himlen og var bedst egnet til store forst\u00f8rrelser; perfekt til planetariske t\u00e5ger.<\/span><\/p>\n <\/p>\n Interessant nok, s\u00e5 har vores egen sol en masse, der g\u00f8r, at den sandsynligvis vil ende som en planetarisk t\u00e5ge. Det samme vil med stor sandsynlighed ske for stjerner med masser p\u00e5 mellem 0,7 gang og 8 gange vores egen sols masse. Det meste af disse stjerners \u201dnormale\u201d liv lever de i den s\u00e5kaldte hovedsekvens i Herstrung-Russel diagrammet, se figuren nedenfor. Vores egen sol har stadig 4 milliarder \u00e5r tilbage i denne tilstand, hvor den fusionere brint til helium.<\/span><\/p>\n ngg_shortcode_0_placeholder<\/span><\/p>\n <\/p>\n N\u00e5r det meste brint er blevet omdannet til helium, s\u00e5 vil tyndgekraften begynde at dominere over kr\u00e6fterne fra de hidtige, udafg\u00e5ende stjernevinde, som har holdt stjernen i balance. N\u00e5r dette sker vil stjernens kernetemperatur stige voldsomt, f.eks. vil vores egen sols kernetemperature stige fra de nuv\u00e6rende 15 millioner grader til 100 millioner grader. Dette vil presse de ydre dele af stjernen ud, og stjernen vil svulme op til en r\u00f8d k\u00e6mpestjerne. Vores sols diameter vil eksempelvis n\u00e5 l\u00e6ngere ud end til Mars.<\/span><\/p>\n Ved 100 millioner graders kerntemperatur vil helium begynde at omdannet til carbon, som s\u00e5 igen vil fusionere til ilt, og stjernen vil best\u00e5 af forskellige lag, hvor de forskellige omdannelsesprocesser sker. Uheldigvis for stjernen er forbr\u00e6ndingen af helium ekstrem temparaturf\u00f8lsom (som funktion af T40<\/sup>), hvorved selv sm\u00e5 \u00e6ndringer i stjernens centertemperatur giver sig store udslag i variationer i heliumforbr\u00e6ndingen. Dette resulterer i voldsomme pulseringer og st\u00e6rke stjernevinde, som til sidst presser hele stjernens atmosf\u00e6re ud i det omkringliggende rum. Herved f\u00f8des en planetarisk t\u00e5ge.<\/span><\/p>\n P\u00e5 dette tidspunkt befinder stjernen sig i det yderste punkt p\u00e5 den s\u00e5kaldte aymptotiske k\u00e6mpegren, eller AGB. P\u00e5 et tidspunkt er der blotgjort s\u00e5 meget af den tiloversblevne stjernes kerne, at dennes\u00a0 temperatur p\u00e5 30.000 grader er h\u00f8j nok til at udsende ultraviolet str\u00e5ling. Dette vil ionisere den udkastede gas, s\u00e5 den lyser op.<\/span><\/p>\n Den nu lysende, planetariske t\u00e5ge vil langsomt udvide sig med en hastighed p\u00e5 nogle f\u00e5 kilometer per sekund. Samtidig vil centralstjernen udvikle sig hen imod en hvid dv\u00e6rg, som efterh\u00e5nden miuster sin evne til at ionisere den planetariske t\u00e5ge, som samtidig n\u00e5r s\u00e5 langt v\u00e6k fra centralstjernen, at den er st\u00e6rkt fortyndet. Efter et sted imellem 30.000 og 100.000 \u00e5r holder t\u00e5gen op med at lyse, en tidsperiode som i kosmologisk sammenh\u00e6ng er utroligt kort.<\/span><\/p>\n Mange planetariske t\u00e5ger har meget smukke, men ogs\u00e5 meget komplekse strukturer, og den dag i dag har man stadig ikke overblik over, hvorfor de har det. Forskellige teorier g\u00e5r p\u00e5, at dette kan skyldes dobbeltstjerner og\/eller variationer i magnetiske felter.<\/span><\/p>\n Planetariske t\u00e5ger er ogs\u00e5 interessnte i den forstand, at de er gode mark\u00f8rer til at beskrive vores galakses evolution. Ydermere er de den prim\u00e6re kilde til st\u00f8v i universet.<\/span><\/p>\n En flot video, der forklarer specielt om Messier 57, kan ses\u00a0her<\/a>.