Der er lister for hver type katalog : Messier, NGC og J-numre i prioriteret rækkefølge.

For alle lister gælder, at følgende ting for så vidt listes :

Katalognummer, type af objekt (gl= kugleformet stjernehob;neb=tåge;pl=planetarisk tåge; gal=galakse)

Kikkerttype/navn, forstørrelse : beskrivelse, dato for observation, observationssted (hvis andet end Birkerød).

Hvis et objekt ikke har kunnet ses, så er det markeret med gult.

Grænsestørrelsesklasse hos :

Claus Bagger, Birkerød, Bregnerødvej : 6^m0 til 6^m2.

Claus Bagger, Birkerød, Grøndalsvænge : 6^m1.

Ulrik Sorgenfrey, Allerød : 5^m9.

Steen Holst Larsens tidligere sommerhus i Fårevejle : ca. 7^m.0.

Maribo, efteråret 1984 (ikke registreret, men formodentligt ≈6^m8)

Violau, Tyskland, 3 uger i sommeren 1979  : ca. 6^m8.

Cabane de Bertol, Schweitz, 1 nat i 3300 m’s højde : 7^m3.

La Sage (nær Sion), Schweitz, 4 uger i sommeren 1981 : ca. 7^m0.

Competa, Spanien med Steen Holst Larsen, 2 uger i 1981 og 2 uger i 1985 (ikke registreret, men formodentlig ≈7^m)

Crni Vhr, Jugoslavien, 3 uger sommeren i 1985. : 7^m2.

Astronomisk tur til Tenerife, 1 uger i april 1986. >7.^m0.

Brorfelde, 1986-09-06/07. : 7^m0.

​

MESSIER-OBJEKTER

M1, neb

(60mm, omkring 50X (1º07′)) : Krabbetågen er ret svag-selv når man har kikket på den i nogen tid. Den har diffuse kanter-meget diffuse,men det kunne ses at tågen er stor. Nogen form kunne jeg ikke opfatte, men jeg kunne nemt se at tågen ligger mellem to svagere stjerner. 1981-01-06.

(203, forskelligt) : kikkede jeg på med 70 til 175X, men jeg så ingen filamenter, ingen specielle detaljer. Den uregelmæssige form på tågen sås dog bedst ved 70X. 1983-02-12.

M2, gl

(60 mm, 50X) : meget klar, men dog ret lille: først en mindre ens­artet overflade, derefter en langsom forsvinden ud i det mørke ver­densrum. 1979-10-21.

(203, 158X) : var pragtfuld! den er virkelig utrolig klar,men indehol­der meget svage stjerner. Den bedste forstørrelse var 158X, hvor jeg pænt og nydeligt kunne ane det jeg vil kalde et”vrimmel af stjerner­-men jeg tror nok de virker svagere end f.eks. M 13 ser ud i min 60 mm. Ja, det gør de-enkelte (!) var synlige set direkte. 1982-11-07.

M3, gl

(7×50) : ved direkte iagtagelse sås en svagere ”stjerne” med en anelse tåge omkring. Indirekte sås en meget lille, klar tåge. 1979-06-19.

(60, 36X) : ret lille, men meget klar tåge. 1979-06-19.

(60, 101x) :  stor og meget klar og den var helt fint granuleret indirekte. Den havde endvidere en uregelmnæssig form, som sås ind imellem. 1981-07-21, La Sage, Schweitz.

(203, 158X) : skønt. Den er meget klar og kompakt og der sås som i M13 et vrimmel af stjerner, selvom de var endnu svagere. 1981-06-23.

M4, gl

(Casra, 50 mm, 25X) : ikke helt nem at se, men det er også en større diffus hob. 1979-07-30, Violau, Tyskland.

(C8, 100X) : Meget flot, stor, løs i struktur, består af svagere stjerner. Centrale del tydelig helt aflang. 1983-07-04, Spanien med Steen Holst Larsen.

M5, gl

Pt. ingen beskrivelse.                                                                                                    Set 1977-07-23

M6, cl

(dårlig 8×30) :er så langt mod syd, at de er totalt umulige at se fra Danmark, og den sås meget smukt med mange klare stjerner på en kulsort himmel. 1979-07-30, Violau, Tyskland.

(7×50) : M6 sås klarere end M7 og der kunne ses flere stjerner end i M7. 1979-07-30, Violau, Tyskland.

(Casra, 50 mm, 25X) : I denne 50 mm var M6 også større end M7 og den forekom firkantagtig – og stor og smuk (dog ikke lige så smuk som M7+omgivelser). 1979-07-30, Violau, Tyskland.

(100 mm, 25X) : flot syn, det er lige som om, at hoben er ”hul”, som vist til højre. Ved 63X kunne jeg tælle 90 stjerner i en diameter på 0.45 synsfelt.

(C8, 100X) : 95 stjerner. 1983-07-12, Spanien med Steen Holst Larsen.

M7, cl

(dårlig 8×30 prismekikkert) : er så langt mod syd, at M6 og M7 er totalt umulige at se fra Danmark, det var dog let at se M6 og M7 sammen i 7×50 (M7 var ca. 4 grader oppe – M6 ca. 7 grader). 1979-07-30, Violau, Tyskland.

(7×50) var indirekte en tydelig tågeklat og direkte kunne jeg se en hel del stjerner. Halvstor. 1979-07-30, Violau, Tyskland.

(Casra, 50 mm, 25X) : kunne jeg tælle 15 stjerner, hvoraf mange af dem er klarere. Til M7 skal det bemærkes, at jeg kun talte stjerner i den centrale del af de mange stjerner. 1979-07-30, Violau, Tyskland.

(60 mm, 72X) : det var kun lige, at M7 kom til syne mellem bjergene. Både M6 og M7 var fantastisk klare. I M7 talte jeg 45-50 stjerner- formen var oval, med den korteste side ca. ½ synsfelt stor (ca. 15’) og den største lidt mere. M7 havde en diameter på lidt under et halvt synsfelt og jeg kunne tælle ca. 35 stjerner. Stjernehobenes udstrækning var svær at afgøre, og jeg talte måske kun den centrale del. 1981-07-01. La Sage i Schweitz.

M8, neb

(8×30) : større tåge, ret klar. 1977-07-17, La Sage, Schweitz.

(Casra, 50 mm, 25X) : se tegning til højre.

(C5, 51X) : Det lille klare stykke lige syd for en af stjernerne, som jeg også observerede den 30/7, sås meget tydeligt og ”lagunen” kunne skimtes ret let. 1979-08-01, Violau, Tyskland.

(60, 51X) : er meget lækker. Den ejendommenlige stump tåge sydvest for en af de klarere stjerner, er klar , mens et andet stykke tåge på den anden side af ”lagoonen” (som ikke er så vanskelig at se) er ret klart. 1981-08-26, La Sage, Schweitz.

(C8,200X). Meget flot med stor central koncentration, vrim­mel af ret svage stjerner indirekte. 1983-07-16, Spanien med Steen Holst Larsen.

M9, gl

(6×30) : ses for første gang i mit liv, var en klarere stjerne. 1981-07-01. La Sage i Schweitz.

(60 mm, 50X) : meget tydelig, lille, men ret diffus. 1981-07-01. La Sage i Schweitz.

M10, gl

(7×50) meget tydelig-endvidere sås den stor og den blev langsomt svagere mod kanten. 1979-07-29, Violau, Tyskland.

(7x5o) : var så tydelige, at de næsten kunne ses direkte. dog var M 12 en lille smule svagere end M 10-de to kugleformede st.­hobe ses jo samtidig i prismekikkerten. 1981-08-31.Klintebord, Ordrup ved Fårevejle.

(Casra, 50 mm, 25X) : den var meget let at se. 1979-07-29, Violau, Tyskland.

(60, 36X) : meget diffus og ret vanskelig at se (ret svag), ret lille. 1979-06-17.

(203, 156X) : Ret stor. Direkte: mange svage stjerner spredt noget. Indirekte: ret groft granuleret. Vir­kelig mange svage til meget svage stjerner kunne ses. Der var et kraft­tigt, diffust baggrundsskær fra hoben af uopløste stjerner. 1982-07-28.

