{"id":516,"date":"2013-03-04T21:28:20","date_gmt":"2013-03-04T20:28:20","guid":{"rendered":"http:\/\/astro.oz6bl.dk\/?page_id=516"},"modified":"2020-02-03T21:16:22","modified_gmt":"2020-02-03T20:16:22","slug":"hvordan-observerer-jeg-2","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/www.baggerastro.dk\/?page_id=516","title":{"rendered":"Hvordan observerer jeg ?"},"content":{"rendered":"

Hvordan har jeg observeret igennem tiderne ?<\/strong><\/p>\n

 <\/p>\n

Indhold :<\/strong><\/p>\n

Hvad gjorde jeg i starten<\/a><\/span><\/p>\n

Mit valg af kikkerter<\/a><\/span><\/p>\n

Okularer<\/a><\/span><\/p>\n

Mine stjerneatlas igennem tiderne<\/a><\/span><\/p>\n

Hvor svage objekter kan ses i en 20″ kikkert ?<\/a><\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>Hvad gjorde jeg i starten ?<\/span><\/strong><\/p>\n

Det f\u00f8rste jeg gik i gang med, dengang jeg i december m\u00e5ned 1976 begyndte at interesserede mig for astronomi, var at l\u00e6re stjernerbillederne at kende. Jeg brugte Fremad’s stjerneatlas. I denne bog er der nogle gode oversigtskort, som viser udstr\u00e6kningen af alle stjernebilleder med streger imellem stjernerne ! Bogen viser ogs\u00e5 placeringen af de allerklareste deep-sky objekter.<\/p>\n

<\/a>Mit valg af kikkerter<\/span><\/strong><\/p>\n

Min f\u00f8rste kikkert var en udm\u00e6rket 60 mm linsekikkert p\u00e5 en simpel azimutal opstilling, en kikkert som jeg stadig har. Supplerede med en 7×50 prismekikkert, s\u00e5 var jeg dengang godt udstyret til at komme i gang med deep-sky verdenen.<\/p>\n

Det varede dog ikke l\u00e6nge inden jeg gerne ville kunne se flere objekter end, hvad en 60 mm kan byde p\u00e5. Derfor anskaffede jeg mig en 150 mm cassegrain (som jeg har kaldt cas i beskrivelserne), som godt nok var \u00e6kvatorialt opstillet, men ikke havde nogen motorstyring. Det var ikke nemt at h\u00e5ndtere en kikkert med en br\u00e6ndvidde p\u00e5 2800 mm, specielt da jeg p\u00e5 det tidspunkt ikke havde okularer med store synsvinkler. Derfor var det en befrielse at anskaffe en anden kikkert, som kun havde en br\u00e6ndvidde p\u00e5 1400 mm, en \u00e6kv\u00e6torialt opstillet 203 mm Newton-kikkert. Den havde ovenik\u00f8bet motorstyring, s\u00e5 nu var det pludselig en leg at observere med flere hundrede ganges forst\u00f8rrelse.<\/p>\n

Denne 203 mm Newton fik jeg ogs\u00e5 bygget et observatorium til. Den kunne p\u00e5 hjul rulles v\u00e6k fra kikkerten, s\u00e5 den stod alene tilbage. P\u00e5 denne m\u00e5de kunne jeg v\u00e6re observationsklar i l\u00f8bet af et kvarter.<\/p>\n

I l\u00f8bet af de 5 \u00e5r, hvor jeg havde denne kikkert, fik jeg observeret adskillige hundrede deep-sky objekter, men ogs\u00e5 med denne kikkert m\u00e5tte jeg erkende, at der var en gr\u00e6nse for, hvor mange flere objekter kikkerten ville kunne tilbyde mig. Jeg anskaffede mig derfor en mekanisk meget simpel kikkert, men en kikkert, som kunne samle meget mere lys ind, en 333 mm Dobsonian. Denne kikkert have desv\u00e6rre ingen motorstyring.<\/p>\n

I 1985 flyttede jeg hjemmefra, og 203 mm kikkerten fik derfor lov til at st\u00e5 mere og mere uber\u00f8rt. Et \u00e5rs tid senere valgte jeg at s\u00e6lge den og nedl\u00e6gge observatoriet, og astronomien levede nu en s\u00e6rdeles kummerlig tilv\u00e6relsen hos en person, som mere t\u00e6nkte p\u00e5 karriere, at stifte familie og k\u00f8be hus. I l\u00f8bet af de n\u00e6ste 15 \u00e5r l\u00e5 hobbyen n\u00e6sten fuldst\u00e6ndig i dvale, indtil der igen begynder at v\u00e6re energi til overs til at t\u00e6nke p\u00e5 de mange vidunderlige oplevelser, der ligger og venter ude imellem stjernerne. I \u00e5r 2002 begynder jeg s\u00e5 igen at observere.<\/p>\n

