{"id":151,"date":"2013-02-11T21:29:51","date_gmt":"2013-02-11T21:29:51","guid":{"rendered":"http:\/\/astro.oz6bl.dk\/?page_id=151"},"modified":"2020-01-25T16:27:29","modified_gmt":"2020-01-25T15:27:29","slug":"deep-sky-beskrivelser","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.baggerastro.dk\/?page_id=151","title":{"rendered":"Deep sky beskrivelser"},"content":{"rendered":"

 <\/p>\n

1979 til 1988, hovedsageligt lavet med instrumenter fra det blotte \u00f8je til 8″ (203 mm), men der er enkelte beskrivelser lavet med kikkerter p\u00e5 op til 400 mm.<\/b><\/span><\/h1>\n

Nedenst\u00e5ende to tabeller er genveje til henholdsvis Messier-objekter og NGC-objeker observeret i dette tidsrum. <\/p>\n

 <\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n
Messier-objekt beskrivelser<\/strong><\/span><\/caption>\n
 <\/td>\nM1<\/strong><\/a><\/td>\nM2<\/strong><\/a><\/td>\nM3<\/strong><\/a><\/td>\nM4<\/strong><\/a><\/td>\nM<\/strong>5<\/strong><\/a><\/td>\nM6<\/strong><\/a><\/td>\nM7<\/strong><\/a><\/td>\nM8<\/strong><\/a><\/td>\nM9<\/strong><\/a><\/td>\n<\/tr>\n
M10<\/strong><\/a><\/td>\nM11<\/strong><\/a><\/td>\nM12<\/strong><\/a><\/td>\nM13<\/strong><\/a><\/td>\nM14<\/strong><\/a><\/td>\nM15<\/strong><\/a><\/td>\nM16<\/strong><\/a><\/td>\nM17<\/strong><\/a><\/td>\nM18<\/strong><\/a><\/td>\nM19<\/strong><\/a><\/td>\n<\/tr>\n
M20<\/strong><\/a><\/td>\nM21<\/strong><\/a><\/td>\nM22<\/strong><\/a><\/td>\nM23<\/strong><\/a><\/td>\nM24<\/strong><\/a><\/td>\nM25<\/strong><\/a><\/td>\nM26<\/strong><\/a><\/td>\nM27<\/strong><\/a><\/td>\nM28<\/strong><\/a><\/td>\nM29<\/strong><\/a><\/td>\n<\/tr>\n
M30<\/strong><\/a><\/td>\nM31<\/strong><\/a><\/td>\nM32<\/strong><\/a><\/td>\nM33<\/strong><\/a><\/td>\nM34<\/strong><\/a><\/td>\nM35<\/strong><\/a><\/td>\nM36<\/strong><\/a><\/td>\nM37<\/strong><\/a><\/td>\nM38<\/strong><\/a><\/td>\nM39<\/strong><\/a><\/td>\n<\/tr>\n
M40<\/strong><\/a><\/td>\nM41<\/strong><\/a><\/td>\nM42<\/strong><\/a><\/td>\nM43<\/strong><\/a><\/td>\nM44<\/strong><\/a><\/td>\nM45<\/strong><\/a><\/td>\nM46<\/strong><\/a><\/td>\nM47<\/strong><\/a><\/td>\nM48<\/strong><\/a><\/td>\nM49<\/strong><\/a><\/td>\n<\/tr>\n
M50<\/strong><\/a><\/td>\nM51<\/strong><\/a><\/td>\nM52<\/strong><\/a><\/td>\nM53<\/strong><\/a><\/td>\nM54<\/strong><\/a><\/td>\nM55<\/strong><\/a><\/td>\nM56<\/strong><\/a><\/td>\nM57<\/strong><\/a><\/td>\nM58<\/strong><\/a><\/td>\nM59<\/strong><\/a><\/td>\n<\/tr>\n
M60<\/strong><\/a><\/td>\nM61<\/strong><\/a><\/td>\nM62<\/strong><\/a><\/td>\nM63<\/strong><\/a><\/td>\nM64<\/strong><\/a><\/td>\nM65<\/strong><\/a><\/td>\nM66<\/strong><\/a><\/td>\nM67<\/strong><\/a><\/td>\nM68<\/strong><\/a><\/td>\nM69<\/strong><\/a><\/td>\n<\/tr>\n
M70<\/strong><\/a><\/td>\nM71<\/strong><\/a><\/td>\nM72<\/strong><\/a><\/td>\nM73<\/strong><\/a><\/td>\nM74<\/strong><\/a><\/td>\nM75<\/strong><\/a><\/td>\nM76<\/strong><\/a><\/td>\nM77<\/strong><\/a><\/td>\nM78<\/strong><\/a><\/td>\nM79<\/strong><\/a><\/td>\n<\/tr>\n
M80<\/strong><\/a><\/td>\nM81<\/strong><\/a><\/td>\nM82<\/strong><\/a><\/td>\nM83<\/strong><\/a><\/td>\nM84<\/strong><\/a><\/td>\nM85<\/strong><\/a><\/td>\nM86<\/strong><\/a><\/td>\nM87<\/strong><\/a><\/td>\nM88<\/strong><\/a><\/td>\nM89<\/strong><\/a><\/td>\n<\/tr>\n
M90<\/strong><\/a><\/td>\nM91<\/strong><\/a><\/td>\nM92<\/strong><\/a><\/td>\nM93<\/strong><\/a><\/td>\nM94<\/strong><\/a><\/td>\nM95<\/strong><\/a><\/td>\nM96<\/strong><\/a><\/td>\nM97<\/strong><\/a><\/td>\nM98<\/strong><\/a><\/td>\nM99<\/strong><\/a><\/td>\n<\/tr>\n
M100<\/strong><\/a><\/td>\nM101<\/strong><\/a><\/td>\nM102<\/strong><\/a><\/td>\nM103<\/strong><\/a><\/td>\nM104<\/strong><\/a><\/td>\nM105<\/strong><\/a><\/td>\nM106<\/strong><\/a><\/td>\nM107<\/strong><\/a><\/td>\nM108<\/strong><\/a><\/td>\nM109<\/strong><\/a><\/td>\n<\/tr>\n
M110<\/strong><\/a><\/td>\n <\/td>\n <\/td>\n <\/td>\n <\/td>\n <\/td>\n <\/td>\n <\/td>\n <\/td>\n <\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

 <\/p>\n\n\n\n
NGC objektbeskrivelser<\/strong><\/caption>\n
NCG 1-999<\/a><\/span><\/span><\/strong><\/td>\nNGC 1000-1999<\/a><\/span><\/span><\/strong><\/td>\nNGC 2000-2999<\/a><\/span><\/span><\/strong><\/td>\nNGC 3000-3999<\/a><\/span><\/span><\/strong><\/td>\nNGC 4000-4999<\/a><\/span><\/span><\/strong><\/td>\nNGC 5000-5999<\/a><\/span><\/span><\/strong><\/td>\nNGC 6000-6999<\/a><\/span><\/span><\/strong><\/td>\nNGC 7000-7999<\/a><\/span><\/span><\/strong><\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

 <\/p>\n

Observationer 2005 til i dag, inddelt i 3 lister nedenfor<\/span><\/strong>
\n<\/span><\/h1>\n\n\n\n
Liste over deep sky excl. PN set fra Danmark<\/strong><\/a><\/td>\nL<\/b>iste over planetariske t\u00e5ger observeret fra Danmark<\/b><\/a><\/td>\nListe over alle deep sky set i Spanien fra 2007 og frem<\/a><\/strong><\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

\u200b<\/p>\n

\n
\n
\n

Nedenst\u00e5ende liste indeholder alle deep sky observationer foretaget i perioden 1979 til 1988<\/strong><\/span>. Hovedparten af observationerne er lavet med kikkerter i st\u00f8rrelsen fra 60 mm til 203 mm, men ind imellem er der ogs\u00e5 beskrivelse af ting set visuelt igennem en 400 mm kikkert.<\/span><\/p>\n

\n
\n

Der er lister for hver type katalog : Messier, NGC og J-numre i prioriteret r\u00e6kkef\u00f8lge.<\/span><\/p>\n

For alle lister g\u00e6lder, at f\u00f8lgende ting for s\u00e5 vidt listes :<\/span><\/p>\n

Katalognummer, type af objekt (gl= kugleformet stjernehob;neb=t\u00e5ge;pl=planetarisk t\u00e5ge; gal=galakse)<\/span><\/p>\n

Kikkerttype\/navn, forst\u00f8rrelse : beskrivelse, dato for observation, observationssted (hvis andet end Birker\u00f8d).<\/span><\/p>\n

Hvis et objekt ikke har kunnet ses, s\u00e5 er det markeret med gult<\/span>.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

Gr\u00e6nsest\u00f8rrelsesklasse hos :<\/span><\/span><\/p>\n

Claus Bagger, Birker\u00f8d, Bregner\u00f8dvej : 6m<\/sup>0 til 6m<\/sup>2.<\/span><\/p>\n

Claus Bagger, Birker\u00f8d, Gr\u00f8ndalsv\u00e6nge : 6m<\/sup>1.<\/span><\/p>\n

Ulrik Sorgenfrey, Aller\u00f8d : 5m<\/sup>9.<\/span><\/p>\n

Steen Holst Larsens tidligere sommerhus i F\u00e5revejle : ca. 7m<\/sup>.0.<\/span><\/p>\n

Maribo, efter\u00e5ret 1984 (ikke registreret, men formodentligt \u22486m<\/sup>8)<\/span><\/p>\n

Violau, Tyskland, 3 uger i sommeren 1979  : ca. 6m<\/sup>8.<\/span><\/p>\n

Cabane de Bertol, Schweitz, 1 nat i 3300 m\u2019s h\u00f8jde : 7m<\/sup>3.<\/span><\/p>\n

La Sage (n\u00e6r Sion), Schweitz, 4 uger i sommeren 1981 : ca. 7m<\/sup>0.<\/span><\/p>\n

Competa, Spanien med Steen Holst Larsen, 2 uger i 1981 og 2 uger i 1985 (ikke registreret, men formodentlig \u22487m<\/sup>)<\/span><\/p>\n

Crni Vhr, Jugoslavien, 3 uger sommeren i 1985. : 7m<\/sup>2.<\/span><\/p>\n

Astronomisk tur til Tenerife, 1 uger i april 1986. >7.m<\/sup>0.<\/span><\/p>\n

Brorfelde, 1986-09-06\/07. : 7m<\/sup>0.<\/span><\/p>\n\n\n\n
 <\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

\u200b<\/p>\n

MESSIER-OBJEKTER<\/b><\/span><\/h1>\n

 <\/p>\n

<\/a>M1, neb<\/span><\/span><\/h2>\n

(60mm, omkring 50X (1\u00ba07′)) : Krabbet\u00e5gen er ret svag-selv n\u00e5r man har kikket p\u00e5 den i nogen tid. Den har diffuse kanter-meget diffuse,men det kunne ses at t\u00e5gen er stor. Nogen form kunne jeg ikke opfatte, men jeg kunne nemt se at t\u00e5gen ligger mellem to svagere stjerner. 1981-01-06.<\/span><\/p>\n

(203, forskelligt) : kikkede jeg p\u00e5 med 70 til 175X, men jeg s\u00e5 ingen filamenter, ingen specielle detaljer. Den uregelm\u00e6ssige form p\u00e5 t\u00e5gen s\u00e5s dog bedst ved 70X. 1983-02-12.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>M2, gl<\/span><\/span><\/h2>\n

(60 mm, 50X) : meget klar, men dog ret lille: f\u00f8rst en mindre ens\u00adartet overflade, derefter en langsom forsvinden ud i det m\u00f8rke ver\u00addensrum. 1979-10-21.<\/span><\/p>\n

(203, 158X) : var pragtfuld! den er virkelig utrolig klar,men indehol\u00adder meget svage stjerner. Den bedste forst\u00f8rrelse var 158X, hvor jeg p\u00e6nt og nydeligt kunne ane det jeg vil kalde et”vrimmel af stjerner\u00ad-men jeg tror nok de virker svagere end f.eks. M 13 ser ud i min 60 mm. Ja, det g\u00f8r de-enkelte (!) var synlige set direkte. 1982-11-07.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>M3, gl<\/span><\/span><\/h2>\n

(7×50) : ved direkte iagtagelse s\u00e5s en svagere \u201dstjerne\u201d med en anelse t\u00e5ge omkring. Indirekte s\u00e5s en meget lille, klar t\u00e5ge. 1979-06-19.<\/span><\/p>\n

(60, 36X) : ret lille, men meget klar t\u00e5ge. 1979-06-19.<\/span><\/p>\n

(60, 101x) :  stor og meget klar og den var helt fint granuleret indirekte. Den havde endvidere en uregelmn\u00e6ssig form, som s\u00e5s ind imellem. 1981-07-21, La Sage, Schweitz.<\/span><\/p>\n

(203, 158X) : sk\u00f8nt. Den er meget klar og kompakt og der s\u00e5s som i M13 et vrimmel af stjerner, selvom de var endnu svagere. 1981-06-23.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>M4, gl<\/span><\/h2>\n

(Casra, 50 mm, 25X) : ikke helt nem at se, men det er ogs\u00e5 en st\u00f8rre diffus hob. 1979-07-30, Violau, Tyskland.<\/span><\/p>\n

ngg_shortcode_0_placeholder(60, forskelligt) : Med 101X var det kun muligt at se stjerner i hoben, hvor den er klarest, og med 72X kunne jeg se et flot vrimmel af meget svage stjerner, der er ret t\u00e6t pakkede. Tegningen er lavet efter denne beskrivelse. 1981-07-27, La Sage, Schweitz.<\/span><\/p>\n

(C8, 100X) : Meget flot, stor, l\u00f8s i struktur, best\u00e5r af svagere stjerner. Centrale del tydelig helt aflang. 1983-07-04, Spanien med Steen Holst Larsen.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>M5, gl<\/span><\/span><\/h2>\n

Pt. ingen beskrivelse.                                                                                                    Set 1977-07-23<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>M6, cl<\/span><\/h2>\n

(d\u00e5rlig 8×30) :er s\u00e5 langt mod syd, at de er totalt umulige at se fra Danmark, og den s\u00e5s meget smukt med mange klare stjerner p\u00e5 en kulsort himmel. 1979-07-30, Violau, Tyskland.<\/span><\/p>\n

(7×50) : M6 s\u00e5s klarere end M7 og der kunne ses flere stjerner end i M7. 1979-07-30, Violau, Tyskland.<\/span><\/p>\n

(Casra, 50 mm, 25X) : I denne 50 mm var M6 ogs\u00e5 st\u00f8rre end M7 og den forekom firkantagtig \u2013 og stor og smuk (dog ikke lige s\u00e5 smuk som M7+omgivelser). 1979-07-30, Violau, Tyskland.<\/span><\/p>\n

(100 mm, 25X) : flot syn, det er lige som om, at hoben er \u201dhul\u201d, som vist til h\u00f8jre. Ved 63X kunne jeg t\u00e6lle 90 stjerner i en diameter p\u00e5 0.45 synsfelt.<\/span><\/p>\n

(C8, 100X) : 95 stjerner. 1983-07-12, Spanien med Steen Holst Larsen.<\/span>\"\"<\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>M7, cl<\/span><\/span><\/h2>\n

(d\u00e5rlig 8×30 prismekikkert) : er s\u00e5 langt mod syd, at M6 og M7 er totalt umulige at se fra Danmark, det var dog let at se M6 og M7 sammen i 7×50 (M7 var ca. 4 grader oppe \u2013 M6 ca. 7 grader). 1979-07-30, Violau, Tyskland.<\/span><\/p>\n

(7×50) var indirekte en tydelig t\u00e5geklat og direkte kunne jeg se en hel del stjerner. Halvstor. 1979-07-30, Violau, Tyskland.<\/span><\/p>\n

(Casra, 50 mm, 25X) : kunne jeg t\u00e6lle 15 stjerner, hvoraf mange af dem er klarere. Til M7 skal det bem\u00e6rkes, at jeg kun talte stjerner i den centrale del af de mange stjerner. 1979-07-30, Violau, Tyskland.<\/span><\/p>\n

(60 mm, 72X) : det var kun lige, at M7 kom til syne mellem bjergene. B\u00e5de M6 og M7 var fantastisk klare. I M7 talte jeg 45-50 stjerner- formen var oval, med den korteste side ca. \u00bd synsfelt stor (ca. 15\u2019) og den st\u00f8rste lidt mere. M7 havde en diameter p\u00e5 lidt under et halvt synsfelt og jeg kunne t\u00e6lle ca. 35 stjerner. Stjernehobenes udstr\u00e6kning var sv\u00e6r at afg\u00f8re, og jeg talte m\u00e5ske kun den centrale del. 1981-07-01. La Sage i Schweitz.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>M8, neb<\/span><\/h2>\n

\"\"(8×30) : st\u00f8rre t\u00e5ge, ret klar. 1977-07-17, La Sage, Schweitz.<\/span><\/p>\n

(Casra, 50 mm, 25X) : se tegning til h\u00f8jre.<\/span><\/p>\n

(C5, 51X) : Det lille klare stykke lige syd for en af stjernerne, som jeg ogs\u00e5 observerede den 30\/7, s\u00e5s meget tydeligt og \u201dlagunen\u201d kunne skimtes ret let. 1979-08-01, Violau, Tyskland.<\/span><\/p>\n

(60, 51X) : er meget l\u00e6kker. Den ejendommenlige stump t\u00e5ge sydvest for en af de klarere stjerner, er klar , mens et andet stykke t\u00e5ge p\u00e5 den anden side af \u201dlagoonen\u201d (som ikke er s\u00e5 vanskelig at se) er ret klart. 1981-08-26, La Sage, Schweitz.<\/span><\/p>\n

(C8,200X<\/span>). Meget flot med stor central koncentration, vrim\u00admel af ret svage stjerner indirekte. 1983-07-16, Spanien med Steen Holst Larsen.<\/span>\"\"<\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>M9, gl<\/span><\/h2>\n

(6×30) : ses for f\u00f8rste gang i mit liv, var en klarere stjerne. 1981-07-01. La Sage i Schweitz.<\/span><\/p>\n

(60 mm, 50X) : meget tydelig, lille, men ret diffus. 1981-07-01. La Sage i Schweitz.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>M10, gl<\/span><\/span><\/h2>\n

(7×50) meget tydelig-endvidere s\u00e5s den stor og den blev langsomt svagere mod kanten. 1979-07-29, Violau, Tyskland.<\/span><\/p>\n

(7x5o) : var s\u00e5 tydelige, at de n\u00e6sten kunne ses direkte. dog var M 12 en lille smule svagere end M 10-de to kugleformede st.\u00adhobe ses jo samtidig i prismekikkerten. 1981-08-31.Klintebord, Ordrup ved F\u00e5revejle.<\/span><\/p>\n

(Casra, 50 mm, 25X) : den var meget<\/span> let at se. 1979-07-29, Violau, Tyskland.<\/span><\/p>\n

(60, 36X) : meget diffus og ret vanskelig at se (ret svag), ret lille. 1979-06-17.<\/span><\/p>\n

(203, 156X) : Ret stor. Direkte: mange svage stjerner spredt noget. Indirekte: ret groft granuleret. Vir\u00adkelig mange svage til meget svage stjerner kunne ses. Der var et kraft\u00adtigt, diffust baggrundssk\u00e6r fra hoben af uopl\u00f8ste stjerner. 1982-07-28.<\/span><\/p>\n

(C8, 100X) : Fantastisk vrimmel af klarere stjerner ved direkte iagtagelse, hvor hoben ogs\u00e5 er stor. 1983-07-06, Spanien med Steen Holst Larsen.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>M11, cl<\/span><\/span><\/h2>\n

(60 mm, 101X) :  meget sk\u00f8n. Direkte s\u00e5s en hel del stjerner spredt ud p\u00e5 et ret stort omr\u00e5de(i “v’et”) og indirekte kunne jeg se en granuleret samling af en del sm\u00e5t\u00e5ger, ud over en del stjerner(forst\u00e5 mig ret: sm\u00e5t\u00e5gerne var granulerede). 1980-08-16.<\/span><\/p>\n

(60 mm, 101X) : her er synet smukkest, n\u00e5r man kikker direkte p\u00e5 hoben. Det er simpelthen ogs\u00e5 et vrimmel af svagere stj. Synet er bedre end det syn jeg havde af M11 igennem en C5 d. 1\/8 1979. Der er en slags \u201dhule\u201d i t\u00e5gen, som ogs\u00e5 ses bedst ved direkte iagtagelse- denne hule s\u00e5s ogs\u00e5-og meget tydeligt (den var ikke s\u00e6rlig tydelig i 60 mm\u2019eren) \u2013 igennem 300 mm newtonen i Tyskland i \u201979. Det var den 22\/7. Ud fra spidsen af t\u00e5gen er der en stribe stjerner, som ved et kn\u00e6k danner to lige stykker. Jeg kunne se nogle enkelte stjerner her direkte, men det kunne ses helt kun ved indirekte iagtagelse (alts\u00e5 stykket i sin helhed). 1981-07-04, La Sage, Schweitz.<\/span><\/p>\n

(C5, 51X) : Et andet fantastisk objekt\u2013 direkte s\u00e5 jeg noget af det samme som jeg observerede med 300 mm Newton den 22\/7 \u2013 utallige stjerner ved direkte iagtagelse \u2013 selvom de selvf\u00f8lgelig var svagere og faktisk ret svage. 1979-08-01, Violau, Tyskland.<\/span><\/p>\n

(Cas, 150 mm, 311X) : jeg troede ikke mine egne \u00f8jne : jeg kikkede lige direkte ind i en sv\u00e6rm af stjerner, og de fyldte det meste af synsfeltet-en utrolig fornem\u00admelse .Jeg kunne bedre f\u00e5 et overblik over hoben ved at g\u00e5 ned til 224x: det vrimlede simpelthen bare med svage stjerner stjerner, og der var ingen hold i hoben-nogle steder l\u00e5 stjernerne s\u00e5 t\u00e6t, at de dannede et hvidt sl\u00f8r, og disse ansamlinger var spredt ud mange steder.Stjernene var pakkede meget t\u00e6t sammen i hoben og koncentratio\u00adnen blev hurtigt mindre mod vest-selvom jeg tror at stjernerne er for t\u00e6t pakkede til at bruge s\u00e6rlig meget mindre forst\u00f8rrelse end 2oox. 1980-09-01.<\/span><\/p>\n

(203, 178X) : Der var stjerner overalt med Ulriks Sorgenfreys 8 mm Clave okular. Vinklen som de mange stjerner danner i denne ejendommeligt formede hob er p\u00e5 ca. 10.0. grader.Det m\u00f8rke omr\u00e5de var ret let at se inde i midten, men det var sv\u00e6rt at se at det havde en udl\u00f8ber ud til kanten af st.\u00adhoben mod syd. Den “sk\u00e6rm”,der er rundt om det forreste af hoben s\u00e5 jeg at den sp\u00e6nder over hele den forreste del, netop som vist p\u00e5 tegningen med stjernerne, som jeg lavede den 22\/7 1979 med en 300 mm newton (se nedenfor). Den nordligste del af sk\u00e6rmen er dog ikke klarere end at jeg m\u00e5tte bruge bortvendt syn far at se den. M 11 var meget smuk med 70X. 1981-08-23.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

(300 newton, 85X) : det var et helt eventyrligt syn, men den typiske V-form var ikke s\u00e5 tydelig \u2013 snarere s\u00e5s V-formen som en slags sk\u00e6rm foran best\u00e5ende af stjerner, som alle var tydelige og l\u00e5 t\u00e6t. Det vrimlede med tydelige stjerner overalt (mange hundrede) og tegningen ovenfor giver et udm\u00e6rket indtryk af, hvordan det s\u00e5s. Tegningen til venstre viser tydeligt de ejendommelige ting, som m\u00e5ske kan v\u00e6re sv\u00e6re at skelne p\u00e5 tegningen til h\u00f8jre (som det s\u00e5 ud i virkeligheden). 1979-07-22, Violau, Tyskland.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>M12, gl<\/span><\/h2>\n

(7×50) : svagere end M10, men stadig let at se \u2013 diffus og stor. 1979-07-29, Violau, Tyskland.<\/span><\/p>\n

(60, 36X) : forholdsvis svag, ret lille med skarpe kanter, j\u00e6vn klarhed. 1979-06-17.<\/span><\/p>\n

(203, 156X-238X) : var meget vanskeligere end M10. Direkte: et par stjerner, som var meget spredte. Indirekte: ekstremt svage stjerner i meget fin granulering s\u00e5s en sj\u00e6lden gang i mellem. Det var dog bedst ved 238: indirekte: Her var der et fint vrimmel, og der var virkelig fantastisk mange synlige stjerner, selvom de var meget svage. Direkte var der mange svagere stjerner,som var synlige. 1982-07-28.<\/span><\/p>\n

(C8, 100X) : mindre og derved f\u00e6rre stjerner end M10, men ellers ens ved direkte iagtagelse. 1983-07-06, Spanien med Steen Holst Larsen.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>M13, gl :<\/span><\/span><\/h2>\n

Med det blotte \u00f8je. : Jeg var for f\u00f8rste gang i mit liv i stand til at se den og det var endda ikke s\u00e5 sv\u00e6rt \u2013 jeg vil g\u00e5 ud fra at det s\u00e5 skulle v\u00e6re muligt at se 6m5 denne aften. 1979-07-30, Violau, Tyskland.<\/span><\/p>\n

(60 mm, 101X) : s\u00e5s i aften som det sk\u00f8nneste jeg hidtil har set den-smukkere end jeg nogensinde har set den igennem Cas (150 mm). Ved direkte iagtagelse s\u00e5 jeg enkelte stjerner og indirekte s\u00e5 jeg (ind imellem) en t\u00e6t vrimlen af de svageste stjerner, og jeg kunne tydeligt se en ejendommelig krabbelignende form p\u00e5 hoben (som beskrevet i b\u00f8ger)-som Krabbet\u00e5gen p\u00e5 billeder. Den var ikke let at se p\u00e5\u00ad t\u00e5gen-for billedet flyttede sig meget tydeligt ved den store forst\u00f8rrelse og n\u00e5r man kikker efter svage ting er det vig\u00adtigt at man hele tigen kikker p\u00e5 det rigtige sted-. 1980-08-16.<\/span><\/p>\n

(60 mm, 101X) : den stod helt i zenith, s\u00e5 jeg brugte diagonal. Direkte kunne jeg nemlig se mange<\/span> stjerner, men det blev til et vrimmel af n\u00e5lefine stjerner ved indirekte iagtagelse \u2013 og hoben fyldte enormt. 1981-07-01. La Sage i Schweitz.<\/span><\/p>\n

(75 mm, 120X) : var helt fantastisk: et uendeligt antal enormt svage stjerner  s\u00e5s tydeligt koncentreret ind mod midten (som s\u00e6dvanligt med indirekte iagtagelse). 1980-05-18.<\/span><\/p>\n

(C5, 51X) : den var meget stor og klar og ved direkte iagtagelse kunne jeg se ret mange helt svage stjerner ; indirekte s\u00e5s den ret overcrowded (eng.). 1979-08-01, Violau, Tyskland.<\/span><\/p>\n

(150 mm Newton F\/8) : bare fremragende med svagere stjerner overalt ved direkte iagtagelse \u2013 fantastisk. 1979-08-15, Pr\u00e6stevange 11, Birker\u00f8d hos Ove Gj\u00f6rtsvang.<\/span><\/p>\n

(Cas, 150 mm, ca. 150X) : jeg var-\u00e6rligt talt-lige ved at falde”bagover da jeg kikkedejeg stod med \u00e5ben mund og m\u00e5bede! Ved direkte iagtalgelse s\u00e5s adskillige stjerner, og det vrimlede med de svagest t\u00e6nkelige stjerner p\u00e5 et meget stort areal-indirekte kunne jeg se en overordentlig detaljeret krabbefor\u00adgrening af stjernerne v\u00e6k fra centrum,og overfladen var fint granuleret. 1980-09-01.<\/span><\/p>\n

 <\/div>\n

(Cas, 150 mm nedbl\u00e6ndet til 13,6 cm), 224x) : se tegning til h\u00f8jre.<\/span><\/p>\n

