\n
Observationer generelt<\/strong><\/p>\n Een ting kan siges generelt om visuelle observationer af planeterne : Det er en god ide at v\u00e6re t\u00e5lmodig ! De evige bev\u00e6gelselser i atmosf\u00e6ren g\u00f8r, at billedet af planeten kun en gang imellem st\u00e5r helt skarpt og stille og roligt, s\u00e5 man tydeligt kan se detaljerne. Man skal simpelthen sidde og vente p\u00e5 disse rolige \u00f8jeblikke. Efter et stykke tid ved okularet danner man sig efterh\u00e5nden et bedre og bedre overblik over planetens overflade og detaljerne.<\/span><\/p>\n Hvis man har mod, s\u00e5 kan man overveje at nedf\u00e6lde sine iagtagelser p\u00e5 et stykke papir. Det er en meget tilfredstillende m\u00e5de at notere sine observationer p\u00e5, som man sidenhen kan tage frem. Under observationer under den \u00e5bne himmel laver man en skitse, som ligner planeten s\u00e5 godt som muligt. Indtegn f\u00f8rst grove detaljer s\u00e5som b\u00e6lter og store detaljer. Forts\u00e6t s\u00e5 med mindre og mindre detaljer.<\/span><\/span><\/p>\n <\/p>\n Merkur<\/strong><\/span><\/p>\n Da Merkur ligger t\u00e6t p\u00e5 solen, kommer den sj\u00e6ldent 10 grader over horisonten, s\u00e5 overhovedet at se den kan faktisk v\u00e6re lidt af en udfordring. Da den samtidig maksimalt f\u00e5r en diameter p\u00e5 12 buesekunder, s\u00e5 har planeten ikke visuelt meget at byde p\u00e5. Den lave placering betyder, at lufturoen tv\u00e6rer billedet ud, s\u00e5 man skal v\u00e6re tilfreds, hvis man kan se den lille skive. Hvis forholdene er gode, s\u00e5 kan man fors\u00f8ge at se, at Merkur har faser.<\/span><\/p>\n <\/p>\n Venus<\/strong><\/span><\/p>\n Venus er sammen med Jupiter solsystemets mest markante planet, ja faktisk er det den planet, som kan lyse allerklarest op : -3,4. st\u00f8rrelsesklasse.<\/span><\/p>\n Venus kommer v\u00e6sentlig l\u00e6ngere v\u00e6k fra solen og h\u00f8jere op p\u00e5 himlen end Merkur g\u00f8r, og man kan ved disse lejligheder se dens skiftende faser og beundre den op til 60 buesekunder store diameter.<\/span><\/span><\/p>\n Selv i sm\u00e5 kikkerter kan man se, at Venus\u2019 terminator ikke er helt skarp p.g.a. dens skyede atmosf\u00e6re. Til geng\u00e6ld er det yderst vanskeligt (hvis ikke umuligt) at se detaljer i dens sky-d\u00e6kke. Enkelte amat\u00f8rastronomer har rapporteret om detaljer set igennem et ultraviolet filter.<\/span><\/p>\n <\/p>\n Mars<\/strong><\/span><\/p>\n Man er somregel ikke i tvivl om, hvor Mars er henne p\u00e5 himlen, for den kan lyse med en helt speciel r\u00f8dlig eller orange farve. Dens kraftige lys kan dog godt foranledige een til at tro, at den har en mange detaljer at byde p\u00e5, hvilket den i mange tilf\u00e6lde ikke har !<\/span><\/p>\n Desv\u00e6rre bliver Mars aldrig st\u00f8rre end 25 buesekunder i diameter. Og v\u00e6rre er det, at den at den af rent geometriske grunde aldrig vil kunne ses med denne store diameter under favorable forhold i Danmark. Dens st\u00e6rkt elliptiske bane rundt om solen betyder samtidig, at den kun opn\u00e5r en st\u00f8rrelse p\u00e5 25\u201d hver ca. 25 \u00e5r !