(C8, 100X) : Fantastisk vrimmel af klarere stjerner ved direkte iagtagelse, hvor hoben også er stor. 1983-07-06, Spanien med Steen Holst Larsen.

M11, cl

(60 mm, 101X) :  meget skøn. Direkte sås en hel del stjerner spredt ud på et ret stort område(i “v’et”) og indirekte kunne jeg se en granuleret samling af en del småtåger, ud over en del stjerner(forstå mig ret: småtågerne var granulerede). 1980-08-16.

(60 mm, 101X) : her er synet smukkest, når man kikker direkte på hoben. Det er simpelthen også et vrimmel af svagere stj. Synet er bedre end det syn jeg havde af M11 igennem en C5 d. 1/8 1979. Der er en slags ”hule” i tågen, som også ses bedst ved direkte iagtagelse- denne hule sås også-og meget tydeligt (den var ikke særlig tydelig i 60 mm’eren) – igennem 300 mm newtonen i Tyskland i ’79. Det var den 22/7. Ud fra spidsen af tågen er der en stribe stjerner, som ved et knæk danner to lige stykker. Jeg kunne se nogle enkelte stjerner her direkte, men det kunne ses helt kun ved indirekte iagtagelse (altså stykket i sin helhed). 1981-07-04, La Sage, Schweitz.

(C5, 51X) : Et andet fantastisk objekt– direkte så jeg noget af det samme som jeg observerede med 300 mm Newton den 22/7 – utallige stjerner ved direkte iagtagelse – selvom de selvfølgelig var svagere og faktisk ret svage. 1979-08-01, Violau, Tyskland.

(Cas, 150 mm, 311X) : jeg troede ikke mine egne øjne : jeg kikkede lige direkte ind i en sværm af stjerner, og de fyldte det meste af synsfeltet-en utrolig fornem­melse .Jeg kunne bedre få et overblik over hoben ved at gå ned til 224x: det vrimlede simpelthen bare med svage stjerner stjerner, og der var ingen hold i hoben-nogle steder lå stjernerne så tæt, at de dannede et hvidt slør, og disse ansamlinger var spredt ud mange steder.Stjernene var pakkede meget tæt sammen i hoben og koncentratio­nen blev hurtigt mindre mod vest-selvom jeg tror at stjernerne er for tæt pakkede til at bruge særlig meget mindre forstørrelse end 2oox. 1980-09-01.

(203, 178X) : Der var stjerner overalt med Ulriks Sorgenfreys 8 mm Clave okular. Vinklen som de mange stjerner danner i denne ejendommeligt formede hob er på ca. 10.0. grader.Det mørke område var ret let at se inde i midten, men det var svært at se at det havde en udløber ud til kanten af st.­hoben mod syd. Den “skærm”,der er rundt om det forreste af hoben så jeg at den spænder over hele den forreste del, netop som vist på tegningen med stjernerne, som jeg lavede den 22/7 1979 med en 300 mm newton (se nedenfor). Den nordligste del af skærmen er dog ikke klarere end at jeg måtte bruge bortvendt syn far at se den. M 11 var meget smuk med 70X. 1981-08-23.

(300 newton, 85X) : det var et helt eventyrligt syn, men den typiske V-form var ikke så tydelig – snarere sås V-formen som en slags skærm foran bestående af stjerner, som alle var tydelige og lå tæt. Det vrimlede med tydelige stjerner overalt (mange hundrede) og tegningen ovenfor giver et udmærket indtryk af, hvordan det sås. Tegningen til venstre viser tydeligt de ejendommelige ting, som måske kan være svære at skelne på tegningen til højre (som det så ud i virkeligheden). 1979-07-22, Violau, Tyskland.

M12, gl

(7×50) : svagere end M10, men stadig let at se – diffus og stor. 1979-07-29, Violau, Tyskland.

(60, 36X) : forholdsvis svag, ret lille med skarpe kanter, jævn klarhed. 1979-06-17.

(203, 156X-238X) : var meget vanskeligere end M10. Direkte: et par stjerner, som var meget spredte. Indirekte: ekstremt svage stjerner i meget fin granulering sås en sjælden gang i mellem. Det var dog bedst ved 238: indirekte: Her var der et fint vrimmel, og der var virkelig fantastisk mange synlige stjerner, selvom de var meget svage. Direkte var der mange svagere stjerner,som var synlige. 1982-07-28.

(C8, 100X) : mindre og derved færre stjerner end M10, men ellers ens ved direkte iagtagelse. 1983-07-06, Spanien med Steen Holst Larsen.

M13, gl :

Med det blotte øje. : Jeg var for første gang i mit liv i stand til at se den og det var endda ikke så svært – jeg vil gå ud fra at det så skulle være muligt at se 6m5 denne aften. 1979-07-30, Violau, Tyskland.

(60 mm, 101X) : sås i aften som det skønneste jeg hidtil har set den-smukkere end jeg nogensinde har set den igennem Cas (150 mm). Ved direkte iagtagelse så jeg enkelte stjerner og indirekte så jeg (ind imellem) en tæt vrimlen af de svageste stjerner, og jeg kunne tydeligt se en ejendommelig krabbelignende form på hoben (som beskrevet i bøger)-som Krabbetågen på billeder. Den var ikke let at se på­ tågen-for billedet flyttede sig meget tydeligt ved den store forstørrelse og når man kikker efter svage ting er det vig­tigt at man hele tigen kikker på det rigtige sted-. 1980-08-16.

(60 mm, 101X) : den stod helt i zenith, så jeg brugte diagonal. Direkte kunne jeg nemlig se mange stjerner, men det blev til et vrimmel af nålefine stjerner ved indirekte iagtagelse – og hoben fyldte enormt. 1981-07-01. La Sage i Schweitz.

(75 mm, 120X) : var helt fantastisk: et uendeligt antal enormt svage stjerner  sås tydeligt koncentreret ind mod midten (som sædvanligt med indirekte iagtagelse). 1980-05-18.

(C5, 51X) : den var meget stor og klar og ved direkte iagtagelse kunne jeg se ret mange helt svage stjerner ; indirekte sås den ret overcrowded (eng.). 1979-08-01, Violau, Tyskland.

(150 mm Newton F/8) : bare fremragende med svagere stjerner overalt ved direkte iagtagelse – fantastisk. 1979-08-15, Præstevange 11, Birkerød hos Ove Gjörtsvang.

(Cas, 150 mm, ca. 150X) : jeg var-ærligt talt-lige ved at falde”bagover da jeg kikkedejeg stod med åben mund og måbede! Ved direkte iagtalgelse sås adskillige stjerner, og det vrimlede med de svagest tænkelige stjerner på et meget stort areal-indirekte kunne jeg se en overordentlig detaljeret krabbefor­grening af stjernerne væk fra centrum,og overfladen var fint granuleret. 1980-09-01.

(Cas, 150 mm nedblændet til 13,6 cm), 224x) : se tegning til højre.

(203, forskelligt) : jeg fik min drøm opfyldt: Jeg blev mødt af et syn ved direkte iagtagelse, hvor stjer­nerne vrimlede tydeligt over det hele. Det var helt fantastisk ved 158, hvor hoben fyldte synsfeltet godt ud -den var ikke helt koncentreret, det blev den derimod med 114X. Ved 158x var synet ubeskriveligt set indirekte-der var bare pakket så tæt med stjerner,at det var helt ufatteligt-og så kan hoben komme endnu højere op og komme på en endnu mørkere himmel end den var i dag. 1981-05-02.

(203, forskeligt) : den er og bliver sejrherrren af de kugleformede stjernehob, stor og prægtig. Ved 158 kikker jeg direkte ind på et stjernerigt område  med stjerner helt ud til 2/3 af kanten og der er en stærk koncen­tration af svagere stjerner i hobens centrum. Indirekte skifter hoben ret drastisk udseende: et umågeligt vrimmel af klare og svage stjerner ses i de centrale dele mens jeg let kan kikke på stjerner længere ude. Detaljerede strukturer kan ses i stjernernes  fordeling,men mon den kan lade sig gøre at tegne dem ned? Ved 70X er hoben meget smuk indirekte med en meget stor og meget tæt konc. Synet er meget smukt,og det er i særdeleshed interessant ved,at NGC 6207_en 11m3 galakse,ligger ½ grad væk. 1981-05-09.