<\/span><\/p>\n <\/p>\n De planetariske t\u00e5ger ligger tydeligvis koncentreret imod vores M\u00e6lkevejs plan og ligger faktisk i store m\u00e6ngder koncentreret ind mod centrum af M\u00e6levejen. <\/span><\/p>\n Figurerne nedenfor viser, hvordan de\u00a0planetariske t\u00e5ger tydeligvis er er placerede omkring det galaktiske plan (til venstre) og hvordan koncentration stiger st\u00e6rkt ind imod centrum (til h\u00f8jre).<\/span><\/p>\n <\/p>\n ngg_shortcode_1_placeholderngg_shortcode_2_placeholder<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n Da M\u00e6lkevejsen centrum kun kommer f\u00e5 grader over horisonten i Danmark og derved n\u00e6rmest skraber horisonten, s\u00e5 er vi s\u00e5ledes afsk\u00e5ret fra at kikke ind til denne store samling af t\u00e5ger og alle de hundredvis af t\u00e5ger, som ligger syd herfra. Det betyder ogs\u00e5 samtidigt, at vi for at kunne se mange af t\u00e5gerne er n\u00f8dt til at have en fuldst\u00e6ndig fri og m\u00f8rk sydhorisont. Ydermere kompliceres vores mulighed for at se disse t\u00e5ger af, at vi har lyse sommern\u00e6tter, netop som alle t\u00e5gerne st\u00e5r h\u00f8jest p\u00e5 himlen ! Principielt vil vi derfor aldrig kunne se mange af disse t\u00e5ger, selvom de kommer op over horisonten i Danmark, men h\u00e9r har vi gudskelov to alternativer :<\/span><\/p>\n 1) Vi kan observere meget tidligt om morgenen i perioden lige op til at de lyse sommern\u00e6tter starter (i starten af maj). Jeg har i denne forbindelse benyttet mig af morgenobservationer i marts og april m\u00e5ned. Det g\u00e6lder om at observere indtil det bliver lyst !<\/span><\/p>\n 2) Vi skal ud og observere s\u00e5 snart de m\u00f8rke n\u00e6tter indtr\u00e6ffer igen. Man kan faktisk observere seri\u00f8st allerede fra slutningen af juli, hvor Skorpionen og Sagittarius st\u00e5r h\u00f8jeste p\u00e5 himlen.<\/span><\/p>\n Fra min bop\u00e6l i Birker\u00f8d har jeg desv\u00e6rre ikke s\u00e6rlig gode betingelser for at observere mod syd. For det f\u00f8rste ligger Birker\u00f8d stik syd omtrent 2 km v\u00e6k og giver derfor en hel del lysforurening. For det andet tager en del store tr\u00e6er mod syd og vest himlen, s\u00e5 jeg kun med stort besv\u00e6r kan se noget l\u00e6ngere nede end 15 grader over horisonten.<\/span><\/p>\n Som konsekvens af dette har jeg i en \u00e5rr\u00e6kke fors\u00f8gt at observere fra m\u00f8rkere lokationer med fri sydhorisont. Jeg startede med at bruge grusgraven i Lynge allerede inden jeg anskaffede min 20″. I 2006 \u00e6ndrede jeg observationssted til lige syd for Uggel\u00f8se (vest for Farum), hvorfra jeg siden har observeret en del gange. Her kan gr\u00e6nsest\u00f8rrelsesklassen med det blotte \u00f8je n\u00e5 ned omkring 6,7 og sydhorisonten er fri til en halv grad oppe !. Her ligger begr\u00e6nsningen i selve 20″ kikkerten, som p.g.a. sin kontruktion ikke kan n\u00e5 l\u00e6ngere ned en ca. 5 grader over horisonten. De 5 grader i nok i virkeligheden ikke noget problem, for himlens egen ekstinktion betyder, at det er t\u00e6t p\u00e5 umuligt at se noget l\u00e6ngere nede end 5 grader over horisonten.<\/span><\/p>\n <\/p>\n Go-to funktionen p\u00e5 min 20″ kikkert er ikke bedre end, at jeg altid starter observationen af planetariske t\u00e5ger ved lav forst\u00f8rrelse (83X), hvor kikkerten giver omkring 50 bueminutter synsfelt. N\u00e5r jeg har lokaliseret den omtrentlige placering af t\u00e5gen g\u00e5r jeg op i forst\u00f8rrelse, som regel op til ca. 200X. De fleste planetariske t\u00e5ger fremviser en synlig skive ved denne forst\u00f8rrelse, men billedet bliver altid bedre ved endnu st\u00f8rre forst\u00f8rrelse, hvis t\u00e5gen er mindre end m\u00e5ske 60 buesekunder i diameter. Jeg pr\u00f8ver altid at komme op i den st\u00f8rst mulige forst\u00f8rrelse, som objektet og vejrforholdene tillader; herved fremtr\u00e6der detaljer tydeligst, og man kan risikere at f\u00e5 nogle overraskende oplevelser !