{"id":51,"date":"2013-02-09T19:46:00","date_gmt":"2013-02-09T19:46:00","guid":{"rendered":"http:\/\/astro.oz6bl.dk\/?page_id=51"},"modified":"2019-02-07T17:10:47","modified_gmt":"2019-02-07T16:10:47","slug":"observationsraddeep-sky","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.baggerastro.dk\/?page_id=51","title":{"rendered":"Observationsr\u00e5d\/deep sky"},"content":{"rendered":"

1 Hvad er et deep sky objekt ?<\/a><\/p>\n

2 Valg og brug af stjernekort<\/a><\/p>\n

3 Hvilken kikkert er bedst egnet til deep sky observationer ?<\/a><\/p>\n

4 Valg af okularer og forst\u00f8rrelse<\/a><\/p>\n

5 S\u00f8gekikkerter<\/a><\/p>\n

6 Brug ventetiden fornuftigt<\/a><\/p>\n

7 Planl\u00e6g observationerne p\u00e5 forh\u00e5nd<\/a><\/p>\n

8 Selve observationen<\/a><\/p>\n

8.1 Notater om observationer<\/a><\/p>\n

8.2 Hvor svage deep sky objekter kan man se ?<\/a><\/p>\n

9 Betydningen af en m\u00f8rk himmel<\/a><\/p>\n

10 Brug af filtre<\/a><\/p>\n

11 Kampen mod dug<\/a><\/p>\n

<\/a><\/p>\n

<\/h1>\n

1. \u00a0<\/a>Hvad er et deep sky objekt ?<\/h1>\n

Deep sky objekter (engelsk af \u201ddyb himmel\u201d) er som regel opfattet som de objekter, som ligger uden for vores solsystem, deraf navnet \u201ddeep\u201d, som f.eks. stjernehobe, t\u00e5ger og galakser. Selvom betegnelsen er engelsk, s\u00e5 har vi ikke et tilsvarende udtryk p\u00e5 dansk.<\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>2. \u00a0Valg og brug af stjernekort<\/h1>\n

For at komme i gang med at se og observere deep sky objekter, s\u00e5 er det en god id\u00e9 at l\u00e6re stjernebillederne at man, i hvert fald hvis man ikke har GO-TO p\u00e5 sin kikkert. Derudover skal man have nogle gode stjernekort.<\/p>\n

Der findes mange forskellige typer af stjernekort, som er egnede til brug ved identifikation af deep sky objekter. Det kan anbefales at anskaffe et kort, der giver et godt overblik over himlen og det sted, hvor man vil s\u00f8ge efter et objekt. Et lamineret kort, der t\u00e5ler dug og har en stor, overskuelig flade, er et godt valg, f.eks. <\/span>Will Tirions atlas<\/a>. Der findes ogs\u00e5 flere stjernekort p\u00e5 dansk, f.eks. Politikens bog om astronomi, men de viser ikke s\u00e5 svage stjerner, typisk kun dem, som man kan se med det blotte \u00f8je.<\/span><\/p>\n

Man skal ikke forvente at finde objekter, der er meget svagere end de svageste stjerner p\u00e5 det kort, som man benytter. Derfor b\u00f8r man bruge et detail-kort efter at man f\u00f8rst har lokaliseret det omr\u00e5de, hvor objektet cirka ligger. <\/span>Uranometria<\/a> er en udm\u00e6rket mulighed. En anden mulighed er dog ogs\u00e5 at benytte computer-baserede stjernekort, som b\u00e5de har fordele og ulemper i.f.t. papirbaserede kort. De kan v\u00e6re sv\u00e6rere at overskue, og man kan ikke tilf\u00f8je kommentarer p\u00e5 dem. Til geng\u00e6lg har de andre fordele, s\u00e5som variabel zoom, orientation efter synsfeltet i kikkerten, og ikke mindst n\u00e6sten ubegr\u00e6nsede m\u00e6ngder af stjerner og objekter. Nedenfor er vist et eksempel p\u00e5 stjernerne omkring den planetariske t\u00e5ge NGC 6894, som har en klarhed p\u00e5 12m3 og en diameter p\u00e5 55\u201d. Det f\u00f8rste kort viser stjerner til 10,3. st\u00f8rrelsesklasse (n\u00e6sten det samme som Uranometria). L\u00e6g m\u00e6rke til de r\u00f8de cirkler, som angiver forskellige st\u00f8rrelser synsfelter, den ydeste 6 grader i diameter, svarende til synsfeltet i en s\u00f8gekikkert. Det andet kort viser stjerner til 14,5. st\u00f8rrelsesklasse og kun den inderste, r\u00f8de cirkel fra det f\u00f8rste kort ses.<\/span><\/p>\n