(200 mm, 350X): fyldte den hele synsfeltet, og kernen sås tydeligere end med 178X, og den var pænt opløst-stjernerne sås som klarere. fyldte hoben mere end halvdelen af synsfeltet. 1981-08-23/26.

(300 mm f1500 mm, 85X ): jeg aldrig i mit liv har set noget lignende ; det var som at betragte et topkvalitets fotografi – der var simpelthen stjerner overalt – totalt opløst – fuldstændog utroligt. 1979-07-22, Violau, Tyskland.

M14, gl

(Casra, 50 mm, 25X) : meget klart og ret stor. Den var koncentreret ret tydeligt mod midten. 1979-07-22, Violau, Tyskland.

M15, gl

(60 mm, 101X) : en klar og ikke særlig stor overflade. 1980-08-16.

(C5, 51X) : ekstrem klar og også stor. det var muligt for mig at se enkelte stjerner i hoben ved direkte iagtagelse. 1979-08-01, Violau, Tyskland.

(Cas, 150 mm nedblænde til 13,6 cm, 224X) : visse uregelmæssigheder i kanten af tågen. 1980-09-15.

(203 mm, 156X) : simpelthen utrolig! en del stjerner sås ved direkte iagtagelse, og der var mange indir.(2/3 af M 13 som set igennem Cas, eller sådan noget lignende). Ved 350X= 4 mm okular(det er den højeste forstørrelse, 200mm kan klare) var det et vrimmel uden lige. 1980-11-29.

(333 mm, forskelligt) : 12 mm (Clave)) : fantastisk syn, stjernerne i centrum var rimelig opløste ved direkte iagtagelse og billedet var knivskarpt. 11 mm Nagler (Tele Vue) med 82° synsfelt (det var første gang jeg prøvede dette okular) : ubeskrivelig rumopfattelse, flotte skarpe billeder nær midten. Skarphenden var dog ringere end med Clave-okularet. Direkte sås kun antydningen af stjerner. Længere ude i synsfeltet var det tyde­ligt, at stjernerne ikke var knivskarpe. Brorfelde, 1986-09-06/07.

M16, cl+neb

(7×50) : kunne ses tydeligt, og det er en stor tåge med en tydelig stjernehob i midten. Den store tåge mod nord (ca. 2 grader) var akkurat synlig i 7×50. 1979-07-30, Violau, Tyskland.

(7x5o) : fremkom som en stor, ret klar tågeplet. 1979-10-23.

(7×50) : en stor, diffus tågeklat. 1980-08-10.

(7x5o) : var så tydelige, at de næsten kunne ses direkte. 1981-08-31.Klintebord, Ordrup ved Fårevejle.

(Casra, 50 mm, 25X) : jeg kunne se andet end blot en tågeplet. Jeg kunne se detaljer. 1979-10-23.

(60 mm, 37X) opløst i et utal. af stjerner med en svag tåge omkring sig, og jeg kunne ane at tågen var skarpt afgrænset mod nord. 1980-08-10.

(60, 51X) :  jeg kunne se tåge i stjernerhoben, men det var lige som om tågens konturer fulgte stjernernes sammenklumpninger, og der var ikke noget specielt at se. En gang imellem var det som om, at der var noget mørkt inde i den svage tåge, men det er svært at sige. 1981-07-27, La Sage, Schweitz.

(100 mm, 25x) : Tågen sås ret tydeligt, den dækker næsten hele stjernehoben. Mod nord sås tydeligt et trekantet ”hak” ind i tågen. 1983-07-12, Spanien med Steen Holst Larsen.

M18, cl

(7×50) : kan ses som en ret klar tågeplet. 1979-07-30, Violau, Tyskland.

(7x5o) sås ikke andet end en svag tågeplet. 1979-10-23.

(Casra, 50 mm, 25X) : jeg så en lille hob med 6-8 stjerner, men som ellers var tåget. 1979-07-30, Violau, Tyskland.

(Casra, 50 mm, 25X) : direkte sås et par enkelte stjerner, men indirekte så jeg en lille sammenklyngning af stjer­ner. 1979-10-23.

(60 mm, 72X) : Ved 72X kunne jeg tælle 16-18 stjerner i den lille hob. 1981-07-04, La Sage, Schweitz.

(C5, 51X) : Jeg har heller ikke set så tydeligt som jeg i dag så den gennem C5 ; den var let at identificere og jeg kunne tælle 15 stjener. 1979-08-01, Violau, Tyskland.

M19, gl

(6×30 søgekikkert) : en klar stjerne. 1981-07-01. La Sage i Schweitz.

(7×50) : let at se, meget stjernelignende. 1979-07-30, Violau, Tyskland.

(Casra, 50 mm, 25X) : meget let at se og meget let at finde – hoben forekom (alt sammen indirekte) kornet. 1979-07-30, Violau, Tyskland.

(60 mm, ca. 50 X (synsfelt lidt over 1 grad)) : meget tydelig, lille og kun lidt diffus. 1981-07-01. La Sage i Schweitz.

(C8, 100x) : direkte sås et vrimmel af meget svage stjerner-denne kugleformede stjernehob er faktisk så koncentreret (på et lille stykke), at man ikke vinder meget ved indirekte iagtagelse. 1983-07-06, Spanien med Steen Holst Larsen.

M20, neb– Trifid –

(7×50) : var forholdsvis let at se, men det er en lille og diffus tåge. 1979-07-30, Violau, Tyskland.

(Casra, 50 mm, 25X) : ikke andet end en svag, halvstor tåge. 1979-07-30, Violau, Tyskland.

(C5, 51X) : ret let (men diffus) og jeg kunne ane tågen mod nord, Jeg kunne ligeledes i selve M20 se et og anden mørkt eller flere mørke streger, men det var umuligt at danne sig et fast indtryk, så derfor ingen tegning (det faktum at jeg har set M20 så mange gange på foto gør også, at det er vanskeligere at lave en tegning ud fra det sete). 1979-08-01, Violau, Tyskland.

M21, cl

(Casra, 50 mm, 25X) : kunne ses meget bedre end hjemme i Danmark gennem min 60 mm. De enkelte stjerner sås tydeligt i denne lille hob (meget kompakt) og jeg kunne indirekte se mange meget svage stjerner – også et lille stykke ud fra hobens kompakte del. 1979-07-30, Violau, Tyskland.

(60 mm, 101X) : talte 8 stjerner i en tæt pakket gruppe, men der var mange andre rundt omkring- om nogle af dem hørte til M21 kunne jeg ikke bedømme, for de var for det meste alle spredte. 1981-07-04, La Sage, Schweitz.

(C5, 51X) : Jeg har aldrig set så tydeligt som jeg så den gennem denne lysstærke kikkert. Jeg talte omkring 15 stjerner, men kunne se mange svagere. 1979-08-01, Violau, Tyskland.

M22, gl

(7x5o) : svag. 1979-10-23.

(60 mm, ca. 50X) : var utrolig. Ved 50X kunne jeg ind imellem se et (tæt) vrimmel af helt svage stjerner. Samtidig var hoben utrolig klar. Ved 101X kunne jeg direkte se mange stjerner – og det blev et vrimmel ved indirekte iagtagelse af utrolig svage stjerner. 1981-07-04, La Sage, Schweitz.

(C5, 51X) : ekstrem klar, direkte : flere synlige stjerner. Indirekte : utallige stjerner. 1979-08-01, Violau, Tyskland.

(C8,100X). Utrolig flot,større end M 13(som jeg havde kikket på lige inden),men med svagere stjerner. 1983-07-16, Spanien med Steen Holst Larsen.

M23, cl

(7×50) : ret svag, stor og rund. 1979-07-30, Violau, Tyskland.

(Casra, 50 mm refraktor) : sås indirekte en stor tåge med utallige svage stjerner. 1979-07-30, Violau, Tyskland.

(60, 51X) : talte jeg to gange ca. 60 stjerner i en cirkel 27-28’. Hoben består af ikke særlig klare stjerner, der er tæt pakkede, og den er et smukt syn. 1981-07-27, La Sage, Schweitz.

M24, cl

set med det blotte øje.