Selvom en Dobsoninan p\u00e5 333 mm samler meget lys ind, s\u00e5 gik jeg hele tiden og dr\u00f8mte om, at f\u00e5 den “ultimative” amat\u00f8rkikkert. Det skulle v\u00e6re den st\u00f8rste kikkert, som jeg praktisk kunne have st\u00e5ende og arbejde med, og s\u00e5 skulle den samtidig v\u00e6re af god kvalitet og have motorstyring. Af mange grunde faldt valget p\u00e5 en 20″ Obsession, som jeg s\u00e5 kunne g\u00e5 i gang med at nyde observationer igennem fra august 2005.<\/p>\n

Forn\u00f8jelsen ved at have denne kikkert har v\u00e6ret st\u00f8rre end jeg nogensinde havde dr\u00f8mt om. Og her t\u00e6nker jeg ikke bare p\u00e5 det rent observationsm\u00e6ssige, men i lige s\u00e5 h\u00f8j grad p\u00e5 den praktiske brug med kikkerten. Alle detaljer p\u00e5 kikkerten er gennemt\u00e6nkt til praktiske brug. Selvom kikkerten er stor, s\u00e5 er den hurtig at pakke ind i min stationcar, hvorefter jeg kan k\u00f8re den, hvorhen det skal v\u00e6re. Den kan stilles op n\u00e6sten hvor som helst, bare underlaget er nogenlunder h\u00e5rdt. Selve kikkerten bruger str\u00f8m fra en transportabel 12 V akkumulator, s\u00e5 systemet er uafh\u00e6ngig af faste str\u00f8mkilder.<\/p>\n

Kikkerten kan herefter samles af een person p\u00e5 15 minutter. Med samling af ledninger, 2 stjerne-alignment og spejl-kollimation g\u00e5r der yderligere 10-15 minutter, s\u00e5 p\u00e5 en halv time er man fuldt observationsklar. Vel at m\u00e6rke et sted, hvor der er dejligt m\u00f8rkt.<\/p>\n

I Birker\u00f8d, hvor jeg bor nu, har jeg altid kikkerten st\u00e5ende fuldt samlet inde i et redskabsskur. S\u00e5 er det kun n\u00f8dvendigt at k\u00f8re teleskopet nogle f\u00e5 meter ud, og efter 5 minutter er jeg principielt observationsklar !  Ofte holder kikkerten kollimationen fint fra gang til gang, men er skarpheden kritisk, s\u00e5 kollimeres der; og det g\u00f8r jeg normalt altid.<\/p>\n

En stor kikkert giver to klare optiske fordele : 1) man kan se svage ting, 2) man kan se sm\u00e5 ting. Den sidste ting er ensbetydende med, at kikkerten kan forst\u00f8rre meget f\u00f8r billedet optisk bryder sammen. Og dette faktum er i h\u00f8j grad med til at g\u00f8re observationer med en stor kikkert til en helt speciel oplevelse. Observationer ved meget store forst\u00f8rrelser er selvf\u00f8lgelig meget f\u00f8lsomme over for vejret, men det kan det v\u00e6re en fantastisk oplevelse at kikke p\u00e5 en ulden planetarisk t\u00e5ge ved 700-800 ganges forst\u00f8rrelse med alle stjerner i feltet fuldst\u00e6ndig n\u00e5lespidse. Den oplevelse er alle velfortjent.<\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>Okularer<\/span><\/strong><\/p>\n

For god ordens skyld opridses nedenfor de forskellige okularer, som har v\u00e6ret brugt igennem tiderne til observationerne beskrevet p\u00e5 BaggerAstro :<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n\n
\n

Br\u00e6ndvidde<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Type<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

M\u00e6rke<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Synsfelt<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Brugt i periode<\/strong><\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