ngg_shortcode_0_placeholderngg_shortcode_1_placeholder<\/p>\n

Flere computerbaserede stjernekort kan gratis hentes p\u00e5 Internettet, s\u00e5som Carte du Ciel<\/a> eller CNebula<\/a>. Specielt Carte du Ciel, som der er vist et eksempel p\u00e5 ovenfor, har den fordel, at det kan downloades med ekstra stjernekort, s\u00e5 man kan se stjerner helt ned til 18. st\u00f8rrelsesklasse plus hundredetusindevis af deep sky objekter. Nok til observationer resten af ens liv !<\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>3. \u00a0Hvilken kikkert er bedst egnet til deep sky observationer ?<\/h1>\n

Alle typer af kikkerter kan bruges til deep sky observationer, ja selv med det blotte \u00f8je kan man se en h\u00e5ndfuld deep sky objekter ! P\u00e5 den anden side kan man ogs\u00e5 sige, at visse typer af kikkerter er mere alsidige til deep sky observationer end andre.<\/p>\n

Da deep sky objekter normalt har en vis udstr\u00e6kning p\u00e5 himlen, s\u00e5 er det en fordel at v\u00e6lge en kikkert med relativ kort br\u00e6ndvidde i forhold til kikkerten diameter. Kikkertens F\/forhold, som er forholdet mellem br\u00e6ndvidde og diameter, kan med fordel v\u00e6re mellem 4 og 10.<\/span><\/p>\n

Der findes b\u00e5de meget store og meget sm\u00e5 deep sky objekter. \u00c5bne stjernehobe, emissionst\u00e5ger, m\u00f8rke t\u00e5ger og galakser kan v\u00e6re flere grader store og kr\u00e6ver derfor s\u00e5 lav en forst\u00f8rrelse som muligt. Den st\u00f8rste planetariske t\u00e5ge er Helix-t\u00e5gen (NGC 7293) med en diameter p\u00e5 en kvart grad, men ellers varierer disse t\u00e5ger i st\u00f8rrelse fra bueminutter og helt ned til ganske f\u00e5 buesekunder. S\u00e5danne sm\u00e5 gnallinger er derfor specielle ved at kr\u00e6ve s\u00e5 stor en forst\u00f8rrelse som overhovedet muligt af kikkerten, og her er en kikkert med en lang br\u00e6ndvidde at foretr\u00e6kke.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>4. \u00a0Valg af okularer og forst\u00f8rrelse<\/h1>\n

Ved observation af deep sky objekter kikker vi p\u00e5 udstrakte objekter, og disse nydes bedst ved kik igennem et vidvinkelokular, hvor s\u00e5 meget som muligt af det omkringliggende omr\u00e5de ses. De moderne typer af vidvinkelokularer med synsfelter p\u00e5 70 til 82 grader er bygget specielt til deep sky observationer (igennem meget kortbr\u00e6ndviddede kikkerter), og hvis man har r\u00e5d til s\u00e5danne okularer, s\u00e5 venter der en en masse uforglemmelige oplevelser.<\/p>\n

Ud over at s\u00e5danne okularer er dyre, s\u00e5 tegner de ikke lige s\u00e5 skarp i midten af synsfeltet som ikke-vidvinkelokularer, da de har op til 6 optiske elementer og mange optiske overgange indbyggede. Hvis ens observationer kr\u00e6ver god skarphed til observationer ved h\u00f8je forst\u00f8rrelser, s\u00e5 b\u00f8r man i stedet bruge okularer med f\u00e6rre optiske elementer som f.eks. pl\u00f6ssl okularer, som stadig har et passende synsfelt p\u00e5 ca. 50 grader.<\/span><\/p>\n

Okularets forst\u00f8rrelse findes som forholdet mellem kikkertens br\u00e6ndvidde og okularets br\u00e6ndvidde, alts\u00e5<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

Forst\u00f8rrelse = Kikkert-br\u00e6ndvidde divideret med okular-br\u00e6ndvidde.<\/p>\n

Eksempel : ens kikkert har en br\u00e6ndvidde p\u00e5 1000 mm og man har et okular med 25 mm br\u00e6ndvidde. Alts\u00e5 er forst\u00f8rrelsen 1000\/25=40X.<\/span><\/p>\n

