Category Archives: Deep sky

Det lykkedes over to aftener af få lavet en tegning af M27, Æbleskrogstågen. Tegningen er vist herunder, og i virkeligheden kunne jeg se en hel flere flere stjerner. Overordnet set er tågen virkelig et smukt og imponerende syn, selv uden brug af filtre. Her ses adskillige stjerner oven på tågen. I midten ligger en svagere centralstjerne, som kun kan ses uden brug af filtre.

Oplevelsen af selve tågen er bedst med et ultra high contrast (UHC) filter, hvor man fint kan skelne både de meget klare og de meget svage detaljer i tågen. Dette er også gengivet på tegningen. Med oxygen-III (OIII) filteret bliver hele tågen bare meget klar og de fine kontraster forsvinder. OIII-filteret er bedst til at spore de alleryderste dele af tågen.

Tågen består af to markante og meget klare, trekantede dele mod henholdsvis nord og syd, der vender spidserne imod hinanden. Ud fra den nordlige (nederste) del udgår i hver sin retning to, tynde, men ret markante (men svage) filamenter. Disse ligger i periferien af den store tåge, som har en oval, lidt fladtrykt form.

I de to områder imellem trekanterne ligger der nogle meget svage tåger, hvor den øverste (østlige) del er svag, hvorimod den vestlige er en del klarere. Hver af disse to områder flyder meget svagt ud igennem tågens periferi som vist på tegningen.

Der ligger en ejendommelig, separat og ret svag og let aflang tågeklat nær en stjerne mod SV. Den ligger lidt udenfor resten af tågen.

Den 1. april lavede jeg den første observation, hvor M101 ikke forekom af særlig meget og var både lille og kun ”ret svag”. Til gengæld observerede jeg tre andre objekter tæt på som pirrede min nysgerrighed. Bagefter så jeg i SkyTools at dette sandelig er emissionståger i selve M101 !  Så skulle jeg ud og prøve igen !

Den 9. april observerede jeg M101 imellem kl. 22:05 og 23 DsT, hvor jeg lavede tegningen vist nedenfor. Det var en meget ejendommelig oplevelse ikke at kunne se nogen spiralarme i denne kæmpe-spiral. Selve M101 er ret svag og koncentreret. Til gengæld kunne jeg se hele 5 emmissionståger med nedenstående beskrivelser uden brug af filter.

1. Til venstre lige nedenfor M101 : markant, lille og velafgrænset, svag og diffus.
2. Lige under M101, meget svag, ret stor og aflang, lige ved stjerne.
3. Til venstre lige over M101 : markant, velafgrænset, diffus og ret svag.
4. Lige over M101: meget svag og meget diffus.
5. Øverst i feltet: ret klar og markant.

Det specielle ved disse tåger var også, at de alle blev tydeligere med UHC-filter. En indikation på, at der var tale om emissionståger, der udsender lys i mere afgrænsede bølgelængdeområder.

Så lykkedes det at få lavet en tegning af den flotte planetariske tåge NGC 6543, som lige nu står højt på himlen i Dragen. Selv i små kikkerter er denne planetariske tåge spændende at kikke på, og i 20 tommer Obsessionen (508 mm) er den forbløffende flot at kikke på. Den viste tegning er lavet ved 644X over to nætter, som jeg godt kan lide at gøre for at kunne verificere tegningen ude ved okularet. Ofte fører dette til nogle smårettelser, som det også gjorde i dette tilfælde.

Interessant nok, så er tågen helt klart flottest UDEN brug af nogen filtre (UHC eller OIII). Disse filtre fremhæver som regel de planetariske tåger, men i dette tilfælde gjorde de blot tågen så klar, så alle detaljer inde i tågen blev helt udvaskede. Samtidig forsvinger centralstjernen, så det samlede, æstetiske udtryk forringes.

To to viste arme var meget markante og den nederste (vestlige) havde en skarp kant nedadtil. Hullet omkring den markante centralstjerne var let ovalt og synes at have flere detaljer rundt om sig, men dette var ekstremt svært at se. Aller yderst sås en meget diffus og svag ydre skal rundt om hele tågen. Tågen som helhed var meget klar og jeg kunne uden problemer kikke direkte på den.

Det er nu lykkedes at få opdateret listen over observerede planetariske tåger. Den har ikke været opdateret siden sommeren 2013, så der er kommet en hel del nye objekter med. Listen indeholder nu samtlige observationer, som jeg har foretaget af planetariske tåger i Danmark, hvilket vil sige over 550 alt i alt.