<\/span><\/span><\/p>\n ngg_shortcode_0_placeholderMars er dog observationsm\u00e6ssigt en af de meget sp\u00e6ndende planeter. N\u00e5r dens diameter er 10 buesekunder eller st\u00f8rre, s\u00e5 kan forskellige typer af m\u00f8rke og lyse aftegninger ses p\u00e5 dens overflade. Somregel kan een af dens to polkalotter ogs\u00e5 ses, og man kan over flere m\u00e5neder f\u00f8lge med i, hvordan dens st\u00f8rrelse variere med Mars\u2019 skiftende \u00e5rstider.<\/span><\/p>\n Der opst\u00e5r ofte st\u00f8rre eller mindre st\u00f8vstorme p\u00e5 Mars. De kan v\u00e6re s\u00e5 omfattende, at alle overfladedetaljer bliver mere eller mindre usynlige i uger eller m\u00e5neder. Sommetider kan man ogs\u00e5 se dis ved morgenterminatoren eller mod den ene af polerne.<\/span><\/span><\/p>\n De forskellige detaljer p\u00e5 Mars kan fremh\u00e6ves ved brug af farvefiltre. En almen kontrastforbedring f\u00e5s ved brug af orangefiltre. Skyer og dis kan ses bedre med bl\u00e5-filtre. Men v\u00e6r opm\u00e6rksom p\u00e5, at der findes mange varianter at v\u00e6lge imellem.<\/span><\/span><\/p>\n Da Mars er en lille planet og har en fast overflade, s\u00e5 er det en fordel at bruge s\u00e5 stor en forst\u00f8rrelse som muligt efter hvordan vejret tillader det. Ved 200X eller mere i en 200 mm kikkert kan man p\u00e5 en rolig nat f\u00e5 nogle uforglemmelige oplevelser.<\/span><\/span><\/p>\n <\/p>\n Jupiter<\/strong><\/span><\/p>\n Jupiter er klart den planet, der har flest og mest varierende detaljer at fremvise. Som gasplanet er den konstant under forandring, og selv i en 60 mm kan man ved \u00f8velse se fine detaljer ved 100X<\/span><\/p>\n Den op til 45 buesekunder store diameter betyder, at man kan se detaljer selv ved relativ lav forst\u00f8rrelse. For bedre at skelne detaljerne er det dog en fordel at bruge mellem f.eks. 150X og 200X i en 200 mm kikkert.<\/span><\/span><\/p>\n ngg_shortcode_1_placeholderUd over de mange, farverige b\u00e5nd, er det mest karakteriske ved et umiddelbart kik p\u00e5 Jupiter de mange s\u00e5kaldte guirlander, der snor sig imellem de to \u00e6kvatoriale b\u00e6lter (SEB og NEB). Her blander m\u00f8rke omr\u00e5der sig med lyse.<\/span><\/span><\/p>\n Den Store R\u00f8de Plet (SRP) har igennem flere hundrede \u00e5r haft sin faste plads p\u00e5 den sydlige kant af SEB. Undertiden er pletten n\u00e6sten usynlig, til andre tider meget markant og m\u00f8rk, ja endda med en r\u00f8dlig nuance. Selvom pletten dog undertiden er n\u00e6sten usynlig, s\u00e5 kan man altid se dens \u201dhule\u201d, for den danner et markant hak ind i SEB.<\/span><\/span><\/p>\n Da jeg observerede Jupiter intenst i 1980\u2019erne var der en r\u00e6kke, sm\u00e5 ovale, hvide pletter synlige i det Sydlige Temperede B\u00e6lte (STB). Over \u00e5rene smeltede disse pletter sammen, og til sidst forsvandt de helt !<\/span><\/span><\/p>\n I dag er der dukket en ny plet op i det samme omr\u00e5de, som kaldes Small Red Spot. Den ligner en mini-udgave af den Store R\u00f8de Plet. Den er dog meget sv\u00e6r at observere, da den er lille.