S\u00e5 jo kortere br\u00e6ndvidde okularet har, jo st\u00f8rre forst\u00f8rrelse opn\u00e5r man.<\/span><\/p>\n

N\u00e5r man er p\u00e5 jagt efter deep-sky objekter, s\u00e5 er den en fordel at starte s\u00f8gningen og observationen ved lav forst\u00f8rrelse. Dels er det nemmere at finde objektet, dels er det en god id\u00e9 f\u00f8rst at f\u00e5 et godt overblik over objektet, som i visse tilf\u00e6lde kan fylde betragteligt i synsfelt, selv ved lav forst\u00f8rrelse. Fors\u00f8g dern\u00e6st at g\u00e5 op i forst\u00f8rrelse. Svage detaljer og stjerner ses bedre ved for\u00f8get forst\u00f8rrelse, fordi himmelkontrasten forbedres. Kontrasten forbedres, fordi det gr\u00e5 lys fra himlen spredes ud over 4 gange s\u00e5 stort et areal, hvis man g\u00e5r 2 gange op i forst\u00f8rre\u00e6se. Der er dog en naturlig, maksimal forst\u00f8rrelse, som ens optik kan h\u00e5ndtere f\u00f8r billeder begynder at bryde sammen. Denne ligger p\u00e5 45-50X per tommes diameter, d.v.s. 350-400 X for en 8\u201d.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>5. \u00a0S\u00f8gekikkerter<\/h1>\n

Mange, moderne kikkerter har den s\u00e5kaldte GO-TO funktion, som g\u00f8r dem i stand til selv at finde hen til et givet objekt. Men det er slet ikke n\u00f8dvendigt med s\u00e5dan udstyr for at kunne finde deep sky objekter p\u00e5 himlen. Hvad enten ens kikkert har GO-TO eller ej, s\u00e5 skal man have en god s\u00f8gekikkert.<\/p>\n

En god s\u00f8gekikkert b\u00f8r have et synsfelt p\u00e5 mellem 5 og 7 grader og tegne skarpt helt ud til kanten. Det hj\u00e6lper med et tr\u00e5dkors, der viser placeringen af centrum. S\u00f8gekikkerten skal v\u00e6re nem at justere i.f.t. hovedkikkertens optiske akse.<\/span><\/p>\n

Kan ens hovedkikkert b\u00e6re det, s\u00e5 er det en stor fordel med to s\u00f8gekikkerter, en med et synsfelt p\u00e5 5-7 grader og ens med et synsfelt p\u00e5 2-3 grader. Nummer 2 s\u00f8gekikkert kan have en st\u00f8rre diameter end den f\u00f8rste og med det mindre synsfelt kan man pr\u00e6cist se placeringen af svagere objekter.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>6. \u00a0Brug ventetiden fornuftigt<\/h1>\n

Det kan v\u00e6re nok s\u00e5 frusterende som amat\u00f8rastronom at skulle leve med det danske vejr. N\u00e5r det s\u00e5 en sj\u00e6lden gang imellem bliver godt vejr, s\u00e5 b\u00f8r man ogs\u00e5 kunne arbejde p\u00e5 en nem og hurtig m\u00e5de med sin elskede hobby. Hvis det ikke er nemt, s\u00e5 mister man hurtigt lysten til at kunne rykke ud med kort varsel og nyde den korte stund, hvor vejrguderne er med een.<\/p>\n

Det er jo meget passende at bruge den lange ventetid imellem sine observationer til at g\u00f8re ens udstyr s\u00e5 nemt som muligt at arbejde med. Hvis muligheden er der, s\u00e5 kan man lave et observatorium til sit kikkertinstrument. Det vil spare en for en masse flyttebesv\u00e6r hver gang instrumentet skal bruges, og der skal ikke bruges tid p\u00e5 at kikkerten blive tempereret.<\/span><\/p>\n

Hvis der ikke er mulighed for at bygge en observatorium, s\u00e5 kan en fast opstilling ude i ens have spare for at b\u00e6re en tung montering frem og tilbage.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>7. \u00a0Planl\u00e6g observationerne p\u00e5 forh\u00e5nd<\/h1>\n

Det kan v\u00e6re en god ide at planl\u00e6gge sine observationer p\u00e5 forh\u00e5nd. Hvis man bruger stjernehop-metoden til at finde objekter efter, s\u00e5 er det en fordel at udv\u00e6lge objekter, der ligger t\u00e6t hinanden p\u00e5 himlen. Kataloger over deep sky objekter kan bruges som udgangspunkt for udv\u00e6lgelsen.<\/p>\n