<\/span><\/p>\n Brugen af filtre er uundv\u00e6rlig ved observationer af planetariske t\u00e5ger. De lyser ved den tribbelt ioniserede oxygen linie (OIII), en karakteristisk gr\u00f8n b\u00f8lgel\u00e6ngde. Det betyder, at t\u00e5gerne ved brug af et OIII-filter vil fremst\u00e5 med (n\u00e6sten) al deres lys, hvorimod alle omkring-liggende b\u00f8lgel\u00e6ngder (og forureningslys) bliver absorberet i filteret. Effekten er s\u00e5 voldsom, at mange omkringliggende stjerner ofte helt forsvinder eller m\u00e6rkbart bliver svagere, samtidigt med at himmelbaggrunden bliver SORT. Da stjernerne jo fungerer som referencepunkter til at finde t\u00e5gen med, s\u00e5 skal man p\u00e5 forh\u00e5nd have s\u00e5 klar en fornemmelse af, hvor t\u00e5gen ligger henne for at kunne finde den med filteret isat. Selvom man er m\u00f8rkeadapteret, s\u00e5 kan der g\u00e5 flere minutter med at v\u00e6nne sig til det sorte felt og til at fors\u00f8ge at genfinde nogle af de stjerner, som i starten bliver n\u00e6rmest usynlige ved brug af OIII-filteret.<\/span><\/p>\n For at undg\u00e5 at bliver helt fortabt, s\u00e5 kan det anbefales at starte med et lidt bredere b\u00e5ndpasfilter. Jeg har gode erfaringer med Ultra High Contrast (UHC) fra Lumicon, som lader b\u00e5de OIII og N2 lys slippe igennem. Mange emissionst\u00e5ger lyser med N2. Filteret har stadig en positiv effekt p\u00e5 synligheden af planetariske t\u00e5ger, men det lader samtidigt meget mere stjernelys passere igennem, s\u00e5 man nemmerede kan se referencestjernerne.<\/span><\/p>\n Den bedste l\u00f8sning er at benytte en filtersl\u00e6de (f.eks. Astrocrumb<\/a>), som kan indeholde 3 filtre. Herved kan man skifte imellem de forskellige filtre (eller ingenting) ved et tryk p\u00e5 sl\u00e6den, og man har derfor mulighed for pr\u00e6cist at bestemme t\u00e5gens position, og man har mulighed for at udf\u00f8re den kendte “blink-test”. Her vil t\u00e5gen se ud til at blinke (blive tydeligere) ved introduktionen af filteret. I virkeligheden er det de omkringliggende stjerner, som bliver svagere og t\u00e5gen der bibeholder sin oprindelige klarhed; effekten er dog, at t\u00e5gen ses med bedre kontrast mod omgivelserne.<\/span><\/p>\n <\/p>\n PN katalog-betegnelsen stammer fra IAU, som med sin Commision 5 anbefalede at benytte en betegnelse, hvor nummereringen f\u00f8lger den planetariske t\u00e5ges beliggenhed i.f.t. vores M\u00e6lkevejs koordinator.\u00a0“PN Glll.l+bb.b”, betyder s\u00e5ledes “Planetary Nebula”, G “Galactic Coordinates”, og lll.l+bb.b er respektivt den galaktiske l\u00e6ngdegrad og breddegrad, afrundet til een decimal.<\/span><\/p>\n I 1992 udkom\u00a0Strasbourg-ESO Catalog of Galactic Planetary Nebulae (Acker et al.1992). Det indeholdt 1143 sande og potentielle planetariske t\u00e5ger. Det er bl.a. denne liste, som det kendte v\u00e6rk Uranometria benyttet sig af.\u00a0<\/span><\/p>\n Sidenhen er der optaget i hundredvis af nye planetariske t\u00e5ger, f.eks. \u00a0Macquarie\/AAO\/Strasbourg H\u03b1 Planetary Nebula Catalogue (MASH) fra 2006, som indeholder 900 nye t\u00e5ger. \u00a0<\/span><\/p>\n <\/p>\n Det tager mig typisk en halv time at lave en fornuftig observation af een planetarisk t\u00e5ge, d.v.s. lokalisere den og lave en beskrivelse af den. Brugen af et godt planetarieprogram er vigtigt for med sikkerhed at kunne finde disse sm\u00e5 objekter. Indtil 2012 brugte jeg Carte de Ciel<\/a>, som benytter PK kataloget (Catalogue of galactic planetary nebulae \u00a0by Perek-Kohoutek, 1967, Acad. Publ. House of the Czech Acad. Sci.),\u00a0som udgangspunkt. Den nyeste version af dette katalog fra 1999\u00a0indeholder i alt 1510 planetariske t\u00e5ger. I 2012 gik jeg over til at bruge SkyTools, som indeholder alle relevante databaser med planetariske t\u00e5ger, heriblandt det st\u00f8rste katalog PN.