(7×50) : Den er tydelig , jeg kunne se en 2-3 grader stor tåge fyldt med utallige stjerner, mange af dem klarere. 1979-07-30, Violau, Tyskland.

(7×50) : Den meget store koncentration af st. kunne ses, men ikke andet end de klare stjerner,som der virkelig er mange af. 1979-10-23.

M25, cl

(Casra, 50 mm, 25x) : 15 stj. i V-form !. 1979-07-29, Violau, Tyskland.

(60, 36X) : 6-7 klarere stjerner, 25 I alt, ikke særlig stor og koncentreret mod midten. 1979-06-18.

(60 ,51X) : I en diameter på ca. 25’ talte jeg omtrent 50 st., men jeg talte kun een gang. 1981-07-21, La Sage, Schweitz.

(C5, 51X) : som var meget fantastisk med mange klare stjerner -–jeg kunne tælle 50 stjerner med det 25 mm okular jeg brugte under hele observationen (5 inch f/10 – 25 mm okular = 50,8X). 1979-08-01, Violau, Tyskland.

M26 , cl

(7x5o) : svagt synlig og den sås lille. 1979-09-27.

(7×50) : meget klar og stjernelignende. 1979-07-30, Violau, Tyskland.

(Casra, 50 mm, 25X) : den var meget klar, her kunne jeg se en 3-4 synlige stjerner, men ellers var hoben bare en lille tåge. 1979-07-30, Violau, Tyskland.

(60 mm, ?) : i midten sås klarere st. og ved indirekte iagtagelse kunne jeg fornemme mange andre svagere stjerner rundt ok. 1979-09-27.

(60, 72X) : ikke til at sige , hvor mange stjerner, der er i – alle de svage stjerner lå tæt sammen; der var dog en klar og mindst 8 andre, men der var flere, meget svage, som jeg ikke kunne tælle. 1981-07-04, La Sage, Schweitz.

(C5, 51X) : 5 stjerner direkte og indirekte en del flere. 1979-08-01, Violau, Tyskland.

(Cas, 150 mm, 311X) : Om dette objekt virkelig var M26 er jeg ikke sikker på, men i hvert fald kikkede jeg på en samling af stjerner ganske tæt ved dens position. Hoben, ses som en tågeklat, formodentlig en meget tæt samling af svage stjerner-ind imellem kunne jeg se enkelte stjerner (meget svage) ved denne tåge­plet (lige ved siden af). Afstand mellem fjerneste stjerner: 3/5 syns­felt med 311x,hvilket svarer til lidt under 7´. 1980-09-01.

(C8,200 X). 3 klare stjerner ,i alt 40 stjerner (ret svage til meget svage). 1983-07-16, Spanien med Steen Holst Larsen.

M27, pl

(60, 71X) :  Den er i et fantastisk stjernerigt område, og selve tågen sås ekstremt klart. Den havde formen vist til højre :

Ind imellem kunne meget svage, mørke områder ses, og en enkelt stjerne kunne ses inde i selve tågen-men centralstjernen kunne ikke ses. 1981-07-27, La Sage, Schweitz.

(Cas, 150 mm, ?) : Jeg kunne næsten kikke på tågen direkte, og den var meget tydelig og overordentlig stor med 31′ synsfelt.Der var mange stjerner i synsfeltet samtidig.Studier af denne tåge kræver lang tid, da den er meget diffus og stor. 1989-09-01.

(203 mm, forskelligt) : aldrig i mit liv(heller ikke en gang med 300 mm’eren i Tyskland, hvor forstørrelsen var for lav) har jeg set denne tåge så fantastisk.Tågen ligger i et meget stjer­nerigt område og det sætter sit præg på dens skønhed. Den er utrolig klar og fantastisk-stor-ved 350X fyldte den mindst 2/3 af synsfeltet, men så var billedet også så svagt, at den var svær at se. Med 156X var den simpelthen utrolig. Dens ejen­dommelige form sås overordentligt tydeligt, og der var et vrimmel af detaljer (uensartet overfladeklarhed), som dog for det meste var så svage, at jeg ikke kunne danne mig noget fuldstændigt billede af tågen. Det var tydeligt, at den ene side af tågen var klarere end den anden side, men en meget interessant ting er de stjerner, som jeg så. Jeg kunne med sikkerhed se 2 stjerner inde i tågen, og nogle gange mente jeg at se lyset fra et par andre, men det er usikkert. Den første var tydelig nok,den anden nok så interessant, for det var centralstjernen! Den er 13^m4 (fotografisk størrelses­klasse) , men ind imellem var den let nok at se-den var bedst med 6 mm okular= 233X. 1980-11-30.

(300 mm newton, 85x) : tegningen til højre viser, hvor svage (og faktisk umulige) armene var at se. Tågen sås enorm, og det var muligt at se 3-4 stj. inde i tågen. Det var måske muligt at se filamenter i tågen, men det var meget svære at se. Ligesom M57 (og endda mere fantastisk) var der i massevis af tydelige stjerner overalt. 1979-07-22, Violau, Tyskland.

(333 mm, 32mm) : rund med filamenter i kanterne, utroligt syn. Brorfelde, 1986-09-06/07.

M28, gl

(7×50) : var meget let at se  (ligner tegningen af M54). 1979-07-30, Violau, Tyskland.

(Casra, 50 mm, 25X) : meget let at se, men jeg kunne kun se kernen. 1979-07-30, Violau, Tyskland.

(C5, 51X) : meget klar. 1979-08-01, Violau, Tyskland.

M29, cl

(7×50) : usynlig, 1979-06-17.

(60, 36X) : let at finde og se, lille med maksimalt 15 stjerner. Se skitse til højre.

(8”=203 mm, forskelligt) : ved 70X kunne jeg se 8 tydelige, helt klare stjerner i en ejendommelig geometrisk form-da jeg skruede over til l58X, hvor hoben fyldte 0,45 af synsfeltet, kunne jeg tælle 10 stjerner inden for de 8 helt klare stjerner-altså 18 i alt. 1981-10-25.

M30, gl

(Cas, 150 mm, 224X) : ret svag og den var lille. 1980-10-31.

(60mm, ca. 50X) : kun “ret” klar-den var let at finde og forholdsvis lille. Ved at afblænde min 60mm (det er første gang jeg prøver den slags) til kun 40mm kunne jeg stadig se den, selvom den var blevet tydeligere svagere-ind imellem var den dog sådan set let nok at se. Med 30 mm åbning så jeg intet. 1979-10-21.

(60, 51X) : var meget klar, men ret lille og den var domineret af en ret velafgrænset kerne. 1981-07-27, La Sage, Schweitz.

(C5, 51X) : M30 har jeg aldrig set før, og den var meget klar i C5 og den blev jævnt klarere mod midten – hoben selv var, som mange af de hobe jeg har kikket på, ikke særlig stor. 1979-08-01, Violau, Tyskland.

(C8, 250X) : et par evendommelige ”antenner”. Der ses indirekte mange stjerner, men hoben indeholder ellers ikke mange stjerner af en kugleformet stjernehob af den klarhed at være. 1983-07-08, Spanien med Steen Holst Larsen.

M31, gal

Med det blotte øje : ses meget let. 1979-07-30, Violau, Tyskland.

(7×50) : ca. 3 grader lang. 1979-07-30, Violau, Tyskland.

(7×50 på stativ) : jeg kunne maximalt se den 3 grader, og 2½ grad er nok rimeligt. De mørke tåger, som der er mod vest, kunne jeg svagt se ind imellem som en skarp grænse mellem galaksens overflade og så rummet. 1980-12-02.

7×50-det var skønt, Andromedagalaksen (M31) var vel hele 3-4° lang. 1981-07-27, La Sage, Schweitz.

(7x 50) kunne ses 3 grader lang. 1983-07-14, Spanien med Steen Holst Larsen. Aldrig set så flot som hér i Spanien.

(Casra, 50 mm, 25X) : Den var meget fantastisk, hvor jeg kunne fornemme at den fyldte hele synsfeltet (2 grader), men det kunne jeg ikke se. Men meget stor var den i hvert fald og meget fantastisk med mange synlige stjerner omkring den. 1979-07-30, Violau, Tyskland.