<\/span><\/span><\/p>\n Med uregelm\u00e6ssig mellemrum optr\u00e6der der pludseligt meget m\u00f8rke detaljer inden i SEB eller NEB. S\u00e5danne m\u00f8rke omr\u00e5der kan over flere uger udvikle sig til k\u00e6mpe \u201dforst\u00f8rrelser\u201d inde i b\u00e6lterne, som f\u00e5r en stor del af b\u00e6ltet til at form\u00f8rkes.<\/span><\/span><\/p>\n ngg_shortcode_2_placeholderVed observationer af Jupiter kan man supplere sine tegninger med v\u00e6rdifulde tidstagninger af centralmeridian-passager. Man g\u00f8r blot det, at man med et minuts n\u00f8jagtighed notere tidspunktet for, hvorn\u00e5r en detalje st\u00e5r pr\u00e6cis p\u00e5 midtlinien ned igennem Jupiter (meridianen). Ved simpel geometri kan man oms\u00e6tte denne tidstagning til en n\u00f8jagtig placering p\u00e5 eens tegning. Disse meridianpassager kan ogs\u00e5 bruges til pr\u00e6cis l\u00e6ngdegradsbestemmelse af en detalje.<\/span><\/span><\/p>\n I stedet for tegninger af hele planetens overflade, s\u00e5 kan man tegne s\u00e5kaldte \u201dstrip sketches\u201d, eller strimler af detaljer. Et eksempel er vist herunder. P\u00e5 denne m\u00e5de kan man tegne detaljerne, som de s\u00e5 ud pr\u00e6cis da de passerede meridianen og man beh\u00f8ver ikke bekymre sig om den fortegning, som planetens kugleform vil give detaljerne n\u00e5r de ligger \u00f8st eller vest for meridianen.<\/span><\/span><\/p>\n ngg_shortcode_3_placeholderMan vil hurtigt opdage, hvor hurtigt Jupiter roterer (9 timer og 50 min. for system I-\u00e6kvatoromr\u00e5det og 9 timer og 55 min. for resten). Det tager derfor heller ikke lang tid, f\u00f8r nye detaljer dukker op ved den vestlige side, og da planeten er under konstant forandring, s\u00e5 ved man aldrig, hvad nyt ens observationer m\u00e5tte bringe af interessante ting.<\/span><\/span><\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n Jupiters m\u00e5ner<\/strong><\/span><\/p>\n De fire klare m\u00e5ner Io, Ganymedes, Calisto og Europa er et helt kapitel for sig. Med regelm\u00e6ssige mellemrum bev\u00e6ger de sig ind foran Jupiter. De lysende m\u00e5ner kan somregel f\u00f8lges et lille stykke ind over kanten, som er m\u00f8rkere end midten af skiven, men efterh\u00e5nden forsvinder de i de kraftige lys fra Jupiter. Afh\u00e6ngig af jordens, solens og Jupiters indbyrdes placeringer, s\u00e5 vil m\u00e5nen ofte kaste en skygge p\u00e5 Jupiters overflade, som kan v\u00e6re meget markant og synlig i selv en 60 mm kikkert.<\/span><\/p>\n Undertiden kan man ogs\u00e5 opleve, at m\u00e5nerne bliver skjult (okkulteret) og Jupiters skygge. P.g.a. m\u00e5nernes langsomme bev\u00e6gelse tager det ofte flere minutter for dem at bev\u00e6ge sig ind i eller ud af skyggen, og disse f\u00e6nomener kan ogs\u00e5 f\u00f8lges i selv sm\u00e5 kikkerter. Tiderne for s\u00e5danne h\u00e6ndelse kan ops\u00f8ges i almanakker.<\/span><\/span><\/p>\n <\/p>\n Saturn<\/strong><\/span><\/p>\n Saturn er ogs\u00e5 en gasplanet, men p\u00e5 trods af de smukke ringe, s\u00e5 er selve planetskiven kun halvt s\u00e5 bred som Jupiters. Ydermere varierer skyd\u00e6kket ikke synderligt, s\u00e5 man skal ikke forvente sig meget af Saturn. Det er faktisk meget vanskeligt at se detaljer p\u00e5 dens overflade, s\u00e5 nyd de smukke ringe og fors\u00f8g at se nogle af de mange m\u00e5ner, som planeten har.