\"\"(203, forskelligt) : jeg fik min dr\u00f8m opfyldt: Jeg blev m\u00f8dt af et syn ved direkte iagtagelse, hvor stjer\u00adnerne vrimlede tydeligt over det hele. Det var helt fantastisk ved 158, hvor hoben fyldte synsfeltet godt ud -den var ikke helt koncentreret, det blev den derimod med 114X. Ved 158x var synet ubeskriveligt set indirekte-der var bare pakket s\u00e5 t\u00e6t med stjerner,at det var helt ufatteligt-og s\u00e5 kan hoben komme endnu h\u00f8jere op og komme p\u00e5 en endnu m\u00f8rkere himmel end den var i dag. 1981-05-02.<\/span><\/p>\n

\"\"(203, forskeligt) : den er og bliver sejrherrren af de kugleformede stjernehob, stor og pr\u00e6gtig. Ved 158 kikker jeg direkte ind p\u00e5 et stjernerigt omr\u00e5<\/span>de  med stjerner helt ud til 2\/3 af kanten og der er en st\u00e6rk koncen\u00adtration af svagere stjerner i hobens centrum. Indirekte skifter hoben ret drastisk udseende: e<\/span>t um\u00e5geligt vrimmel af klare og svage stjerner ses i de centrale dele mens jeg let kan kikke p\u00e5 stjerner l\u00e6ngere ude. Detaljerede strukturer kan ses i stjernernes  fordeling,men mon den kan lade sig g\u00f8re at tegne dem ned? Ved 70X er hoben meget smuk indirekte med en <\/span>meget<\/span> stor og <\/span>meget<\/span> t\u00e6t konc. Synet er meget smukt,og det er i s\u00e6rdeleshed interessant ved,at <\/span>NGC 6207<\/span>_en 11m3 galakse,ligger \u00bd grad v\u00e6k. 1981-05-09.<\/span><\/p>\n

ngg_shortcode_1_placeholder(203, 8 mm Clav\u00e9=178X) : er og bliver et pragtsyn. Til h\u00f8jre er vist de mange “arme” , som jeg kunne se, de best\u00e5r af de stjerner, som jeg har lavet en tegning-af d. 26. 1981-08-23.<\/span><\/p>\n

(200 mm, 350X): fyldte den hele synsfeltet, og kernen s\u00e5s tydeligere end med 178X, og den var p\u00e6nt opl\u00f8st-stjernerne s\u00e5s som klarere. fyldte hoben mere end halvdelen af synsfeltet. 1981-08-23\/26.<\/span><\/p>\n

(300 mm f1500 mm, 85X ): jeg aldrig i mit liv har set noget lignende ; det var som at betragte et topkvalitets fotografi \u2013 der var simpelthen stjerner overalt \u2013 totalt opl\u00f8st \u2013 fuldst\u00e6ndog utroligt. 1979-07-22, Violau, Tyskland.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>M14, gl<\/span><\/h2>\n

(Casra, 50 mm, 25X) : meget klart og ret stor. Den var koncentreret ret tydeligt mod midten. 1979-07-22, Violau, Tyskland.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>M15, gl<\/span><\/h2>\n

(60 mm, 101X) : en klar og ikke s\u00e6rlig stor overflade. 1980-08-16.<\/span><\/p>\n

(C5, 51X) : ekstrem klar og ogs\u00e5 stor. det var muligt for mig at se enkelte stjerner i hoben ved direkte iagtagelse. 1979-08-01, Violau, Tyskland.<\/span><\/p>\n

(Cas, 150 mm nedbl\u00e6nde til 13,6 cm, 224X) : visse uregelm\u00e6ssigheder i kanten af t\u00e5gen. 1980-09-15.<\/span><\/p>\n

(203 mm, 156X) : simpelthen utrolig! en del stjerner s\u00e5s ved direkte iagtagelse, og der var mange<\/span> indir.(2\/3 af M 13 som set igennem Cas, eller s\u00e5dan noget lignende). Ved 350X= 4 mm okular(det er den h\u00f8jeste forst\u00f8rrelse, 200mm kan klare) var det et vrimmel uden lige. 1980-11-29.<\/span><\/p>\n

(333 mm, forskelligt) : 12 mm (Clave)) : fantastisk syn, stjernerne i centrum var rimelig opl\u00f8ste ved direkte iagtagelse og billedet var knivskarpt. 11 mm Nagler (Tele Vue) med 82\u00b0 synsfelt (det var f\u00f8rste gang jeg pr\u00f8vede dette okular) : ubeskrivelig rumopfattelse, flotte skarpe billeder n\u00e6r midten. Skarphenden var dog ringere end med Clave-okularet. Direkte s\u00e5s kun antydningen af stjerner. L\u00e6ngere ude i synsfeltet var det tyde\u00adligt, at stjernerne ikke var knivskarpe. Brorfelde, 1986-09-06\/07.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>M16, cl+neb<\/span><\/span><\/h2>\n

(7×50) : kunne ses tydeligt, og det er en stor t\u00e5ge med en tydelig stjernehob i midten. Den store t\u00e5ge mod nord (ca. 2 grader) var akkurat synlig i 7×50. 1979-07-30, Violau, Tyskland.<\/span><\/p>\n

(7x5o) : fremkom som en stor, ret klar t\u00e5geplet. 1979-10-23.<\/span><\/p>\n

(7×50) : en stor, diffus t\u00e5geklat. 1980-08-10.<\/span><\/p>\n

(7x5o) : var s\u00e5 tydelige, at de n\u00e6sten kunne ses direkte. 1981-08-31.Klintebord, Ordrup ved F\u00e5revejle.<\/span><\/p>\n

(Casra, 50 mm, 25X) : jeg kunne se andet end blot en t\u00e5geplet. Jeg kunne se detaljer. 1979-10-23.<\/span><\/p>\n

(60 mm, 37X) opl\u00f8st i et utal. af stjerner med en svag t\u00e5ge omkring sig, og jeg kunne ane at t\u00e5gen var skarpt afgr\u00e6nset mod nord. 1980-08-10.<\/span><\/p>\n

(60, 51X) :  jeg kunne se t\u00e5ge i stjernerhoben, men det var lige som om t\u00e5gens konturer fulgte stjernernes sammenklumpninger, og der var ikke noget specielt at se. En gang imellem var det som om, at der var noget m\u00f8rkt inde i den svage t\u00e5ge, men det er sv\u00e6rt at sige. 1981-07-27, La Sage, Schweitz.<\/span><\/p>\n

(100 mm, 25x) : T\u00e5gen s\u00e5s ret tydeligt, den d\u00e6kker n\u00e6sten hele stjernehoben. Mod nord s\u00e5s tydeligt et trekantet \u201dhak\u201d ind i t\u00e5gen. 1983-07-12, Spanien med Steen Holst Larsen.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>M18, cl<\/span><\/span><\/h2>\n

(7×50) : kan ses som en ret klar t\u00e5geplet. 1979-07-30, Violau, Tyskland.<\/span><\/p>\n

(7x5o) s\u00e5s ikke andet end en svag t\u00e5geplet. 1979-10-23.<\/span><\/p>\n

(Casra, 50 mm, 25X) : jeg s\u00e5 en lille hob med 6-8 stjerner, men som ellers var t\u00e5get. 1979-07-30, Violau, Tyskland.<\/span><\/p>\n

(Casra, 50 mm, 25X) : direkte s\u00e5s et par enkelte stjerner, men indirekte s\u00e5 jeg en lille sammenklyngning af stjer\u00adner. 1979-10-23.<\/span><\/p>\n

(60 mm, 72X) : Ved 72X kunne jeg t\u00e6lle 16-18 stjerner i den lille hob. 1981-07-04, La Sage, Schweitz.<\/span><\/p>\n

(C5, 51X) : Jeg har heller ikke set s\u00e5 tydeligt som jeg i dag s\u00e5 den gennem C5 ; den var let at identificere og jeg kunne t\u00e6lle 15 stjener. 1979-08-01, Violau, Tyskland.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>M19, gl<\/span><\/span><\/h2>\n

(6×30 s\u00f8gekikkert) : en klar stjerne. 1981-07-01. La Sage i Schweitz.<\/span><\/p>\n

(7×50) : let at se, meget stjernelignende. 1979-07-30, Violau, Tyskland.<\/span><\/p>\n

(Casra, 50 mm, 25X) : meget let at se og meget let at finde \u2013 hoben forekom (alt sammen indirekte) kornet. 1979-07-30, Violau, Tyskland.<\/span><\/p>\n

(60 mm, ca. 50 X (synsfelt lidt over 1 grad)) : meget tydelig, lille og kun lidt diffus. 1981-07-01. La Sage i Schweitz.<\/span><\/p>\n

(C8, 100x) : direkte s\u00e5s et vrimmel af meget svage stjerner-denne kugleformede stjernehob er faktisk s\u00e5 koncentreret (p\u00e5 et lille stykke), at man ikke vinder meget ved indirekte iagtagelse. 1983-07-06, Spanien med Steen Holst Larsen.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>M20, neb\u2013 Trifid \u2013<\/span><\/h2>\n

(7×50) : var forholdsvis let at se, men det er en lille og diffus t\u00e5ge. 1979-07-30, Violau, Tyskland.<\/span><\/p>\n

(Casra, 50 mm, 25X) : ikke andet end en svag, halvstor t\u00e5ge. 1979-07-30, Violau, Tyskland.<\/span><\/p>\n

ngg_shortcode_2_placeholder(60, 51X) : er meget sk\u00f8n. Som det ses p\u00e5 tegning, s\u00e5 best\u00e5r systemet af to dele (jeg kunne ikke se t\u00e5gen imellem dem), hvor den st\u00f8rste mod syd hele tiden kunne ses uden problemer. Den svagere t\u00e5ge mod nord s\u00e5s n\u00e6sten hele tiden , den var ret svag. 1981-08-26, La Sage, Schweitz.<\/span><\/p>\n

(C5, 51X) : ret let (men diffus) og jeg kunne ane t\u00e5gen mod nord, Jeg kunne ligeledes i selve M20 se et og anden m\u00f8rkt eller flere m\u00f8rke streger, men det var umuligt at danne sig et fast indtryk, s\u00e5 derfor ingen tegning (det faktum at jeg har set M20 s\u00e5 mange gange p\u00e5 foto g\u00f8r ogs\u00e5, at det er vanskeligere at lave en tegning ud fra det sete). 1979-08-01, Violau, Tyskland.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>M21, cl<\/span><\/span><\/h2>\n

(Casra, 50 mm, 25X) : kunne ses meget bedre end hjemme i Danmark gennem min 60 mm. De enkelte stjerner s\u00e5s tydeligt i denne lille hob (meget kompakt) og jeg kunne indirekte se mange<\/span> meget svage stjerner \u2013 ogs\u00e5 et lille stykke ud fra hobens kompakte del. 1979-07-30, Violau, Tyskland.<\/span><\/p>\n

(60 mm, 101X) : talte 8 stjerner i en t\u00e6t pakket gruppe, men der var mange andre rundt omkring- om nogle af dem h\u00f8rte til M21 kunne jeg ikke bed\u00f8mme, for de var for det meste alle spredte. 1981-07-04, La Sage, Schweitz.<\/span><\/p>\n

(C5, 51X) : Jeg har aldrig set s\u00e5 tydeligt som jeg s\u00e5 den gennem denne lysst\u00e6rke kikkert. Jeg talte omkring 15 stjerner, men kunne se mange svagere. 1979-08-01, Violau, Tyskland.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>M22, gl<\/span><\/span><\/h2>\n

(7x5o) : svag. 1979-10-23.<\/span><\/p>\n

(60 mm, ca. 50X) : var utrolig. Ved 50X kunne jeg ind imellem se et (t\u00e6t) vrimmel af helt svage stjerner. Samtidig var hoben utrolig klar. Ved 101X kunne jeg direkte se mange stjerner \u2013 og det blev et vrimmel ved indirekte iagtagelse af utrolig svage stjerner. 1981-07-04, La Sage, Schweitz.<\/span><\/p>\n

(C5, 51X) : ekstrem klar, direkte : flere synlige stjerner. Indirekte : utallige stjerner. 1979-08-01, Violau, Tyskland.<\/span><\/p>\n

(C8,100X). Utrolig flot,st\u00f8rre end M 13(som jeg havde kikket p\u00e5<\/span> lige inden),men med svagere stjerner. 1983-07-16, Spanien med Steen Holst Larsen.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>M23, cl<\/span><\/span><\/h2>\n

(7×50) : ret svag, stor og rund. 1979-07-30, Violau, Tyskland.<\/span><\/p>\n

(Casra, 50 mm refraktor) : s\u00e5s indirekte en stor t\u00e5ge med utallige svage stjerner. 1979-07-30, Violau, Tyskland.<\/span><\/p>\n

(60, 51X) : talte jeg to gange ca. 60 stjerner i en cirkel 27-28\u2019. Hoben best\u00e5r af ikke s\u00e6rlig klare stjerner, der er t\u00e6t pakkede, og den er et smukt syn. 1981-07-27, La Sage, Schweitz.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>M24, cl<\/span><\/span><\/h2>\n

set med det blotte \u00f8je.<\/span><\/p>\n

(7×50) : Den er tydelig , jeg kunne se en 2-3 grader stor t\u00e5ge fyldt med utallige stjerner, mange af dem klarere. 1979-07-30, Violau, Tyskland.<\/span><\/p>\n

(7×50) : Den meget store koncentration af st. kunne ses, men ikke andet end de klare stjerner,som der virkelig er mange af. 1979-10-23.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>M25, cl<\/span><\/h2>\n

(Casra, 50 mm, 25x) : 15 stj. i V-form !. 1979-07-29, Violau, Tyskland.<\/span><\/p>\n

(60, 36X) : 6-7 klarere stjerner, 25 I alt, ikke s\u00e6rlig stor og koncentreret mod midten. 1979-06-18.<\/span><\/p>\n

(60 ,51X) : I en diameter p\u00e5 ca. 25\u2019 talte jeg omtrent<\/span> 50 st., men jeg talte kun een gang. 1981-07-21, La Sage, Schweitz.<\/span><\/p>\n

(C5, 51X) : som var meget fantastisk med mange klare stjerner -\u2013jeg kunne t\u00e6lle 50 stjerner med det 25 mm okular jeg brugte under hele observationen (5 inch f\/10 \u2013 25 mm okular = 50,8X). 1979-08-01, Violau, Tyskland.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>M26 , cl<\/span><\/span><\/h2>\n

(7x5o) : svagt synlig og den s\u00e5s lille. 1979-09-27.<\/span><\/p>\n

(7×50) : meget klar og stjernelignende. 1979-07-30, Violau, Tyskland.<\/span><\/p>\n

(Casra, 50 mm, 25X) : den var meget klar, her kunne jeg se en 3-4 synlige stjerner, men ellers var hoben bare en lille t\u00e5ge. 1979-07-30, Violau, Tyskland.<\/span><\/p>\n

(60 mm, ?) : i midten s\u00e5s klarere st. og ved indirekte iagtagelse kunne jeg fornemme mange andre svagere stjerner rundt ok. 1979-09-27.<\/span><\/p>\n

(60, 72X) : ikke til at sige , hvor mange stjerner, der er i \u2013 alle de svage stjerner l\u00e5 t\u00e6t sammen; der var dog en klar og mindst 8 andre, men der var flere, meget svage, som jeg ikke kunne t\u00e6lle. 1981-07-04, La Sage, Schweitz.<\/span><\/p>\n

(C5, 51X) : 5 stjerner direkte og indirekte en del flere. 1979-08-01, Violau, Tyskland.<\/span><\/p>\n

(Cas, 150 mm, 311X) : Om dette objekt virkelig var M26<\/span> er jeg ikke sikker p\u00e5, men i hvert fald kikkede jeg p\u00e5 en samling af stjerner ganske t\u00e6t ved dens position. Hoben, ses som en t\u00e5geklat, formodentlig en meget t\u00e6t samling af svage stjerner-ind imellem kunne jeg se enkelte stjerner (meget svage) ved denne t\u00e5ge\u00adplet (lige ved siden af). Afstand mellem fjerneste stjerner: 3\/5 syns\u00adfelt med 311x,hvilket svarer til lidt under 7\u00b4. 1980-09-01.<\/span><\/p>\n

(C8,200 X). 3 klare stjerner ,i alt 40 stjerner (ret svage til meget svage). 1983-07-16, Spanien med Steen Holst Larsen.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>M27, pl<\/span><\/h2>\n

\"\"(60, 71X) :  Den er i et fantastisk stjernerigt omr\u00e5de, og selve t\u00e5gen s\u00e5s ekstremt klart. Den havde formen vist til h\u00f8jre :<\/span><\/p>\n

Ind imellem kunne meget svage, m\u00f8rke omr\u00e5der ses, og en enkelt stjerne kunne ses inde i selve t\u00e5gen-men centralstjernen kunne ikke ses. 1981-07-27, La Sage, Schweitz.<\/span><\/p>\n

(Cas, 150 mm, ?) : Jeg kunne n\u00e6sten kikke p\u00e5 t\u00e5gen direkte, og den var meget tydelig og overordentlig stor med 31′ synsfelt.Der var mange stjerner i synsfeltet samtidig.Studier af denne t\u00e5ge kr\u00e6ver lang tid, da den er meget diffus og stor. 1989-09-01.<\/span><\/p>\n

(203 mm, forskelligt) : aldrig i mit liv(heller ikke en gang med 300 mm’eren i Tyskland, hvor forst\u00f8rrelsen var for lav) har jeg set denne t\u00e5ge s\u00e5 fantastisk.T\u00e5gen ligger i et meget stjer\u00adnerigt omr\u00e5de og det s\u00e6tter sit pr\u00e6g p\u00e5 dens sk\u00f8nhed. Den er utrolig klar og fantastisk-stor-ved 350X fyldte den mindst 2\/3 af synsfeltet, men s\u00e5 var billedet ogs\u00e5 s\u00e5 svagt, at den var sv\u00e6r at se. Med 156X var den simpelthen utrolig. Dens ejen\u00addommelige form s\u00e5s overordentligt tydeligt, og der var et vrimmel af detaljer (uensartet overfladeklarhed), som dog for det meste var s\u00e5 svage, at jeg ikke kunne danne mig noget fuldst\u00e6ndigt billede af t\u00e5gen. Det var tydeligt, at den ene side af t\u00e5gen var klarere end den anden side, men en meget interessant ting er de stjerner, som jeg s\u00e5. Jeg kunne med sikkerhed se 2 stjerner inde i t\u00e5gen, og nogle gange mente jeg at se lyset fra et par andre, men det er usikkert. Den f\u00f8rste var tydelig nok,den anden nok s\u00e5 interessant, for det var centralstjernen! Den er 13m<\/sup>4 (fotografisk st\u00f8rrelses\u00adklasse) , men ind imellem var den let nok at se-den var bedst med 6 mm okular= 233X. 1980-11-30.<\/span><\/p>\n

\"\"(300 mm newton, 85x) : tegningen til h\u00f8jre viser, hvor svage (og faktisk umulige) armene var at se. T\u00e5gen s\u00e5s enorm, og det var muligt at se 3-4 stj. inde i t\u00e5gen. Det var m\u00e5ske muligt at se filamenter i t\u00e5gen, men det var meget sv\u00e6re at se. Ligesom M57 (og endda mere fantastisk) var der i massevis af tydelige stjerner overalt<\/span>. 1979-07-22, Violau, Tyskland.<\/span><\/p>\n

(333 mm, 32mm) : rund med filamenter i kanterne, utroligt syn. Brorfelde, 1986-09-06\/07.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>M28, gl<\/span><\/span><\/h2>\n

(7×50) : var meget let at se  (ligner tegningen af M54). 1979-07-30, Violau, Tyskland.<\/span><\/p>\n

(Casra, 50 mm, 25X) : meget let at se, men jeg kunne kun se kernen. 1979-07-30, Violau, Tyskland.<\/span><\/p>\n

(C5, 51X) : meget klar. 1979-08-01, Violau, Tyskland.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>M29, cl<\/span><\/h2>\n

(7×50) : usynlig, 1979-06-17.<\/span><\/p>\n

\"\"(60, 36X) : let at finde og se, lille med maksimalt 15 stjerner. Se skitse til h\u00f8jre.<\/span><\/p>\n

(8\u201d=203 mm, forskelligt) : ved 70X kunne jeg se 8 tydelige, helt klare stjerner i en ejendommelig geometrisk form-da jeg skruede over til l58X, hvor hoben fyldte 0,45 af synsfeltet, kunne jeg t\u00e6lle 10 stjerner inden for de 8 helt klare stjerner-alts\u00e5 18 i alt. 1981-10-25.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>M30, gl<\/span><\/span><\/h2>\n

(Cas, 150 mm, 224X) : ret svag og den var lille. 1980-10-31.<\/span><\/p>\n

(60mm, ca. 50X) : kun “ret” klar-den var let at finde og forholdsvis lille. Ved at afbl\u00e6nde min 60mm (det er f\u00f8rste gang jeg pr\u00f8ver den slags) til kun 40mm kunne jeg stadig se den, selvom den var blevet tydeligere svagere-ind imellem var den dog s\u00e5dan set let nok at se. Med 30 mm \u00e5bning s\u00e5 jeg intet. 1979-10-21.<\/span><\/p>\n

(60, 51X) : var meget klar, men ret lille og den var domineret af en ret velafgr\u00e6nset kerne. 1981-07-27, La Sage, Schweitz.<\/span><\/p>\n

(C5, 51X) : M30 har jeg aldrig set f\u00f8r, og den var meget<\/span> klar i C5 og den blev j\u00e6vnt klarere mod midten \u2013 hoben selv var, som mange af de hobe jeg har kikket p\u00e5, ikke s\u00e6rlig stor. 1979-08-01, Violau, Tyskland.<\/span><\/p>\n

(C8, 250X) : et par evendommelige \u201dantenner\u201d. Der ses indirekte mange stjerner, men hoben indeholder ellers ikke mange stjerner af en kugleformet stjernehob af den klarhed at v\u00e6re. 1983-07-08, Spanien med Steen Holst Larsen.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>M31, gal<\/span><\/h2>\n

Med det blotte \u00f8je : ses meget let. 1979-07-30, Violau, Tyskland.<\/span><\/p>\n

(7×50) : ca. 3 grader lang. 1979-07-30, Violau, Tyskland.<\/span><\/p>\n

(7×50 p\u00e5 stativ) : jeg kunne maximalt se den 3 grader, og 2\u00bd grad er nok rimeligt. De m\u00f8rke t\u00e5ger, som der er mod vest, kunne jeg svagt se ind imellem som en skarp gr\u00e6nse mellem galaksens overflade og s\u00e5 rummet. 1980-12-02.<\/span><\/p>\n

7×50-det var sk\u00f8nt, Andromedagalaksen (M31)<\/span> var vel hele 3-4\u00b0 lang. 1981-07-27, La Sage, Schweitz.<\/span><\/p>\n

(7x 50) kunne ses 3 grader lang. 1983-07-14, Spanien med Steen Holst Larsen. Aldrig set s\u00e5 flot som h\u00e9r i Spanien.<\/span><\/p>\n

(Casra, 50 mm, 25X) : Den var meget fantastisk, hvor jeg kunne fornemme at den fyldte hele synsfeltet (2 grader), men det kunne jeg ikke se. Men meget stor var den i hvert fald og meget fantastisk med mange synlige stjerner omkring den. 1979-07-30, Violau, Tyskland.<\/span><\/p>\n

(60mm, 37X) : meget smuk. Den fyldte en stor del af synsfeltet, og den skin\u00adnede med en klar kerne med en meget klar midte.De centrale dele forekom mig at v\u00e6re kornede og v\u00e6re uj\u00e6vne – det kunne ses, at M31<\/span> ikke er helt symmetrisk omkring sin l\u00e6ngste akse. 1980-10-07.<\/span><\/p>\n

(60, 51X) : ekstrem klar, fyldte hele synsfeltet-60\u2019 i alt !  Den var meget fantatisk, og den havde en st\u00f8rre fortykkelse midt p\u00e5. 1981-08-26, La Sage, Schweitz.<\/span><\/p>\n

(203, 35X) : var virkelig sk\u00f8n. For f\u00f8rste gang lagde jeg virkelig tydeligt m\u00e6rke til den skarpe kant mod sydvest og ret svagt (men uden tvivl) kun\u00adne jeg se noget af galaksen p\u00e5 den anden<\/span> side af disse m\u00f8rke omr\u00e5der som et langt, lysende sk\u00e6r, der snoede sig lidt. 1982-11-07.<\/span><\/p>\n

(C8, 100 X) : fyldte flere synsfelter.Skitsen til h\u00f8jre viser,hvad jeg s\u00e5, og som det ses var der en synlig spiralstruktur. Det tynde,lysende b\u00e5nd havde forskellig klarhed, det nedenunder kernen var ret let men svagt at se, derimod var det udfor og i s\u00e6rdeleshed henover kernen sv\u00e6rt og meget svagt at se. Den store klat lige nedenfor kernen var ret let at se. 1983-07-14, Spanien med Steen Holst Larsen.<\/span><\/p>\n

ngg_shortcode_3_placeholder(Meade 8, 32 mm 2\u201d vidvinkel okular) : se tegning til h\u00f8jre. 1984-09-01, Brorfelde med KAF.<\/span><\/p>\n

(300 mm newton, 85X) :NGC 205<\/span> s\u00e5s inde i synsfeltet, og den var meget klar og den s\u00e5s tydeligt aflang. Det var kun muligt at se en mindre, men klare del af Andromedagalaksens center. 1979-07-22, Violau, Tyskland.<\/span><\/p>\n

(406 mm, 19 mm 65\u00b0) : hele synsfeltet var fyldt med galaksen, som havde 2 m\u00f8rke <\/span>b\u00e6lter. Brorfelde, 1986-09-06\/07.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

Kugleformet stjernehob nr. 12 i M31<\/span> (se Sky & Telescope nov. 1979), (Dyn 8, 200X) : meget svag, t\u00e6t p\u00e5 generende stjerne, som er lidt klarere. Maribo, 1984-10-27.<\/span><\/p>\n

Den kugleformede stjernehob nr. 254 i M31<\/span> kunne ikke ses. Maribo, 1984-10-30.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>M32, gal<\/span><\/h2>\n

(Casra, 50 mm, 25X) : s\u00e5s meget klart som en meget lille stjernelignedende t\u00e5ge. 1979-07-30, Violau, Tyskland.<\/span><\/p>\n

(60, 51X) : var meget klar, men den s\u00e5s ikke som andet end en lille, diffus stjerne-den kunne ses direkte. 1981-08-26, La Sage, Schweitz.<\/span><\/p>\n

(60mm, 37X) : M32 s\u00e5s tydeligt, den var en smule diffus og undertiden s\u00e5s en lille overflade. Den anden “anh\u00e6nger” var svag, men jeg kunne se at den er aflang og meget diffus. 1980-10-07.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>M33, gal (6m<\/sup>7)<\/span><\/h2>\n

Med det blotte \u00f8je : s\u00e5s uden de store problemer som en svag, stor og diffus t\u00e5geklat -gr\u00e6nsest\u00f8rrelsesklassen har ligget et p\u00e6nt stykke over de 7, m\u00e5ske 7m<\/sup>2 eller 7m<\/sup>3. 1981-07-30, Cabane de Bertol i 3310 m\u2019s h\u00f8jde, Schweitz.<\/span><\/p>\n

(7×50) :  var meget let at se, og den s\u00e5s stor og en smule aflang.<\/span><\/p>\n

(7×50 p\u00e5 stativ) : den var ikke s\u00e6rlig svag. Den er faktisk meget stor, men jeg kunne kun m\u00e5le det med stor usikkerhed som et sted mellem \u00bd grad og lidt under en grad-vel omkring 2\/3 grad=40′. 1980-12-02.<\/span><\/p>\n

(Casra, 50 mm, 25X) : let at se, men diffus- jeg kunne i hvert fald se, at den er \u00bd grad i diameter. 1979-07-30, Violau, Tyskland.<\/span><\/p>\n

(60 mm, 36X) : sv\u00e6r at finde -den er meget diffus og meget stor og jeg kunne se, at den er koncentreret en del mod midten. Det skal ogsl n\u00e6vnes at der er en del klare stjerner omkring galaksen. 1979-12-08.<\/span><\/p>\n

(C8, 100X) : var fantastisk. Ved 100 X kunne jeg se to spiral\u00adarme, men disse arme var flere steder bygget op af \u201dklumper” af lysende stof .Der l\u00e5 ogs\u00e5 s\u00e5danne lysende omr\u00e5der udenfor de-to spiralarme. Disse detaljer var tydeligere at se end de tilsvarende detaljer set i M 51 i Danmark. 1983-07-14, Spanien med Steen Holst Larsen.<\/span><\/p>\n

(C8, 50X) og Meade 8, 32 mm 2\u201d vidvinkel okular) : I b\u00e5de Meaden og Celestronen kunne jeg se 2 spiralarme og en klumpet midte. 1984-09-01, Brorfelde med KAF.<\/span><\/p>\n