4<\/p>\n<\/td>\n

\n

Orthoskopisk<\/p>\n<\/td>\n

\n

Unitron<\/p>\n<\/td>\n

\n

45<\/p>\n<\/td>\n

\n

1977-1983<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

6<\/p>\n<\/td>\n

\n

Orthoskopisk<\/p>\n<\/td>\n

\n

Unitron<\/p>\n<\/td>\n

\n

45<\/p>\n<\/td>\n

\n

1977-1986<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

9<\/p>\n<\/td>\n

\n

SYM.ACH<\/p>\n<\/td>\n

\n

Unitron<\/p>\n<\/td>\n

\n

45<\/p>\n<\/td>\n

\n

1977-1986<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

12,5<\/p>\n<\/td>\n

\n

Huygens<\/p>\n<\/td>\n

\n

H.M<\/p>\n<\/td>\n

\n

45<\/p>\n<\/td>\n

\n

1977-1984<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

25<\/p>\n<\/td>\n

\n

Ramsden<\/p>\n<\/td>\n

\n

Polarex<\/p>\n<\/td>\n

\n

45<\/p>\n<\/td>\n

\n

1977-1984<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

16<\/p>\n<\/td>\n

\n

?<\/p>\n<\/td>\n

\n

?<\/p>\n<\/td>\n

\n

57<\/p>\n<\/td>\n

\n

1983-2004<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

20<\/p>\n<\/td>\n

\n

Erfle<\/p>\n<\/td>\n

\n

Meade wide angle<\/p>\n<\/td>\n

\n

65<\/p>\n<\/td>\n

\n

1981-2004<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

10<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Pl\u00f6ssl<\/p>\n<\/td>\n

\n

Clav\u00e9<\/p>\n<\/td>\n

\n

52<\/p>\n<\/td>\n

\n

1984-d.d<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

12<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Pl\u00f6ssl<\/p>\n<\/td>\n

\n

Clav\u00e9<\/p>\n<\/td>\n

\n

52<\/p>\n<\/td>\n

\n

1984-d.d<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

32<\/p>\n<\/td>\n

\n

Erfle<\/p>\n<\/td>\n

\n

AstroMekanik<\/p>\n<\/td>\n

\n

65<\/p>\n<\/td>\n

\n

1984-2004<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

5<\/p>\n<\/td>\n

\n

?<\/p>\n<\/td>\n

\n

Vixen LV<\/p>\n<\/td>\n

\n

45<\/p>\n<\/td>\n

\n

2002-2004<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

7<\/p>\n<\/td>\n

\n

?<\/p>\n<\/td>\n

\n

Vixen LV<\/p>\n<\/td>\n

\n

45<\/p>\n<\/td>\n

\n

2002-2004<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

8<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Pl\u00f6ssl<\/p>\n<\/td>\n

\n

televue<\/p>\n<\/td>\n

\n

50<\/p>\n<\/td>\n

\n

2004-d.d<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

13<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Ethos<\/p>\n<\/td>\n

\n

Televue<\/p>\n<\/td>\n

\n

100<\/p>\n<\/td>\n

\n

2008-d.d.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

15<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Pl\u00f6ssl<\/p>\n<\/td>\n

\n

Televue<\/p>\n<\/td>\n

\n

50<\/p>\n<\/td>\n

\n

2004-d.d<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

20<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Nagler<\/p>\n<\/td>\n

\n

Televue<\/p>\n<\/td>\n

\n

82<\/p>\n<\/td>\n

\n

2004-d.d<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

31<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Nagler<\/p>\n<\/td>\n

\n

Televue<\/p>\n<\/td>\n

\n

82<\/p>\n<\/td>\n

\n

2004-d.d<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

Okularerne er n\u00e6vnt i kronologisk orden efter, hvorn\u00e5r de er k\u00f8bt. De med fed markerede okularer bliver stadig brugt i dag.<\/p>\n

Sammen med de n\u00e6vnte okularer har jeg ogs\u00e5 benyttet forskellige barlow-linser :<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n
\n

Forst\u00f8rrelse<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Type<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

M\u00e6rke<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Brugt i periode<\/strong><\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

