<\/p>\n
1. Introduktion<\/span><\/p>\n Denne side handler om, hvordan du kan lave dine egne tegninger af astronomiske objekter. N\u00e5r man observere visuelt kan det v\u00e6re en stor forn\u00f8jelse, hvis man ogs\u00e5 kan gengive det sete som en skitse eller en tegning. Det er dejligt at gense sine gamle observationer, og det kan v\u00e6re en god m\u00e5de at kunne vise sine observationer frem for andre.<\/span><\/p>\n <\/p>\n Jeg laver til stadighed b\u00e5de simple skitser med f\u00e5 streger og avancerede og meget detaljerede tegninger, som det kan tage timer og m\u00e5ske flere n\u00e6tter at realisere. Hvorvidt det bliver det ene eller det andet kommer helt an p\u00e5 situationen og objektet. Simple skitser laver jeg af objekter, som ikke har mange detaljer, men dog alligevel har noget over sig, som man ikke ser andre steder. Det kan v\u00e6re en s\u00e6rlig form, som stjernerne i en \u00e5ben stjernehob har; en lille, ubetydelig detalje i en galakse, som ellers virker helt ensartet; eller er s\u00e6rlig form en planetarisk t\u00e5ge fremviser. Tegningerne nedenfor viser eksempler p\u00e5 simple tegninger lavet med en 508 mm kikkert.<\/span><\/p>\n Hvis en planetarisk t\u00e5ge ligner en ensartet skive, men der ingen omkringliggende stjerner er af n\u00e6vnev\u00e6rdig art, s\u00e5 er det nok ikke umagen v\u00e6rd at lave en tegning. Hvis t\u00e5gen derimod ligger i mellem stjerner af varierende klarhed og synet virker meget 3-dimensionelt og sp\u00e6ndende, s\u00e5 kan det v\u00e6re en ide at lave en tegning.<\/span><\/p>\n <\/p>\n Objekter med mange detaljer kr\u00e6ver tid og t\u00e5lmodighed; S\u00e5danne objekter giver mulighed for, at man kan lave mere detaljere tegninger. P\u00e5 basis af en detaljeret skitse eller kladde, som jeg altid laver p\u00e5 hvidt papir ude ved kikkerten, s\u00e5 laver jeg ved f\u00f8rstgivne lejlighed en “original” tegning af objektet. Som regel er opgaven derved l\u00f8st, men ved meget komplekse objekter kan det v\u00e6re en s\u00e6rdeles god id\u00e9 at lave en kontrolobservation en f\u00f8lgende nat. Jeg s\u00f8rger altid for at have originaltegningen (eller en kopi af den) med ude ved kikkerten, s\u00e5 jeg h\u00e9r direkte kan sammenligne den “f\u00e6rdige” tegning med billedet i okularet. Jeg har ved flere lejligheder oplevet, at tegningen herved har skulle \u00e6ndres i st\u00f8rre eller mindre grad. Tegningerne nedenfor viser et eksempler p\u00e5 et objekte, som p\u00e5 denne m\u00e5de har f\u00e5et tilf\u00f8jet og\/eller \u00e6ndret detaljer flere n\u00e6tter efter den f\u00f8rste observation.<\/span><\/p>\n ngg_shortcode_3_placeholderngg_shortcode_4_placeholder<\/span><\/p>\n Udstr\u00e6kningen af diffuse deep sky objekter kan v\u00e6re meget sv\u00e6r og ofte umulig at definere helt pr\u00e6cist. Tegninger lavet visuelt vil derfor altid v\u00e6re forbundet med en vis form for subjektiv vurdering af form og udstr\u00e6kning. Hvis man sammenligner med fotos taget af det samme objekt vil man ofte opleve forskelle, hvilket bl.a. skyldes af fotografiske sensorer ofte registrere fotonerne med andre b\u00f8lgel\u00e6nger end d\u00e9r, hvor vores \u00f8je er mest f\u00f8lsomme (omkring 507 nm om natten).