(300 mm newton, 84x) : Kernen s\u00e5s klart, men diffust og det var muligt at skimte to spiralarme, som fyldte en stor del af okularet. Den ene gik mod SV, den anden mod N\u00d8. 1979-07-22, Violau, Tyskland.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>M34 , cl<\/span><\/h2>\n

(7×50) : stor og smuk, med mange opl\u00f8ste stjerner. 1977-12-15.<\/span><\/p>\n

(60, 36X) : sommerfugleform, stor med ca. 35 stjerner. 1978-11-26.<\/span><\/p>\n

(80 mm Zeiss, 120X) : havde mere end 59 st. ved kun 30X og stjernerne i denne hob er klare. 1982-08-29.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>M35, cl<\/span><\/h2>\n

(50, 25X) : fantastisk, rund med mindst 30 stjerner. 1979-01-03.<\/span><\/p>\n

(150, 112X) : mindst 80 stjerner. 1981-02-27.<\/span><\/p>\n

(203, 35 X) : helt fantastisk med over 100 stjerner, og det var en k\u00f8n<\/span> fornemmelse af se M35 sammen med NGC 2158. 1981-01-25.<\/span><\/p>\n

(203, barlow, ca 160X) : 15 stjerner i en karakteristisk bue-\u00adet pragtsyn-hele synsfeltet var pakket med klarere stjerner. 1981-02-27.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>M36, cl<\/span><\/span><\/h2>\n

(7×50) : Direkte kunne jeg se en lille klar kerne, og jeg kunne se et par stjerner i hoben ved inddirekte iag. Ligeledes kunne jeg ved inddir. iag. se, at hoben er meget koncentreret og meget klar, mens den er ret lille af st\u00f8rrelse. 1980-12-02.<\/span><\/p>\n

(Cas, 150 mm,25mm okular, 112X med omkring 30 bueminutters synsfelt: den klareste af de tre M\u2019er i Auriga og i en cirkel 7-10 bueminutter i diameter kunne t\u00e6lles ca 35 stjerner\u00ad – mange af dem var klarere. 1979-11-10.<\/span><\/p>\n

(203, 150X) : I hele synsfel\u00adtet talte jeg 55 til 60 stjerner og mange af dem var klare-med mindre forst\u00f8rrelse var det et smukt syn. 1981-01-06.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>M37, cl<\/span><\/span><\/h2>\n

(7×50) : var noget svage\u00adre end M36, men samtidig med at den var stor, s\u00e5 var den diffus og havde p\u00e5 det n\u00e6rmeste karakter som en kugleformet st.hob set igennem min 60mm(f.eks M 10 eller M12). Ingen stjerner s\u00e5s. 1980-12-02.<\/span><\/p>\n

(Cas, 150 mm, 112X):  den sv\u00e6reste af de tre M\u2019er i Auriga at se stjernerne i.  Alle var meget svage-men i en cirkel 10 bueminutter stor talte jeg hele 45 st. og s\u00e5 en del helt svage ekstra. 1979-11-10.<\/span><\/p>\n

(203, 150X) : jeg vil blot sige, at det var et meget smukt syn. Koncentrationen af stjernet er stor ind mod mid\u00adten af hoben og herinde er de virkelig t\u00e6t pakkede-det er faktisk et vrimmel uden lige ret mange steder som set fra jorden. 1981-01-06<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>M38, cl<\/span><\/span><\/h2>\n

(7×50) : jeg s\u00e5 inddir. de klareste stjerner-det til trods for at hoben er ret svag (den svageste af de tre)-p\u00e5 –\u00adden anden side er hoben stor og fyldig og et ganske betagende syn-det er for\u00f8vrigt ejendommeligt, men jeg kunne se alle tre hobe p\u00e5 sammen tid i synsfeltet-en. sjov fornemmelse. 1980-12-02.<\/span><\/p>\n

(Cas, 150 mm, 151x): Stjernerne var af meget ensartet lys\u00adstyrke og den var derfor interessant at se p\u00e5-selvom de var svage alle sammen. Indenfor 15-17 bueminutter kunne jeg t\u00e6lle over 40 stjerner. Obser\u00advationen af M37 skal tages med et vist forbehold, da kontrasten var meget ringe og jeg som sagt havde vanskeligt ved at se stjernerne. 1979-11-10.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>M39, cl<\/span><\/span><\/h2>\n

Set med det blotte \u00f8je : svag t\u00e5ge. 1979-07-18.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>M40, dobbelt stjerne<\/span><\/h2>\n

(203, 115X): to klare stjerner. 1984-03-23.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>M41 , cl<\/span><\/h2>\n

(7×50) : svag med 5-10 stjerner. Set igennem et vindue. 1978-02-18.<\/span><\/p>\n

(150, 112X) : stor og klar, 35 stjerner. 1979-01-03.<\/span><\/p>\n

(333, ?) : meget flot. Astronomisk tur til Tenerife, 1986-04-08.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>M42, neb, Oriont\u00e5gen.  M43, neb<\/span><\/h2>\n

ngg_shortcode_4_placeholder(60 mm, forskelligt) : observeret for tredie gang i tr\u00e6k (og det var i aften jeg fik lavet tegningen f\u00e6rdig). Jeg synes selv tegningerne er meget realistiske, og jeg har da ogs\u00e5 brugt meget tid p\u00e5 at lave dem. F\u00f8rst brugte jeg mindst 2t time til at f\u00e5 tegnet de omkringliggende stjerner ind (det brugte jeg ogs\u00e5 noget af den 2\/1) den 21\/12. I alt med observationer og tegning d. 16(1) brugte jeg en 9 til lo timer. Det er ret fantastisk s\u00e5 mange flere detaljer man ser ved at bruge h\u00f8j forst\u00f8rrelse. Med 151x kunne jeg ret let se et trekant\u00adformet omr\u00e5de i den centrale del af t\u00e5gen (lige syd for Trapezium), som var m\u00f8rkere end den omliggende t\u00e5ge og der var ogs\u00e5 et mindre m\u00f8rkt omr\u00e5de lige \u00f8st for dette f\u00f8rste omr\u00e5de, men det var sv\u00e6rere at se og det var ikke til at sige om det pr\u00e6cist var rundt eller hvad. Disse omr\u00e5der kunne ikke ses med 25mm okular med ca 50x. Med 6mm okular lagde jeg ogs\u00e5 m\u00e6rke til, at det var muligt at se nogle str\u00f8mninger i den del af “armene” som gik mod nordvest og dette er vist godt p\u00e5 tegningen. P\u00e5 tegningen lavet med 6mm okular har jeg tegnet alle de stjerner ind, som jeg kunne se. 1979-01-15.<\/span><\/p>\n

(60, zoombarlow) : det hidtil mest fremragende syn jeg har haft af denne t\u00e5ge set igennem 6omm’eren. Armen mod syd s\u00e5s tydeligt (min. forst\u00f8rrelse) og denne side var skarpt afgr\u00e6nset mod verdensrummet. Den anden arm var langt mere diffus, men det forekom mig, at den strakte sig l\u00e6ng\u00adere ud, end jeg hidtil har kunnet se-det jeg med sikkerhed kunn\u00ade se var i hvertfald det klareste, jeg hidtil har set det! Jeg s\u00e5 store m\u00e6ngder gas nord for den ejendommelige trekant del, som jeg ikke f\u00f8r har kunnet se, og jeg s\u00e5 M 43 st\u00f8rre og tydeligere end nogensinde f\u00f8r i denne kikkert-jeg kunne faktisk se en hvis skarp afgr\u00e6nsning mod nord. Med stor forst\u00f8rrelse kunne jeg se i hvert fald en stjerne mere inde i selve den centrale del-alt ialt ville jeg kunne lave en helt ny tegning af t\u00e5gen!!! 1981-01-10.<\/span><\/p>\n

(80 mm Zeiss, 120x) : Den var um\u00e5delig ved 30X armene b\u00e5de mod nord og syd s\u00e5s flot, men synet var bedst ved 120X T\u00e5gen var simpelthen sp\u00e6kket med detaljer i Ulriks 80 mm refraktor. Detaljerne er meget svage, men samtid\u00adig er der ingen tvivl om deres eksistens. Is\u00e6r i den mest centrale del af t\u00e5gen er der mange m\u00f8rke omr\u00e5der, men i hulen var kanterne helt flossede-pragtfuldt. Og s\u00e5 er billedt gennem denne superkik\u00adkert bare perfekt, knivskarpt-s\u00e5dan skal det v\u00e6re! 1981-12-16, hos Ulrik Sorgenfrey, Aller\u00f8d.<\/span><\/p>\n

(203 , forskelligt) : et pragtsyn. Vi brugte alt for kort tid til at kikke p\u00e5 den for at jeg kan sige s\u00e6rlig meget om den-en time! der var simpelthen s\u00e5 mange ting, at det vil tage mig dage at finde ud af det hele. 35X gav ikke s\u00e5 meget kontrast, s\u00e5 vi brugte (zoom)barlowen,og den var god. Ved lav forst\u00f8rrelse: armen syd s\u00e5s s\u00e5 tydeligt, som jeg har aldrig set den f\u00f8r, og der var endda detaljer i den (en anden arm!)-ved st\u00f8rre forst\u00f8rrelse: de m\u00f8rke omr\u00e5der i centrum af t\u00e5gen skimtes med et v\u00e6ld af detaljer, flere stjerner ses inde i sele t\u00e5gen, man bl\u00e6ndes n\u00e6sten af selve t\u00e5gen og dens lys!  1980-12-17.<\/span><\/p>\n

\"\"(216, 178X) : Trapezium var s\u00e6rdeles interessant idet jeg uden problemer kunne se 6 stjerner i alt!  Se tegning til h\u00f8jre.<\/span><\/p>\n

(333, forskelligt) : Det var grotest fantastisk! Med 32 mm vidvinkel\u00adokularet (= 43X) s\u00e5 jeg t\u00e5gen mere detaljerig og skarpt tegnet end jeg nogensinde f\u00f8r har set den. T\u00e5gen var i midten irgr\u00f8n (!!) og de forskellige arme ( der var flere mod nord\u00advest) havde filamenter nogle steder. Ved 86X var der s\u00e5 mange detaljer, at jeg slet ikke vidste hvor jeg skulle kikke. Overalt var der sm\u00e5, fine filamenter, som fik t\u00e5gen til at ligne nogle af de mest utrolige fotografier, som man overho\u00advedet kan se af Oriont\u00e5gen. Disse filamenter sm\u00f8g sig ud over et k\u00e6mpeareal og gik ogs\u00e5 sammen med de kolossale arme. Overalt var der sm\u00e5, fine og svage stjerner.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>M43<\/span> <\/span>var tydeligt irregul\u00e6r i formen og indirekte kunne jeg tydeligt se nogle specielle aftegningen af m\u00f8rke t\u00e5ger p\u00e5 specielt den vestlige side. 1985-01-18.<\/span><\/h2>\n

(333, 15 mm=100X, 60\u2019 synsfelt) : jeg har aldrig i mit liv set t\u00e5gen s\u00e5 usansynlig flot. Atter m\u00e5 det siges, at den ikke er til at beskrive. Selve t\u00e5gen var gr\u00f8nslig, men armene mod nord og omr\u00e5det n\u00f8rd\u00f8st for Trapezium var r\u00f8dlige. Trapezium s\u00e5s rimelig let med 5 stjerner. Hele Oriont\u00e5gen beskrev en komplet ring fyldende hele synsfeltet og som havde udgangspunkt i armene. T\u00e5gen var proppet til med detaljer n\u00e6r centrum og der s\u00e5s filamenter. De m\u00f8rke t\u00e5ger gag det hele et fantastisk tredimensionelt indtryk. Astronomisk tur til Tenerife, 1986-04-11.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>M44, cl<\/span><\/span><\/h2>\n

Pt. ingen beskrivelse.                                                                                                            Set i 1977.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>M45, cl, Plejaderne<\/span><\/span><\/h2>\n

(Med det blotte \u00f8je) : dette er et af himlens mest karakteristiske pejlem\u00e6rker, og man kan udm\u00e6rket bruge Plejaderne til at vurdere, hvor m\u00f8rk ens himmel er. Denne aften s\u00e5s 8 stjerner. 1981-01-06.<\/span><\/p>\n

(M.d.b.\u00f8.) : det s\u00e5 ud som om Plejaderne<\/span> var omgivet af en stor t\u00e5ge, men i 7×50 kunne jeg ikke se noget. 1981-07-30, Cabane de Bertol i 3320 m\u00b4s h\u00f8jde i Schweitz.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>M46, pl<\/span><\/h2>\n

(100 mm 12 mm okular) : Bedre end i Danmark set med newtonen. Meget lille og svag. Competa, Spanien med Steen Holst Larsen, 1985-04-16.<\/span><\/p>\n

(203, 70X) : st\u00f8rre end \u00bd grad, 60 stj., mange klarere, ret spredt hob, men l\u00e6kker. Ved l75X s\u00e5s NGC 2438, den planetariske t\u00e5ge i denne stjr.hob temmeligt svagt og ret diffust. 1983-02-12.<\/span><\/p>\n

(333, ?) : tydelig. Astronomisk tur til Tenerife, 1986-04-08.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>M47, cl<\/span><\/span><\/h2>\n

Pt. ingen beskrivelse                                                                                                    Set 1978-02-19.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>M48, cl<\/span><\/span><\/h2>\n

Pt. ingen beskrivelse. Identisk med NGC 2548.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>M49, gal<\/span><\/h2>\n

(C8, 100X) : klar, stor, diffust sk\u00e6r, lille skive med stjernecentrum. Competa, Spanien med Steen Holst Larsen, 1985-04-13.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>M 50, cl<\/span><\/span><\/h2>\n

\"\"(203, forskelligt) :  var fantastisk med den ejendommelige form vist til h\u00f8jre. Ved 70X mindst 100 stjerner og n\u00e6sten \u00bd grad i diameter. Ved 175X (20 bueminutter synsfelt) s\u00e5s 150 stjerner!  Mange<\/span> af dem var klarere. 1983-03-13.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>M 52, cl<\/span><\/span><\/h2>\n

(80 mm Zeiss, 120X) : er meget kompakt og smuk ved 30X. Der s\u00e5s dog mange stjerner ved l20X. 1982-08-29.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>M53, gl<\/span><\/span><\/h2>\n

(60, 36X) : sv\u00e6r at identificere, svag, men ind imellem let. Lille hob. 1979-06-19.<\/span><\/p>\n

(C8, 11 mm Nagler=185X) : delvist opl\u00f8st, mange svage stjerner. I Steen Holst Larsens sommerhus, F\u00e5revejle, 1986-04-17.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>M54, gl<\/span><\/span><\/h2>\n

(Casra, 50 mm, 25X) : ret vanskelig at se og meget stjernelignende. 1979-07-30, Violau, Tyskland.<\/span><\/p>\n

(60, 51X) : var klar, men n\u00e6sten stjernelignende. 1981-07-27, La Sage, Schweitz.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>M55, gl<\/span><\/span><\/h2>\n

(7×50) : var forholdsvis let at se, men diffus og stor. 1979-07-30, Violau, Tyskland.<\/span><\/p>\n

(Casra, 50 mm, 25X) : hoben var meget svag og vanskelig at se og ogs\u00e5 meget diffus \u2013 hvilket jo skyldes den store st\u00f8rrelse. 1979-07-30, Violau, Tyskland.<\/span><\/p>\n

(60, 72X) : var interessant, idet den var meget klar og samtidig stor, jeg kunne se en grov grannulering af overfladen. 1981-07-27, La Sage, Schweitz.<\/span><\/p>\n

(C8, 100x) : stor hob, flot, direkte s\u00e5s et vrimmel af svagere stjerner i en n\u00e6sten helt regelm\u00e6ssig hob (der var et \u201dhak\u201d mod syd-det virkede som om noget af hoben var sk\u00e5ret v\u00e6k). 1983-07-13, Spanien med Steen Holst Larsen.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>M56, gl<\/span><\/h2>\n

(Casra, 50 mm, 25X) : den var let at se og den s\u00e5s lille med skarpe gr\u00e6nser. Ligger i et meget stjernerigt og smukt omr\u00e5de. 1979-07-29, Violau, Tyskland.<\/span><\/p>\n

(60, 36X) : svag og stor, j\u00e6vn klar over det hele. 1979-06-17.<\/span><\/p>\n

(Cas, 150 mm nedbl\u00e6ndet til 13,6 cm, 150X): meget svagere end jeg havde regnet med, og den var faktisk ikke helt let at se med 224x. Den blev dog tydeligt meget bedre med den lavere forst\u00f8rrelse. Ikke s\u00e6rlig stor i forhold til de andre hobe (M13, M92), men i betragtning af at det er en kuglehob er den m\u00e5ske ret stor i forhold til sin klarhed. Havde for\u00f8vrigt en ret ensartet overfladeklarhed. 1980-09-15.<\/span><\/p>\n

(203, 156X) :  en hel del stjerner s\u00e5s indiekte,og det blev virke\u00adlig t\u00e6t ved direkte iagtagelse. 1980-11-31.<\/span><\/p>\n

(203 mm, 178X): sp\u00e6ndende, idet jeg indirekte kunne se en hel del svage stjerner i kan\u00adten og jeg s\u00e5 ogs\u00e5, at hoben var fint granuleret hen over centrum. 1981-008-26.<\/span><\/p>\n

(C8, 250 X) : jeg kunne indirekte se et vrimmel over hele hoben af meget svage til ekstrem svage stjerner i denne ret store hob. 1983-07-17, Spanien med Steen Holst Larsen.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>M57, pl<\/span><\/span><\/h2>\n

(7x5o) : ret let at se, jeg ved nu helt pr\u00e6cist hvor den ligger, s\u00e5 der var ingen problemer. 1981-08-31. Klintebord, Ordrup ved F\u00e5revejle.<\/span><\/p>\n

\"\"(Casra, 5omm, 36X) : er meget let at se. Kunne se hullet i ringen uden den store besv\u00e6r. Med 9mm okular=5ox s\u00e5s hullet tydeligt, og jeg kunne svagt se Ringt\u00e5gens aflange form. 1980-09-01.<\/span><\/p>\n

(60, 71X) : Ved 72 X var Ringt\u00e5gen (M57)<\/span> meget klar, og den s\u00e5s som vist til h\u00f8jre-med tydelig hul. 1981-07-27, La Sage, Schweitz.<\/span><\/p>\n

(75 mm, 120X) : F\u00f8rste observation nogensinde sammen med Ulrik Sorgenfrey. M 57 var tydelig med hul og tydelig aflang. 1980-05-18.<\/span><\/p>\n

(Cas, 150 mm, 311X) : en pragtfuld klar og stor t\u00e5ge.Jeg kunne n\u00e6sten kikke direkte p\u00e5 t\u00e5gen,og ved indirekte iag. kunne jeg se at hullet i midten er noget lysere end himmelbaggrun\u00adden. Skuet er det smukkeste jeg har haft igennem Cas nogensinde-en faktor som er v\u00e6sentlig er de ret mange stjerner som s\u00e5s lige om\u00adkring M57. 1980-09-01.<\/span><\/p>\n

(203 mm, forskelligt) : simpelthen ustyrlig. Med 233X s\u00e5s dens form med de to huller i ringen tydeligt, stjernen helt t\u00e6t ved t\u00e5gen var der ingen problemer med, men om der var nogen stjerne inde i ringen t\u00f8r jeg ikke sige (m\u00e5ske var der)-der var adskillige stjerner i dens umiddelbare n\u00e6rhed og kontrasten var: sort. 1980-11-31.<\/span><\/p>\n

(203 mm, 350X) : helt utrolig. T\u00e5gen s\u00e5s tydeligt, og den var som at kikke p\u00e5 en ildebrand !-det skyldes dog nok tildels at det bl\u00e6ste. Jeg kunne ikke se nogen stjerne inde i t\u00e5gen med sikkerhed,og det som jeg s\u00e5 formodede som stjerner d. 30\/11 var nok de klare om\u00adr\u00e5der i t\u00e5gen, som ind imellem godt kunne virke meget lyskraftige og koncentrerede. De tydelige klarhedsforskelle,der er i t\u00e5gen,var tydelige og med lavere forst\u00f8rrelse kunne jeg ret let(ind imellem) se de \u00e5bninger,som t\u00e5gen har i de to ender. 1980-12-03.<\/span><\/p>\n

\"\"(203, 356X) : har jeg efterh\u00e5nden set s\u00e5 mange gange,at jeg ikke finder det s\u00e5 ophidsende at kikke p\u00e5 den mere, men jeg m\u00e5 sige,at jeg blev forbavset, da jeg kikkede p\u00e5 den i dag, hvor det var s\u00e5 m\u00f8rkt. Den var simpelthen fantastisk ved 356X, hvor den var en fantastisk klar, uregelm\u00e6ssigt lysende,oval ring.Den klare detalje vist nederst p\u00e5 tegningen til h\u00f8jre var meget sv\u00e6r, men jeg s\u00e5 den flere gange og er ret overbevist om dens vir\u00adkelige eksistens. Jeg er dog p\u00e5 ingen m\u00e5de overbevist om de andre lysere onr\u00e5der, som jeg ogs\u00e5 s\u00e5. De fornemnedes meget intenst i meget korte \u00f8jeblikke, ja lignede ind i mellem n\u00e6rmest stjerner, men det var faktisk umuligt at se dem de samne steder! En enkelt gang s\u00e5 det endda ud som om der langs den \u00f8verste kant (sydvest) var en hel r\u00e6k\u00adke af stjerner,vel en 3 eller 4 i alt. 1982-07-28.<\/span><\/p>\n

(300 mm f1500 mm, 17,5 mm okular = ca. 85x):  s\u00e5s s\u00e5 tydeligt som aldrig f\u00f8r og formen med hullet i midten s\u00e5s meget tydeligt; men var for lav til at man kunne se centralstjernen. Noget af det mest fantastiske var det ustyrlige v\u00e6ld af stjerner rundt omkring t\u00e5gen. 1979-07-22, Violau, Tyskland.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>M58, gal<\/span><\/span><\/h2>\n

(60, 36X) : undertiden klar, ret stor, klarheden aftog langsomt mod kanten. 1979-03-28.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>M59, gal<\/span><\/span><\/h2>\n

(60, 36X) : forholdsvis svag og stor. Meget diffus. 1979-03-28.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>M60, gal<\/span><\/span><\/h2>\n

(60, 36X) : ligner blot en stjerne med lidt t\u00e5ge rundt om. Lille og let at se. 1979-03-28.<\/span><\/p>\n

<\/a>M61, gal<\/span><\/h2>\n

(100mm, 25X) : ret svag, lidt aflang. Competa, Spanien med Steen Holst Larsen, 1985-04-16.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>M62, gl<\/span><\/span><\/h2>\n

(Casra, 50 mm, 25X) : ret lille, halvdiffus, let af se. 1979-07-30, Violau, Tyskland.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>M63, gal<\/span><\/h2>\n

(6×30) : Den ses uden problemer som en klar, diffus t\u00e5ge. 1981-07-05. La Sage, Schweitz.<\/span><\/p>\n

(60 mm, 50X) : var en tydelig , ret oval, diffus og stor lyskilde. 1981-07-05. La Sage, Schweitz.<\/span><\/p>\n

(C8, 100X) : ret stor, klar. 1983-07-08, Spanien med Steen Holst Larsen.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>M64, gal<\/span><\/h2>\n

(60 mm, ca. 50X) : f\u00f8rste gang jeg s\u00e5 dette Messier-objekt. Ved ca. 50X var galaksen stor og klar og jeg kikkede mest efter det m\u00f8rke omr\u00e5de, der er i t\u00e5gen. Det er uhyre vanskeligt at sige, men m\u00e5ske<\/span>, ja m\u00e5ske<\/span> var der et og andet m\u00f8rkere i t\u00e5gen nord for den stjernerlignende kerne. Sammenstillet med en obsevation jeg lavede 5\/7 (dagen efter) kunne intet ses med st\u00f8rre forst\u00f8rrelse. 1981-07-04, La Sage, Schweitz.<\/span><\/p>\n

(60, 51X) : der var intet at bem\u00e6rke -ikke noget sort hul. 1981-07-21, La Sage, Schweitz.<\/span><\/p>\n

(C8, 11 mm Nagler=185X) :, meget fyldig, ydre dele diffuse. Ind imellem s\u00e5s black-eye velafgr\u00e6nset, men det var sv\u00e6rt at se. Galaksen var lysst\u00e6rk. I Steen Holst Larsens sommerhus, F\u00e5revejle, 1986-04-17.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>M65, gal<\/span><\/h2>\n

(60 mm, 36X) : ret stor og udstrakt, ret svag og mindre end M66, som den ligger lige ved. 1979-03-28.<\/span><\/p>\n

(100, 60X) : ret svag. 1981-04-30 hos Ole Hyl\u00e9n, Ravnsn\u00e6sset, Birker\u00f8d.<\/span><\/p>\n

(203, 71X) : b\u00e5de M65 og M66 s\u00e5s ret t\u00e6t p\u00e5 hinanden, de er begge meget klare og der er mange stj. omkring dem. 1981-04-27.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>M66, gal<\/span><\/span><\/h2>\n

(60 mm, 101X) : meget interessant. Det var enormt vanskeligt at se noget som helst, men n\u00e5r jeg ind imellem fik den frem var det sp\u00e6ndende. Jeg kunne se tre stjerner nord for galaksen og jeg kunne se at galaksen d\u00e6kker et stort omr\u00e5de-om de m\u00f8rke omr\u00e5der er jeg ikke fuldt sikker p\u00e5, men ved mindre forst\u00f8rrelse vil jeg m\u00e5ske kunne se noget bedre. 1980-04-04.<\/span><\/p>\n

ngg_shortcode_5_placeholder(60, 151x) : ret let at studere og jeg s\u00e5 at galaksen var mere fyldig mod nord end mod syd, at dette fyldige stykke l\u00f8b ud i en spids i en bue (mod h\u00f8jre). Ved lav forst\u00f8rrelse var det tydeligt at galaksen ind imellem var granuleret, som er vist s\u00e6rdeles godt p\u00e5 tegningen lavet (dog tilf\u00e6ldige ste\u00adder). Jeg brugte de tre viste stjerner som referencepunkter for b\u00e5de M65 og M66. 1980-04-09.<\/span><\/p>\n

(100, 60X) : S\u00e5s uden problemer. 1981-04-30 hos Ole Hylen.<\/span><\/p>\n

(203, 71X) : M66’s klarhed er sk\u00e6vt fordelt – den har ligesom en lys, stor ende,(hale)-det stemmer ogs\u00e5 fuldst\u00e6ndig overens med, hvad jeg har set igennem 60mm og tegnet den 9\/4 sidst \u00e5r. 1981-04-27.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>M67, cl<\/span><\/h2>\n

(60 mm, 36X) : n\u00e6sten en kvart grad i dia. med et par klarere stjerner n\u00e6sten mod syd. Mange svage stjerner s\u00e5s og til tider s\u00e5s kort hoben som ret t\u00e6t pakket masse af stjerner. 1981-04-06.<\/span><\/p>\n

(203, 70X) : Udseende er ubeskriveligt : det var simpelthen fantastisk-direkte et vrimmel af klarere stjerner-um\u00e5delig mange. Jeg talte dem ikke n\u00f8jagtigt, men antallet kom hurtigt op p\u00e5 50! en kvart grad i diameter. Okularet er fan\u00adtastisk-man f\u00e5r en fornemmelse af, at man selv er ude i rummet og kikker p\u00e5 objektet fra kort afstand-det er okularets store syns\u00adfelt (hele 65\u00b0), der fylder hele ens \u00f8jes synsfelt ud-pragtfuldt!! 1981-04-06.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>M 68, gl<\/span><\/span><\/h2>\n

(C8=203 mm, 100+200X): svag og ret stor, ekstemt svagt antydnin\u00ad<\/span>gen af et vrimmel af stjerner, svag, ret stor. Competa, Spanien med Steen Holst Larsen, 1983-07-? (beskrevet efter 1983-08-13).<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>M69, gl<\/span><\/h2>\n

(Casra, 50 mm, 25X) : meget vanskelig at se, og jeg kunne kun se en lille kerne. 1979-07-30, Violau, Tyskland.<\/span><\/p>\n

(11×80 prismekikkert) : meget svag og diffus og lille og vanskelig at se (der var cirrusskyer). 1979-07-29, Violau, Tyskland.<\/span><\/p>\n