(60mm, 37X) : meget smuk. Den fyldte en stor del af synsfeltet, og den skin­nede med en klar kerne med en meget klar midte.De centrale dele forekom mig at være kornede og være ujævne – det kunne ses, at M31 ikke er helt symmetrisk omkring sin længste akse. 1980-10-07.

(60, 51X) : ekstrem klar, fyldte hele synsfeltet-60’ i alt !  Den var meget fantatisk, og den havde en større fortykkelse midt på. 1981-08-26, La Sage, Schweitz.

(203, 35X) : var virkelig skøn. For første gang lagde jeg virkelig tydeligt mærke til den skarpe kant mod sydvest og ret svagt (men uden tvivl) kun­ne jeg se noget af galaksen på den anden side af disse mørke områder som et langt, lysende skær, der snoede sig lidt. 1982-11-07.

(C8, 100 X) : fyldte flere synsfelter.Skitsen til højre viser,hvad jeg så, og som det ses var der en synlig spiralstruktur. Det tynde,lysende bånd havde forskellig klarhed, det nedenunder kernen var ret let men svagt at se, derimod var det udfor og i særdeleshed henover kernen svært og meget svagt at se. Den store klat lige nedenfor kernen var ret let at se. 1983-07-14, Spanien med Steen Holst Larsen.

(300 mm newton, 85X) :NGC 205 sås inde i synsfeltet, og den var meget klar og den sås tydeligt aflang. Det var kun muligt at se en mindre, men klare del af Andromedagalaksens center. 1979-07-22, Violau, Tyskland.

(406 mm, 19 mm 65°) : hele synsfeltet var fyldt med galaksen, som havde 2 mørke bælter. Brorfelde, 1986-09-06/07.

Kugleformet stjernehob nr. 12 i M31 (se Sky & Telescope nov. 1979), (Dyn 8, 200X) : meget svag, tæt på generende stjerne, som er lidt klarere. Maribo, 1984-10-27.

Den kugleformede stjernehob nr. 254 i M31 kunne ikke ses. Maribo, 1984-10-30.

M32, gal

(Casra, 50 mm, 25X) : sås meget klart som en meget lille stjernelignedende tåge. 1979-07-30, Violau, Tyskland.

(60, 51X) : var meget klar, men den sås ikke som andet end en lille, diffus stjerne-den kunne ses direkte. 1981-08-26, La Sage, Schweitz.

(60mm, 37X) : M32 sås tydeligt, den var en smule diffus og undertiden sås en lille overflade. Den anden “anhænger” var svag, men jeg kunne se at den er aflang og meget diffus. 1980-10-07.

M33, gal (6^m7)

Med det blotte øje : sås uden de store problemer som en svag, stor og diffus tågeklat -grænsestørrelsesklassen har ligget et pænt stykke over de 7, måske 7^m2 eller 7^m3. 1981-07-30, Cabane de Bertol i 3310 m’s højde, Schweitz.

(7×50) :  var meget let at se, og den sås stor og en smule aflang.

(7×50 på stativ) : den var ikke særlig svag. Den er faktisk meget stor, men jeg kunne kun måle det med stor usikkerhed som et sted mellem ½ grad og lidt under en grad-vel omkring 2/3 grad=40′. 1980-12-02.

(Casra, 50 mm, 25X) : let at se, men diffus- jeg kunne i hvert fald se, at den er ½ grad i diameter. 1979-07-30, Violau, Tyskland.

(60 mm, 36X) : svær at finde -den er meget diffus og meget stor og jeg kunne se, at den er koncentreret en del mod midten. Det skal ogsl nævnes at der er en del klare stjerner omkring galaksen. 1979-12-08.

(C8, 100X) : var fantastisk. Ved 100 X kunne jeg se to spiral­arme, men disse arme var flere steder bygget op af ”klumper” af lysende stof .Der lå også sådanne lysende områder udenfor de-to spiralarme. Disse detaljer var tydeligere at se end de tilsvarende detaljer set i M 51 i Danmark. 1983-07-14, Spanien med Steen Holst Larsen.

(C8, 50X) og Meade 8, 32 mm 2” vidvinkel okular) : I både Meaden og Celestronen kunne jeg se 2 spiralarme og en klumpet midte. 1984-09-01, Brorfelde med KAF.

(300 mm newton, 84x) : Kernen sås klart, men diffust og det var muligt at skimte to spiralarme, som fyldte en stor del af okularet. Den ene gik mod SV, den anden mod NØ. 1979-07-22, Violau, Tyskland.

M34 , cl

(7×50) : stor og smuk, med mange opløste stjerner. 1977-12-15.

(60, 36X) : sommerfugleform, stor med ca. 35 stjerner. 1978-11-26.

(80 mm Zeiss, 120X) : havde mere end 59 st. ved kun 30X og stjernerne i denne hob er klare. 1982-08-29.

M35, cl

(50, 25X) : fantastisk, rund med mindst 30 stjerner. 1979-01-03.

(150, 112X) : mindst 80 stjerner. 1981-02-27.

(203, 35 X) : helt fantastisk med over 100 stjerner, og det var en køn fornemmelse af se M35 sammen med NGC 2158. 1981-01-25.

(203, barlow, ca 160X) : 15 stjerner i en karakteristisk bue-­et pragtsyn-hele synsfeltet var pakket med klarere stjerner. 1981-02-27.

M36, cl

(7×50) : Direkte kunne jeg se en lille klar kerne, og jeg kunne se et par stjerner i hoben ved inddirekte iag. Ligeledes kunne jeg ved inddir. iag. se, at hoben er meget koncentreret og meget klar, mens den er ret lille af størrelse. 1980-12-02.

(Cas, 150 mm,25mm okular, 112X med omkring 30 bueminutters synsfelt: den klareste af de tre M’er i Auriga og i en cirkel 7-10 bueminutter i diameter kunne tælles ca 35 stjerner­ – mange af dem var klarere. 1979-11-10.

(203, 150X) : I hele synsfel­tet talte jeg 55 til 60 stjerner og mange af dem var klare-med mindre forstørrelse var det et smukt syn. 1981-01-06.

M37, cl

(7×50) : var noget svage­re end M36, men samtidig med at den var stor, så var den diffus og havde på det nærmeste karakter som en kugleformet st.hob set igennem min 60mm(f.eks M 10 eller M12). Ingen stjerner sås. 1980-12-02.

(Cas, 150 mm, 112X):  den sværeste af de tre M’er i Auriga at se stjernerne i.  Alle var meget svage-men i en cirkel 10 bueminutter stor talte jeg hele 45 st. og så en del helt svage ekstra. 1979-11-10.

(203, 150X) : jeg vil blot sige, at det var et meget smukt syn. Koncentrationen af stjernet er stor ind mod mid­ten af hoben og herinde er de virkelig tæt pakkede-det er faktisk et vrimmel uden lige ret mange steder som set fra jorden. 1981-01-06

M38, cl

(7×50) : jeg så inddir. de klareste stjerner-det til trods for at hoben er ret svag (den svageste af de tre)-på –­den anden side er hoben stor og fyldig og et ganske betagende syn-det er forøvrigt ejendommeligt, men jeg kunne se alle tre hobe på sammen tid i synsfeltet-en. sjov fornemmelse. 1980-12-02.

(Cas, 150 mm, 151x): Stjernerne var af meget ensartet lys­styrke og den var derfor interessant at se på-selvom de var svage alle sammen. Indenfor 15-17 bueminutter kunne jeg tælle over 40 stjerner. Obser­vationen af M37 skal tages med et vist forbehold, da kontrasten var meget ringe og jeg som sagt havde vanskeligt ved at se stjernerne. 1979-11-10.

M39, cl

Set med det blotte øje : svag tåge. 1979-07-18.

M40, dobbelt stjerne

(203, 115X): to klare stjerner. 1984-03-23.

M41 , cl

(7×50) : svag med 5-10 stjerner. Set igennem et vindue. 1978-02-18.

(150, 112X) : stor og klar, 35 stjerner. 1979-01-03.

(333, ?) : meget flot. Astronomisk tur til Tenerife, 1986-04-08.