2,5X<\/p>\n<\/td>\n

\n

Barlow<\/p>\n<\/td>\n

\n

Televue<\/p>\n<\/td>\n

\n

1983-2004<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

2X<\/p>\n<\/td>\n

\n

Barlow<\/p>\n<\/td>\n

\n

AstroMekanik<\/p>\n<\/td>\n

\n

1984-2004<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

2X<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Powermate<\/p>\n<\/td>\n

\n

Televue<\/p>\n<\/td>\n

\n

2004-d.d.<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n

\n

4X<\/strong><\/p>\n<\/td>\n

\n

Powermate<\/p>\n<\/td>\n

\n

Televue<\/p>\n<\/td>\n

\n

2004-d.d<\/p>\n<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n

 <\/p>\n

<\/a>Mine stjerneatlas igennem tiderne<\/span><\/strong><\/p>\n

Da jeg startede indenfor amat\u00f8rastronomien for 30 \u00e5r siden, s\u00e5 var Atlas of the Heavens tidens atlas (Antonin Becvar, 1963). Det tilh\u00f8rende katalog indeholdt informationer om et par tusinde deep-sky objekter.  Desv\u00e6rre plotter kortene kun stjerner til 6,75 st\u00f8rrelsesklasse, og det var derfor n\u00f8dvendigt at supplerede med andre typer kort for at kunne bruges til at finde svagere objekter med. Jeg anskaffede mig derfor Atlas Borealis og Atlas Eclipticalis, som viser stjerner til et sted mellem 11 og 12. fotografisk st\u00f8rrelsesklasse. Desv\u00e6rre indeholdt disse kort kun stjerner, og det var derfor m\u00f8jsommeligt at indtegne positionen p\u00e5 deep-sky objekter. Men fra 1983 og \u00e5rene frem var det faktisk m\u00e5den jeg arbejdede p\u00e5. Da jeg ofte var p\u00e5 jagt efter objekter svagere end 12. st\u00f8rrelsesklasse, s\u00e5 kunne der selv med disse kort tit v\u00e6re tvivl om, pr\u00e6cist hvor et objekt rent faktisk l\u00e5.<\/p>\n

Ved fremkomsten af Uranometria i 1987 i blev s\u00f8gen efter svagere deep-sky objekter pludselig meget lettere. Dels indeholder kortene stjerner ned til 9,5 st\u00f8rrelsesklasse og har plottet alle v\u00e6sentlige deep-sky objekter. Dels indeholder kataloget oplysninger p\u00e5 mere 30.000 deeps-ky objekter, hvoraf de 26.000 er galakser. Uranometria er et meget flot atlas, som jeg dog ikke mere benytter.<\/p>\n

Igennem mange \u00e5r var free-ware programmet Carte du Ciel mit foretrukne planeterie-program, og dette kan kobles sammen med mange forskellige typer af Go-To telescoper, bl.a. Obsession Telscopes.<\/p>\n

I 2012 k\u00f8bte jeg database og planeterie-programmet SkyTools, som kom til at s\u00e6tte en ny standard for min registrering af alle mine observationer s\u00e5vel som st\u00f8tte under alle fremtidige observationer. Gr\u00e6nserne for, hvad der kan observeres, udvides stort set til det uendelig med dette program, i hvert fald i.f.t. hvad man kan se igennem en 20″ kikkert. Alle Excel-lister p\u00e5 AstroBagger med observationsbeskrivelser er generede fra min SkyTools database.<\/p>\n

 <\/p>\n

<\/a>Hvor svage objekter kan ses i en 20″ kikkert ?<\/span><\/strong><\/p>\n

Gr\u00e6nsest\u00f8rrelsesklassen p\u00e5 min 20″ kikkert er ca. 17. st\u00f8rrelsesklasse, da jeg direkte har v\u00e6ret i stand til et se stjerner ned til visuel st\u00f8rrelsesklasse 16m<\/sup>8. Man skal imidlertid ikke forledes til at tro at alting bare pludselig bliver meget klart og ligner alle de flotte fotos, som man ser i astronomib\u00f8ger. Men tingene bliver m\u00e6rkbare nemmere at se. Spiralstrukturen i galaksen M51 er sv\u00e6r at se i en 200 mm kikkert, men markant i en 500 mm kikkert. I det hele taget popper galakser frem i tusindtal p\u00e5 himlen.<\/p>\n

Hvor svage objekter, der kan ses i en 500 mm kikkert afh\u00e6nger helt af, hvor stort objektet er. Mit hidtil svageste deep-sky objekt er den planetariske t\u00e5ge PK 55+2.1, som har en visuel st\u00f8rrelsesklasse p\u00e5 15m<\/sup>8. Dens diameter er ogs\u00e5 kun 5″, og dens s\u00e5s blot stjerneformet. P\u00e5 grund af den faldende overfladeklarhed vil st\u00f8rre objekter v\u00e6re vanskeligere at se.<\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Hvordan har jeg observeret igennem tiderne ?   Indhold : Hvad gjorde jeg i starten Mit valg af kikkerter Okularer Mine stjerneatlas igennem tiderne Hvor svage objekter kan ses i en 20″ kikkert ?   Hvad gjorde jeg i starten ? Det f\u00f8rste jeg gik i gang med, dengang jeg \u2026 Continue reading → <\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":10,"menu_order":3,"comment_status":"closed","ping_status":"open","template":"","meta":{"ngg_post_thumbnail":0,"footnotes":""},"class_list":["post-516","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.baggerastro.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/516","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.baggerastro.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.baggerastro.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.baggerastro.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.baggerastro.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=516"}],"version-history":[{"count":23,"href":"https:\/\/www.baggerastro.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/516\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2474,"href":"https:\/\/www.baggerastro.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/516\/revisions\/2474"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.baggerastro.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/10"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.baggerastro.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=516"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}