(60, 51X) : kunne ses direkte som en mindre, diffus t\u00e5ge. 1981-07-27, La Sage, Schweitz.<\/span><\/p>\n

(C5, 51X) : Var selv i denne kikkert svag. Den er sv\u00e6r at iagtage, fordi den ligger t\u00e6t ved en klarere stjerner. Men jeg kunne dog se, at den langsomt blev klarere ind mod centrum. 1979-08-01, Violau, Tyskland.<\/span><\/p>\n

(C8, 250X) : flot, ret svagt vrimmel af stjerner, ret stor. 1983-07-13, Spanien med Steen Holst Larsen.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>M70 , gl<\/span><\/h2>\n

(Casra, 50 mm, 25X) : jeg har ikke kunnet se den med Casra. 1979-08-01, Violau, Tyskland.<\/span><\/p>\n

(60, 51X) : klar, men lille. 1981-07-27, La Sage, Schweitz.<\/span><\/p>\n

(C5, 51X) : Det lykkedes mig at finde med C5 \u2013 den var ret svag og lille, men kunne ses med skarpe kanter. 1979-08-01, Violau, Tyskland.<\/span><\/p>\n

(C8, 100X) : ret lille. Ved 250X s\u00e5s et vrimmel af meget svage stjerner. Helt t\u00e6t konc. ved midten. 1983-07-13, Spanien med Steen Holst Larsen.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>M71, gl<\/span><\/h2>\n

(7×50 ) : ret klar men dog for\u00adholdsvis sv\u00e6r at se-ellers som med 60mm. 1979-09-27.<\/span><\/p>\n

(60, 51X) : var med 50 X meget klar og stor. 1981-07-27, La Sage, Schweitz.<\/span><\/p>\n

(60 mm, ?) : Den var klar og let at se og meget let at finde-desuden s\u00e5 jeg s\u00e5 den stor og rund med diffuse kanter. 1979-09-27.<\/span><\/p>\n

(C5, 51X) : var ret klar og ret stor, men jeg kunne ikke se nogen bestemt form p\u00e5 den, selvom den forekom \u201dunormal\u201d i form. 1979-08-01, Violau, Tyskland.<\/span><\/p>\n

(200 mm, 178X): indirekte s\u00e5s mange stjerner (mindst 20) ret j\u00e6vnt fordelt over hoben, men med en noget t\u00e6t og kompakt kerne. Stjernerne var \u201dblot\u201d svagere. 1981-008-26.<\/span><\/p>\n

(C8, 250x) : 35 stjerner ses som forgrund for en ret stor hob (direkte iagt). Indirekte skimtedes et mylder af meget svage stjerner. 1983-07-08, Spanien med Steen Holst Larsen.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>M72, gl<\/span><\/span><\/h2>\n

(60mm, 50X) : jeg brugte “Atlas of The Heavens” som s\u00e6dvanlig og l\u00e6rte s\u00e5 omr\u00e5det at kende og der var et objekt som s\u00e5 ud til at kunne v\u00e6re M72 (hoben er meget svag). S\u00e5 gik jeg ind og checkede med Atlas of Deep-sky Splenders og det viste sig sandelig at objektet var det rigtige sted!-s\u00e5 var sagen jo OK. Hoben er meget sv\u00e6r og jeg kunne ikke se andet end en j\u00e6vnt klar, ret lille flade. 1979-10-21.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>M73, cl<\/span><\/span><\/h2>\n

Pt. ingen beskrivelse. Best\u00e5r efter sigende kun af 4-5 stjerner p\u00e5 10. st\u00f8rrelsesklasse.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>M74, gal<\/span><\/span><\/h2>\n

(Meade 8, 32 mm 2\u201d vidvinkel okular) : svag, p\u00e6n stor diffus. 1984-09-01, Brorfelde med KAF.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>M75, gl<\/span><\/span><\/h2>\n

(Casra, 50 mm, 25X) : ret svag og stjernelignende hob, men den havde dog en kerne. 1979-07-30, Violau, Tyskland.<\/span><\/p>\n

(C5, 51X) : var meget klar, men havde en meget lille kerne. 1979-08-01, Violau, Tyskland.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>M77, gal<\/span><\/h2>\n

(60 mm, 36X) : ikke sv\u00e6r at se og da slet ikke at finde. Jeg s\u00e5 intet ved direkte iag., men indirekte s\u00e5s en stjernelignende kerne, og efter noget tid kunne jeg se en mindre t\u00e5ge omkring – meget interessant. 1979-12-08.<\/span><\/p>\n

(80 mm Zeiss, ?) : var virkelig nydelig med en tydelig kerne og diffuse kanter (der er en mindre stjerne lige ved galaksen). 1981-12-16, hos Ulrik Sorgenfrey, Aller\u00f8d.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>M78, neb<\/span><\/h2>\n

(60 mm, 37X) : tydeligere i 60mm’eren end jeg havde regnet med. Den var utrolig let at finde, og den var ikke s\u00e6rlig sv\u00e6r at se. Jeg kunne en diffus, udstrakt t\u00e5ge, hvor der i et omr\u00e5de af den l\u00e5 nogle stjerner t\u00e6t sammen. T\u00e5gen var ret svag. 1981-01-25.<\/span><\/p>\n

(C5, 51X) : men jeg havde ikke helt held. Det var mig ikke muligt at identificere den tilstr\u00e6kkeligt, selvom der var flere ting, som godt kunne v\u00e6re det. 1979-08-01, Violau, Tyskland.<\/span><\/p>\n

(203, 35X) : ret klar. To stjerner placeret uregelm\u00e6ssigt i forhold til t\u00e5gen. 1981-01-25.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>M79, gl<\/span><\/h2>\n

(203, 70X) : “svag” og ret diffus’ med en mindre overflade . Den var let at finde. 1983-02-16.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>M80, gl<\/span><\/span><\/h2>\n

(Casra, 50 mm, 25X) : pudsigt nok var den let at se. Stjernelignende, lille, koncentration mod midten. 1979-07-30, Violau, Tyskland.<\/span><\/p>\n

(C8, 200X) : var l\u00e6kker. Der var virkelig mange stjerner i et \u201dst\u00f8rre\u201d omr\u00e5de, mens der var en meget lille, kompakt, uopl\u00f8selig kerne (200X). 1983-07-03, Spanien med Steen Holst Larsen.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>M81, gal<\/span><\/span><\/h2>\n

(7x5o) :  meget klar med en klar kerne og selvom kanterne var diffuse, s\u00e5 kunne det ses at galaksen er meget stor. 1979-09-20.<\/span><\/p>\n

(Casra, 50 mm, 25X) : s\u00e5s den blot “klar” og kerne var lille men klar. 1979-09-20.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>M83, gal<\/span><\/span><\/h2>\n

(C8, 100X) : svag, lille helt diffus kerne, meget svage, utrolig diffuse, ydre egne (en stor galakse). 1983-07-06, Spanien med Steen Holst Larsen.<\/span><\/p>\n

(C8, 100X), overordentlig interessant galakse. Der var antydning af spiralstruktur i den forstand at kanten var h\u00f8jst uregelm\u00e6ssig og gik l\u00e6ngere ud end blot en ellipse 3-4 steder som stumpede arme. Competa, Spanien med Steen Holst Larsen, 1985-04-16.<\/span><\/p>\n

(333 dob, ?) : helt uregelm\u00e6ssig i formen, flotte spiralarme og mange centrale detaljer, fantastisk flot. Astronomisk tur til Tenerife, 1986-04-11.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>M84, gal<\/span><\/span><\/h2>\n

\"\"(C8, 100X, 65\u00b0 synsfelt okular): galakse 1 p\u00e5 kort til ovenfor; klar, meget diffuse, rund. Competa, Spanien med Steen Holst Larsen, 1985-04-13.<\/span><\/p>\n

Den centrale del af Virgohoben best\u00e5r stort set ikke af andet end diffuse t\u00e5geklatter. Kortet angiver blot de enkelte galaksers nogenlunde indbydes placering. D\u00e6kker M84, M86 og NGC 4387 til NGC 4489. Competa, Spanien med Steen Holst Larsen, 1985-04-13.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>M85, gal<\/span><\/span><\/h2>\n

(60, 51X) : ret svag med en st\u00f8rre galakse med diffuse kanter. 1981-07-27. La Sage, Schweitz.<\/span><\/p>\n

(203,115X) : klar, stjerne midte, diffus, stor, aflang. 1984-04-26.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>M86 , gal<\/span><\/span><\/h2>\n

(C8, 100X, 65\u00b0 synsfelt okular): galekse 2 p\u00e5 kort ovenfor; klare, meget diffuse, runde. Competa, Spanien med Steen Holst Larsen, 1985-04-13.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>M87 , gal<\/span><\/span><\/h2>\n

(C8, 100X, 65\u00b0) : klar, diffus, ret lille. Competa, Spanien med Steen Holst Larsen, 1985-04-13.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>M88, gal<\/span><\/h2>\n

(C8, 100x) : meget klar, grannuleret overflade, flot syn. Competa, Spanien med Steen Holst Larsen, 1985-04-16.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>M89, gal<\/span><\/span><\/h2>\n

(60, 36X) : lille og t\u00e5geagtig, undertiden klar. 1979-03-28.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>M90, gal<\/span><\/span><\/h2>\n

(C8, 100X) : svag, ret lille, rund , diffus. Competa, Spanien med Steen Holst Larsen, 1985-04-16.<\/span><\/p>\n

(C8, 11 mm Nagler=185X) : ret svag, aflang. I Steen Holst Larsens sommerhus, F\u00e5revejle, 1986-04-17.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>M91, gal<\/span><\/h2>\n

(C8, 100X) : ret svag, lidt oval, ret stor, diffus. Competa, Spanien med Steen Holst Larsen, 1985-04-16.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>M92, gl<\/span><\/span><\/h2>\n

(7×50) : meget let at se, meget lille stjerne omgivet af t\u00e5ge. 1979-06-19.<\/span><\/p>\n

(60, 51X) : var tydelig uregelm\u00e6ssig i kanten af hoben, som har en meget klar kerne. 1981-08-26, La Sage, Schweitz.<\/span><\/p>\n

(80 mm Zeizz, 150x) : meget flot,tydelig uregelm\u00e6ssig form, tit s\u00e5s virkelig mange stjerner i kanten af hoben indirekte. 1983-09-30. Hos Ulrik Sorgenfrey i Aller\u00f8d.<\/span><\/p>\n

\"\"(Cas=150 mm, 101x ) : bag\u00adgrunden var sort og alting stod ut<\/span>rolig kontrastrigt. Jeg kunne se visse uregelm\u00e6ssigheder i kanten af hoben. Igennem Cas blev disse uregelm\u00e6ssigheder tydeligere, og jeg kunne endog se nogen ejendommelige kanter p\u00e5 hoben. 1980-09-09. Tegning til h\u00f8jre lavet ved 224X d. 1980-09-15.<\/span><\/p>\n

(203, 156X ) :direkte s\u00e5s en hel del stjerner og indir. begyndte det at vrimle-der var virkelig mange stjerner. 1981-05-09.<\/span><\/p>\n

(200 mm, 178X):Direkte s\u00e5s mange klare stjerner over hele hoben og indirekte var hoben t\u00e6t pakket med stjerner, M 92 har en fyldig kerne med skarp afgr\u00e6nsning mod en svagere del af hoben. Denne svagere del har igen en ret skarp afgr\u00e6nsning med resten af hoben, som spredt forsvinder ud i verdensrummet. Selve kernen er meget klar,og i hele hoben er der et-dejligt vrimmel af klare og svage stjerner. 1981-008-26.<\/span><\/p>\n

(300 mm f1500 mm, 85X ): denne kugleformered stjernehob var tydeligt mindre end M13 og stjernerne var svagere \u2013 men totalt opl\u00f8st. 1979-07-22, Violau, Tyskland.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>M93, cl<\/span><\/span><\/h2>\n

Pt. ikke beskrevet.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>M94, gal<\/span><\/span><\/h2>\n

Pt. ikke beskrevet.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>M95, gal<\/span>:<\/span><\/h2>\n

(203 mm, 70X) : ret klar, stor, diffus,lidt aflang med st.centrum. jeg fandt galaksen ved at kikke helt tilf\u00e6ldigt rundt i egnene. 1982-04-17.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>M96, gal<\/span>:<\/span><\/h2>\n

(203 mm, 70X) : klar, n\u00e6sten rund, noget diffus med st.centrum. Jeg fandt galaksen ved at kikke helt tilf\u00e6ldigt rundt i egnene. 1982-04-17.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>M97, pl, Uglet\u00e5gen<\/span><\/span><\/h2>\n

(40 mm, 50X) : meget svag t\u00e5ge. 1981-07-21.<\/span><\/p>\n

(60 mm, ca. 50X) : f\u00f8rste gang jeg s\u00e5 dette Messier-objekt Det var sk\u00f8nt at kunne se denne ret store, ensartede og cirkul\u00e6re overflade ret svag \u2013 ind imellem var den dog tydelig. Denne planetariske t\u00e5ge var kun svag, men til geng\u00e6ld kunne en stjerne lige nord for ret let ses. Uglet\u00e5gen kunne uden problemer ses samtidig med M108 i samme synsfelt. 1981-07-04, La Sage, Schweitz.<\/span><\/p>\n

(60, 37X) : ret svag og s\u00e5s uden problemer overhovedet-den s\u00e5s hele tiden,og det var hen imod, at jeg kunne kikke direkte p\u00e5 den! 1982-03-05.<\/span><\/p>\n

(100, 20 mm okular) : var ret svag men gav ingen som helst problemer.Den havde tydeligt en lille,ret veldefineret skive. 1982-08-20.<\/span><\/p>\n

(100 mm, 25X) : ret svag. Competa, Spanien med Steen Holst Larsen, 1985-04-16.<\/span><\/p>\n

(203, forskelligt) : ses bedst med 112X, men ved 70X er s\u00e5 klar, at jeg kan kikke direkte p\u00e5 den. N\u00e5r jeg lige kan se t\u00e5gen gives den betegnel\u00adsen “klar”, n\u00e5r det er direkte iagtagelse, hvilket det var for M 97. Ved 112X s\u00e5 jeg en stor overflade, som er meget diffus og ind i mellem s\u00e5 jeg yderst<\/span> svagt antydningen af noget m\u00f8rkt inde i t\u00e5gen. 1982-03-30.<\/span><\/p>\n

\"\"(203, 112X) Jeg kunne uden tvivl se nogle m\u00f8rke omr\u00e5der inde i t\u00e5gen,og ind i mellem mener jeg, at der var to m\u00f8rke omr\u00e5der,men min viden om t\u00e5gens egentlige udseende \u00f8del\u00e6gger det alt for meget. Disse m\u00f8rke omr\u00e5der er i alle tilf\u00e6lde utrolig svage og sv\u00e6re at se. 1982-04-13\/14.<\/span><\/p>\n

(C8, 100X-var max som kunne bruges) : skitsen til h\u00f8jre viser, hvordan t\u00e5gen s\u00e5s med to sv\u00e6re huller. Det nederste \u00f8je var meget svagt mens det \u00f8verste var ekstremt svagt og eksistensen usikker. Competa, Spanien med Steen Holst Larsen, 1985-04-16.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>M98, gal<\/span><\/span><\/h2>\n

(60, 51X) : set forg\u00e6ves efter. 1981-07-27. La Sage, Schweitz.<\/span><\/p>\n

(203,115X) : ret klart stjernecentrum og ret klar midte, men meget svagt sk\u00e6r rundt om. Meget aflang, lidt uregelm\u00e6ssig facon. 1984-04-26.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>M99, gal<\/span><\/span><\/h2>\n

(60, 51X) : set forg\u00e6ves efter. 1981-07-27. La Sage, Schweitz.<\/span><\/p>\n

(203,115X) : klar,der var en stjerne n\u00e6r centrum,stor. 1984-04-26.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>M100, gal<\/span><\/h2>\n

(60, 51X) : kunne meget svagt ses som en helt diffus, men aflang galakse (position bekr\u00e6ftet i Verenbergs \u201dAtlas of Dee-sky Splendors\u201d). 1981-07-27. La Sage, Schweitz.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>M101 (M102), gal<\/span><\/h2>\n

(100, 20 mm okular) : set for f\u00f8rste gang, ret klar men meget stor og meget diffus-et smukt syn. 1982-08-20.<\/span><\/p>\n

(C8, 100X), Ret svag, meget diffus, 1\/3 synsfelt med tydelig kerne (noget diffus). Stjerne n\u00e6r midte. Dens form virkede en smule uregelm\u00e6ssig. 1983-07-04, Spanien med Steen Holst Larsen.<\/span><\/p>\n

(C8, 100X) : helt utrolig, spiralstruktur s\u00e5s efter noget tid uden de store problemer, armene var svage (og dele ekstremt svage), men tydeligere at se end armene i M51 set den 14\/4 \u201982 i Newtonen i Birker\u00f8d. Der var 3 brede og lange arme og desuden en ret lang, men meget smal arm, som dog ikke synes at v\u00e6re helt komplet (men best\u00e5r af dele). Competa, Spanien med Steen Holst Larsen, 1985-04-16.<\/span><\/p>\n

(333, 32 mm okular) : helt utrolig med mindst 4 store arme, flere k\u00e6mpestore emissionst\u00e5ger inde i armene. Det hele s\u00e5s uden de store problemer, meget \u00e1 la M51. Astronomisk tur til Tenerife, 1986-04-11.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>M103 cl<\/span><\/h2>\n

(203, 235X) : 0,45 synsfelt =8\u2019.  40 stj., mange ret klare, st\u00f8rre konc. mod midten. 1983-10-28.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>M104, gal<\/span><\/span><\/h2>\n

ngg_shortcode_6_placeholder(C8, 100X) : var fantastisk flot og flot klar. Tegningen viser den ved 100X. Den skarpe kant var meget tydelig, men den nederste t\u00e5geklat var ekstrem svag. 1983-07-03, Spanien med Steen Holst Larsen.<\/span><\/p>\n

(C8, 105X) : utrolig, m\u00f8rke b\u00e5nd let at se, svagere lys p\u00e5 den anden side ikke til at tage fejl af, stor udstr\u00e6kning til siderne. Astronomisk tur til Tenerife, 1986-04-08.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>M105, gal<\/span><\/h2>\n

(60 mm, 50X) : ret svag, ret stor,aflang og havde en stjernelignede midte. 1982-04-17.<\/span><\/p>\n

(203, 71X) : var let og klar at se p\u00e5. Jeg kunne se M105, NGC 3384 og NGC 3389 p\u00e5 samme tid alle tre-og det var et pragtsyn! 1981-04-27.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>M106, gal<\/span><\/span><\/h2>\n

\"\"(60, 51X) : ret klar og stor, og den havde en underlig form : 1981-07-21, La Sage, Schweitz.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>M107, gl<\/span><\/span><\/h2>\n

(60, 51X) : den var ret klar men ogs\u00e5 ret lille, og den blev regelm\u00e6ssigt klarere mod midten. 1981-07-27, La Sage, Schweitz.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>M108, gal<\/span><\/span><\/h2>\n

(60 mm, ca. 50X) : M108 var meget svag \u2013 og den var meget aflang og endvidere stor og godt diffus. 1981-07-04, La Sage, Schweitz.<\/span><\/p>\n

(100, 20 mm okular) den kunne ses hele tiden, men den var svag og meget aflang.1982-08-20.<\/span><\/p>\n

(203, 112X) : ret klar (dvs. jeg kunne n\u00e6sten se den direkte) kerne,som var st.\u00adlignende, mens resten af galaksen var ret svag, men meget aflang, ja, den fyldte faktisk mere end 1\/3 synsfelt i l\u00e6ngden. 1982-03-30.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>M109, gal<\/span><\/h2>\n

\"\"(60, 50X) : er meget let at finde, men den er svag, stor og har form som vist til h\u00f8jre. 1981-07-05. La Sage, Schweitz.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>M110, gal<\/span><\/span><\/h2>\n

(Casra, 50 mm, 25X) : ikke helt let, st\u00f8rre diffus, aflang t\u00e5ge, se tegning til h\u00f8jre. 1979-07-30, Violau, Tyskland.<\/span><\/p>\n

(Casra, 50 mm, 25X) : M110 var stor og ekstrem diffus. M76 er lettere at se igennem denne 60 mm end M110 er. 1979-09-20.<\/span><\/p>\n

\"\"(60 mm, 36X) : meget stor og meget diffus (sv\u00e6r at se)- det var dog muligt at se at den er anelse aflang. 1979-09-20.<\/span><\/p>\n

(60, 51X) :  ingen problemer med at se den, den s\u00e5s som en ret aflang, svag og diffus galakse. 1981-08-26, La Sage, Schweitz.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n<\/div>\n

\n

NEW GENERAL KATALOGUE, NGC<\/span><\/h1>\n

 <\/p>\n

<\/a>NGC 1-999 :<\/b><\/span><\/p>\n

NGC 103 cl<\/span><\/span><\/p>\n

(203, 235X) :  1\/4 synsfelt= 4\u2019 . Mindst 12 ret svage til meget svage stj., meget aflang. Ved 70X var hoben ret svag, to stj. s\u00e5s direkte. 1983-10-28.<\/span><\/p>\n

NGC 129, cl<\/span><\/span><\/p>\n

(Dyn 8, 200X) : 3 klare stjerner i trekant (1\/3-1\/4 synsfelt) + 20 andre svage til meget svage lige udenfor og indeni. Maribo, 1984-09-07.<\/span><\/p>\n

NGC 133 og NGC 146<\/span> cl<\/span><\/p>\n

(203, 175X) : kedelige ,25 plus 10 .stj. Der kunne v\u00e6re 3 stjerne\u00adhobe,i \u00f8vrigt er jeg i tvivl om,om jeg overhovedet har set hobene helt. 1983-10-28.<\/span><\/p>\n

NGC 144, cl, <\/span><\/span><\/p>\n

(Dynamx 8=203 mm, 200X) : ca. 1\/6 synsfelt, kun 10 stj, svage til meget svage. Hoben er n\u00e6r en ret klar stjerne men mod NV. Atlas of the heavens blev brugt. Maribo, 1984-11-15.<\/span><\/p>\n

NGC 185 gal,<\/span><\/span><\/p>\n

(203, 70X) : ved f\u00f8rste \u00f8jekast ret svag, men siden ret klar, ret stor, temmelig diffus, form ikke til at se. 1983-08-13.<\/span><\/p>\n

NGC 188, cl<\/span><\/span><\/p>\n

(60 mm, ?) : Jeg kikkede forg\u00e6ves efter denne hob. 1981-07-04, La Sage, Schweitz.<\/span><\/p>\n

(100 mm, 25X) : meget interessant. Indirekte s\u00e5s svagt en 20\u2019 stor hob med en del enkelte synlige stjerner. Ved 63X s\u00e5s der ikke andet end en del enkeltstjerner. Pudsigt nok ingen hoben. 1983-07-12, Spanien med Steen Holst Larsen.<\/span><\/p>\n

(Dyn 8, 100X) : 40 stj. i 0,35x synsfelt (=0,35×37\u2019=13\u2019). Kun de svagere stjerner talt. Atlas of the Heavens. Maribo, 1984-10-27.<\/span><\/p>\n

NGC 205, gal<\/span><\/span><\/p>\n

(300 mm newton, 85X) : meget klar og den s\u00e5s tydeligt aflang. 1979-07-22, Violau, Tyskland.<\/span><\/p>\n

NGC 224, gal<\/span><\/span><\/p>\n

(203, 35X) : Jeg kunne kikke direkte p\u00e5 denne ret store og meget aflange galakse. 1980-11-29.<\/span><\/p>\n

NGC 225,cl<\/span><\/span><\/p>\n

(203,70X) : ca 15′, 17 ret klare plus 8 andre, ret spredt, der var n\u00e6sten ingen andre stjerner i synsfeltet. 1984-01-22.<\/span><\/p>\n

NGC 246, planetarisk t\u00e5ge<\/span><\/span><\/p>\n

(60 mm, ?) : intet s\u00e5s. 1979-12-19.<\/span><\/p>\n

(203, ?) : var for stor til at kunne ses. Atlas Eclipticalis og Borealis blev brugt.1983-12-10.<\/span><\/p>\n

NGC 253, gal<\/span><\/span><\/p>\n

(C8, 100X) : Virkelig meget flot! Alene dens st\u00f8rrelse, 3\/4 synsfelt ved 100X (=29′).Jeg kunne se mange svagt “form\u00f8rkede” omr\u00e5der ligesom der var tilsvarende lyse “klumper” i denne meget flade galakse . Pudsigt nok kunne jeg i selve galaksen se mange forgrundstjerner (ret svage til ekstrem svage)-de l\u00e5 spredt ud over store dele af galaksen ved de centrale egne. 1983-07-14, Spanien med Steen Holst Larsen.<\/span><\/p>\n

NGC 278 gal<\/span><\/span><\/p>\n

(203, 70X) : ret klar,rund,klarere i midten. 1983-08-13.<\/span><\/p>\n

(Meade 8, 32 mm 2\u201d vidvinkel okular) : Lars (Spatzek) viste mig ogs\u00e5 denne galakse, som var ret svag, en lille galakse med veldefineret overflade. 1984-09-01, Brorfelde med KAF.<\/span><\/p>\n

IC 289, pl<\/span><\/span><\/p>\n

(203,90X) : ekstrem svag,ret lille diffus overflade-ikke let at finde, ret t\u00e6t p\u00e5 en 9-10m stjerne. 1984-01-22.<\/span><\/p>\n

IC 361, cl<\/span><\/span><\/p>\n

(203,?) :kunne ikke ses. Atlas Borealis brugt. 1984-01-22.<\/span><\/p>\n

NGC 381, cl<\/span><\/span><\/p>\n

(Dynamax 8=203 mm, 200x) : 1\/3 synsfelt, 30 svage til meget svage\/ekstrem svage, ialt ca. 35 med nogle lidt klarere stjerner. Maribo, 1984-09-07.<\/span><\/p>\n

IC 418 planetariske t\u00e5ge <\/span><\/span><\/p>\n

(203, 190X) :  meget klar -samtidig var den dog meget lille og var ikke andet end en rund, diffus t\u00e5geklart. Den 4-5 dage gamle m\u00e5ne stod et godt stykke oppe p\u00e5 himlen,men den generede ikke s\u00e6rlig meget. 1983-02-17.<\/span><\/p>\n

NGG 436, cl 8<\/span>m<\/sup><\/span>8.<\/span><\/span><\/p>\n

(50,?) : nogle enkelte stjerner. 1980-11-27.<\/span><\/p>\n

(60 mm, forskelligt) : s\u00e5s med 25 mm okular kun som en t\u00e5geplet, der var svag og ikke s\u00e6rlig stor. Hoben blev endnu mindre omfangsrig, da jeg gik over til 73X, men det kan v\u00e6re,at jeg bare har koncentret mig om dens centrum ved denne st\u00f8rre forst\u00f8rrelse. Hoben var faktisk utrolig lille, og direkte kunne jeg ikke se noget, men indir. kunne jeg t\u00e6lle vel 7 stjerner (nogle af dem l\u00e5 t\u00e6t). 1980-11-27.<\/span><\/p>\n

(20×80) : t\u00e5geklat. 1980-01-19.<\/span><\/p>\n

(203, 135X) : max. 15 stj.,den er lille og best\u00e5r af svagere stj. 1982-12-08.<\/span><\/p>\n

NGC 457 Stjernehob<\/span><\/span><\/p>\n

(60 mm, 73X) : stod n\u00e6r zenith, ca. 27 stjerner,mange af dem klare-hoben er forresten ret stor og det er den,der minder om et menneske. 1980-11-27.<\/span><\/p>\n

(20×80) : enkelte stjerner. 1979-03-04.<\/span><\/p>\n

(80 mm Zeiss, 60X) : fyldte det meste af synsfeltet,og jeg kunne t\u00e6lle over 40 st. i denne ejendommeligt formede st.hob. 1982-08-29.<\/span><\/p>\n

(Cas, 150 mm, 150X) : sv\u00e6rere at finde, ligner menneske. 1979-01-03.<\/span><\/p>\n

(203, 135X) : omtrent 60 stjerner,der er mange klare og svage og hoben er ikke helt lille. 1982-12-08.<\/span><\/p>\n

NGC 559 cl<\/span><\/span><\/p>\n

(20×80) : t\u00e5geklat. 1979-03-04.<\/span><\/p>\n

(203, 175X) : kedelig,6-7 klare stj. i C-form med hul, koncentreret i vestlig ende med 8 helt svage stj., ialt max 20 stj.2\/3 synsfelt ved 175X= 14′ . Helt spredt gruppe. 1983-10-28.<\/span><\/p>\n