<\/span><\/p>\n <\/p>\n Tegninger, hvor man kan se kanten af okularfeltet, giver en god fornemmelse for st\u00f8rrelsen af objektet. Start derfor med at tegne okularfeltet. Dette runde felt kan f.eks. tegnes med toppen af en kop eller en lille sk\u00e5l. Med en passer kan man lave lige pr\u00e6cis den cirkel-st\u00f8rrelse, som man \u00f8nsker.<\/span><\/p>\n Stjernerne i feltet virker som naturlige fikspunkter, som deep sky objektet ses og m\u00e5les i forhold til. Start med at tegne de klareste stjerner i hele feltet ind. Tegn dern\u00e6st de svagere stjerner ind. De svage stjerner anvendes til mere pr\u00e6cise positions bestemmelser af objektets st\u00f8rrelse.<\/span><\/p>\n Ved selve deep sky objektet er det nemmest at starte med det helt klare og langsom f\u00e5 flere og flere svage eller sm\u00e5 detaljer med. Bliv ved med at observere indtil du mener, at du har f\u00e5et det hele med. Ofte kan man med tiden f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 detaljer, som man ikke lagde m\u00e6rke til i starten, specielt ved mellemstore eller store forst\u00f8rrelser. St\u00f8rre forst\u00f8rrelser giver en m\u00f8rkere baggrund end lavere forst\u00f8rrelser, som g\u00f8r det nemmere at se svage ting.<\/span><\/p>\n <\/p>\n S\u00e5 snart det er muligt efter observationen, s\u00e5 lav en “original” tegning. Indtegn alle stjerner med en spids blyant og lav derefter deep sky objektet. Kunsten h\u00e9r er at lave delene diffuse og utydelige, specielt de yderste egne. Det kan betale sig at bruge en halvbl\u00f8d blyantsstift, f.eks. HB 0,5 mm. Med et stykke fint sandpapir kan man g\u00f8re spidsen flad, s\u00e5 den tegner med fine nuancer og meget diffust.<\/span><\/p>\n Som tegnepapir kan man bruge alm. hvidt papir eller sort papir. Det er en fordel at v\u00e6lge noget papir med en meget fin struktur. Almindeligt printerpapir kan godt bruges, men har en porestruktur efter det tr\u00e6, som det er lavet af. En grov porestruktur bliver meget markant, hvis man efterf\u00f8lgende vil skanne sin tegning ind, f.eks. til en hjemmeside.<\/span><\/p>\n Man man ogs\u00e5 anvende sort papir. Et eksempel p\u00e5 en person, som har lavet mange fine tegninger med sort papir og hvid blyant er Martin Schoenball<\/a>. P\u00e5 hans hjemmeside kan man finde fyldige beskrivelser af, hvordan han laver sine fine tegninger.<\/span><\/p>\n <\/span><\/p>\n I vores digitale \u00e6ra kan man f\u00e5 mange digitale tegneprogrammer. Det vigtigste er at f\u00e5 et program, som man efter lidt \u00f8velse finder sig fortrolig med. Jeg brugte i en periode det enkle program MS Paint, som flere af tegningerne p\u00e5 BaggerAstro er lavet med.<\/span><\/p>\n Nu bruger jeg Photoshop til at lave detaljerede tegninger med. Det kr\u00e6ver en del \u00f8velse, men programmet giver til geng\u00e6ld gode muligheder for at tegne objekter, s\u00e5 de kommer til at se realistiske ud.<\/span><\/p>\n For at g\u00f8re tegnearbejdet pr\u00e6cist, s\u00e5 b\u00f8r man bruge en tegneplade, som man kan k\u00f8be for f\u00e5 hundrede kroner. Med s\u00e5dan en kan man lave fine penselstr\u00f8g og i det hele taget tegne n\u00e6sten som p\u00e5 et stykke papir.