M42, neb, Oriontågen.  M43, neb

(60, zoombarlow) : det hidtil mest fremragende syn jeg har haft af denne tåge set igennem 6omm’eren. Armen mod syd sås tydeligt (min. forstørrelse) og denne side var skarpt afgrænset mod verdensrummet. Den anden arm var langt mere diffus, men det forekom mig, at den strakte sig læng­ere ud, end jeg hidtil har kunnet se-det jeg med sikkerhed kunn­e se var i hvertfald det klareste, jeg hidtil har set det! Jeg så store mængder gas nord for den ejendommelige trekant del, som jeg ikke før har kunnet se, og jeg så M 43 større og tydeligere end nogensinde før i denne kikkert-jeg kunne faktisk se en hvis skarp afgrænsning mod nord. Med stor forstørrelse kunne jeg se i hvert fald en stjerne mere inde i selve den centrale del-alt ialt ville jeg kunne lave en helt ny tegning af tågen!!! 1981-01-10.

(80 mm Zeiss, 120x) : Den var umådelig ved 30X armene både mod nord og syd sås flot, men synet var bedst ved 120X Tågen var simpelthen spækket med detaljer i Ulriks 80 mm refraktor. Detaljerne er meget svage, men samtid­ig er der ingen tvivl om deres eksistens. Især i den mest centrale del af tågen er der mange mørke områder, men i hulen var kanterne helt flossede-pragtfuldt. Og så er billedt gennem denne superkik­kert bare perfekt, knivskarpt-sådan skal det være! 1981-12-16, hos Ulrik Sorgenfrey, Allerød.

(203 , forskelligt) : et pragtsyn. Vi brugte alt for kort tid til at kikke på den for at jeg kan sige særlig meget om den-en time! der var simpelthen så mange ting, at det vil tage mig dage at finde ud af det hele. 35X gav ikke så meget kontrast, så vi brugte (zoom)barlowen,og den var god. Ved lav forstørrelse: armen syd sås så tydeligt, som jeg har aldrig set den før, og der var endda detaljer i den (en anden arm!)-ved større forstørrelse: de mørke områder i centrum af tågen skimtes med et væld af detaljer, flere stjerner ses inde i sele tågen, man blændes næsten af selve tågen og dens lys!  1980-12-17.

(216, 178X) : Trapezium var særdeles interessant idet jeg uden problemer kunne se 6 stjerner i alt!  Se tegning til højre.

(333, forskelligt) : Det var grotest fantastisk! Med 32 mm vidvinkel­okularet (= 43X) så jeg tågen mere detaljerig og skarpt tegnet end jeg nogensinde før har set den. Tågen var i midten irgrøn (!!) og de forskellige arme ( der var flere mod nord­vest) havde filamenter nogle steder. Ved 86X var der så mange detaljer, at jeg slet ikke vidste hvor jeg skulle kikke. Overalt var der små, fine filamenter, som fik tågen til at ligne nogle af de mest utrolige fotografier, som man overho­vedet kan se af Oriontågen. Disse filamenter smøg sig ud over et kæmpeareal og gik også sammen med de kolossale arme. Overalt var der små, fine og svage stjerner.

M43 var tydeligt irregulær i formen og indirekte kunne jeg tydeligt se nogle specielle aftegningen af mørke tåger på specielt den vestlige side. 1985-01-18.

(333, 15 mm=100X, 60’ synsfelt) : jeg har aldrig i mit liv set tågen så usansynlig flot. Atter må det siges, at den ikke er til at beskrive. Selve tågen var grønslig, men armene mod nord og området nørdøst for Trapezium var rødlige. Trapezium sås rimelig let med 5 stjerner. Hele Oriontågen beskrev en komplet ring fyldende hele synsfeltet og som havde udgangspunkt i armene. Tågen var proppet til med detaljer nær centrum og der sås filamenter. De mørke tåger gag det hele et fantastisk tredimensionelt indtryk. Astronomisk tur til Tenerife, 1986-04-11.

M44, cl

Pt. ingen beskrivelse.                                                                                                            Set i 1977.

M45, cl, Plejaderne

(Med det blotte øje) : dette er et af himlens mest karakteristiske pejlemærker, og man kan udmærket bruge Plejaderne til at vurdere, hvor mørk ens himmel er. Denne aften sås 8 stjerner. 1981-01-06.

(M.d.b.ø.) : det så ud som om Plejaderne var omgivet af en stor tåge, men i 7×50 kunne jeg ikke se noget. 1981-07-30, Cabane de Bertol i 3320 m´s højde i Schweitz.

M46, pl

(100 mm 12 mm okular) : Bedre end i Danmark set med newtonen. Meget lille og svag. Competa, Spanien med Steen Holst Larsen, 1985-04-16.

(203, 70X) : større end ½ grad, 60 stj., mange klarere, ret spredt hob, men lækker. Ved l75X sås NGC 2438, den planetariske tåge i denne stjr.hob temmeligt svagt og ret diffust. 1983-02-12.

(333, ?) : tydelig. Astronomisk tur til Tenerife, 1986-04-08.

M47, cl

Pt. ingen beskrivelse                                                                                                    Set 1978-02-19.

M48, cl

Pt. ingen beskrivelse. Identisk med NGC 2548.

M49, gal

(C8, 100X) : klar, stor, diffust skær, lille skive med stjernecentrum. Competa, Spanien med Steen Holst Larsen, 1985-04-13.

M 50, cl

(203, forskelligt) :  var fantastisk med den ejendommelige form vist til højre. Ved 70X mindst 100 stjerner og næsten ½ grad i diameter. Ved 175X (20 bueminutter synsfelt) sås 150 stjerner!  Mange af dem var klarere. 1983-03-13.

M 52, cl

(80 mm Zeiss, 120X) : er meget kompakt og smuk ved 30X. Der sås dog mange stjerner ved l20X. 1982-08-29.

M53, gl

(60, 36X) : svær at identificere, svag, men ind imellem let. Lille hob. 1979-06-19.

(C8, 11 mm Nagler=185X) : delvist opløst, mange svage stjerner. I Steen Holst Larsens sommerhus, Fårevejle, 1986-04-17.

M54, gl

(Casra, 50 mm, 25X) : ret vanskelig at se og meget stjernelignende. 1979-07-30, Violau, Tyskland.

(60, 51X) : var klar, men næsten stjernelignende. 1981-07-27, La Sage, Schweitz.

M55, gl

(7×50) : var forholdsvis let at se, men diffus og stor. 1979-07-30, Violau, Tyskland.

(Casra, 50 mm, 25X) : hoben var meget svag og vanskelig at se og også meget diffus – hvilket jo skyldes den store størrelse. 1979-07-30, Violau, Tyskland.

(60, 72X) : var interessant, idet den var meget klar og samtidig stor, jeg kunne se en grov grannulering af overfladen. 1981-07-27, La Sage, Schweitz.

(C8, 100x) : stor hob, flot, direkte sås et vrimmel af svagere stjerner i en næsten helt regelmæssig hob (der var et ”hak” mod syd-det virkede som om noget af hoben var skåret væk). 1983-07-13, Spanien med Steen Holst Larsen.

M56, gl

(Casra, 50 mm, 25X) : den var let at se og den sås lille med skarpe grænser. Ligger i et meget stjernerigt og smukt område. 1979-07-29, Violau, Tyskland.

(60, 36X) : svag og stor, jævn klar over det hele. 1979-06-17.

(Cas, 150 mm nedblændet til 13,6 cm, 150X): meget svagere end jeg havde regnet med, og den var faktisk ikke helt let at se med 224x. Den blev dog tydeligt meget bedre med den lavere forstørrelse. Ikke særlig stor i forhold til de andre hobe (M13, M92), men i betragtning af at det er en kuglehob er den måske ret stor i forhold til sin klarhed. Havde forøvrigt en ret ensartet overfladeklarhed. 1980-09-15.

(203, 156X) :  en hel del stjerner sås indiekte,og det blev virke­lig tæt ved direkte iagtagelse. 1980-11-31.

(203 mm, 178X): spændende, idet jeg indirekte kunne se en hel del svage stjerner i kan­ten og jeg så også, at hoben var fint granuleret hen over centrum. 1981-008-26.