NGC 637 cl<\/span><\/span><\/p>\n

(20×80) : t\u00e5geklat. 1979-03-04.<\/span><\/p>\n

(203, 235X) : 1\/5 synsfelt =3\u2019. Ret svage til helt svage-17 i alt. 1983-10-28.<\/span><\/p>\n

NGC 654 cl, 9m1<\/span><\/span><\/p>\n

(203, 235X) : 1\/3 synsfelt= ca. 6\u2019 ,meget flot med klare stj. lige ved ret svage stj. ned til gr\u00e6nsest\u00f8rrelsen, 30 stj., men tydelig flere,ret koncentreret. 1983-10-28.<\/span><\/p>\n

NGC659 cl, 9m8<\/span><\/span><\/p>\n

(203, 235X) : 1\/5 til 1\/4 synsfelt (3-4\u2019), 5-kantet med 5 svagere stj. plus 10 inden i og undenom. 1983-10-28.<\/span><\/p>\n

NGC 663 cl, 7m1<\/span><\/span><\/p>\n

(20×80) : enkeltstjerner. 1979-03-04.<\/span><\/p>\n

(203, 175X) : et halvt synsfelt (=8.9\u2019), flot med mange klare stj. 65 i alt. 1983-10-28.<\/span><\/p>\n

NGC 667, cl<\/span><\/span><\/p>\n

(Cas, 150 mm, 150X) : let at finde, ca. 25 svagere stjerner. 1979-01-03.<\/span><\/p>\n

NGC 670, gal<\/span><\/span><\/p>\n

(333,123X) : ret svag, meget lille, meget aflang. 1986-11-02.<\/span><\/p>\n

NGC 672, gal<\/span><\/span><\/p>\n

(333,123X) : meget aflang, minder noget om Sombreo galaksen med afsk\u00e6ring mod een side, men denne afsk\u00e6ring var meget sv\u00e6r at se. Det var en temmelig stor galakse, 1\/4 synsfelt = 1\/4 . 0\u00b0384 = 5\u20198. 1986-11-02.<\/span><\/p>\n

NGC 720, gal<\/span><\/span><\/p>\n

(60 mm, ?) : intet s\u00e5s. 1979-12-19.<\/span><\/p>\n

NGC 744, cl. <\/span><\/span><\/p>\n

(Dyn 8, 10+15 mm okularer) : ca. 10 noget klarere, i alt 40-50 stjerner ned til meget svage. Ca. 0,4×15 mm synsfelt. Spredt, kedelig. Maribo, 1984-10-30. Atlas of the Heavens blev brugt.<\/span><\/p>\n

NGC 750, gal (Tri)<\/span><\/span><\/p>\n

(333, 149X) : svag\/meget svag, lille, meget aflang, m\u00e6rkelig uregelm\u00e6ssig! 1986-11-02.<\/span><\/p>\n

NGC 752, cl<\/span><\/span><\/p>\n

(Dyn 8, 20 mm okular=100X) : 100 stjerner i hele synsfeltet, mange klare. Maribo, 1984-09-07.<\/span><\/p>\n

NGC 772 gal<\/span><\/span><\/p>\n

(203, 70X) : meget svag, meget diffus, men alligevel konc. mod midten. 1983-12-10.<\/span><\/p>\n

\n

NGC 777, gal (Tri)<\/span><\/p>\n

(333,149X) : svag, lille og rund. 1986-11-02.<\/p>\n

NGC 869 og NGC 884, Dobbelstjernehob ved H og Chi Persei, cl<\/span><\/p>\n

(7×50) : var proppet til randen af stjerner-ganske overv\u00e6ldende. 1981-07-30, Cabane de Bertol i 3310 m\u2019s h\u00f8jde, Schweitz.<\/p>\n

(7x5o) : var fyldt med stjerner, og der var masser af stjerner rundt omkring-et meget smukt syn. 1981-08-31. Klintebord, Ordrup ved F\u00e5revejle.<\/p>\n

(203 mm, 35X) : blev m\u00f8dt af et umuligt syn! Det var simpelthen et vrimmel uden lige, og det var s\u00e5 fantastisk smukt. N\u00e5lefine prikker. To koncentrerede hobe og en masse stjerner rundt om. 1980-11-29.<\/p>\n

(300 mm newton, 85X) : de to centre l\u00e5 et p\u00e6nt stykke fra kanten af synsfelte og aldrig f\u00f8r har jeg set hobene med s\u00e5 fantastisk mange tydelige stjerner; det skulle ikke v\u00e6re sv\u00e6rt at t\u00e6lle flere hundrede stjerner i hver hob. 1979-07-22, Violau, Tyskland.<\/p>\n

NGC 891, gal.<\/span><\/p>\n

(c8, 100X) : galaksen har jeg set p\u00e5 fotos, s\u00e5 jeg kendte til dens deling, men denne deling s\u00e5s ekstremt svagt. Selve galaksen er svag og meget aflang men ogs\u00e5 ret stor. 1984-09-01, Brorfelde med KAF.<\/p>\n

(333, 149X) : svag, \u00bd synsfelt, det m\u00f8rke omr\u00e5de var svagt men dog forholdsvis simpelt at se. 1986-11-02.<\/p>\n

(406 mm, 11 mm Nagler=170X) : fantastisk syn! fyldte en p\u00e6n del af synsfeltet, direkte edge on med et ret svagt, m\u00f8rkt b\u00e5nd l\u00f8bende igen\u00adnem hele galaksen, forskudt lidt til den ene side. Der var m\u00e5ske lidt uregelm\u00e6ssigheder langs kanterne, men det var ikke til at sige med sikkerhed pga. den d\u00e5rlige kollimat1on. Brorfelde, 1986-09-06\/07.<\/p>\n

NGC 925, gal (Triangulum)<\/span><\/p>\n

(333, forskelligt) :, b\u00e5de med 12 og 35 mm okular meget svag, Fyldte l\/8 synsfelt med 10 mm okular. Se tegning til h\u00f8jre. NGC 890 (T\"\"ri), med 10 og 32 mm ret svag, lille oval, temmelig diffus og med en klar midte. 1986-11-02.<\/p>\n

NGC 949, gal (Tri)<\/span><\/p>\n

(333,149X) : ret klar, form som NGC 925, et smukt syn. 1986-11-02.<\/p>\n

NGC 957, cl, 7m2<\/span><\/p>\n

(203,70x) : p\u00e6n hob, rimeligt konc. med 35 stj. i \u00bd synsfelt(=ca \u00bd\u00ba). Ved l75X: ret svage til meget svage stjerner. 1983-12-26.<\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>NGC 1000-1999 :<\/b><\/p>\n

 <\/p>\n

NGC l023, galakse, 10m<\/sup>5<\/span><\/p>\n

(60 mm, forskelligt) : er en svag galakse i Perseus – med 25 mm okular(ca. 50x) kunne jeg se, at den havde en ret veldefineret kerne, men at den dog ogs\u00e5 var diffus. Den er let at finde, men sv\u00e6r at se. Med 12,5mm okular gik det bedre; her kunne jeg, ikke uden problemer, se en ret tydelig kerne og ligesom med 25mm var galaksen lille. 1980-03-18.<\/p>\n

NGC 1027, cl<\/span><\/p>\n

(7×50) : set 1979-08-21.<\/p>\n

(Dyn 8, 100X) : 1\/3 synsfelt = 12\u2019,, en klar centralstjerne. + 35 (minimum) klarere til meget svage. Koncentration mod midten; sp\u00e6ndende syn. Maribo, 1984-10-30.<\/p>\n

NGC 1055, galakse, 11m4<\/span><\/p>\n

(60 mm, 36X) : jeg fors\u00f8gte at se efter den, og m\u00e5ske <\/span>s\u00e5 jeg den-men det er meget sv\u00e6rt at sige, da den ligger lige ved to klare stjerner. 1979-12-08.<\/p>\n

(60mm, 37X) : meget svag og noget diffus, men noget af dette var den svage stjerne, der ligger lige ved (den er dog ikke diffus). 1980-12-03.<\/p>\n

(203 mm, 35X) : stjernen var ikke sv\u00e6r at se, og selve galaksen s\u00e5s som en svag, aflang t\u00e5geklat-et smukt syn. 1980-12-03.<\/p>\n

NGC 1058, gal (Per)<\/span><\/p>\n

(333, 123X) : svag, rund, lille, meget diffus, ensartet belyst overflade. 1986-11-02.<\/p>\n

NGC 1087, gal\u2013 11m<\/sup>9. <\/span><\/p>\n

(203 mm, 35X) : Den var meget sv\u00e6r at se (kun enkelte gange kunne det lade sig g\u00f8re),og den var diffus-men<\/span>,gik jeg over til at bruge mit 25 mm okular med-st\u00f8rre forst\u00f8rrelse (som nok i virkeligheden er et zoom okular eller lign. med st\u00f8rre synsfelt end normalt) var det noget anderledes,havde n\u00e6r sagt,jeg s\u00e5.Nu kunne galaksen ses det meste af tiden og den havde en lille overflade. 1980-12-03.<\/p>\n

NGC 1089, gal<\/span><\/p>\n

(203, ?) : kunne ikke ses. 1984-01-22.<\/p>\n

NGC 1090, gal<\/span><\/p>\n

(203 mm, 35X) : det lykkedes mig at se en endnu svagere galakse\u00ad,som har en fotografisk st\u00f8rrelsesklasse p\u00e5 l2m<\/sup>5 eller l2m<\/sup>8. Det lykkedes mig kun at finde og se den takket v\u00e6re “Atlas of Deep-sky Splendors\u201d, for den var utrolig svag og diffus-kun ind imellem kunne jeg overhovedet registrere, at den rent fak\u00adtisk var der-men s\u00e5 er det ogs\u00e5 det svageste objekt, jeg nogen\u00adsinde i mit liv har set. 1980-12-03.<\/p>\n

(203, ?) : kunne ikke ses. 1984-01-22.<\/p>\n

NGC 1220,cl<\/span><\/p>\n

(203,70X) : lille t\u00e5geklat, ved 22oX  s\u00e5s 7 svage stjerner t\u00e6t pakket, men der har vist v\u00e6ret flere t\u00e6t inde p\u00e5 nogle af dem. Ganske interessant. 1983-12-26.<\/p>\n

(203, 280X) : De enkelte stjerner i, som blev skildt bedre ud end ved 240X, det var nu ikke muligt at se mere end 7-8 stjerner,og de var endda meget sv\u00e6re at se. 1984-03-04.<\/p>\n

NGC_1245, cl<\/span><\/p>\n

(203, forskelligt) : kikkede jeg efter med forst\u00f8rrelser fra 70X til l75X, men jeg kunne ikke se noget specielt. Ved 70X var der enkelte samlin\u00adger af svage stjerner, men det var alt sammen spredt. 1983-04-04.<\/p>\n

(203,?) : kunne ikke ses. Atlas Borealis brugt. 1984-01-22.<\/p>\n

(Dyn 8, 100x) : denne hob har jeg kikket efter 2 gange f\u00f8r uden held, d. 4\/4 83 og 22\/1 84. Men dens tilstedev\u00e6relse var faktisk markant nok da den f\u00f8rst var fundet. Der var ikke s\u00e5 meget tvivl om, at det var den. Det var nemlig en st\u00f8rre diffus t\u00e5ge fyldt med svage prikker. (200X) : \u00bd synsfelt=18\u2019 og minimum 40-45 stjerner s\u00e5s, svage til meget svage. Atlas of the heavens blev brugt. Maribo, 1984-11-15.<\/p>\n

IC 1275, neb<\/span><\/p>\n

(60, 51X) : s\u00e5 ikke nogen af t\u00e5gerne lige i n\u00e6rheden af Lagoont\u00e5gen. 1981-07-27, La Sage, Schweitz.<\/p>\n

NGC 1342, cl<\/span><\/p>\n

(7×50) : svag t\u00e5geklat. 1978-11-26.<\/p>\n

(60, 36X) : 3 klarere stjerner+12 til 14 ret svage. S\u00e6rdeles spredt. 1978-11-26.<\/p>\n

(203, 71X) : indeholdt ved 71X 35 til 40 stjerner (mange ret klare) i en noget spredt gruppe. For\u00admen var oval med et del udstikkere til den ene side-en nydelig, tydelig stjernehob. 1982-11-07.<\/p>\n

IC 1396 : neb<\/span><\/p>\n

(M.d.b.\u00f8.) t\u00e5gen var for det blotte \u00f8je m\u00e5ske en grad i diameter. 1979-08-21.<\/p>\n

(7×50) : Om det har v\u00e6ret  denne t\u00e5ge t\u00f8r jeg ikke sige  for jeg kunne ikke se andet end en bunke af stjerner og det er da muligt at dette har virket som en t\u00e5ge, men i Atlas of the Heavens er der ikke angivet nogen hob. 1979-08-21.<\/p>\n

NGC 1444 (Cl i Per) <\/span><\/p>\n

(333,15 mm + Barlow = 250 X), positionen var 100 % sik\u00adkert, bl.a. fodi hoben ligger lige op og ned af en multibel stjerne. Jeg m\u00e5 indr\u00f8mme, at jeg kl\u00f8ede mig lidt i hovedet, da jeg s\u00e5, hvad der egentligt var at se : stort set ingen ting: Ved lidt god “tro” kunne man godt se hoben, men der kunne lige s\u00e5 vel have v\u00e6ret s\u00e5 mange andre mere sp\u00e6ndende konglomerater af stjerner i n\u00e6rheden. Men der var alts\u00e5 i alt ca. 15 stjerner svage til meget svage inden for 1\/4 synsfelt.<\/p>\n

IC 1470, pl <\/span><\/p>\n

(C8, 250X) : centralstjernen var svag, men t\u00e5gen ekstrem svag-den centrale del i denne ret lille t\u00e5ge var dog klarest. 1983-07-08, Spanien med Steen Holst Larsen.<\/p>\n

NGC 1491, neb, <\/span><\/p>\n

\"\"(Dyn8, 15 mm okular) : ca. 1\/6 synsfelt = 5\u2019, ret svag, boomerangformet, m\u00f8rke t\u00e5ger mod venstre (se tegning til h\u00f8jre), men formen var meget vanskelig at se rigtigt. Dette var uden tvivl aftenens h\u00f8jdepunkt. Atlas of the heavens blev brugt. Maribo, 1984-11-15.<\/p>\n

NGC 1502, cl, <\/span><\/p>\n

(Dyn 8, 100X) : ca. 35 klare til ret svage stjerner i 0,8 dia = 30\u2019, ikke s\u00e6rlig markant. Atlas of the heavens blev brugt. Maribo, 1984-11-15.<\/p>\n

NGC 1513 cl<\/span><\/p>\n

(203, 175X) : 2\/3 synsfelt,40 stj., svage til meget svage, ret spredt, men dog enkelte steder noget koncentreret. Ikke s\u00e6rlig tydelig ved 70X. 1983-12-26.<\/p>\n

(333, 123X) : dette var en interessant hob, fordi der virkelig var mange helt svage stjerner i hoben, i alt havde hoben over 40 stjerner, svagere til helt svage i 11′ diameter. 1988-12-14.<\/p>\n

NGC 1514 (plan i Taurus) <\/span><\/p>\n

(203, ?) : var for stor til at kunne ses. Atlas Eclipticalis og Borealis blev brugt. 1983-12-10.<\/p>\n

\"\"(333,149X): stor, meget svag, en centralstj. p\u00e5 8-9 mag., se tegning til h\u00f8jre. 1986-11-02.<\/p>\n

NGC 1528 (Cl i Per) <\/span><\/p>\n

(203,70X) : fantastisk. 0,45 synsfelt=27\u2019.Kompakt hob med stjerner fra klarere til meget svage i lysstyrke. Ved 90X kunne jeg t\u00e6lle mere end 100 stjerner. Hoben s\u00e5s absolut smukkest ved 20 mm okularet, som er vidvinkel(65\u00ba). 1983-12-26.<\/p>\n

(333, 123X) : flot med mange klarere stjerner, 2\/3 syns\u00adfelt giver 15\u2019  100 stjerner s\u00e5s. 1988-12-14.<\/p>\n

NGC 1535, pl<\/span><\/p>\n

(Cas, 150 mm, 150X) : ret klar; m\u00e5ske<\/span> aflang med hul i midten, ret diffus. 1979-01-03.<\/p>\n

(203, 380X) : ret klar og rund i form-noget diffuse kanter. Det mest pudsige var dog,at overfladen var fint granuleret-den mindede st\u00e6rkt om en kugleformet stjernehob med ekstremt svage stj. 1983-02-16.<\/p>\n

NGC 1545,cl<\/span><\/p>\n

\"\"(203,70X) : 40 stjerner, ret klare til meget svage,0.3 synsfelt.=20\u2019. Hoben havde en meget ejendommelig form, se tegning til h\u00f8jre: 1983-12-26.<\/p>\n

NGC 1555 : Hinds variable t\u00e5ge<\/span> i Taurus<\/p>\n

(203,70X) : ikke til at se. Heller ikke ved 90X. Atlas Eclipticalis blev brugt. 1983-12-26.<\/p>\n

NGC 1579 (neb i Per) <\/span><\/p>\n

(333, forskellige forst\u00f8rrelser) \u00e6ndrede ikke meget ved denne kugle af vat. Hele tiden var den svag og temmelig diffus, og ved stor forst\u00f8rrelse kunne dens n\u00e6sten runde form tydeligt ses. Sk\u00e6g lille sag. De t\u00e5ger som skulle ligge 10 ‘ mod nord kunne ikke ses.<\/p>\n

Selvom den 5 dage gamle m\u00e5de stod 20 grader over horisonten, s\u00e5 var det s\u00e5 flot og klart, at 6m<\/sup>2 kunne ses. 1988-12-14.<\/p>\n

NGC 1647 cl<\/span><\/p>\n

(203,70X) :  \u00bd\u00ba i diameter, l\u00f8s gruppe med over 50 stj., klarere til helt svage. 1983-12-10.<\/p>\n

NGC 1664, cl<\/span><\/p>\n

(80 mm, 150X) : hoben blev vist flot, selvom m\u00e5nen var halv og h\u00f8jt p\u00e5 himlen. Jeg kunne t\u00e6lle hele 30 stjerner i hoben. 1983-02-19.
\n(203, ?) : ganske interessant, for den har mange meget svage stj. i sig. 1983-01-02.<\/p>\n

\"\"(203, forskelligt) : var ganske interessant ved 70X, for den hav\u00adde en meget speciel form, som er vist til h\u00f8jre. Jeg talte ved l56x 35 stjerner, hvoraf mange var klarere. Ved denne forst\u00f8rrelse fyldte hoben lige hele synsfeltet. 1983-02-12.<\/p>\n

NGC 1746, cl, <\/span><\/p>\n

(Dyn 8, 100X) : fylder hele synsfeltet = 37-38\u2019, ret spredt hob med 65 stjerner, klare til svage. Det bl\u00e6ste kraftigt hele tiden, men kikkerten stod nogenlunde i l\u00e6. Men tallene p\u00e5 antal stjerner kan godt v\u00e6re for lavt sat. Men jeg talte op til 3 gange for at v\u00e6re mere sikker. Atlas of the heavens blev brugt. Maribo, 1984-11-15.<\/p>\n

IC 1805, cl<\/span><\/p>\n

(7×50) : set 1979-08-21.<\/p>\n

(Dyn 8, 100X) : ca. \u00bd synsfelt = 18\u2019 ca., spredt gruppe, men tydelig da der n\u00e6sten ingen andre stjerner var i omegnen. 35 klare til svage stjerner s\u00e5s. Atlas of the Heavens blev brugt. Maribo, 1984-10-30.<\/p>\n

NGC 1807 cl<\/span><\/p>\n

(203,70X) : 25 stj. i en 20′ diameter cirkel, l\u00f8s og spredt, ret kedelig med ret klare stjerner, men ikke s\u00e6rlig mange helt svage stjerner. 1983-12-10.<\/p>\n

NGC 1817 cl<\/span><\/p>\n

(203,70X) : virkelig mange svage til meget svage stj. i 20′ diameter. Der var over 50 stjerner i hoben. 1983-12-10.<\/p>\n

IC 1848, cl, <\/span><\/p>\n

\"\"(Dyn 8, 100X) : ikke s\u00e5 let at skelne, 40 svagere ud over de 6 vist til h\u00f8jre. Atlas of the heavens blev brugt. Maribo, 1984-11-15.<\/p>\n

IC 1871, neb<\/span><\/p>\n

(203,?) : kunne ikke ses. Atlas Borealis brugt. 1984-01-22.<\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>NGC 2000-2999 :<\/b><\/p>\n

 <\/p>\n

NGC 2022 planetariske t\u00e5ge i Orion<\/span><\/p>\n

(203, 158X) : l\u00e5 10 grader fra den 35 % belyste m\u00e5ne. Og der var faktisk ingen problemer overhovedet med at se t\u00e5gen, selvom den var ret svag. T\u00e5gen har meget diffuse kanter, havde en noget aflang form og blev klarere ind mod midten. Alts\u00e5 meget inte\u00adressant. Bem\u00e6rk at motoren<\/span> til kikkerten ikke fungerede<\/span>,s\u00e5 jeg f\u00f8r\u00adte den frem manuelt.<\/p>\n

(203, 175X) : var ved 175x ved f\u00f8rste \u00f8jekast svag, men n\u00e5r man havde kikket p\u00e5 den kort tid s\u00e5s den “ret klar”. Lille, bitte overflade, meget let at finde.Se 30\/3 1982. 1983-02-12.NGC 2024, neb,<\/span> noget t\u00e5ge lige ved zeta Orionis<\/p>\n

(100, 60X) : meget svag, meget stor og ekstrem diffus. 1983-01-19.<\/p>\n

(333 mm, ?) : tydelig 3-delt t\u00e5ge, hver stump havde en ejendommelig facon. Astronomisk tur til Tenerife, 1986-04-11.<\/p>\n

NGC 2112, cl<\/span><\/p>\n

(203, 175X) : Jeg er ikke sikker p\u00e5, at jeg fandt -det jeg s\u00e5, var i hvert fald kedeligt. Ved 175X var der 6 spredte, svage stj. og enkelte helt svage stjerner. 1983-03-13.<\/p>\n

NGC 2129 stjernehob i Gemini. <\/span><\/p>\n

(203, 175X) : fyldte et halvt synsfelt (=10′).3 klare stj og ialt 20 (resten “svage”). 1983-02-17. 4-5 dage m\u00e5ne h\u00f8jt p\u00e5 himlen.<\/p>\n

IC 2149 pl<\/span><\/p>\n

(203,240X) : klar stjerne, en anelse diffus, antydningen af en meget <\/span>svagt synlig overflade. Observationen af denne t\u00e5ge er et godt eksempel p\u00e5, hvor vigtigt det er,at kikkerten ved store forst\u00f8rrelser tegner knivskarp<\/span>.Den eneste \u00e5rsag til, at jeg kunne se, at det var en t\u00e5ge var, at “stjernen” ikke var helt skarp ligesom de omkringliggende stjerner var det. De 240x (hvor jeg fejlagtigt hidtil har skrevet 220 X-men nu er br\u00e6ndvidden af okularet fundet til 15 mm) er desv\u00e6rre den st\u00f8rste forst\u00f8rrelse jeg kan bruge, hvor stjernerne er helt skarpe. Desv\u00e6rre tegner mit 20 mm vidvinkel okular ikke fuldst\u00e6ndigt skarpt,men det kan da bruges til de sm\u00e5 planetariske t\u00e5ger. 1983-12-10.<\/p>\n

NGC 2158, cl<\/span><\/p>\n

(100 mm+8 mm okular) : jeg var meget forbl\u00f8ffet over at se, at hoben ved den forst\u00f8rrelse havde en grannuleret overflade ! Ved 12 mm okular var hoben utrolig nok ret klar. Competa, Spanien med Steen Holst Larsen, 1985-04-16.<\/p>\n

(203, 100X) : var meget in\u00adteressant at kikke p\u00e5 med omkring 100X-denne ret svage stjernehob var direkte let at se og da jeg i Burnhams bog har l\u00e6st, at stjer\u00adnerne er 16. st\u00f8rrelsesklasse skal jeg v\u00e6re ekstra forsigtigt med at udtale mig om det f\u00f8lgende. Men jeg s\u00e5 hoben som en fint granu\u00adlleret (alts\u00e5 antydning af meget svage stjerner) hob med noget ure\u00adgelm\u00e6ssige kanter og jeg kunne se nogle enkelte stjerner i (eller foran?) hoben. Hoben er for\u00f8vrigt let at se med 35X, og den er et meget smukt syn sammen med M35 ved denne forst\u00f8rrelse. 1981-02-27.<\/p>\n

(203, ?) :en del forgrundsstjerner og en svag hob der er fint granuleret-den lader til at v\u00e6re ret mange stjerner i hoben.1982-02-20.<\/p>\n

(203, 280X) : det er det hidtil bedste syn jeg har haft af denne hob\u00ad – jeg kunne direkte t\u00e6lle stjernerne i den!! I en cirkel 4-5’i dia cen\u00adtreret i midten af hoben talte jeg mindst 15 stjerner-heraf har m\u00e5ske 10 v\u00e6ret forgrundsstjerner, s\u00e5 jeg har set i hvert fald 5 stj. tilh\u00f8\u00adrende hoben. 1984-03-04.<\/p>\n

(333, 12 mm+2,5xbarlow=310X) : selve hoben indeholdt mindst 15 stjerner svage til gr\u00e6nsen. Flere helt svage kunne ses men ikke t\u00e6llles. 1985-10-12.<\/p>\n

IC 2165 , planetarisk t\u00e5ge, <\/span><\/p>\n

(203, 175X) : En klar stjerne med en meget lille, diffus overflade. Det overraskede mig s\u00e6rdeles meget at se t\u00e5gen s\u00e5 klar, den er 12m<\/sup>! 1983-02-17.<\/p>\n

NGC 2169, cl<\/span><\/p>\n

(7×50) : en hel del svage stjerner omkring en stjerne. 1979-02-02.<\/p>\n

NGC 2194, cl, 9<\/span>m<\/sup>l<\/span><\/p>\n

(203, forskelligt) : ret svag. Jeg kunne ved 70X direkte se 6 stjerner og en hel del svage indirekte, mens jeg ved 175X kunne se og t\u00e6lle de svage stjerner lettere. De fleste var meget svage. Hoben er ret koncentreret. Den 4-5 dage gamle m\u00e5ne stod et godt stykke oppe p\u00e5 himlen, men den generede ikke s\u00e6rlig meget. 1983-02-17.<\/p>\n

(203, 175X) : 1\/4 synsfelt=4′ , ret konc. med minimum 15 stjerner, fra klarhed “ret svage” til “meget svage”.Denne hob s\u00e5 jeg ogs\u00e5 d. 17\/2. 1983-12-10.<\/p>\n

NGC 2215 , cl<\/span><\/p>\n

(203, 175X) : var med Atlas of the heavens (som jeg brugte hele aftenen) let at finde. Ved 175X s\u00e5s i en 8′ cirkel 25 svagere stjerner, ret spredt. 1983-03-13.<\/p>\n

NGC 2239, Rosettet\u00e5gen, neb, <\/span><\/p>\n

(100 mm, 25X), svag mod syd til vest, lidt svagere mod syd og meget svag til ekstrem svag og usynlig. Ringen kunne kun erkendes 100 % sikkert ca. 75 % rundt. Competa, Spanien med Steen Holst Larsen, 1985-04-16.<\/p>\n

NGC 2261, neb, Hubbles Variable <\/span><\/p>\n

(203, 140X) : Med Atlas Eclipticalis fandt jeg let omr\u00e5det ved t\u00e5gen, og til min store overraskelse s\u00e5 jeg, at Hubbles Variable er let at se-l\u00e6kkert. Se tegning<\/a>. Den var tydelig ved l40x, hvor den var “svag”. 1983-02-12.<\/p>\n

NGC 2264, cl<\/span><\/p>\n

(7×50) : stor og uregelm\u00e6ssig, mange synlige stjener-forgrundsstjerner. 1979-02-02.<\/p>\n

NGC 2301, cl<\/span><\/p>\n

\"\"(203, ?) : -vist skitseret til h\u00f8jre-var fantastisk med form som et Tau (gr\u00e6sk bogstavt. Mindst 50 stj. og mere en \u00bd grad i diameter. Stor koncentration ved “kryds”. 1983-02-12.<\/p>\n