<\/span><\/p>\n <\/p>\n Cassinidelingen mellem ring B og C ringene er synlig i selv en 60 mm kikkert. I det yderste af ring C befinder Enches deling sig, men denne deling er meget vanskelig at se og kr\u00e6ver ikke bare et tr\u00e6net \u00f8je, men ogs\u00e5 helt rolige vejrforhold og en god kikkert.<\/span><\/p>\n Synligheden af m\u00e5nerne afh\u00e6nger meget af deres placering i.f.t. skiven p\u00e5 Saturn. St\u00f8rrelsesklasserne p\u00e5 m\u00e5nerne er angivet i tabel 1, men den st\u00e6rkt lysende Saturn betyder, at de er sv\u00e6rere end man skulle fra ud fra st\u00f8rrelsesklasserne angivet. Titan er s\u00e5 klar, at den kan ses i en 60 mm kikkert, og med \u00f8velse kan man se 3-4 m\u00e5ner i en 100 mm, 5 m\u00e5ner i en 300 mm og 6-7 m\u00e5ner i en 500 m.<\/span><\/span><\/p>\n <\/p>\n Uranus<\/strong><\/p>\n Med Uranus hopper vi pludselig over i en liga af planeter, som sammen med Neptun og Pluto ikke umiddebart er til at se p\u00e5 samme m\u00e5de som de \u00f8vrige planeter t\u00e6ttere p\u00e5 solen. Kun hvis man befinder sig en m\u00f8rkt sted kan man lige akkurat skimte Uranus med det blotte \u00f8je, da den har en st\u00f8rrelseklasse p\u00e5 6m<\/sup>3.<\/span><\/p>\n Dens overflade g\u00f8r heller ikke meget natur af sig med sine kun maksimalt 3,7\u201d diameter. Man kan dog tydeligt skelne skiven i en lille kikkert ved moderat forst\u00f8rrelse. Farven p\u00e5 skiven er bl\u00e5-gr\u00f8n.<\/span><\/span><\/p>\n <\/p>\n Neptun<\/strong><\/span><\/p>\n Neptum er b\u00e5de svagere (8m4) og mindre end Uranus, og med sine maksimalt 2,3\u201d diameter skive skal man ikke forvente at kunne se andet et en lille, farvel\u00f8s skive.<\/span><\/p>\n <\/p>\n Pluto<\/strong><\/span><\/p>\n Pluto er jo officielt ikke mere en planet, men en dv\u00e6rgplanete. Af historiske og kulturelle grunde kan den nu alligevel v\u00e6re sjov at fors\u00f8ge at se. Man skal dog have en fri sydhorisont, for Pluto kommer maksimalt 17 grader over horisonten i Danmark. Da planeten samtidig er af 14. st\u00f8rrelsesklasse, s\u00e5 skal man ud over en m\u00f8rk himmel minimalt bruge en 200 mm kikkert. Da dens diameter er 0,14\u201d vil den altid ses stjerneformet.<\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Observationer generelt Een ting kan siges generelt om visuelle observationer af planeterne : Det er en god ide at v\u00e6re t\u00e5lmodig ! De evige bev\u00e6gelselser i atmosf\u00e6ren g\u00f8r, at billedet af planeten kun en gang imellem st\u00e5r helt skarpt og stille og roligt, s\u00e5 man tydeligt kan se detaljerne. Man \u2026 Continue reading \n
\n \nM\u00e5ne<\/th>\n Klarhed<\/th>\n<\/tr>\n<\/thead>\n \n Titan<\/strong><\/th>\n 8m7<\/th>\n<\/tr>\n \n Rhea<\/strong><\/th>\n 10m5<\/th>\n<\/tr>\n \n Tethus<\/strong><\/th>\n 10m6<\/th>\n<\/tr>\n \n Dione<\/strong><\/th>\n 10m8<\/th>\n<\/tr>\n \n Iapetus<\/strong><\/th>\n 11m5<\/th>\n<\/tr>\n \n Enceladus<\/strong><\/th>\n 12m1<\/th>\n<\/tr>\n \n Minas<\/strong><\/th>\n 13m3<\/th>\n<\/tr>\n \n Hyperion<\/strong><\/th>\n 14m6m<\/span><\/th>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n