M17

M17, Omega-tågen

Emissions-tåge i Sagittarius. Denne tåge er en af mine absolutte favoritter at observere, og den er spændende at kikke på i alle størrelser af kikkerter. Desværre ligger den på -16 deklination, og den kommer derfor aldrig over 18 grader over horisonten i Danmark.

 

(7x5o) : klarere end M18 og jeg kunne se noget af formen. 1979-10-23.

(7×50) : en mindre og ret svag plet. 1980-09-10.

(7x5o) : var så tydelige, at de næsten kunne ses direkte. 1981-08-31.Klintebord, Ordrup ved Fårevejle.

(Casra, 50 mm, 25x) : er bare helt fantastisk. I Casra var formen tydelig (et omvendt L, der ligger ned)  og tågen som et hele sås tydeligt. I 7×50 kunne jeg rigtigt se, at tågen faktisk er ret stor og den sås tydeligt også her, sevom den dog var noget svagere end i Casra. Endelig lånte jeg et par 20×80 binocularer og jeg så at der egentlig ikke var nogen forskel fra hvordan den så ud i 7×50 – ikke andet end at den sås tydeliger. 1979-07-22, Violau, Tyskland.

(Casra, 50 mm, 25 X) : formen var ret tydelig, og jeg kunne se tværbjælken og “tappen”-dog ikke helt uden problemer,men det er den absolut bedste observation jeg har haft i Danmark (jeg synes at M17 er en af de smykkeste tåger,der findes. 1979-10-23.

(60 mm, 37X) : Jeg gik i gang med at lave en tegning af M17 kl 2240 og jeg var på sin vis færdig en time efter. For første gang jeg ser på tågen, så jeg at den centrale “bjælke” buer lidt og at “hanken” ikke stikker lige ud fra bjælken, men buer en smule til den ene side . Det sidste var dog svært at se, og det var umuligt til sidst at se noget (højden af tågen over horisonten gik fra ca 12° til kun ca. 9°. Den  nærliggende stjerne­hob sås bedst med l2,5 mm okular(72,8x) og jeg talte omring 15 stjerner i en cirkel 15′ i diameter. Med denne forstørrelse lagde jeg for første gang mærke til to stjerner ganske tæt ved Ml7 mod vest-den ene var faktisk inde i selve tågen. 1980-09-10.

(60 mm, 50-55) : simpelthen fantastisk – jeg har aldrig – ikke en gang i Tysklang – set den så utrolig. 1981-07-04, La Sage, Schweitz.

(C5, 51X) : var bare helt fantastisk, og jeg har aldrig set den  tydeligt og  smuk. Tågen sås meget stor og det var ligesom om at den centrale aflange del var delt ind i 3 dele. Det var som om at der var to ”hak” ind i tågen mod nord, men de er vist for store på tegningen til højre. Jeg har prøvet at tegne tågen med prikker for at angive intensiteten af de forskellige områder, men det er meget vanskeligt at gøre det lige så godt som med blyant  – og så er det nødvendigt at lave det større for at kunne få det tilstrækkeligt detaljeret ; Ulempen ved dette slags plot er, at man ikke får noget realistisk indtryk af objektet – fordelen er at det kan kopieres uden de store problemer. 1979-08-01.

(203, 70X) : den stod stadig et pænt stykke oppe, da jeg kikkede på den, og det var ejendommeligt at kikke på den med 70 gange. Sagen er nemlig den at jeg kunne se flere og svagere stjerner end jeg kunne i Schweiz (men ikke særlig meget) , men selve tågen sås dårligere. Den var diffus eg uden sær­lige konturer, selvom bjælken ind imellem sås rimelig skarp. Pud­sigt nok var hanken svær at se. Alt dette viser med al tydelighed, hver vigtigt det er, at man har en himmel med god kontrast for at få ordentligt udbytte af tåger. Jeg så tågen langt flottere i min 60 mm, da jeg var i Schweiz sidste måned. 1981-08-23.

(203, 90X) : M17 var faktisk flot ved 90X, hvor kontrasten var rimelig god. Det er det flotteste jeg hidtil har set den i Danmark, synet mindede faktisk om det jeg så i C8’eren i Spanien uden dog andre indre detal­jer synlig end en deling af den allerklareste del i to. Desuden var “hanken” svag. Men tågens rektangulære form var tydelig. 1983-08-13.

(Celestron 8, 100X) : Observationen er lavet med diagonal med nord op. Tegningen vist øverst på siden er lavet over flere aftener i Competa, Costa del Sol, Spanien i juli, 1983. 

(333 dob, ?) : gispende ekstrem !  så fyldt med veldefinerede detaljer, at en tegning vil være umulig at lave. Synet var på højde med fotos taget med de største kikkerter på jorden. Astronomisk tur til Tenerife, 1986-04-08.

279 mm (Celestron 11) fra La Losilla, Spanien : tegningen har taget 2 timers observation og efterfølgende tegnearbejde i PhotoShop at lave. Tågen er virkelig en udfordring af tegne i større kikkerter, for den har utrolig mange detaljer. Den viste tegning viser endda kun et groft billede af, hvordan tågen i virkeligheden tager sig ud igennem kikkerten, for de centrale dele har mange skarpe kanter og mørke områder, der ligger meget tæt. Tågen danner næsten et puslespil med trekanter, der ligger i alle mulige orienteringer. Efter denne nats observation vedbliver Omegatågen stadig med at være en af mine absolutte favorit deep-sky objekter. Juli 2013.

 

 

 

 

 

 

Comments are closed.