NGC 2309 , stjernehob<\/span><\/p>\n

(203, forskelligt) : 70 X : var svag og sv\u00e6r at udskille fra de omkringliggende stjerner. Lille. 280X: 2\/3 synsfelt og 20 stjerner fra svag til ekstrem svag-faktisk ganske interessant. 1983-03-13.<\/p>\n

NGG 2335, cl<\/span><\/p>\n

(203, ?) : den s\u00e5s vist, men jeg er ikke sikker p\u00e5 placeringen. 1984-03-20.<\/p>\n

NGC 2345, cl<\/span><\/p>\n

(203, 115X) : oval, 11’dia., 6 klarere og 7 andre, l\u00f8s i sin struktur. 1984-03-20.<\/p>\n

NGG 2353, cl<\/span><\/p>\n

(203,115X 11′ diameter, enkelte klarere plus svagere. I alt ca 3o stjerner. Det var sv\u00e6rt at se hoben p\u00e5 baggrund af stjernehimmelen. 1984-03-20.<\/p>\n

NGG 2360, cl<\/span><\/p>\n

(203,l40X) : flot,koncentreret mod midten.5o svage stjerner i ca 9′ diameter. 1984-03-20.<\/p>\n

NGC 2371-2 , planetariske t\u00e5ge<\/span><\/p>\n

\"\"(203, forskelligt) : ved 70X var den svag, uden speciel form, men med et “nyt” okular, som jeg har f\u00e5et lov til at bruge-et virke\u00adlig kvalitetsokular med en br\u00e6ndvidde p\u00e5 omkring 16 mm (det er lavet af Dahlerup og er af Messing)-kunne den til h\u00f8jre viste form ses utrolig svagt. T\u00e5gen i sig selv ved l4oo:16×2,5= 220X var meget svag-det var den ogs\u00e5 ved 175X,hvor dens overflade var lidt mere utydelig. Den sydvestlige del var klarest, men samtidig var den nord\u00f8stlige del en smule klarere end midter\u00addelen. 1983-04-04.<\/p>\n

NGC 2392, pl.<\/span><\/p>\n

(60 mm, 227X) : Denne planetariske t\u00e5ge er meget let at se, og den er interessant ved stor forst\u00f8rrelse. Jeg er faktisk g\u00e5et helt v\u00e6k fra at bruge 6 mm okular (se den 2o\/3),men med 4 mm okular var t\u00e5gen sp\u00e6ndende: det er det samme som 227x! centralstjernen s\u00e5s bedst ved denne forst\u00f8rrelse (den er faktisk ikke helt svag), og jeg kunne ogs\u00e5 se en tydelig udstr\u00e6kning p\u00e5 t\u00e5gen. Ind imellem kunne jeg se at centralst. l\u00e5 i et m\u00f8rkere omr\u00e5de end de ydre dele (se tegningen<\/a>). Det var stjernen, som ligger lige ved siden af, jeg brugte som reference til st\u00f8rrelse og klarhed. 1980-04-08.<\/p>\n

(80 mm Zeiss, 120x) : fremb\u00f8d en flot central\u00adstjerne. 1981-12-16, hos Ulrik Sorgenfrey, Aller\u00f8d.<\/p>\n

(203, barlow ca. 130X) : den elsker jeg. Den var helt fantastisk og den stod sk\u00f8n p\u00e5 en kulsort himmel-der havde jeg virkelig en klar fornemmelse af at kikke ud i rummet p\u00e5 et naturf\u00e6nomen. Cen\u00adtralstjernen var let at se, og jeg kunne se at t\u00e5gens diameter var 1\/2,5 dedel af afstanden fra centralstjernen ud til en n\u00e6r\u00adliggende klar stjerne. Jeg s\u00e5 ogs\u00e5 en endnu svagere stjerne. 1981-01-25.<\/p>\n

NCC 2419, 11m<\/sup>5 kugleformet_ stjerehob i Lynx<\/span><\/p>\n

(203, 71X) : det er faktisk den fjernest-kendte hob i M\u00e6kevejen. Let at se og og var et utroligt syn med et mylder af stjerner rundt omkring den-den ligger i en bue sam\u00admen med 5 8m<\/sup> stjerner og er ret lille og kuglerund. Den var en lille smule klarere at se med 9 mm okular(= l58x) end med 20 mm. 1981-04-27.<\/p>\n

NGC 2438, planetariske t\u00e5ge midt i M46<\/span><\/p>\n

(203, 175X) : Ved l75X s\u00e5s i denne stjr.hob temmeligt svagt og ret diffust. Mindre overflade. 1983-02-12.<\/p>\n

(333 mm dobsonian, ?) : tydelig. Astronomisk tur til Tenerife, 1986-04-08.<\/p>\n

NGG 2539, cl<\/span><\/p>\n

(203, 115X) : 11\u2019 dia., 5o stjerner, ret svage,middelkoncentreret. 1984-03-20.<\/p>\n

NGC 2681, Gal<\/span><\/p>\n

(203,70X) : som en ret svag stj. med meget svagt diffust sk\u00e6r rundt om,lille. 1984-003-09.<\/p>\n

NGC 2683,Gal<\/span><\/p>\n

(203,115X) : ret klar, virkelig meget aflang (som M 82) Lidt uregelm\u00e6ssig ved 220X. Atlas of the Heavens. 1984-03-08.<\/p>\n

NGG 2693, gal(llm7)<\/span><\/p>\n

(203,70X) : svag, lille. 1984-003-09.<\/p>\n

NGG 2712, gal (11m7)<\/span><\/p>\n

(203,70X og l15X) : meget svag klar, sv\u00e6r at finde. 1984-003-09.<\/p>\n

NGC 2775 , gal<\/span><\/p>\n

(203, 70X) : var ret klar men var ikke andet end en lille, rund, diffus kugle. Jeg brugte Atlas of The Heavens. 1983-02-11.<\/p>\n

NGG 2776,gal(11m7)<\/span><\/p>\n

(203,70X) : let at finde.115X ret svag,meget diffus, p\u00e6n st\u00f8rrelse (ret stor). 1984-003-09.<\/p>\n

NGC 2841, galakse<\/span><\/p>\n

(203, 100X) : bedst ved minimal forst\u00f8rrelse p\u00e5 min variable barlow (loo X ca), hvor den havde en klar kerne og meget svage “omsk\u00e6r”.1983-03-13.<\/p>\n

(203,7oX) : mere end dobbelt s\u00e5 lang som bred. Der var en ret svag kerne mens resten kun var svag, ret stor, diffus. Ved 140X var kernen ret klar,men der kunne ikke se noget andet. 1984-03-09.<\/p>\n

NGC 2903, gal<\/span><\/p>\n

(60 mm, 37X) : Her s\u00e5s galaksen ret klart og dens ovale form s\u00e5s ogs\u00e5. 1983-02-11.<\/p>\n

(203, 70X) : var m\u00e6gtig flot og stor og havde p\u00e5 en eller anden m\u00e5de en uregelm\u00e6ssig overflade-det var bare ikke til at se hvad. Se tegning til h\u00f8jre. Galaksen var “klar”. Jeg brugte Atlas of The Heavens. 1983-02-11.<\/p>\n

\"\"(C8, 15 mm= 133X) : Vist til h\u00f8jre med diagonal. Competa, Spanien med Steen Holst Larsen, 1985-04-16.<\/p>\n

NGC 2964 ,gal<\/span><\/p>\n

(203,115X) : ret svag, ret lille, lidt oval, diffus. Atlas of the Heavens. 1984-03-08.<\/p>\n

NGC 2968  gal<\/span><\/p>\n

(203,115X) : svag, lille, diffus, t\u00e6t p\u00e5 NGC 2964. Atlas of the Heavens. 1984-03-08.<\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>NGC 3000-3999 :<\/b><\/p>\n

 <\/p>\n

NGC 3132, pl<\/span><\/p>\n

\"\"(C8, 250X) : tegningen til h\u00f8jre er n\u00e6sten den samme som denne bedre tegning<\/a>. Centralstjernen var ret klar og meget i\u00f8jnefaldende. Selve den kugleformede skal var ret stor, diffus og svag. Der var en ekstrem svag, m\u00f8rk stribe gennem n\u00e6sten hele t\u00e5gen. Den del af t\u00e5gen, som l\u00e5 modsat centralstjernen (alts\u00e5 som centralstj. ikke var i) var mod nord klarere end den \u00f8vrige t\u00e5gestump. Competa, Spanien med Steen Holst Larsen, 1985-04-16.<\/p>\n

NGC 3166 og NGC 3169 , gal<\/span>.<\/p>\n

(203, 70X) : Det er to galakser, der ligger ret t\u00e6t p\u00e5 hinanden i samme synsfelt, Jeg brugte Atlas of The Heavens. 3166 var ret klar og var ellers som 2775, hvorimod 3169 var ret svag og ogs\u00e5 ligesom NGC 2775-det var virkeligt et dejligt par. 1983-02-11.<\/p>\n

NGC 3184,  gal<\/span><\/p>\n

(203,115X) : meget svag, ret stor, noget oval, meget diffus. Den befandt sig i n\u00e6rheden af nogle klare stjerner. Atlas of the Heavens. 1984-03-08.<\/p>\n

NGC 3185, gal<\/span><\/p>\n

(100 mm, 75) : ekstrem svag, aflang (det var sv\u00e6rt at se). 1984-04-21 i Steen Holst Larsens sommerhus i F\u00e5revejle.<\/p>\n

(203, 115X) : meget svag, aflang, t\u00e6t p\u00e5 NGC 3190 og 3193. 1984-04-26.<\/p>\n

(C8, 15 mm = 130X) : svag, rimelig stor og oval. Competa, Spanien med Steen Holst Larsen, 1985-04-13.<\/p>\n

(C8, 105x) : svag, aflang. Astronomisk tur til Tenerife, 1986-04-08.<\/p>\n

NGC 3187, gal<\/span><\/p>\n

(C8, ?) : kunne ikke ses. Competa, Spanien med Steen Holst Larsen, 1985-04-13.<\/p>\n

(C8, 105X) : ekstrem svag. Astronomisk tur til Tenerife, 1986-04-08.<\/p>\n

NGG 3190, gal<\/span><\/p>\n

(100 mm, 75) : svag,lille. 1984-04-21 i Steen Holst Larsens sommerhus i F\u00e5revejle.<\/p>\n

(203, 115X) : ret svag, lille. T\u00e6t p\u00e5 NGC 3193 og 3185. 1984-04-26.<\/p>\n

(C8, 130X) : ret svag, aflang. Competa, Spanien med Steen Holst Larsen, 1985-04-13.<\/p>\n

NGG 3193, gal<\/span><\/p>\n

(203, 115X) : ret svag, lille. T\u00e6t p\u00e5 NGC 3190 og 3185.1984-04-26.<\/p>\n

(100 mm, 75) : svag,lille. 1984-04-21 i Steen Holst Larsens sommerhus i F\u00e5revejle.<\/p>\n

(C8, 130X) : ret svag, lille, rund. Competa, Spanien med Steen Holst Larsen, 1985-04-13.<\/p>\n

NGC 3242, pl, <\/span><\/p>\n

(C8, 10 mm okular+2,5x barlow=500X) : ekstrem klar, tydelig sf\u00e6re (kugleskal) med noget diffuse kanter, med klar ringt\u00e5ge indeni. Ret vanskelig centralstjerne. Competa, Spanien med Steen Holst Larsen, 1985-04-13.<\/p>\n

NGC 3338, gal<\/span>:<\/p>\n

(203 mm, 70X) : ikke s\u00e6rlig stor, l\u00e5 lige \u00f8st for 8-9m<\/sup> stjerne, meget svag, aflang, lille, veldifineret overflade. 1982-04-17.<\/p>\n

NGC 3344 (gal)<\/span><\/p>\n

(C8,80 X) : klar, 2 stj. synlige i n\u00e6rheden. I Steen Holst Larsens sommerhus, F\u00e5revejle, 1986-04-18<\/p>\n

NGC 3346, gal<\/span>:<\/p>\n

(203 mm, 70X) : sv\u00e6r at finde (ligesom 3338),ogs\u00e5 kun meget svag til-ekstrem svag, meget diffus, l\u00e5 lige \u00f8st for to 10-11m<\/sup> stjerner. 1982-04-17.<\/p>\n

NGC 3367, gal : <\/span><\/p>\n

(203 mm, 70X) : svag til meget svag (s\u00e5s n\u00e6sten hele tiden),aflang. 1982-04-17.<\/p>\n

NGC 3372, Eta-Carina (<\/span>h<\/span>-Carina t\u00e5gen) <\/span><\/p>\n

(7×50) : !, neb, kun ca. 2\u00b0 over horisonten. Jeg f\u00f8lte en ufattelig gl\u00e6de og begejstring ved at \u201dopdage\u201d denne gast\u00e5ge. Jeg har altid dr\u00f8mt om at se den, og her var den !    ret svag, med trekantet form. Astronomisk tur til Tenerife, 1986-04-11.<\/p>\n

(333, 32 mm vidvinkelt=50X) : fantastisk !  med tydelig spids mod syd, masser af stjerner og \u201dn\u00f8glehullet\u201d var ret tydeligt !  Meget stor t\u00e5ge. Astronomisk tur til Tenerife, 1986-04-11.<\/p>\n

NGC 3377, gal<\/span><\/p>\n

(203 mm, 70X) : var ret klar, lidt af\u00adlang og var ret diffus med en st.lign midte. jeg fandt galaksen ved at kikke helt tilf\u00e6ldigt rundt i egnene. 1982-04-17.<\/p>\n

NGC 3384, gal<\/span><\/p>\n

(60 mm, 50X) : var svag, havde en lille overflade og var koncentreret mod midten. 1982-04-17.<\/p>\n

(203, 71X) :  var let og klar at se p\u00e5. 1981-04-27.<\/p>\n

(203 mm, 70X) : meget klar, men jeg s\u00e5 ikke s\u00e6rlig meget t\u00e5ge omkring st.centeret. I samme synsfelt som NGC 3389 og M105 1982-04-17.<\/p>\n

NGC 3389, gal <\/span><\/p>\n

(203, 71X) : var meget diffus og ret sv\u00e6r at se-den er ogs\u00e5 kun 12m<\/sup>5. 1981-04-27.<\/p>\n

(203 mm, 70X) :ligger lige op og ned ad M 105 og NGC 3384, men den var svag, men kunne dog ses med en lille, aflang og j\u00e6vn overflade. 1982-04-17.<\/p>\n

NGC 3412, gal<\/span>:<\/p>\n

(203 mm, 70X) : ret klar, lidt aflang, lidt diffus med st.centrum. 1982-04-17.<\/p>\n

NGC 3521 (gal i Leo) <\/span><\/p>\n

(C8, ?) : aflang, ret lysst\u00e6rk kerne, lyssvagere ydre dele. I Steen Holst Larsens sommerhus, F\u00e5revejle, 1986-04-17.<\/p>\n

NGC 3593, gal<\/span><\/p>\n

(203, 71X) : Ved et tilf\u00e6lde s\u00e5 jeg den, og der ingen problemer med at se\u00ad den  – den var dog ellers svag, den er ogs\u00e5 kun 11m<\/sup>3. Den var oval med en lille overflade. 1981-04-27.<\/p>\n

NGC 3628, gal<\/span><\/p>\n

(203, 71X) : Ganske t\u00e6t ved M65 og M66 ligger en lang og tyng galakse, som er 10m<\/sup>9 og faktisk ikke helt let at se-den var ogs\u00e5 en del diffus. 1981-04-27.<\/p>\n

(C8, 100X) : ret klar, 0,4Xsynsfelt (0,4×38\u2019), tydelig edge-on med tydeligt m\u00f8rkt omr\u00e5de, der sk\u00e6rer sig \u201dsk\u00e6vt\u201d igennem galaksen. Competa, Spanien med Steen Holst Larsen, 1985-04-16.<\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>NGC 4000-4999 :<\/b><\/p>\n

 <\/span><\/p>\n

NGC 4051 (gal)<\/span><\/p>\n

(C8, 11 mm Nagler=185X) : stjerneligngde centrum, lyssvage ydre dele. I Steen Holst Larsens sommerhus, F\u00e5revejle, 1986-04-18<\/p>\n

NGC 4152, gal<\/span><\/p>\n

(203, l15X) : ret svag, lille, homogen og ret veldefineret overflade, formen var dog umulig at bed\u00f8mme. 1984-04-26.<\/p>\n

NGC 4168, gal<\/span><\/p>\n

(203,115X) : ret klar, rund,lille. 1984-04-26.<\/p>\n

NGC 4189, gal<\/span><\/p>\n

(203,115X) :: meget, svag, ikke lille,diffus. 1984-04-26.<\/p>\n

NGC 4212, gal<\/span><\/p>\n

(203,115X) : ret klar, aflang, veldefineret. 1984-04-26.<\/p>\n

NGG 4216 gal<\/span><\/p>\n

(203,115X) : klar, edge-on, flot, som en mini NGC 4565 i Spanien. 1984-04-26.<\/p>\n

NGC 4236 (gal)<\/span><\/p>\n

(C8, 80 X), ekstrem svag, meget lang, mindst \u00bd synsfelt. I Steen Holst Larsens sommerhus, F\u00e5revejle, 1986-04-18.<\/p>\n

NGC 4237, gal<\/span><\/p>\n

(203,115X) :ret svag, ret lille, homogen+ ret vel defineret overflade,ret oval. 1984-04-26.<\/p>\n

NGG 4262, gal<\/span><\/p>\n

(203,115x) : ret klar,stjerne med diffust omsk\u00e6r. 1984-04-26.<\/p>\n

NGG 4290: gal<\/span> (12P7)<\/p>\n

(203, 115X) : t\u00e6t ved M 40, men den var meget svag og noget aflang.1984-03-23.<\/p>\n

NGC 4293, gal<\/span><\/p>\n

(203, 115X) : ret klar, aflang, fyldig, lidt urelgelm\u00e6ssig i sin form. 1984-04-26.<\/p>\n

NGC 4298, gal<\/span><\/p>\n

(203,115x) : ret svag, ret diffus, ingen synlig form. 1984-04-26.<\/p>\n

NGC 4361, planetariske t\u00e5ge<\/span><\/p>\n

(C8, 100X) : Her var t\u00e5gen ret svag, og den havde en mindre, diffus overflade. Det var ogs\u00e5 muligt at se en centralstjerne. 1983-07-03, Spanien med Steen Holst Larsen.<\/p>\n

NGC 4387, gal<\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n


\n<\/span>(C8, 100X, 65\u00b0 synsfelt okular) : 11 (angivet p\u00e5 tegning nedenfor) ; ret svag, meget lille. Competa, Spanien med Steen Holst Larsen, 1985-04-13.<\/span><\/p>\n

NGC 4388 , gal<\/span><\/p>\n

(C8, 130X, 60 synsfelt okular) : 10 ; aflang, diffus, grannuleret, ret svag. Competa, Spanien med Steen Holst Larsen, 1985-04-13.<\/p>\n

NGG 4394, gal<\/span><\/p>\n

(203,115X) : ret klar, meget diffus. 1984-04-26.<\/p>\n

NGC 4402 , gal<\/span><\/p>\n

(C8, 100X, 65\u00b0 synsfelt okular): 9 ; svag, temmelig aflang, ensartet overflade. Competa, Spanien med Steen Holst Larsen, 1985-04-13.<\/p>\n

NGC 4413 , gal<\/span><\/p>\n

(C8, 130X, 60 synsfelt okular): 12 ; svag , diffus. Competa, Spanien med Steen Holst Larsen, 1985-04-13.<\/p>\n

NGC 4425 , gal<\/span><\/p>\n

(C8, 130X, 60 synsfelt okular): 13, ret svag, diffus, aflang. Competa, Spanien med Steen Holst Larsen, 1985-04-13.<\/p>\n

NGC 4435 og NGC 4438 , gal<\/span><\/p>\n

(C8, 100X, 65\u00b0 synsfelt okular) 3+4 : ret klare, meget diffuse, runde. Competa, Spanien med Steen Holst Larsen, 1985-04-13.<\/p>\n

NGC 4458, gal<\/span><\/p>\n

(C8, 100X, 65\u00b0 synsfelt okular): 6 ; svag, lille, rund. Competa, Spanien med Steen Holst Larsen, 1985-04-13.<\/p>\n

NGC 4461 , gal<\/span><\/p>\n

(C8, 100X, 65\u00b0 synsfelt okular) 5 : ret svag, temmelig aflang med central koncentration. Competa, Spanien med Steen Holst Larsen, 1985-04-13.<\/p>\n

NGC 4473, gal<\/span><\/p>\n

(C8, 100X, 65\u00b0 synsfelt okular) : 7 ; ret klar, ret lille. NGC 4473 var noget aflang. Competa, Spanien med Steen Holst Larsen, 1985-04-13.<\/p>\n

NGC 4476, gal<\/span><\/p>\n

(C8, 100X) : ret klar+svag kugle. Competa, Spanien med Steen Holst Larsen, 1985-04-13.<\/p>\n

NGC 4477 , gal<\/span><\/p>\n

(C8, 100X, 65\u00b0 synsfelt okular) : 8 ; ret klar, ret lille. Competa, Spanien med Steen Holst Larsen, 1985-04-13.<\/p>\n

NGC 4478, gal<\/span><\/p>\n

(C8, 100X) : ret klar+svag kugle. Competa, Spanien med Steen Holst Larsen, 1985-04-13.<\/p>\n

NGC 4479, gal<\/span><\/p>\n

(C8, 130X, 60 synsfelt okular): 14; meget svag. Competa, Spanien med Steen Holst Larsen, 1985-04-13.<\/p>\n

NGC 4527, gal<\/span><\/p>\n

(C8, 11 mm Nagler=185X) : meget svag og aflang. I Steen Holst Larsens sommerhus, F\u00e5revejle, 1986-04-17.<\/p>\n

NGC 4536 (gal i Virgo)<\/span><\/p>\n

(C8, 11 mm Nagler=185X) : meget svag og aflang. I Steen Holst Larsens sommerhus, F\u00e5revejle, 1986-04-17.<\/p>\n

NGC 4565, gal<\/span><\/p>\n

(C8, 100X) : et meget flot syn. Se tegning<\/a>. 1983-07-04, Spanien med Steen Holst Larsen.<\/p>\n

NGC 4571, gal<\/span><\/p>\n

(C8, 100X) : meget svag, ret stor, aflang. Competa, Spanien med Steen Holst Larsen, 1985-04-16.<\/p>\n

IC 4593, pl<\/span><\/p>\n

(203, 220X) : lille, ret svag, lignede bare en diffus stjerne. 1983-08-13.<\/p>\n

IC 4665,cl<\/span><\/p>\n

(7×50) : n\u00e6sten 10 stjerner. 1979-06-18.<\/p>\n

(Casra, 50 mm, 18X) : ca. 15 stjerner. 1979-06-18.<\/p>\n

(60 mm, 37X) : ca. 17 stjerner. 1979-06-18.<\/p>\n

IC 4756, cl<\/span><\/p>\n

(60 mm, ?) : meget imponerende. helt op til 60-70 st. ,men de er svagere end st. i NGC 6633. Hoben er ret spredt i en cirkel 30-40 stor. 1979-09-27.<\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>NGC 5000-5999 :<\/b><\/p>\n

 <\/p>\n

NGC 5005, gal<\/span><\/p>\n

(C8, 100X) : ret klar til ret svag, mindede i st\u00f8rrelse og form om en symmetrisk M104 (uden m\u00f8rkti midten). 1983-07-08, Spanien med Steen Holst Larsen.<\/p>\n

NGC 5033, gal<\/span><\/p>\n

(C8, 100X) : svag, lille, lidt oval. 1983-07-08, Spanien med Steen Holst Larsen.<\/p>\n

NGC 5128, gal<\/span><\/p>\n

\"\"(C8, 100X) : ret svag, stor kuglerund, delt fuldst\u00e6ndig (og meget tydeligt) i to dele. Galaksen blev tydeligt og skarpt delt af det m\u00f8rke b\u00e5nd. Meget smukt og flot. Competa, Spanien med Steen Holst Larsen, 1985-04-16.<\/p>\n

NGC 5139, <\/span>w<\/span> Centauri<\/span><\/p>\n

(m.d.b.\u00f8.) : tydelig, Astronomisk tur til Tenerife, 1986-04-11.<\/p>\n

(C8, 100X): denne ener s\u00e5 jeg faktisk allerede d. 14. om morgenen, men grundet sin lave h\u00f8jde var den ikke s\u00e5 god. Denne nat var den dog helt fantastisk. Ved direkte sammenligning med M13 s\u00e5 jeg, at den var mindst 50 % st\u00f8rre. Stjernerne i den s\u00e5 ikke specielt klare ud, men der var bare et ekstremt vrimmel af dem. Det er helt utroligt ! Denne aften var hoben bedst, selvom den kun var 5-6 grader over horisonten. Competa, Spanien med Steen Holst Larsen, 1985-04-16.<\/p>\n

(C8, ?): helt ufattelig med stjerner, men der var dis i luften, (333, 8 mm= 185X) : ikke til at beskrive ! simpelthen ufattelig, aldrig set s\u00e5 mange stjerner, synsfelt n\u00e6sten proppet til med stjerner af nogenlunde ens klarhed. Astronomisk tur til Tenerife, 1986-04-08.<\/p>\n

(\"\"333, 50X) : helt og aldeles ubeskrivelig !  Intet foto har nogensinde givet et s\u00e5 fantastisk syn af en kuglehob. Diameter 1\/3 synsfelt =0.5\u00b0. Proppet til med tusinder af stjerner. Opl\u00f8st helt ind til midten uden problemer. Ejendommeligt m\u00f8rkere omr\u00e5de syd\u00f8st for centrum med formen vist til h\u00f8jre. Astronomisk tur til Tenerife, 1986-04-11.<\/span><\/p>\n

IC 5146<\/span> emissionst\u00e5gen Cocoon-t\u00e5gen i Svanen<\/span><\/p>\n

\"\"(C8=50X og 8\u00bd\u201d = 40X) : en stor t\u00e5ge, og det lykkedes faktisk at identificere den. I begge kikkerter var den store t\u00e5ge meget svag (faktisk ekstrem svag i newtonen). 1984-09-01, Brorfelde med KAF.<\/p>\n

(333 mm DOB, 32 mm Erfle=46X) : svag, godt diffus, ,samme udstr\u00e6kning som afstanden mellem to klarere stjerner syd(vest) for t\u00e5gen. En smule uregelm\u00e6ssig overflade, men det var sv\u00e6rt at se. Brorfelde, 1986-09-06\/07.<\/p>\n

NGC 5195 : se beskrivelser under M 51 <\/span><\/p>\n

NGC 5466, en kugleformet stjernehob<\/p>\n

(100 mm ved 25X) : meget svag og ret stor (meget diffus, lille overfladeklarhed). 1983-07-10, Spanien med Steen Holst Larsen.<\/p>\n

(203, forskelligt) : kunne jeg selv efter fors\u00f8g med mange for\u00ad skellige slags okularer ikke finde-pudsigt. 1981-06-23.<\/p>\n

(C8, 250X) : Det er aldrig lykkedes mig at se den fra Danmark (med min 8\u201d newton), og jeg kunne s\u00f8remig heller ikke se den i C8\u2019eren !<\/p>\n

NGC 5696, cl<\/span><\/p>\n

(7×50) : Ret svag, st\u00f8rre diffus hob; 1983-07-04, Spanien med Steen Holst Larsen.<\/p>\n

(100 mm, 25x) : flot ! mere end 40 stjerner, svagere, ret stor; 1983-07-04, Spanien med Steen Holst Larsen.<\/p>\n

(C8, 100X) : \u00bd synsfelt, 80-90 stjerner. 1983-07-04, Spanien med Steen Holst Larsen.<\/p>\n

NGC 5873, pl<\/span><\/p>\n

(C8, forskelligt) : var for lille (3\u201d) til at den kunne findes med Celestronnen. 100X og 250X. 1983-07-08, Spanien med Steen Holst Larsen.<\/p>\n

NGC 5882, pl<\/span><\/p>\n

(C8, 250X) : svag, men med en tydelig, lille veldefineret og ensartet overflade. T\u00e5gen er interessant ved sin meget sydlige position og diameter p\u00e5 kun 7\u201d. Den var ikke helt let at finde. 1983-07-08, Spanien med Steen Holst Larsen.<\/p>\n

NGC 5986, gl<\/span><\/p>\n

(7×50) : Ret svag, helt lille. (100 mm, 25X) : klar, lille. 1983-07-04, Spanien med Steen Holst Larsen.<\/p>\n