(C8, 250 X) : jeg kunne indirekte se et vrimmel over hele hoben af meget svage til ekstrem svage stjerner i denne ret store hob. 1983-07-17, Spanien med Steen Holst Larsen.

M57, pl

(7x5o) : ret let at se, jeg ved nu helt præcist hvor den ligger, så der var ingen problemer. 1981-08-31. Klintebord, Ordrup ved Fårevejle.

(Casra, 5omm, 36X) : er meget let at se. Kunne se hullet i ringen uden den store besvær. Med 9mm okular=5ox sås hullet tydeligt, og jeg kunne svagt se Ringtågens aflange form. 1980-09-01.

(60, 71X) : Ved 72 X var Ringtågen (M57) meget klar, og den sås som vist til højre-med tydelig hul. 1981-07-27, La Sage, Schweitz.

(75 mm, 120X) : Første observation nogensinde sammen med Ulrik Sorgenfrey. M 57 var tydelig med hul og tydelig aflang. 1980-05-18.

(Cas, 150 mm, 311X) : en pragtfuld klar og stor tåge.Jeg kunne næsten kikke direkte på tågen,og ved indirekte iag. kunne jeg se at hullet i midten er noget lysere end himmelbaggrun­den. Skuet er det smukkeste jeg har haft igennem Cas nogensinde-en faktor som er væsentlig er de ret mange stjerner som sås lige om­kring M57. 1980-09-01.

(203 mm, forskelligt) : simpelthen ustyrlig. Med 233X sås dens form med de to huller i ringen tydeligt, stjernen helt tæt ved tågen var der ingen problemer med, men om der var nogen stjerne inde i ringen tør jeg ikke sige (måske var der)-der var adskillige stjerner i dens umiddelbare nærhed og kontrasten var: sort. 1980-11-31.

(203 mm, 350X) : helt utrolig. Tågen sås tydeligt, og den var som at kikke på en ildebrand !-det skyldes dog nok tildels at det blæste. Jeg kunne ikke se nogen stjerne inde i tågen med sikkerhed,og det som jeg så formodede som stjerner d. 30/11 var nok de klare om­råder i tågen, som ind imellem godt kunne virke meget lyskraftige og koncentrerede. De tydelige klarhedsforskelle,der er i tågen,var tydelige og med lavere forstørrelse kunne jeg ret let(ind imellem) se de åbninger,som tågen har i de to ender. 1980-12-03.

(203, 356X) : har jeg efterhånden set så mange gange,at jeg ikke finder det så ophidsende at kikke på den mere, men jeg må sige,at jeg blev forbavset, da jeg kikkede på den i dag, hvor det var så mørkt. Den var simpelthen fantastisk ved 356X, hvor den var en fantastisk klar, uregelmæssigt lysende,oval ring.Den klare detalje vist nederst på tegningen til højre var meget svær, men jeg så den flere gange og er ret overbevist om dens vir­kelige eksistens. Jeg er dog på ingen måde overbevist om de andre lysere onråder, som jeg også så. De fornemnedes meget intenst i meget korte øjeblikke, ja lignede ind i mellem nærmest stjerner, men det var faktisk umuligt at se dem de samne steder! En enkelt gang så det endda ud som om der langs den øverste kant (sydvest) var en hel ræk­ke af stjerner,vel en 3 eller 4 i alt. 1982-07-28.

(300 mm f1500 mm, 17,5 mm okular = ca. 85x):  sås så tydeligt som aldrig før og formen med hullet i midten sås meget tydeligt; men var for lav til at man kunne se centralstjernen. Noget af det mest fantastiske var det ustyrlige væld af stjerner rundt omkring tågen. 1979-07-22, Violau, Tyskland.

M58, gal

(60, 36X) : undertiden klar, ret stor, klarheden aftog langsomt mod kanten. 1979-03-28.

M59, gal

(60, 36X) : forholdsvis svag og stor. Meget diffus. 1979-03-28.

M60, gal

(60, 36X) : ligner blot en stjerne med lidt tåge rundt om. Lille og let at se. 1979-03-28.

M61, gal

(100mm, 25X) : ret svag, lidt aflang. Competa, Spanien med Steen Holst Larsen, 1985-04-16.

M62, gl

(Casra, 50 mm, 25X) : ret lille, halvdiffus, let af se. 1979-07-30, Violau, Tyskland.

M63, gal

(6×30) : Den ses uden problemer som en klar, diffus tåge. 1981-07-05. La Sage, Schweitz.

(60 mm, 50X) : var en tydelig , ret oval, diffus og stor lyskilde. 1981-07-05. La Sage, Schweitz.

(C8, 100X) : ret stor, klar. 1983-07-08, Spanien med Steen Holst Larsen.

M64, gal

(60 mm, ca. 50X) : første gang jeg så dette Messier-objekt. Ved ca. 50X var galaksen stor og klar og jeg kikkede mest efter det mørke område, der er i tågen. Det er uhyre vanskeligt at sige, men måske, ja måske var der et og andet mørkere i tågen nord for den stjernerlignende kerne. Sammenstillet med en obsevation jeg lavede 5/7 (dagen efter) kunne intet ses med større forstørrelse. 1981-07-04, La Sage, Schweitz.

(60, 51X) : der var intet at bemærke -ikke noget sort hul. 1981-07-21, La Sage, Schweitz.

(C8, 11 mm Nagler=185X) :, meget fyldig, ydre dele diffuse. Ind imellem sås black-eye velafgrænset, men det var svært at se. Galaksen var lysstærk. I Steen Holst Larsens sommerhus, Fårevejle, 1986-04-17.

M65, gal

(60 mm, 36X) : ret stor og udstrakt, ret svag og mindre end M66, som den ligger lige ved. 1979-03-28.

(100, 60X) : ret svag. 1981-04-30 hos Ole Hylén, Ravnsnæsset, Birkerød.

(203, 71X) : både M65 og M66 sås ret tæt på hinanden, de er begge meget klare og der er mange stj. omkring dem. 1981-04-27.

M66, gal

(60 mm, 101X) : meget interessant. Det var enormt vanskeligt at se noget som helst, men når jeg ind imellem fik den frem var det spændende. Jeg kunne se tre stjerner nord for galaksen og jeg kunne se at galaksen dækker et stort område-om de mørke områder er jeg ikke fuldt sikker på, men ved mindre forstørrelse vil jeg måske kunne se noget bedre. 1980-04-04.

(100, 60X) : Sås uden problemer. 1981-04-30 hos Ole Hylen.

(203, 71X) : M66’s klarhed er skævt fordelt – den har ligesom en lys, stor ende,(hale)-det stemmer også fuldstændig overens med, hvad jeg har set igennem 60mm og tegnet den 9/4 sidst år. 1981-04-27.

M67, cl

(60 mm, 36X) : næsten en kvart grad i dia. med et par klarere stjerner næsten mod syd. Mange svage stjerner sås og til tider sås kort hoben som ret tæt pakket masse af stjerner. 1981-04-06.

(203, 70X) : Udseende er ubeskriveligt : det var simpelthen fantastisk-direkte et vrimmel af klarere stjerner-umådelig mange. Jeg talte dem ikke nøjagtigt, men antallet kom hurtigt op på 50! en kvart grad i diameter. Okularet er fan­tastisk-man får en fornemmelse af, at man selv er ude i rummet og kikker på objektet fra kort afstand-det er okularets store syns­felt (hele 65°), der fylder hele ens øjes synsfelt ud-pragtfuldt!! 1981-04-06.

M 68, gl

(C8=203 mm, 100+200X): svag og ret stor, ekstemt svagt antydnin­gen af et vrimmel af stjerner, svag, ret stor. Competa, Spanien med Steen Holst Larsen, 1983-07-? (beskrevet efter 1983-08-13).

M69, gl

(Casra, 50 mm, 25X) : meget vanskelig at se, og jeg kunne kun se en lille kerne. 1979-07-30, Violau, Tyskland.

(11×80 prismekikkert) : meget svag og diffus og lille og vanskelig at se (der var cirrusskyer). 1979-07-29, Violau, Tyskland.

(60, 51X) : kunne ses direkte som en mindre, diffus tåge. 1981-07-27, La Sage, Schweitz.

