Komet C/2020 F3 Neowise

Komet Neowise var synlige et stykke tid hen over sommeren, men det var først i dagene 17-18. juli, at jeg fik lejlighed til at få et kik på den. 

Det lykkedes også at fange en række billeder af kometen. Det første er taget midnat imellem den 16. og 17. juli, se nedenfor. Kernen sås med det blotte øje ret klar og jeg kunne ane en svag hale op til måske en grad stik opad. I 7×50 prismekikkert var synet flottest og her sås en meget klar kerne og en hale på måske 2 grader. 

Det andet billede er taget et døgn senere. Denne nat sås en del lysende natskyer, hvillket var meget smukt sammen med kometen. Desværre var kometen blevet markant svagere på bare én dag. Kernen var visuelt ret svag og halen var meget svag, men stadigvæk omkring 1 grad lang. I prismekikkert var kernen ret klar og halen svag og stadig måske 2 grader lang.

Videoen nedenfor er optaget over 4 timer, startende kl. 23:22 Dst den 21. juli, klik på billedet for at downloade det. Man kan se kometens bevægelse i forhold til de bagvedliggende stjerner.

Dette er min første timelapse lavet som lidt mere seriøs deep-sky fotografering. Den er optaget med min Nikon D5600 med en zoom linse 18-200 mm ved 112 mm (F5,5) indstilling i manuel mode, 10 sekunder og 1600 ASA. Ved sammenligning med Sky Tools stjernekort kan jeg se, at det er lykkedes at fange stjerner så svage som 10,5. størrelsesklasse, hvilket jeg er særdeles positivt overrasket over.

Video : https://www.baggerastro.dk/wp-content/uploads/files/Video/Comet Neowise.MOV

 

 

M27 i et smukt lys

Det lykkedes over to aftener af få lavet en tegning af M27, Æbleskrogstågen. Tegningen er vist herunder, og i virkeligheden kunne jeg se en hel flere flere stjerner. Overordnet set er tågen virkelig et smukt og imponerende syn, selv uden brug af filtre. Her ses adskillige stjerner oven på tågen. I midten ligger en svagere centralstjerne, som kun kan ses uden brug af filtre.

Oplevelsen af selve tågen er bedst med et ultra high contrast (UHC) filter, hvor man fint kan skelne både de meget klare og de meget svage detaljer i tågen. Dette er også gengivet på tegningen. Med oxygen-III (OIII) filteret bliver hele tågen bare meget klar og de fine kontraster forsvinder. OIII-filteret er bedst til at spore de alleryderste dele af tågen.

Tågen består af to markante og meget klare, trekantede dele mod henholdsvis nord og syd, der vender spidserne imod hinanden. Ud fra den nordlige (nederste) del udgår i hver sin retning to, tynde, men ret markante (men svage) filamenter. Disse ligger i periferien af den store tåge, som har en oval, lidt fladtrykt form.

I de to områder imellem trekanterne ligger der nogle meget svage tåger, hvor den øverste (østlige) del er svag, hvorimod den vestlige er en del klarere. Hver af disse to områder flyder meget svagt ud igennem tågens periferi som vist på tegningen.

Der ligger en ejendommelig, separat og ret svag og let aflang tågeklat nær en stjerne mod SV. Den ligger lidt udenfor resten af tågen.

En kæmpespiral uden spiralarme !

Den 1. april lavede jeg den første observation, hvor M101 ikke forekom af særlig meget og var både lille og kun ”ret svag”. Til gengæld observerede jeg tre andre objekter tæt på som pirrede min nysgerrighed. Bagefter så jeg i SkyTools at dette sandelig er emissionståger i selve M101 !  Så skulle jeg ud og prøve igen !

Den 9. april observerede jeg M101 imellem kl. 22:05 og 23 DsT, hvor jeg lavede tegningen vist nedenfor. Det var en meget ejendommelig oplevelse ikke at kunne se nogen spiralarme i denne kæmpe-spiral. Selve M101 er ret svag og koncentreret. Til gengæld kunne jeg se hele 5 emmissionståger med nedenstående beskrivelser uden brug af filter.

  1. Til venstre lige nedenfor M101 : markant, lille og velafgrænset, svag og diffus.
  2. Lige under M101, meget svag, ret stor og aflang, lige ved stjerne.
  3. Til venstre lige over M101 : markant, velafgrænset, diffus og ret svag.
  4. Lige over M101: meget svag og meget diffus.
  5. Øverst i feltet: ret klar og markant.

Det specielle ved disse tåger var også, at de alle blev tydeligere med UHC-filter. En indikation på, at der var tale om emissionståger, der udsender lys i mere afgrænsede bølgelængdeområder.

Tegninger af M64 og M102

M64 set fra Birkerød. Selve galaksen er ret klar og har en klar central-“stjerne”, hvorimod de ydre egne er meget diffuse. Det karakteristiske øje var forholdsvis nemt at se.
Messier 102 set fra Birkerød. Galaksen var klar og havde en koncentreret midte. Dens ydre dele var dog temmlig diffuse.

Cirrus skyer eller aurora ?

Mandag den 25/3 var jeg ude for at kikke på stjernehimmelen med særlig fokus på muligt aurora på nordhimlen. I starten kl. 21:50 var der mod nord-nordvest en markant, trekantet sløring, som havde en meget markant retning pegende skævt opad. Nedenstående første video viser forløbet indtil kl. 21:57. Billederne er taget med et Nikon D5600 med et 18-200 mm objektiv ASA1600 og 10 s. eksponeringstid.

Den næste video viser forløbet mod nord i tiden 22:04 til 22:16, hvor det mest af nordhimlen på et tidspunkt var dækket af et tyndt slørlag. Det varede minutter imellem at det kom og sidenhen forsvandt igen. Som det ses havde baggrunden en gullig farve og der optræder en slags skyggeeffekter igennem de farvede områder.

Den første “film” viser nogle relativt farveløse filamenter, som stikker opad, typiske “fjer”, som cirrusskyer har pegende opad. Den anden film har en stor masse bevægende sig i samme retning som de første filamenter, så det er sandsynligvis også bare et tyndt lag cirrus.

De gange, hvor jeg har set aurora har det altid i et eller andet omfang været med grønne eller røde farver, og det har altid været dynamisk bevægende rundt i et område. Igen taler det for, at det som blev set kun var cirrusskyer.