(100, 25X) : klar, lille. 1983-07-04, Spanien med Steen Holst Larsen.<\/p>\n

(C8, 250X) : meget uregelm\u00e6ssig form, enkelte stjerner s\u00e5s indirekte ret tydeligt. Hoben var faktisk meget sp\u00e6ndende-den virkede \u201dklumpet\u201d, alts\u00e5 fyldt med (uopl\u00f8selige) klumper af stjener. 1983-07-04, Spanien med Steen Holst Larsen.<\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>NGC 6000-6999 :<\/b><\/p>\n

 <\/p>\n

NGC 6058, pl<\/span><\/p>\n

(203, ?) :  Plan.-t\u00e5gen var meget svag,meget diffus, men havde en p\u00e6n overflade alligevel. Den var klarere mod midten. 1984-07-06.<\/p>\n

NGC 6124, cl<\/span><\/p>\n

(7×50) : ret svag, st\u00f8rre diffus. 1983-07-05, Spanien med Steen Holst Larsen.<\/p>\n

(100,25X) : Flot !, mere end 40 stjerner, svagere, ret stor. 1983-07-05, Spanien med Steen Holst Larsen.<\/p>\n

(C8, 100X), \u00bd synsfelt, 80-90 stjerner. 1983-07-05, Spanien med Steen Holst Larsen.<\/p>\n

NGC 6139, gl<\/span><\/p>\n

(C8, 100X) : svag, lille. 1983-07-04, Spanien med Steen Holst Larsen.<\/p>\n

NGC 6144, gl<\/span><\/p>\n

(100 mm, 25x) : Meget svag, lille. Den er et ret flot syn sammen med Antares og M4; (C8, 100x) : enkelte helt svage stjerner ovenp\u00e5 en svag t\u00e5geplet. 1983-07-06, Spanien med Steen Holst Larsen.<\/p>\n

IC 6146, (Dette object findes ikke)<\/span><\/p>\n

(203, ?) : Jeg brugte Atlas Bor til at fors\u00f8ge at finde den, men det lykkedes faktisk ikke at se den,den er for sv\u00e6r. Forholdene var ikke helt perfek\u00adte i dag. 1983-10-28.<\/p>\n

NGC 6153, pl<\/span><\/p>\n

(C8, 250X) : ret svag, lille, tydelig, oval skive med meget svagt hul i. 1983-07-04, Spanien med Steen Holst Larsen.<\/p>\n

NGC 6194\/6196, gal<\/span><\/p>\n

(333, 32 mm ok) : galaksehob 50\u2019 vest\/sydvest for M13. : en galakse (NGC 6196) aflang og godt diffus, svag. En anden (NGC 6194) noget mindre og meget svag. Der var for meget vind til obs. af de \u00f8vrige to. Astronomisk tur til Tenerife, 1986-04-11.<\/p>\n

NGC 6207_Galaksen lige ved M 13, 11m<\/sup>3<\/span><\/p>\n

(60, 51X) :  var meget svag og s\u00e5s kun halvdelen af tiden. 1981-07-27, La Sage, Schweitz.<\/p>\n

(203, 70X) : en 11m<\/sup><\/span>3 galakse, ligger \u00bd grad v\u00e6k fra M13. Den var svag-men det kan man vist kun beskylde m\u00e5nen for, for den stod 15-20\u00ba oppe, n\u00e6sten helt ovre mod vest og gjorde himlen ret lys. Galaksens overflade er ret skarp og en del aflang i det. Men den var alts\u00e5 s\u00e5 svag,at jeg ikke kunne kikke p\u00e5 den hele tiden p\u00e5 nogen m\u00e5de. 1981-05-09.<\/p>\n

(203, 70X) en ret svag, lille og ret af\u00adlang t\u00e5geklat. Den var let at se,og den kunne n\u00e6sten ses direkte. 1981-08-23.<\/p>\n

NGC 6210, planetariske t\u00e5ge<\/span><\/p>\n

(60, 37X) : jeg har forg\u00e6ves s\u00f8gt efter den f\u00f8r .Den er nu meget let at finde,og lige s\u00e5 let at se, den var faktisk meget klar men dog kun stjernelign. Den forsvandt lige med det samme, n\u00e5r man kikkede direkte p\u00e5 den. Ved 151X kunne jeg svagt se en meget lille overflade, som var en anelse<\/span> diffus i kanterne.<\/p>\n

(203, 350X) : ektrem klar, ret lille og den havde lidt diffuse kanter, og s\u00e5 var den en lille smule oval i formen-ret man\u00adge stjerner s\u00e5s omkring den og gjorde synet til en pragtoplevelse\u00ad – is\u00e6r med mindre forst\u00f8rrelse (jeg t\u00e6nker p\u00e5 mit 20 mm vidvinkel) kan man f\u00e5 nogle helt fantastiske fornemmelser. Her var t\u00e5gen lidt diffus og den skildte sig ret tydeligt ud fra de mange omkringliggende st. 1981-09-21.<\/p>\n

(203, 356X-500X) : et m\u00f8rk og et lyst omr\u00e5de s\u00e5s, men kun i korte glimt. Ved forst\u00f8rrelse p\u00e5 over \u00ad500 X kunne jeg ikke se andet end uregelm\u00e6s\u00adsigheder overalt i t\u00e5gen. Det kan godt v\u00e6re forst\u00f8rrelsen var alt for stor til at jeg kunne se noget ordentligt. 1982-07-28.<\/p>\n

NGC 6231, cl<\/span><\/p>\n

(C8, 100x). Ca. 40 klare stjerner, ret spredt i uregelm\u00e6ssig form. 1\/3 synsfelt. 1983-07-04, Spanien med Steen Holst Larsen.<\/p>\n

NGC 6284, gl<\/span><\/p>\n

(8×50) : meget svag stjerne, 1983-07-12, Spanien med Steen Holst Larsen.<\/p>\n

(C8, 100X) : klar p\u00e6n st\u00f8rrelse, (C8, 250X) : ret svagt grannuleret overflade, som ogs\u00e5 havde m\u00f8rke omr\u00e5der. 1983-07-12, Spanien med Steen Holst Larsen.<\/p>\n

NGC 6293, gl<\/span><\/p>\n

(8×50) : ret svag stjerne, 1983-07-12, Spanien med Steen Holst Larsen.<\/p>\n

(C8, 250X) : ret interessant, for indirekte s\u00e5s et ret t\u00e6t vrimmel af stjerner. 1983-07-12, Spanien med Steen Holst Larsen.<\/p>\n

NGC 6316, gl<\/span><\/p>\n

(C8, 100X) : ret klar, lille, ingenting ved 250X. 1983-07-12, Spanien med Steen Holst Larsen.<\/p>\n

NGC 6325, gl<\/span><\/p>\n

(C8, 100X) : svag til meget svag, lille. 1983-07-12, Spanien med Steen Holst Larsen.<\/p>\n

NGC 6355, gl<\/span><\/p>\n

(C8, 100X) : ret svag, lille. 1983-07-12, Spanien med Steen Holst Larsen.<\/p>\n

NGC 6369, pl<\/span><\/p>\n

(C8, 250x) : Dette var en interessant t\u00e5ge, svag og ret lille og rund med en ret tydeligt \u201dstort\u201d hul midt i. Den var klarest mod nord. T\u00e5gen kunne godt minde om M57 set i en lille kikkert. 1983-07-08, Spanien med Steen Holst Larsen.<\/p>\n

NGC 6388, gl<\/span><\/p>\n

(100 mm, 25X) : ret klar, lille; 1983-07-04 i Spanien med Steeen Holst Larsen.<\/p>\n

(C8, 330x) : meget klar (ogs\u00e5 ved 250X), ekstremt svagt granuleret, lille. 1983-07-04, Spanien med Steen Holst Larsen.<\/p>\n

NGC 6426, gl<\/span><\/p>\n

(203, ?) (Atlas of the Heavens) : kunne ikke ses. Meget lyst p.g.a. sommerlys.1984-07-06.<\/p>\n

NGC 6441, gl<\/span><\/p>\n

(C8,forskelligt) : ved 100X flot, klar, ret lille, hoben ligger lige nedenunder en meget klar stjerne. Ved 355X s\u00e5s meget svagt en grov grannulering og en uregelm\u00e6ssig form. 1983-07-12, Spanien med Steen Holst Larsen.<\/p>\n

NGC 6517, gl<\/span><\/p>\n

(203, ?) : (Atlas of the Heavens) kunne ikke ses. Meget lyst p.g.a. sommerlys. 1984-07-06.<\/p>\n

NGC 6522, gl<\/span><\/p>\n

(C8, 100X) : ret klar, lille. S\u00e5s ved 100X sammen med en fantastisk stjernerig M\u00e6lkevej. Det var et tydeligt sk\u00e6r af bare stjerner, som gik helt ned til gr\u00e6nsen af det synlige. 1983-07-13, Spanien med Steen Holst Larsen.<\/p>\n

NGC 6528, gl<\/span><\/p>\n

(C8, 100X) : klar, ret lille. S\u00e5s ved 100X sammen med en fantastisk stjernerig M\u00e6lkevej. Det var et tydeligt sk\u00e6r af bare stjerner, som gik helt ned til gr\u00e6nsen af det synlige.Ved 250X s\u00e5s en del stjerner indirekte. 1983-07-13, Spanien med Steen Holst Larsen.<\/p>\n

NGC 6530, cl<\/span><\/p>\n

(7×50) : 4 foregrundsstjerner. 1978-06-12.<\/p>\n

(60, 72X) : I den cirkul\u00e6re stjernerhob kunne jeg t\u00e6lle 25 stjerner (talt 2 gange). 1981-08-26, La Sage, Schweitz.<\/p>\n

(C5, 51X) : var meget smuk og jeg kunne uden problemer t\u00e6lle 25 stjerner. 1979-08-01, Violau, Tyskland.<\/p>\n

 <\/p>\n

NGC 6539, gl<\/span><\/p>\n

(203, ?) : (Atlas of the Heavens) kunne ikke ses. Meget lyst p.g.a. sommerlys. 1984-07-06.<\/p>\n

NGC 6541, gl<\/span><\/p>\n

(7×50) : ret svag, st\u00f8rre; 1983-07-04, Spanien med Steen Holst Larsen.<\/p>\n

(100 mm, 25X). Klar; 1983-07-04, Spanien med Steen Holst Larsen.<\/p>\n

(C8, 200X) : vrimmel af meget svage stjerner, ret stor, stor cencentration. Virkeligt flot syn.<\/p>\n

NGC 6543, planetariske t\u00e5ge i Draco.<\/span><\/p>\n

(7×50) : ligner en ret klar stjerner, let at finde. 1979-09-21.<\/p>\n

(60 mm, op til 100X) : jeg har ledt meget efter den, men ikke fundet den, fordi jeg har kikket alt for t\u00e6t ved stjerne 27 og 28 draconis- det hjalp da jeg brugte 7×50’eren. \u00adT\u00e5gen ligner p\u00e5 en prik en klar (eller en ret klar) stjerne og den\u00ad kunne f\u00f8rst ses med en meget lille overflade<\/span> (med skarpe kanter) ved 100x igennem 60mm. 1979-09-21.<\/p>\n

(Cas, 150 mm, 700X) : er let at finde og se i selv den mindste kikkert, og jeg pr\u00f8vede at kikke p\u00e5 den med enorm forst\u00f8rrelse. Den var bedst med hele 700 ganges forst\u00f8rrelse! T\u00e5gen har en meget stor overfladeklarhed, og jeg kunne kikke direkte p\u00e5 t\u00e5gen! Den har skarpe kanter, men ind imellem var det dog som om at noget af den var en smule flosset. P\u00e5 en eller anden m\u00e5de var overfladen kornet, men kun en meget lille smule, og det var kun ind imellem at jeg s\u00e5 det s\u00e5dan, s\u00e5 observationnen skal tages med et gran salt. Centralstjernen s\u00e5 jeg ikke. En lille stjerne t\u00e6t ved brugte jeg som referance til bestemmelse af st\u00f8rrelse p\u00e5 t\u00e5gen, og jeg fandt ud af at t\u00e5gens diameter kunne ligge 7-8 gange mellem kanten af t\u00e5gen og den lille stjerne. 1980-07-22.<\/p>\n

(203, barlowen med l40-l50X) : et sk\u00f8nt syn (faktisk for lille forst\u00f8rrelse), en ekstrem klar planetarisk t\u00e5ge med helt skarpe kanter, en lillebitte skive. 1981-01-25.<\/p>\n

\"\"(203, forskelligt) : Den var ekstrem klar og havde en lille overflade. Jeg pr\u00f8vede med 238X, men fandt snart ud af at 350X gav bedst resul\u00adtat. Her kunne en svag centralstjerne ses i denne ellers utrolig klare t\u00e5ge, og jeg kunne uden tvivl se vekslende m\u00f8rke og lyse om\u00adr\u00e5der i denne diamant formede gasboble. Disse omr\u00e5der var ikke s\u00e5 lette af se,og tegningen til h\u00f8jre, hvor omr\u00e5dernes st\u00f8rrelse vises fint viser omr\u00e5derne tilf\u00e6ldigt fordelt. Jeg havde ingen chance for p\u00e5 nogen m\u00e5de at placere dem ordentligt. 1981-06-23.<\/p>\n

NGC 6559, cl<\/span><\/p>\n

kunne ikke ses i noget instrument, bl.a. 100 mmx25X og C8. 1983-07-04, Spanien med Steen Holst Larsen.<\/p>\n

NGC 6569, gl<\/span><\/p>\n

(C8, 100X) : klar, p\u00e6n stor (usynlig ved 200X). 1983-07-13, Spanien med Steen Holst Larsen.<\/p>\n

NGC 6572,  planetariske t\u00e5ge i Ophiuchus 9.m<\/sup>6<\/span><\/p>\n

(203, 175X) : den var ogs\u00e5 meget tydelig, men meget lille, n\u00e6sten en stjerne. Den havde antydningen af en bl\u00e5 farve. 1983-06-06.<\/p>\n

(203 mm , Newton, 1400 mm br\u00e6ndvidde, 16 mm okular og 2,5 Tele vue barlow= 220X) : meget lille, meget klar, giver derfor en meget stor overfladeklarhed, noget diffus. Ret aflang (nord\/syd retning). Jeg brugte Atlas Bor\/Eclipticalis.1983-08-08.<\/p>\n

NGC 6624, gl<\/span><\/p>\n

(C8, 100x): meget klar til klar, ret stor, stor central koncentration. Ved 250X s\u00e5s ekstremt svagt et mylder af ekstremt svage stjerner. En nydelig stjernehob. 1983-07-13, Spanien med Steen Holst Larsen.<\/p>\n

NGC 6633, cl<\/span><\/p>\n

(60 mm, ?) : faktisk i\u00f8jne\u00adfaldende objekt, stjernehoben var meget fantastisk og jeg kunne t\u00e6lle omkring 40 klarere stj. i en cirkel ca 35-der er en delvis koncentration mod midten af stjerner. 1979-09-27.<\/p>\n

NGC 6652, gl<\/span><\/p>\n

(60, 51X) : var let at se, men lille og stjernelignende. 1981-07-27, La Sage, Schweitz.<\/p>\n

(C8, 100X) : meget lille, ret klar. 1983-07-13, Spanien med Steen Holst Larsen.<\/p>\n

NGC 6704, cl<\/span><\/p>\n

(203, 156X) :  ikke spor interessant, idet den kun best\u00e5r at ret svage stjerner–jeg kunne med 156X se maksimalt 15 stjerner i en ret spredt gruppe, som fyldte lidt mindre end halvdelen af  synsfeltet-Med 72X kunne jeg t\u00e6lle 13 stjerner. 1982-07-31.<\/p>\n

NGC 6709, cl<\/span><\/p>\n

(203 mm, 70X): let at finde.Den var et smukt syn, hvor der i en cirkel ca 13\u2019 s\u00e5s 40. klarere stjerner i orange og bl\u00e5 far\u00adver (kun et par stykker i orange-det er f\u00f8rste gang jeg ser en s\u00e5dan farveblanding). Disse kunne t\u00e6lles uden problemer,og hvis jeg talte s\u00e5 mange med som muligt, kom tallet op p\u00e5 45. Formen var l\u00f8s og uregelm\u00e6ssig, men en deligt syn var det. 1981-008-26.<\/p>\n

NGC 6741, pl <\/span><\/p>\n

(203, 158X) : jeg er sikker p\u00e5,at jeg s\u00e5 NGC 6741, for den var med stor sikkerhed en lille kugleskal ved 158X, hvor den var ret tydelig. Ogs\u00e5 dens position er indtegnet p\u00e5 tegningen<\/a>. 1982-08-17.<\/p>\n

(203,175x) : svag, ekstrem lille pl, kugleskalsform f\u00f8rst tydelig ved 350X. 1983-08-11.<\/p>\n

NGC 6751 pl<\/p>\n

(20,3,175x) : svag, lille, ,ret diffus plet. 1983-08-11.<\/p>\n

NGC 6755, cl<\/span><\/p>\n

(7×50) : Kunne ikke ses. 1979-09-27.<\/p>\n

(60 mm, ?) : ret vanskelig; her kunne jeg kun se en spredt gruppe svage st. (minimun 9 st) +en del helt svage. 1979-09-27.<\/p>\n

NGC 6791, cl<\/span><\/p>\n

(203,70X) : kunne jeg heller ikke se. 1981-10-22.<\/p>\n

(203, 93X) : kunne ikke ses, Atlas Bor\/Eclipticalis. 1983-10-13.<\/p>\n

(333, forskelligt) en mindre kikkert kunne nok ikke have gjort under de samme forhold.<\/p>\n

Ved 50X var hoben blot svag og stor og diffus.<\/p>\n

Ved 100X s\u00e5s en hel del meget svage til ekstremt svage stjer\u00adner. Der var dog stadig en “t\u00e5ge” af helt svage stjerner. Det drillede dog, at hoben ikke ligger pr\u00e6cis p\u00e5 det sted, som er afm\u00e6rket i Atlas of The Heavens. Den er nogle bueminutter l\u00e6ngere mod syd\u00f8st.1985-09-11.<\/p>\n

NGC 6802, cl<\/span><\/p>\n

(333, 50X) : Det er sgu behageligt at kunne g\u00e5 ud med en kikkert og s\u00e5 se en 11 mag stjernehob s\u00e5dan tjuv-bang. Der var i hvert fald ingen problemer med at se denne interessante hob.  Den har en underlig form (som en aflang firkant), og ved de 50X var hoben fint grannuleret med meget svage stjerner. Selve hoben var ret svag. Det er helt klart en hob, der en anden god gang skal ses under st\u00f8rre forst\u00f8rrelse. 1985-09-11.<\/p>\n

(333, 15 mm okular+2,5xbarlow=250X) : ca. \u00bc synsfelt, 9 stjerner, svage til meget svage ned til gr\u00e6nsen, men tydeligt sk\u00e6r af mange svagere. Aflang, fitkantet form. (12 mm okular+2,5xbarlow=310X) : tydeligt bedre end forrige forst\u00f8rrelse. Hele 20 stjerner, svage til gr\u00e6nsen. Diffust sk\u00e6r indikerede mange endu svagere. 1985-10-12.<\/p>\n

NGC 6803,som<\/span> er 11m<\/sup>4 planetariske t\u00e5ger med en diameter p\u00e5 kun 5″<\/p>\n

(203, ?) :Jeg er ikke sikker p\u00e5, at jeg s\u00e5 den, men den er ogs\u00e5 kun 5″ i diameter. Jeg brugte kun “Atlas of the Heavens”. Den var meget svag og s\u00e5s kun som en diffus og lille-bitte kugleskal . Jeg har tegnet det synsfelt, som den l\u00e5 i, her<\/a> 1982-08-17.<\/p>\n

(203, 70-220X) : Kunne muligvis godt ses, men kunne ikke erkendes.1983-08-11.<\/p>\n

(203, ?) : har jeg kikket efter som en gal v.h.a. Atlas Eclipticalis, men hidtil ikke v\u00e6ret i stand til at se\/finde\/ erkende. 1984-07-06.<\/p>\n

NGC 6811, cl.<\/span><\/p>\n

(80 mm Zeizz, 120x) : veldefineret, rund,elegant hob. Fyldte hele synsfeltet og bestod af 25 ret svage, svage og meget svage stjerner. 1983-09-30. Hos Ulrik Sorgenfrey i Aller\u00f8d.<\/p>\n

(203mm,88X) : ca 37 stj., ret klare-ca 13\u2019. 1983.1983-10-08.<\/p>\n

(333, ?) : 60 stjerner. 1985-009-28.<\/p>\n

NGC 6818: pl<\/span><\/p>\n

(203, 350X), ret klar med tydelig, ret lille,veldefineret (lidt diffus), rund overflade. Ekstremt svagt hul og antydning af en ekstrem svag stjerne inde i t\u00e5gen. 1983-08-11.<\/p>\n

NGC 6819, cl<\/span><\/p>\n

(203, 70X) : meget tilstr\u00e6kkende syn ,to klare stjerner n\u00e6r lille stj.hob med masser af svage stj. 235X:1\/3 synsfelt med svage til eks\u00adtremt svage stj. i \u03c0-form. Mindst 25 stj. i “klumper”. Atlas Bor\/Eclipticalis. 1983-10-13.<\/p>\n

(333, ?) : 60 stjerner. 1985-009-28.<\/p>\n

NGC 6822 Galakse. <\/span><\/p>\n

(60, 51X) : s\u00e5 den ikke. 1981-07-27, La Sage, Schweitz.<\/p>\n

(203, forskelligt) : s\u00e5s ikke ved 70 og 90 x. 1983-08-11.<\/p>\n

NGC 6826 planetariske t\u00e5ge i Cygnus<\/span><\/p>\n

(50, 18X) : klar. 1978-10-01.<\/p>\n

(150, 467X) : meget klar, t\u00e5gen ligner en blomst. 1978-10-01.<\/p>\n

(\"\"203, 350X) : Den var p\u00e5 ingen m\u00e5de lige s\u00e5 klar som NGC 6543,og t\u00e5gen var ret diffus ,som godt vist p\u00e5 tegningen til h\u00f8jre. Til geng\u00e6ld var centralst.  s\u00e6rdeles tydelig, den s\u00e5s langt bedre end i NGC 6543. Selve tagen var ligesom delt i to, alts\u00e5 en klar midte med en noget svagere og diffus skal rundt om hele t\u00e5gen. 1981-06-23.<\/span><\/p>\n

(C8, 250X) : meget klar t\u00e5ge med tydelig (klar) centralstjerne. 1983-07-10, Spanien med Steen Holst Larsen.<\/p>\n

NGC 6830, cl, 9m<\/sup>0<\/span><\/p>\n

(7×50)  : er i Atlas Cata\u00adlogue angivet s\u00e5 svag som 9m<\/sup><\/span>0,men alligevel var det mig muligt at se den -her s\u00e5s desuden ogs\u00e5 en aflang t\u00e5geplet, men om denne gruppe af st. h\u00f8rer til selve hoben er jeg ikke sikker p\u00e5. 1979-09-27.<\/p>\n

(Casra, 50 mm, 25X) : 7 ret svage st. og i midten er der en koncen\u00adtration. 1979-09-27.<\/p>\n

(60mm, ?) : en lille gruppe meget svage st med ret t\u00e6t koncentration. 1979-09-27.<\/p>\n

(Cas, 152 mm, 224X) : t\u00e6t hob. I en cirkel 7′ i dia. talte jeg 7 ret klare stjerner (8-9 st\u00f8rrelsesklasse) og desuden 6 svage stjerner. Ganske t\u00e6t ved l\u00e5 yderligere (men uden for 7’cirklen) 6-7 svage stjerner. Ved lav forst\u00f8rrelse var omr\u00e5det ganske beta\u00adgende. 1989-09-01.<\/p>\n

(203,70X) : I denne lille hob s\u00e5 jeg tydeligt 5 stjerner og i alt l0-11 medlemmer af hoben. Da jeg gik over til 238x blev alle stjernerne pludselig meget tydelige\u00adre,og jeg kunne nu t\u00e6lle det dobbelte af <\/span>f\u00f8r. Hoben fyldte her 2\/3 af synsfeltet. 1981-10-22.<\/span><\/p>\n

NGC 6866, cl<\/span><\/p>\n

(203, 175X) : et par klare stjerner, resten ned til ekstrem svage, 40 ialt, meget uregelm\u00e6ssig form, 0,3 synsfelt stor=7\u2019. Atlas Bor\/Eclipticalis. 1983-10-13.<\/p>\n

NGC 6871 , cl<\/span><\/p>\n

(80 mm Zeizz, 60x) : sv\u00e6r at udskille fra M\u00e61kevejen. I en 0\u00ba4 s\u00e5s 35-40 stjerner, enkelte ret klare og mange svage. 1983-09-30. Hos Ulrik Sorgenfrey i Aller\u00f8d.<\/p>\n

NGC 6879, pl, <\/span><\/p>\n

(Dyn 8, ?) : kikket n\u00f8je efter, men kunne ikke ses. Maribo, 1984-09-18.<\/p>\n

NGC 6885, \u00e5ben stjernehob<\/span><\/p>\n

(203, forskelligt) : Det er en ret spredt gruppe, ved 70X kunne jeg i en cirkel 20′ t\u00e6lle 30 st., hvor de klareste var ret klare, mens jeg ved 114X kunne f\u00e5 tal\u00adlet op p\u00e5 35 stjerner. Det var en dejlig hob, den har en 6m<\/sup> stjerne lige i midten n\u00e6sten,og s\u00e5 er den delt i to dele, en med klare stjerner og en med svagere stjerner i. 1981-10-28.<\/p>\n

NGC 6886, pl<\/span><\/p>\n

(Dyn 8, 100X) : fundet med 100X, n\u00e6sten kun stjerne, men \u201dforsvandt\u201d ved direkte iagtagelse. (Dyn 8, 12 mm oku.+barlow=417x) : ret klar, tydelig t\u00e5ge, meget lille, oval i V\/NV (dette var usikkert og kan skyldes d\u00e5rlig kollimering). Maribo, 1984-09-18.<\/p>\n

NGC 6891, pl, <\/span><\/p>\n

(Dyn 8, 100X) : ret klar, (417X) : tydelig ret klar t\u00e5ge, noget diffuse kanter, m\u00f8rke omr\u00e5der +centralstjerne s\u00e5s utydeligt og kan m\u00e5ske have v\u00e6ret synlige p.g.a. d\u00e5rlig kollimering. P\u00e6n overfladest\u00f8rrelse, ialt lille st\u00f8rrelse. Maribo, 1984-09-24.<\/p>\n

NGC 6905, pl, <\/span><\/p>\n

(Dyn 8, 200X) : ret klar, uregelm\u00e6ssig belyst overflade. 3 stjerner helt t\u00e6t ved t\u00e5gen. Maribo, 1984-09-18.<\/p>\n

(333,15 mm + 2,5X Barlow) : ret klar, som vattot = temmelig diffus, der kunne ses 3 stjerner t\u00e6t rundt langs kanten et lille stykke derfra. m\u00e5nen 2 dage f\u00f8r fuld, lavt mod syd, 5m<\/sup>7 mdb\u00f8. 1986-08-17.<\/p>\n

NGC 6930 (cl), <\/span><\/p>\n

(333,10 mm ok) :  1\/4 synsfelt med 25 stj., meget smuk og hoben havde form som en drage eller et kors. m\u00e5nen 2 dage f\u00f8r fuld, lavt mod syd, 5m<\/sup>7 mdb\u00f8. 1986-08-17.<\/p>\n

NGC 6934, gl<\/span><\/p>\n

(60mm, 25mm=36X) : let at finde og se, ret stor kompakt kerne og diffuse kanter. 1979-09-21.<\/p>\n

NGC 6939, cl<\/span><\/p>\n

\"\"(203, 70X) : s\u00e5s ,dog ret svagt. Ved 70X havde den en ejendommelig form, og enkelte stjerner  s\u00e5s inde i stjernehoben. 1981-09-21.<\/p>\n

NGC 6940, cl :<\/span><\/p>\n

7×50 : meget stor t\u00e5ge i Cygnus syd for 41 Cygni. Den er lidt over en grad lang (aflang) og det vrimler med stjerner i forgrunden. 1979-07-21, Violau, Tyskland.<\/p>\n

NGC 6946, gal<\/span> i Cepheus<\/p>\n

(203, 70X) : kunne jeg ikke se. 1981-09-21.<\/p>\n

NGC 6992-5, neb, Cirrust\u00e5gen<\/span>.<\/p>\n

\"\"(7×50 og Casra=50 mm) efter meget intens iagtagelse m\u00e5tte jeg konkludere at det vist er utroligt sv\u00e6rt for ikke at sige umuligt at se ihvert\u00ad fald denne ene t\u00e5gebue-jeg tror dog det samme g\u00e6lder for resten af t\u00e5gen(cirrus); 1979-08-21.<\/p>\n