N\u00e5r det endelig bliver stjerneklart, s\u00e5 vil man m\u00e5ske gerne kikke p\u00e5 planeter, dobbeltstjerner eller sm\u00e5 planetariske t\u00e5ger. Dette er alle typer af objekter, som kr\u00e6ver en rolig luft. Man kan f\u00e5 et hurtigt indtryk af lufturoen ved at kikke p\u00e5 en klar stjerne i n\u00e6rheden af horisonten. Hvis der er meget lufturo, s\u00e5 blinker stjernen mere eller mindre hurtigt (ved h\u00f8j frekvens). Hvis luften er mere rolig, s\u00e5 vil stjernen blinke mere stille og roligt (ved lavere frekvens). At stjernen blinker stille og roligt er dog ingen garanti for, at vejret er godt til h\u00f8je forst\u00f8rrelser. De s\u00e5kaldte jet-str\u00f8mme kan nemlig let \u00f8del\u00e6gge en ellers fin aften. Derfor er det en god id\u00e9 at checke for forekomsten af disse p\u00e5 <\/span>denne hjemmeside<\/a>.<\/span><\/p>\n

Hvis det er godt vejr inden det bliver helt m\u00f8rkt, s\u00e5 kan man forberede s\u00e5 meget af sit udstyr i tusm\u00f8rket, inden man kan begynde seri\u00f8se observationer. Optikken har altid godt af at st\u00e5 og komme i balance med omgivelsernes temperatur. Selv en halv grads temperaturforskel mellem kikkertr\u00f8r eller spejl og omgivelserne vil give sig udslag i vandring af luft hen foran ens optik. Det giver igen anledning til uro i billedet. Hvis man defokusere et lysst\u00e6rkt objekt ved h\u00f8jere forst\u00f8rrelse, s\u00e5 vil man p\u00e5 den ene side af fokus f\u00e5 et billede af lufturoen inde i kikkerten, og p\u00e5 den anden side af fokus vil man f\u00e5 et billede af lufturoen i atmosf\u00e6ren.<\/span><\/p>\n

Okularerne har ogs\u00e5 godt af at st\u00e5 ude en time inden brug, s\u00e5 de kommer i termisk balance med udeluften.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>8. \u00a0Selve observationen<\/h1>\n

Det er vigtigt, at man altid f\u00f8ler sig godt tilpas under sine observationer. Kulden skal holdes p\u00e5 afstand med fornuftigt, varmt t\u00f8j, om vinteren f.eks. med termot\u00f8j, hue og gode vanter. Det kan v\u00e6re en id\u00e9 at benytte kemiske varmepuder, som man putter ned i ens vanter. De kan hj\u00e6lpe med at holde fingrene varme i et par timer. Samtidig er det meget vigtigt, at man har godt fodt\u00f8j p\u00e5, fordi man hele tiden har kontakt med den kolde jord. G\u00e5 ind og hold \u201dvarmepauser\u201d (varm f\u00f8dder og st\u00f8vler op), hvis det er rigtigt koldt.<\/p>\n

Man skal sidde eller st\u00e5 behageligt i.f.t. okularet og kunne slappe af mens man observerer. Samtidig b\u00f8r man placere sine okularer og stjernekort, s\u00e5 de er nemme at komme til fra okularet og s\u00e5 man ikke vader rundt i dem !<\/span><\/p>\n

Endelig skal man fors\u00f8ge at undg\u00e5 al form for lys ind imod ens \u00f8jne. Dette er s\u00e6rlig vigtigt, hvis man benytter filtre til sine observationer. Dette har to grunde. For det f\u00f8rste bliver billedet igennem et filter n\u00e6sten sort, s\u00e5 for overhovedet at se noget skal al udenomslys elimineres. For det andet reflekteres alt forureningslys p\u00e5 bagsiden af filteret direkte ind i \u00f8jet p\u00e5 een. P\u00e5 grund af disse forhold kan det v\u00e6re en stor fordel at tage en h\u00e6tte over hovedet, n\u00e5r man bruger smalspektrede filtre.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>8.1. \u00a0Notater om observationer<\/h2>\n

B\u00e5de for een selv og andre kan det v\u00e6re en id\u00e9 at notere ens observationer ned. Det er selvf\u00f8lgelig smag og behag, hvor meget man vil skrive ned, men f\u00f8lgende ting kan v\u00e6re en hj\u00e6lp :<\/p>\n

 <\/p>\n