<\/span><\/p>\n Totalt set indeholder SkyTools 2894 planetariske t\u00e5ger.\u00a0En meget stor del af disse t\u00e5ger er dog s\u00e5 d\u00e5rligt beskrevet i litteraturen, at de hverken har en st\u00f8rrelsesklasseangivelse eller en angivelse af deres st\u00f8rrelse\/diameter. Mine f\u00f8rste fors\u00f8g p\u00e5 at se nogle af disse ubeskrevne t\u00e5ger har ikke v\u00e6ret positive. <\/span><\/p>\n Igennem \u00e5rene har jeg foretaget over 550 observationer af planetariske t\u00e5ger i Danmark.\u00a0Listen nedenfor indeholder en komplet liste over disse observationer og listen indeholder ogs\u00e5\u00a040 observationer foretaget i Spanien.<\/span><\/p>\n Liste over observerede planetariske t\u00e5ger<\/a> (opdateret Sep. 2015)<\/span><\/p>\n Listen indeholder en klassifikation af hvert objekt, som indikerer hvor flot eller interessant objektet er. Een stjerne , *, \u00a0angiver at objektet lige akkurat har kunne ses, men ellers er uinteressant. Fem stjerner, *****, \u00a0angiver, at objektet er spektakul\u00e6rt og fantastisk. Ofte vil klare planetariske t\u00e5ger kunne h\u00f8ste flere stjerner end svagere t\u00e5ger, men nogle gange er der andre aspekter end klarheden, som betyder om en t\u00e5ge er interessant eller ej. Den kan have en interessant form, hul i midten eller en centralstjerne eller andre ting, som for\u00f8ger dens “v\u00e6rdi” som objekt.<\/span><\/p>\n En hel del objekter har ikke kunne ses, selv efter n\u00f8je observationer og ved brug af filtre. Disse angives med et minus, -.\u00a0<\/span><\/p>\n Alle observationer er registrede i en SkyTools database, som s\u00e5 er overf\u00f8rt til Excel i ovenst\u00e5ende liste. Desv\u00e6rre kan denne database ikke automatisk skelne imellem, hvorvidt man har set objektet eller ej, den registrerer blot en beskrivelse. Derfor er det n\u00f8dvendigt manuelt at opt\u00e6lle alle ens positive s\u00e5vel som negative observationer. Lidt af en tidsr\u00f8ver. Den gode nyhed er, at jeg er oppe p\u00e5 272 positive observationer i Danmark. Jeg har ogs\u00e5 fors\u00f8gt at se 110 t\u00e5ger, som jeg m\u00e5 give betegnelsen “negativ”. Endelig er der en lille restgruppe p\u00e5 6 t\u00e5ger, som jeg ikke kan sige om de er positive eller negative. Der er typiske tale om objekter, som er set under ringe forhold, hvis objekter f.eks. har v\u00e6ret p\u00e5 vej ned i naboen carport eller vejrforholdene ikke har v\u00e6ret optimale. De kr\u00e6ver simpelthen gen-observation for at det kan be- eller afkr\u00e6ftes hvorvidt t\u00e5gen kan ses.<\/span><\/p>\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" (Sidst redigeret 8. okt. 2015) Indledning Siden jeg anskaffede mig min 20″ Obsession i august 2005 har jeg arbejdet p\u00e5 et projekt, hvis form\u00e5l er at finde ud af, hvor mange planetariske t\u00e5ger man egentligt kan se visuelt fra Danmark. At fors\u00f8ge at finde dette tal med netop en 20″ \u2026 Continue reading Hvorfor dyrke netop planetariske t\u00e5ger ?<\/h1>\n
Hvad er en planetarisk t\u00e5ge ?<\/h1>\n
Udfordringerne ved at observere fra Danmark<\/h1>\n
Observationer af planetariske t\u00e5ger<\/span><\/h1>\n
Kataloger:<\/h1>\n
Resultater opn\u00e5et indtil dato<\/span><\/h1>\n