Alle observationer er registrerede i en SkyTools database. Desværre kan denne database ikke automatisk skelne imellem, hvorvidt man har set objektet eller ej, den registrerer blot en beskrivelse. Derfor er det nødvendigt manuelt at optælle alle ens positive såvel som negative observationer. Lidt af en tidsrøver. Den gode nyhed er, at jeg nu er oppe på 272 positive observationer i Danmark. Jeg har også forsøgt at se 110 tåger, som jeg må give betegnelsen “negativ”. Endelig er der en lille restgruppe på 6 tåger, som jeg ikke kan sige om de er positive eller negative. Der er typiske tale om objekter, som er set under ringe forhold, hvis objekter f.eks. har været på vej ned i naboen carport eller vejrforholdene ikke har været optimale. De kræver simpelthen gen-observation for at det kan be -eller afkræftes hvorvidt tågen kan ses.

Det er ikke tit, at jeg rapporterer mine observationer, hvilket jeg beklager. Det hænger sammen med to ting. For det første er de tiloversblevne objekter, som jeg mangler at observere, som regel (meget) svage og små og derved også relativt uinteressante; der kommer f.eks. ikke mange tegninger ud. For det andet er langt hovedparten af observationerne efterhånden negative observationer; jeg kan simpelthen ikke se objektet. De sidste år har det været et psykologisk overvindelse at skulle observere, når der blev mindre og mindre sandsynlighed for overhovedet at se et nyt objekt.

Jeg har for nylig rundet 10 år på mit projekt “hvor mange planetariske tåger kan man se fra Danmark”. Efter at have prøvet igennem flere år, så er jeg kommet til den konklusion, at de planetariske tåger skal have en størrelsesklasse angivet i SkyTools før objektet overhovedet kan ses. Dette gælder både PK og PN-navngivne tåger. Hvis dette gælder generelt, så er der færre end 10 planetariske tåger tilbage, som jeg endnu ikke har kikket efter; så enden på projektet er efterhånden rimelig nær.

Denne sæson er blevet afrundet med et par tegninger af to fine galaksegrupper, begge beliggende i Virgo.

Den første gruppe har den aflange NGC4273  og 12,3 størrelsesklasse galakse som hovedgalakse. Rundt om den ligger NGC4268, NGC4281 og NGC4270 som henholdsvis ret svag til ret klare naboer.

Den anden gruppe består blot af NGC4762 med en klarhed på 11,1 og NGC4754 på 11,5. De sås begge ret klar i 20″ Obsessionen igennem et Ethos okular.

Vejret er jo ikke ligefrem “himmelråbende” i denne tid, så derfor var det en ekstra fornøjelse for en sjælden gang skyld at kunne se hele 4 planetariske tåger positivt. Det lyder måske ikke af meget, men i betragtning af, at jeg den senere tid næsten er nået til enden af mit kæmpeprojekt, “Hvor mange planetariske tåger kan man se fra Danmark”, så er det ikke så ringe endda.  To af de fire tåger er endda af særlig karakter, som jeg vil forklare i det følgende.

Allerførst ville jeg atter en gang forsøge at kikke efter den ekstremt lille planetariske tåge PK065-27.1 (Peace 1), som ligger lige op og ned ad M15. Tågen har en klarhed på kun 14,9 og en diameter på kun 1 buesekund, så principielt ville den kun kunne ses som en stjerne. Jeg havde på forhånd afskrevet mig muligheden, da jeg tidligere har prøvet at se den uden held, men jeg blev klogere, da jeg benyttede de to typer tågefiltre, som jeg har, UHC og OIII.

Denne aften brugte jeg det samme papirkort fra Blackskies.com med flere fotos over området, og jeg var meget overrasket over, at tågen direkte poppede frem mod mig ved brug af filtre! For at sige det lige ud, så var den med både UHC og OIII decideret markant, selvom den i begge tilfælde var “svag”. Jeg tør ikke sige, om den kan ses uden filter, men det var filtrene, som gjorde forskellen, for med dem blev det voldsomme mylder af stjerner fra M15 så kraftig blændet ned, at P1 kunne spottes. P1 sås tydeligere end de omkringliggende stjerner med UHC, men med OIII var der ingen tvivl om dens herkomst. En speciel oplevelse.

Det næste objekt, som jeg observerede, var NGC40. Den stod højt på himlen mod nord i Cetus og er så klar som 10,7 med en diameter på et bueminut. Den sås da også som en stor tåge, der med og uden filtre var ret svag. Pudsigt nok var tågen flottest uden filter og med næsten 400X, hvor der tydeligt sås en markant “arm” mod  SØ. Den sås med en klar centralstjerne og en hel del klare stjerner i området, som dog ikke er med på tegningen, som er vist nedenfor.  Billedet var ikke særlig godt med OIII, og tågen sås klarest med UHC, men armen var mindre markant.