<\/span><\/p>\n Mange deep sky objekter ligger i M\u00e6lkevejs-omr\u00e5der, hvor der er mange stjerner. Personligt har jeg ikke nogen st\u00f8rre interesse i at tegne stjerner, og derfor bruger jeg ofte digitale stjerner fra planetarieprogrammer som baggrundsstjerner i stedet for at tegne dem ind selv. Dels sparer man noget tid, dels bliver stjernerne placeret pr\u00e6cist og angivet med bedre indbyrdes klarhed end man manuelt kan g\u00f8re.<\/span><\/p>\n Kladden ved kikkerten laves ved, at man f\u00f8rst indtegner alle klare stjerner. Dern\u00e6st tegnes s\u00e5 mange svagere stjerner ind i n\u00e6rheden af objektet som muligt for at have et indtryk af, hvor svage stjerner man omtrentligt kan se.<\/span><\/p>\n S\u00e5 bruges stjernerne i et planetarieprogram som baggrund for tegningen. Alle detaljer s\u00e5som koordinatsystem, afbildninger af deep sky objekter, ediketter fjernes, s\u00e5 kun stjernerne kan ses. Der zoomes passende ind; h\u00e9r har f.eks. Carte du Ciel en funktion, s\u00e5 man pr\u00e6cist kan f\u00e5 vist okular-synsfeltet som en r\u00f8d cirkel. Man justerer antal viste stjerner og hvor svage og sm\u00e5 de vises p\u00e5 sk\u00e6rmen. Stjernerne roteres, s\u00e5 det svarer til, hvordan feltet s\u00e5 ud i okularet. . <\/span><\/p>\n Endelig importeres stjernebaggrunden i Photoshop, og deep sky objektet tegnes med en bl\u00f8d pen.<\/span><\/p>\n I stedet for at lave stjernebaggrunden efter<\/span> at man har lavet sin observation, s\u00e5 kan man selvf\u00f8lgelig lave print fra sit planetarieprogram, som man tager med ud under kikkerten. Det er dog en klar fordel, hvis man p\u00e5 forh\u00e5nd har et overblik over synsfeltets st\u00f8rrelse og hvor svage stjerner man kan se, og disse ting finder man somregel f\u00f8rst ud af, n\u00e5r man sidder og observere objektet. Derfor er den min erfaring, at det ofte er nemmere bare at f\u00f8lge den ovenfor, beskrevne teknik.<\/span><\/p>\n God observations- og tegnelyst !<\/strong><\/span><\/p>\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" 1. Introduktion Denne side handler om, hvordan du kan lave dine egne tegninger af astronomiske objekter. N\u00e5r man observere visuelt kan det v\u00e6re en stor forn\u00f8jelse, hvis man ogs\u00e5 kan gengive det sete som en skitse eller en tegning. Det er dejligt at gense sine gamle observationer, og det kan \u2026 Continue reading 2. Simple tegninger<\/span><\/h1>\n
\n\n
\n ngg_shortcode_0_placeholder<\/td>\n ngg_shortcode_1_placeholder<\/td>\n ngg_shortcode_2_placeholder<\/td>\n<\/tr>\n \n NGC 1931, \u00e5ben stjernehob med t\u00e5ge<\/td>\n M78, t\u00e5ge<\/td>\n NGC7128, \u00e5ben stjernehob<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n 3. Komplekse tegninger<\/span><\/h1>\n
\n4. Kladden ved kikkerten<\/span><\/h1>\n
5. Den n\u00f8jagtige tegning<\/span><\/h1>\n
6. Digitale tegninger<\/span><\/h1>\n
\n\n
\n ngg_shortcode_5_placeholder<\/td>\n ngg_shortcode_6_placeholder<\/td>\n ngg_shortcode_7_placeholder<\/td>\n<\/tr>\n \n Kladde lavet ved kikkerten<\/td>\n Udsnit af stjerner fra Carte du Ciel<\/td>\n Tegningen i Photoshop<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n