(7x5o) : Cirrust\u00e5gen har aldrig fremtr\u00e5dt s\u00e5 tydeligt for mig som p\u00e5 dette sted. Tegningen til h\u00f8jre viser hvordan. 1982-08-19. F\u00e5revejle i Steen Holst Larsens sommerhus.<\/p>\n

(6omm, 37X) : kan man se en svag k\u00e6de af stjerner netop der hvor t\u00e5gen ses i 7×50-er det Cirrust\u00e5gen? 1980-08-09.<\/p>\n

(6″ F\/5 ved 18X) : ved 52 Cygni var t\u00e5gen svag men buede tydeligt og spidse\u00adde til mod enden. Brorfelde, 1986-09-06\/07.<\/p>\n

\"\"(203 mm, 70X): Jeg er ikke klar over, om jeg i Schweiz s\u00e5 den\u00adne t\u00e5ge, men der var i hvert fald ingen tviv i dag i Newtonen!  Jeg kunne ikke finde (se?) andet end en lang stump lige ved 52 Cygnus. Det klareste stykke ,som var sv\u00e6rt at se,l\u00e5 lige ved stjernen angivet med pil, mens stykket mellem denne stjerne 1\/3 hen mod 52 og helt hen til 52 var meget svagt og kun ind imellem s\u00e5s i sin fulde. Henne omkring 52 var t\u00e5gen igen svag. 1981-08-26.<\/p>\n

(203, 72X) : en l\u00e6kker obser\u00advation, den bedste hidtil. jeg kunne nemlig se nogle skarpe konturer i kanterne af denne meget sv\u00e6re t\u00e5ge, som ind imellem dog fornemmedes nogenlunde klart. Men den er fantastisk vanskelig at se. 1982-07-28.<\/p>\n

(203, 72X) : Jeg har aldrig rigtig kikket efter den st\u00f8rste del af Cirrus\u00adt\u00e5gen med Newtonen og jeg havde da ingen forventninger om at se noget s\u00e6rligt-men det skal jeg sandelig love for jeg kom til! F\u00f8rst var jeg ikke sikker-det m\u00e5tte v\u00e6re mit \u00f8je der lige skulle tilv\u00e6rme sig omr\u00e5det rigtigt-men: kraftstejlemig! Den fyldte hele synsfeltet!! (0,9 grader ved 72X).Den var ufattelig.Godt og grundig svag ,men der var ingen tvivl om,at jeg kunne se den i hele sin udstr\u00e6kning. Det mest fantastiske er dog ,at den ikke er spor regelm\u00e6ssig i sin form.Den best\u00e5r af flere samnenh\u00e6ngende stykker med forskellig st\u00f8r\u00adrelse (og klarhed?) ,og den er en lang, buende,tynd og ca 1 grad i sin fulde udstr\u00e6kning. 1982-07-31.<\/p>\n

\"\"(C8, 100X) : Delen ved 52 Cygni var s\u00e5 klar,at jeg n\u00e6sten kunne kikke direkte p\u00e5 den! Den havde i det meste af sin udbredelse en skarp afgr\u00e6ns\u00adning til himmelrummet p\u00e5 begge sider.Et sted virkede det som om,at kanterne var klarere end midten. T\u00e5gen s\u00e5s ekstremt svagt lige ud for 52 og et lille stykke videre mod syd. Den totale l\u00e6ngde var 40\u2019 Den store bue l\u00e6ngere ude var fantastisk. I midten best\u00e5r den af tv\u00e6rg\u00e5ende “fjer”, ligesom den bredeste del ogs\u00e5 best\u00e5r af “fjer” mod nord. 1983-07-14, Spanien med Steen Holst Larsen.<\/p>\n

(Meade 8, 32 mm 2\u201d vidvinkel okular) : hidtil har jeg kun set de to klare dele, men heller ikke i aften lykkedes det at finde den sidste del, trekanten. 1984-09-01, Brorfelde med KAF.<\/p>\n

(333 mm, 32 mm 65\u00b0 synsfelt=46X) : aldrig f\u00f8r set s\u00e5 flot, se tegning ovenfor. Brorfelde, 1986-09-06\/07.<\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>NGC 7000-7999 :<\/b><\/p>\n

 <\/p>\n

NGC 7006 (kugleformet stjernehob i Delfinus)<\/span><\/p>\n

(60 mm, 50X) : det var mig muligt at se den i 60 mm, selvom den var meget svag. Jeg kunne skimte, at den havde skarpe kanter (og s\u00e5 var den lille). 1979-09-22.<\/p>\n

(C5, 51X) : en lille og meget svag. 1979-08-01, Violau, Tyskland.<\/p>\n

(Cas, 150 mm, 224X) : Den var ikke helt let at finde, men den var ogs\u00e5 svag ved f\u00f8rste \u00f8jekast. Efter lidt tilvending blev den dog let nok at se, og selvom hoben var lille, kunne jeg se,at den havde skarpe kanter-alts\u00e5 en brat overgang fra lyset fra hoben til himmel baggrunden. 1980-10-31.<\/p>\n

(203, forskelligt) : Den s\u00e5s tydeligtst ved 114X, hvor den den var ret klar og lige kun\u00adne ses hele tiden. Den er dog ret diffus og den er lille, men al\u00adligevel kunne jeg ind imellem se en n\u00e6rmest st.-lignede kerne\u00ad-sp\u00e6ndende.Hoben var svagere og mere diffus ved 70X. Ved 158x blev den direkte meget svag og sv\u00e6r at se. 1981-10-28.<\/p>\n

NGC 7009-Saturnt\u00e5gen-  planetariske t\u00e5ge, 8m<\/sup>4.<\/span><\/p>\n

(Casra, 50 mm, 25X) : ret klar stjerne pr\u00e6cis det sted, som t\u00e5gen skal v\u00e6re. 1979-08-29.<\/p>\n

(60 mm, 50X) : lignede en stjerne og intet andet. 1979-08-29.<\/p>\n

(60 mm, 101X) : var meget klar ved 101X, hvor dens lille overflade fremb\u00f8d den samme, karakteristiske form, som jeg s\u00e5 den 31\/10 1980 igennem 150 mm Cassegrain. Selvf\u00f8lgelig kunne jeg dog ikke (se) nogen uregelm\u00e6ssigheder i kanten. 1981-07-04, La Sage, Schweitz.<\/p>\n

\"\"(Cas, 150 mm, 467X) : Jeg har kikket efter den f\u00f8r med 60 mm,og det er muligt at jeg har set den,men det blev ikke fastsl\u00e5et med sikkerhed f\u00f8r i aften med Cas og et godt s\u00f8gekort fra Burnhams bog. Jeg kunne kikke direkte p\u00e5 overfladen med hele 467x-ved indirekte iagtagelse s\u00e5s kanten p\u00e5 den tydelige aflan\u00adge t\u00e5ge noget flosset eller-uregelm\u00e6ssig. De to ender var ganske lidt spidse-se tegning til h\u00f8jre. 1980-10-31.<\/p>\n

NGC 7027 planetarisk t\u00e5ge i Cyg.<\/span><\/p>\n

(C8, ?) : kunne ikke finde den vha. Atlas of the Heavens. 1983-07-17, Spanien med Steen Holst Larsen.<\/p>\n

\"\"(203 mm, 220X) : klar, lille,ved 350X s\u00e5s en h\u00f8jst underlig form, hvor nogle kanter var skarpe,andre diffuse, se tegning til h\u00f8jre. Jeg brugte Atlas Bor\/Eclipticalis. 1983-08-08.<\/p>\n

NGC 7044, cl<\/span><\/p>\n

(203, 93X) : bedst med 15 mm okular, hvor den var meget svag og meget dif\u00adfus, ikke andet end en t\u00e5ge, ret lille stjernehob. Atlas Bor\/Eclipticalis. 1983-10-13.<\/p>\n

NGC 7048 planetariske t\u00e5ge, pl<\/span><\/p>\n

(203, 175X) : Denne var sv\u00e6r at finde og sv\u00e6r at erkende, da der l\u00e5 en ret klar stjerne lige ved kanten af t\u00e5gen, men det lykkedes da at se den som en meget svag, men veldefineret overflade med \u201dkanter\u201d. Atlas Bor\/Eclipticalis. 1983-10-13.<\/p>\n

NGC 7062, cl<\/span><\/p>\n

(203, 220X) : 0,25 til 0,3 synsfelt=ca. 5\u2019, mindst 25 stj. i regelm\u00e6ssig form. P\u00e5 hver sin side af hoben var der to klare stjerner. Stjernerne i hoben var svagere til ekstrem svage. Atlas Bor\/Eclipticalis. 1983-10-13.<\/p>\n

NGC 7086, cl<\/span><\/p>\n

(203, 175X) : b\u00f8d p\u00e5 5 ret svage og 35 andre svage til meget svage stjerner,diameter 1\/3 synsfelt=7\u2019 diameter, spredt gruppe. 1983-10-14.<\/p>\n

NGC 7127, cl<\/span>:<\/p>\n

(203, 220X) : 5 klare og 7 svage stjerner, ret lille, l\u00f8s struktur. Ikke s\u00e6rlig markant ved 70X. 1983-08-11.<\/p>\n

NGC 7128, cl<\/span><\/p>\n

(203, 70X): 1 klar og 13 svagere, ret lille, l\u00f8s struktur. Ikke s\u00e6rlig markant ved 70X. 1983-08-11.\u00ad<\/p>\n

NGG 7129, cl<\/span><\/p>\n

(203, 88x) : 5 klarere stjerner omgivet af en svag t\u00e5ge, som var tydeligt mod nord. 1983-10-08.<\/p>\n

NGC 7142 stjernehob<\/span><\/p>\n

(203, 220X) : meget interessant, ca. 25 stj. , svage til meget svage, regelm\u00e6ssigt fordelt i en 8′ cirkel. 1983-10-08.<\/p>\n

NGC 7209, cl<\/span><\/p>\n

\"\"(7×50) : halvstor t\u00e5ge -den var omkring 20 bueminutter i dia. og stjernehoben havde meget skarpe kanter og et underligt “hul” i midten. Undertiden var det ikke s\u00e6rlig sv\u00e6rt at se t\u00e5gen (hoben). 1980-05-10.<\/p>\n

(7x5o) : diffus og svag med stor udstr\u00e6kning. 1980-05-10.<\/p>\n

(60mm, 73X) : smuk at kikke p\u00e5 og ved n\u00f8je opt\u00e6lling fik jeg antal\u00adlet af stjerner inden for en oval p\u00e5 ca. 10′ til et par og tyve. 73X gav det tydeligste billede af stjernerne-jeg kunne se omkring halvdelen af hobens st.ret let. 1980-05-10.<\/p>\n

(60, 51X) :  talte jeg i en oval ca. 15\u2019 p\u00e5 st\u00f8rste led 40 stjerner med 72X. Stjernerne gik fra at v\u00e6re klarere til helt svage, men de var t\u00e6t pakkede, s\u00e5 antallet kan v\u00e6re st\u00f8rre. 1981-08-26, La Sage, Schweitz.<\/p>\n

(Cas, 150 mm, ?) : hoben er meget smuk i en stor kikkert-den var sk\u00f8n med en masse halvklare (set i Cas) stjerner spredt i en oval ca l5′ p\u00e5 den l\u00e6ngste led-jeg kunne t\u00e6lle ca. 35 stjerner her og tallet var kommet op p\u00e5 40-45, hvis jeg havde taget en. cirkel med diameter 20: Det her med forskellige diametre er dog sv\u00e6rt at sige noget om-det beror p\u00e5 sk\u00f8n. 1980-08-14,<\/p>\n

(203,70X) : indeholdt mellem 45 og 50 stjerner. 1981-10-22.<\/p>\n

NGC 7217, gal<\/span><\/p>\n

(203, 88X) : Klar, diffus , ret lille , m\u00e5ske lidt oval, tydelig kerne. 1983-10-14.<\/p>\n

NGC 7243, cl :<\/span><\/p>\n

(60, 51X) : Der var 40 stjerner, men de var til geng\u00e6ld n\u00e6rmest placeret i to grupper, den ene en lille smule st\u00f8rre end den anden og tilsammen en 18-20\u2019. 1981-08-26, La Sage, Schweitz.<\/p>\n

NGC 7293, pl, Helixt\u00e5gen, <\/span><\/p>\n

(6×30)+(7×50) : s\u00e5s meget svagt i begge kikkerter som en stor og diffus t\u00e5geklat. 1981-07-04, La Sage, Schweitz.<\/p>\n

(7×50) : var svag, stor og ret diffus. 1981-07-30, Cabane de Bertol i 3310 m\u2019s h\u00f8jde, Schweitz.<\/p>\n

(Casra, 50 mm, 25X) : meget<\/span> svag og p\u00e5 en eller anden m\u00e5de forekom overfladen mig at v\u00e6re nubret. 1979-08-01, Violau, Tyskland.<\/p>\n

(Casra, 50 mm, ?) : Jeg kikkede grundigt efter, men s\u00e5 den ikke med sikkerhed. 1980-10-31.<\/p>\n

(100 mm, 25X) : ret svag, stor, diffus med hul i midten. Flere stjerner (+central stj.) inden i t\u00e5gen. Det er det tydeligtste jeg nogensinde har set den. 1983-07-04, Spanien med Steen Holst Larsen.<\/p>\n

(60 mm, ca. 50X) : Jeg kunne ikke se den i 60m mm\u2019eren. 1981-07-04, La Sage, Schweitz.<\/p>\n

(60, 51X) : den var svag og havde diffuse kanter, groft \u00bc\u00b0 stor. 1981-07-27, La Sage, Schweitz.<\/p>\n

(C5, 51X) : Den var kun svagt synlig i C5 og meget diffus og meget stor. 1979-08-01, Violau, Tyskland.<\/p>\n

(203, 35X) : kunne jeg ikke finde\/se med Newtonen. 1982-11-07.<\/p>\n

(NGC 7318,7319,7320), galakser, Stephans Kvintet<\/span><\/p>\n

(Meade 8, 32 mm 2\u201d vidvinkel okular) : Lars Spatzek viste mig stedet, og det var faktisk muligt at se 2 ekstremt svage galakser. De var begge aflange og var ikke parrallelle i rummet. 1984-09-01, Brorfelde med KAF.<\/p>\n

(Dyn 8, ?): een meget svag+een ekstrem svag (vildt svag !). Maribo, 1984-10-30.<\/p>\n

(333 mm, 11 mm Nagler=135X) : to ret svage og aflange plus en meget svag galakse s\u00e5s. Brorfelde, 1986-09-06\/07.<\/p>\n

(406 mm’eren, 11 mm Nagler) :  blev dette til to ret klare plus en svag, s\u00e5 de blev lige l\u00f8ftet et trin p\u00e5 klarhedsskalaen. Brorfelde, 1986-09-06\/07.<\/p>\n

NGC 7331, Galakse<\/span><\/p>\n

\"\"(203, 114X) : klar. Som vist til h\u00f8jre, s\u00e5 har den en noget ejendommelig form. Jeg kunne se en meget svag kerne,som var helt st.-lign. 1981-12-20.<\/p>\n

(203, 88X) : ret klar,oval,lille. 1983-10-14.<\/p>\n

(406 mm F\/4,5 , 19 mm=96X) : denne galakse blev endnu mere interessant at kikke p\u00e5, da vi kunne se dens aflange, men svage ledsager. Denne lille t\u00e5ge kunne sk\u00e6gt nok ogs\u00e5 ses med den “lille” Dobber (p\u00e5 333 mm). Brorfelde, 1986-09-06\/07.<\/p>\n

NGC 7354, pl<\/span><\/p>\n

(203, 220X) : ret svag, noget diffuse kanter,men ellers ret veldefinerede kanter,rund. Der var en stjerne med n\u00e6sten sammen klarhed-lige ved siden af denne planetariske t\u00e5ge, ret lille. 1983-10-08.<\/p>\n

NGC 7448, gal, <\/span><\/p>\n

\"\"(Dyn 8, 12 mm okular) : se tegning til h\u00f8jre. Atlas of the Heavens. Maribo, 1984-10-27.<\/p>\n

NGC 7510, cl, 8m8<\/span><\/p>\n

(60 mm, 37X) : 5 svage stjerner. 1978-12-31.<\/p>\n

(Cas, 152 mm, 112X) : lille samling af svage stjerner, mere end 10 st. 1978-12-22.<\/p>\n

NGC 7606, gal, <\/span><\/p>\n

(Dyn 8, 133X) : svag, meget diffus, noget aflang, ret lille. Atlas of the Heavens. Maribo, 1984-10-27.<\/p>\n

NGC 7635, neb<\/span><\/p>\n

(80 mm Zeiss, forskelligt) : pr\u00f8vede atter en gang at kikke efter denne t\u00e5ge, f\u00f8rst med 30X,men s\u00e5 med 60x da jeg havde fundet den stjerner, som den ligger i n\u00e6rheden af. Det var dog atter igen forg\u00e6ves. 1982-08-29.<\/p>\n

(203, forskelligt) : NGC 7635 kunne jeg ikke finde i Newtonen hverken ved 72x eller l58-238X. M\u00e5nen stod p\u00e5 det tidspunkt stadig og lyste himlen j\u00e6vnt meget op.<\/p>\n

NGC 7662, planetarisk t\u00e5ge<\/span><\/p>\n

(Casra, 50 mm, 18X) : ligner 8m<\/sup> stjerne, v\u00e6k ved direkte stjerne. 1978-12-22.<\/p>\n

(Cas, 152 mm, forskelligt) : overordentlig klar, skarpe konturer og kuglerund ved 224X og 311X. Udh\u00e6ng mod syd. 1978-12-22.<\/p>\n

\"\"(203, 350X) : s\u00e6rdeles sp\u00e6ndende at kikke p\u00e5 ved 350X, for ved denne enorme forst\u00f8rrelse bliver det intense lys fra denne meget klare t\u00e5ge spredt tilstr\u00e6kkeligt meget ud til, at jeg kunne se noget inde i selve t\u00e5gen: et hul! Hele t\u00e5gen er en anelse aflang og selvom t\u00e5gen virker som om, at den har helt skarpe kanter,s\u00e5 er den en smule diffus. Hullet inde i t\u00e5gen var yderst sv\u00e6rt at se, men jeg s\u00e5 det adskillige gange og kunne konstatere,at ogs\u00e5 det er en smule aflangt. Hullet var endnu sv\u00e6rere at se ved 238 ganges forst\u00f8r\u00adrelse. 1981-12-20.<\/p>\n

NGC 7686, cl<\/span><\/p>\n

(203, 70X) : 1\/5 synsfelt=ca. 12\u2019,4 klare stjerner, resten ret klare til svage,ca 25 st. (ved 175X) , meget l\u00f8s struktur. 1983-10-14.<\/p>\n

NGC 7723, gal, <\/span><\/p>\n

(Dyn 8, 133X) : meget svag, lille, diffus, lidt aflang. Atlas of the Heavens. Maribo, 1984-10-27.<\/p>\n

NGC 7727, gal, <\/span><\/p>\n

(Dyn 8, 133X) : ret klar, lille, rund. Atlas of the Heavens. Maribo, 1984-10-27.<\/p>\n

NGC 7789, en stjernehob i Cassiopeia. <\/span><\/p>\n

(7×50) : Jeg opdagede den ved et tilf\u00e6lde igennem prismekikkerten, hvor jeg ikke kunne se andet end en ret diffus stor t\u00e5geklat. 1979-07-30, Violau, Tyskland.<\/p>\n

(7×50) : stor, svagere t\u00e5ge. 1979-08-17.<\/p>\n

(7×50) : (Blandt et v\u00e6ld af stjernehobe i Cassiopeia) var klar, stor og smuk at se p\u00e5. 1981-07-30, Cabane de Bertol i 3310 m\u2019s h\u00f8jde, Schweitz.<\/p>\n

(Casra, 50 mm, 25X) : s\u00e5dan set fantastisk , for jeg kunne indirekte se en masse stjerner lige p\u00e5 gr\u00e6nsen mellem det synlige og usynlige. 1979-07-30, Violau, Tyskland.<\/p>\n

(60 mm) : I princippet vanskeligere i 60mm ‘eren end 7×50, for det er en meget stor stjernehob. Det var dog let at se den n\u00e5r f\u00f8rst jeg kikkede det rigtige sted, og jeg kunne se uta11ig st.( meget svage), n\u00e6rmest i 2 afdelinger-en stor og en lille med andre hobst. imellem de to. Hoben s\u00e5s over en halv grad i diameter. 1979-08-17.<\/p>\n

NGC 7878: pl<\/span><\/p>\n

(203,175X) : ret svag til svag, lille,noget diffus, klarere ind mod midten. 1983-08-11.<\/p>\n

M\u00f8rke t\u00e5ge lidt nord for Altair<\/span> \u2013<\/p>\n

(7×50) : ind imellem ret tydeligt. 1979-07-22, Violau, Tyskland.<\/p>\n

(7x5o) : kunne ret let se den m\u00f8rke t\u00e5ge, men jeg ogs\u00e5 for f\u00f8rste gang en hvid stjernet\u00e5ge, den er ikke s\u00e5 stor og ligger vest\/sydvest for altair, en 6-7 grader v\u00e6k fra den. 1981-08-31.Klintebord, Ordrup ved F\u00e5revejle.<\/p>\n

H1, cl<\/span><\/p>\n

(7×50) : set 1979-08-21.<\/p>\n

(203, 70X) : 10-15 stjerner s\u00e5s som en tr\u00e5d i N\/S-retning, mens der lidt mod \u00f8st var 22 til 24 stj.(heraf 6 klarere) i en l\u00f8s hob 13 bueminutter i diameter. 1984-01-22.<\/p>\n

H12, cl<\/span><\/p>\n

(100 mm f\/5, 25X). Meget stor, ca. 70 stjerner, spredt. 1983-07-04, Spanien med Steen Holst Larsen.<\/p>\n

 <\/p>\n

Egnene lige vest for M39.<\/span><\/p>\n

\"\"M\u00e6lkevejen i Cygnus var mit under\u00ads\u00f8gelsesfelt og s\u00e6rligt egnene lige vest for M39. P\u00e5 tegningen til h\u00f8jre er stjernerne ikke placeret pr\u00e6cist, og de\u00ad m\u00f8rke omr\u00e5der, der er angivet med stiplede linier, er kun groft skitserede. Disse m\u00f8rke t\u00e5ger var ikke s\u00e5 sv\u00e6re at se, og ved enden af den \u00f8verste (nordlig\u00adste), var der en samling af interessante objekter. Jeg har ikke kunnet identificere nogen af dem i Atlas of the Heavens og jeg vil,n\u00e5r de bliver bedre stillet i Birker\u00f8d, kikke mere p\u00e5 omr\u00e5det. \u00d8verst var der en mindre stjernehob og nedenunder den nogle irregul\u00e6re t\u00e5ger, m\u00e5ske var der to, en stor og en anden lille. Skitsen vender som jeg s\u00e5 himlen. 1980-05-11.<\/p>\n

 <\/p>\n

Plejaderne<\/span><\/p>\n

M.d.b.\u00f8.(med det blotte \u00f8je) s\u00e5 det ud som om Plejaderne<\/span> var omgivet af en stor t\u00e5ge, men i (7×50) kunne jeg ikke se noget- i 7×50 var himlen formidabel. 1981-07-30, Cabane de Bertol i 3310 m\u2019s h\u00f8jde, Schweitz.<\/p>\n

 <\/p>\n

P64.7-5.0, \u201cCambells Hydrogen Star\u201d. Designation PK 64+5.1 i Carte du Ciel<\/p>\n

Cambells hydrogen star. , <\/span>planetariske t\u00e5ge ved a= 19h32m.8 y=_30<\/span>\u00b0<\/span>25_<\/span>i Cygnus.<\/p>\n

\"\"(60 mm, 72X) : Denne t\u00e5ge har jeg kikket p\u00e5 med Cas den 1\/10 78,og da s\u00e5 jeg (hvis man betragter kortet til h\u00f8jre) den med 60 mm i dag som en let t\u00e5ge (indir.) som nok var en anelse diffus med 72x-det er kortet ogs\u00e5 lavet-med. Jeg er ret sik\u00adker p\u00e5 at t\u00e5gen er objektet angivet med pil 1,men det kan m\u00e5ske v\u00e6re den lille klat (den forekom udtv\u00e6ret-muligvis fordi den var sv\u00e6r at se) ved pil 2. Omr\u00e5det var meget smukt med en vrimmel af stjerner, klare som svage, og jeg har p\u00e5 kortet kun angivet de klareste.1980-10-31.<\/p>\n

(203, ?) : <\/span>jeg fandt intet. 1982-11-22.<\/p>\n

(203, ?) : kunne ikke erkendes ,ogs\u00e5 kun 5″ ,men sikkert set som en stjerne. 1983-08-13.<\/p>\n

(Dyn 8, 15 mm okular+barlow=333x) : 100 % sikker, mikrooverflade med meget veldefineret overflade+en anelse diffus. Det var n\u00e6sten kun en stjerne, som ikke \u201dforsvandt\u201d ved t\u00e6ttere iagtagelse som planetariske t\u00e5ger normalt g\u00f8r. Det er det mindste Deep-sky objekt jeg har set (6\u201d), og det var sk\u00f8nt endelig at kunne identificere denne t\u00e5ge, som jeg har kikket efter flere gange uden held. T\u00e5gen er klar og ligger som den sydligste af 3 n\u00e6sten lige klare stjerner. T\u00e5gen er vist som en stjerne i Atlas Eclipticalis. Maribo, 1984-09-24.<\/p>\n

 <\/p>\n

B33 (Hestehovedt\u00e5gen), <\/span><\/p>\n

(333) : kunne ikke<\/span> erkendes med to forskellige, lave forst\u00f8rrelser. Astronomisk tur til Tenerife, 1986-04-11.<\/p>\n

Polarisima, <\/span><\/p>\n

(333, 15 mm=100X) : lille, svag til meget svag, lettere aflang. Astronomisk tur til Tenerife, 1986-04-11.<\/p>\n<\/div>\n

Planetariske t\u00e5ger, J-navne :<\/h1>\n

J 900, plan.t\u00e5ge<\/span><\/p>\n

\"\"(203, forskelligt) : ved 175X var den “ret svag”. Tegningen til h\u00f8jre er lavet med et d\u00e5rligt 12 mm okular+2,5X barlow linse (=280X). Ved denne forst\u00f8rrelse kunne kikkerten ikke stille helt skarpt-ved n\u00e6rmere eftertanke kom jeg i tvivl om, om hvorvidt t\u00e5gen virkelig bestod af to dele som vist eller om den \u00f8verste bare var en stjerne-den nederste var i hvert fald stor og den havde en ret velde\u00adfineret kant. 1983-02-12.<\/p>\n

(203,280X-350X) : kuglerund, ret klar, ret lille. Objektet ved siden af J 900 angivet p\u00e5 tegningen fra den 12\/2 83 var helt tydeligt en stjerne: her kommer Clav\u00e9 okkularene virkelig til deres ret (12 mm og 10 mm), og det er bl.a. en situation som denne jeg specielt har k\u00f8bt okularene til. 1984-03-23.<\/p>\n

 <\/p>\n

J 320, plan.t\u00e5ge<\/span><\/p>\n

(203,280X) : ret svag, meget lille,sv\u00e6r at skelne overfladen, men det var<\/span> t\u00e5gen, for en stjerne i n\u00e6rheden med samme klarhed var helt skarp <\/span>men t\u00e5gen havde en synlig overflade. 1984-03-23.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

  1979 til 1988, hovedsageligt lavet med instrumenter fra det blotte \u00f8je til 8″ (203 mm), men der er enkelte beskrivelser lavet med kikkerter p\u00e5 op til 400 mm. Nedenst\u00e5ende to tabeller er genveje til henholdsvis Messier-objekter og NGC-objeker observeret i dette tidsrum.    Messier-objekt beskrivelser   M1 M2 M3 \u2026 Continue reading → <\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":7,"menu_order":2,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"ngg_post_thumbnail":0,"footnotes":""},"class_list":["post-151","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.baggerastro.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/151","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.baggerastro.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.baggerastro.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.baggerastro.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.baggerastro.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=151"}],"version-history":[{"count":164,"href":"https:\/\/www.baggerastro.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/151\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2208,"href":"https:\/\/www.baggerastro.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/151\/revisions\/2208"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.baggerastro.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/7"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.baggerastro.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=151"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}