(C5, 51X) : Var selv i denne kikkert svag. Den er svær at iagtage, fordi den ligger tæt ved en klarere stjerner. Men jeg kunne dog se, at den langsomt blev klarere ind mod centrum. 1979-08-01, Violau, Tyskland.

(C8, 250X) : flot, ret svagt vrimmel af stjerner, ret stor. 1983-07-13, Spanien med Steen Holst Larsen.

M70 , gl

(Casra, 50 mm, 25X) : jeg har ikke kunnet se den med Casra. 1979-08-01, Violau, Tyskland.

(60, 51X) : klar, men lille. 1981-07-27, La Sage, Schweitz.

(C5, 51X) : Det lykkedes mig at finde med C5 – den var ret svag og lille, men kunne ses med skarpe kanter. 1979-08-01, Violau, Tyskland.

(C8, 100X) : ret lille. Ved 250X sås et vrimmel af meget svage stjerner. Helt tæt konc. ved midten. 1983-07-13, Spanien med Steen Holst Larsen.

M71, gl

(7×50 ) : ret klar men dog for­holdsvis svær at se-ellers som med 60mm. 1979-09-27.

(60, 51X) : var med 50 X meget klar og stor. 1981-07-27, La Sage, Schweitz.

(60 mm, ?) : Den var klar og let at se og meget let at finde-desuden så jeg så den stor og rund med diffuse kanter. 1979-09-27.

(C5, 51X) : var ret klar og ret stor, men jeg kunne ikke se nogen bestemt form på den, selvom den forekom ”unormal” i form. 1979-08-01, Violau, Tyskland.

(200 mm, 178X): indirekte sås mange stjerner (mindst 20) ret jævnt fordelt over hoben, men med en noget tæt og kompakt kerne. Stjernerne var ”blot” svagere. 1981-008-26.

(C8, 250x) : 35 stjerner ses som forgrund for en ret stor hob (direkte iagt). Indirekte skimtedes et mylder af meget svage stjerner. 1983-07-08, Spanien med Steen Holst Larsen.

M72, gl

(60mm, 50X) : jeg brugte “Atlas of The Heavens” som sædvanlig og lærte så området at kende og der var et objekt som så ud til at kunne være M72 (hoben er meget svag). Så gik jeg ind og checkede med Atlas of Deep-sky Splenders og det viste sig sandelig at objektet var det rigtige sted!-så var sagen jo OK. Hoben er meget svær og jeg kunne ikke se andet end en jævnt klar, ret lille flade. 1979-10-21.

M73, cl

Pt. ingen beskrivelse. Består efter sigende kun af 4-5 stjerner på 10. størrelsesklasse.

M74, gal

(Meade 8, 32 mm 2” vidvinkel okular) : svag, pæn stor diffus. 1984-09-01, Brorfelde med KAF.

M75, gl

(Casra, 50 mm, 25X) : ret svag og stjernelignende hob, men den havde dog en kerne. 1979-07-30, Violau, Tyskland.

(C5, 51X) : var meget klar, men havde en meget lille kerne. 1979-08-01, Violau, Tyskland.

M77, gal

(60 mm, 36X) : ikke svær at se og da slet ikke at finde. Jeg så intet ved direkte iag., men indirekte sås en stjernelignende kerne, og efter noget tid kunne jeg se en mindre tåge omkring – meget interessant. 1979-12-08.

(80 mm Zeiss, ?) : var virkelig nydelig med en tydelig kerne og diffuse kanter (der er en mindre stjerne lige ved galaksen). 1981-12-16, hos Ulrik Sorgenfrey, Allerød.

M78, neb

(60 mm, 37X) : tydeligere i 60mm’eren end jeg havde regnet med. Den var utrolig let at finde, og den var ikke særlig svær at se. Jeg kunne en diffus, udstrakt tåge, hvor der i et område af den lå nogle stjerner tæt sammen. Tågen var ret svag. 1981-01-25.

(C5, 51X) : men jeg havde ikke helt held. Det var mig ikke muligt at identificere den tilstrækkeligt, selvom der var flere ting, som godt kunne være det. 1979-08-01, Violau, Tyskland.

(203, 35X) : ret klar. To stjerner placeret uregelmæssigt i forhold til tågen. 1981-01-25.

M79, gl

(203, 70X) : “svag” og ret diffus’ med en mindre overflade . Den var let at finde. 1983-02-16.

M80, gl

(Casra, 50 mm, 25X) : pudsigt nok var den let at se. Stjernelignende, lille, koncentration mod midten. 1979-07-30, Violau, Tyskland.

(C8, 200X) : var lækker. Der var virkelig mange stjerner i et ”større” område, mens der var en meget lille, kompakt, uopløselig kerne (200X). 1983-07-03, Spanien med Steen Holst Larsen.

M81, gal

(7x5o) :  meget klar med en klar kerne og selvom kanterne var diffuse, så kunne det ses at galaksen er meget stor. 1979-09-20.

(Casra, 50 mm, 25X) : sås den blot “klar” og kerne var lille men klar. 1979-09-20.

M83, gal

(C8, 100X) : svag, lille helt diffus kerne, meget svage, utrolig diffuse, ydre egne (en stor galakse). 1983-07-06, Spanien med Steen Holst Larsen.

(C8, 100X), overordentlig interessant galakse. Der var antydning af spiralstruktur i den forstand at kanten var højst uregelmæssig og gik længere ud end blot en ellipse 3-4 steder som stumpede arme. Competa, Spanien med Steen Holst Larsen, 1985-04-16.

(333 dob, ?) : helt uregelmæssig i formen, flotte spiralarme og mange centrale detaljer, fantastisk flot. Astronomisk tur til Tenerife, 1986-04-11.

M84, gal

(C8, 100X, 65° synsfelt okular): galakse 1 på kort til ovenfor; klar, meget diffuse, rund. Competa, Spanien med Steen Holst Larsen, 1985-04-13.

Den centrale del af Virgohoben består stort set ikke af andet end diffuse tågeklatter. Kortet angiver blot de enkelte galaksers nogenlunde indbydes placering. Dækker M84, M86 og NGC 4387 til NGC 4489. Competa, Spanien med Steen Holst Larsen, 1985-04-13.

M85, gal

(60, 51X) : ret svag med en større galakse med diffuse kanter. 1981-07-27. La Sage, Schweitz.

(203,115X) : klar, stjerne midte, diffus, stor, aflang. 1984-04-26.

M86 , gal

(C8, 100X, 65° synsfelt okular): galekse 2 på kort ovenfor; klare, meget diffuse, runde. Competa, Spanien med Steen Holst Larsen, 1985-04-13.

M87 , gal

(C8, 100X, 65°) : klar, diffus, ret lille. Competa, Spanien med Steen Holst Larsen, 1985-04-13.

M88, gal

(C8, 100x) : meget klar, grannuleret overflade, flot syn. Competa, Spanien med Steen Holst Larsen, 1985-04-16.

M89, gal

(60, 36X) : lille og tågeagtig, undertiden klar. 1979-03-28.

M90, gal

(C8, 100X) : svag, ret lille, rund , diffus. Competa, Spanien med Steen Holst Larsen, 1985-04-16.

(C8, 11 mm Nagler=185X) : ret svag, aflang. I Steen Holst Larsens sommerhus, Fårevejle, 1986-04-17.

M91, gal

(C8, 100X) : ret svag, lidt oval, ret stor, diffus. Competa, Spanien med Steen Holst Larsen, 1985-04-16.

M92, gl

(7×50) : meget let at se, meget lille stjerne omgivet af tåge. 1979-06-19.

(60, 51X) : var tydelig uregelmæssig i kanten af hoben, som har en meget klar kerne. 1981-08-26, La Sage, Schweitz.

(80 mm Zeizz, 150x) : meget flot,tydelig uregelmæssig form, tit sås virkelig mange stjerner i kanten af hoben indirekte. 1983-09-30. Hos Ulrik Sorgenfrey i Allerød.

(Cas=150 mm, 101x ) : bag­grunden var sort og alting stod utrolig kontrastrigt. Jeg kunne se visse uregelmæssigheder i kanten af hoben. Igennem Cas blev disse uregelmæssigheder tydeligere, og jeg kunne endog se nogen ejendommelige kanter på hoben. 1980-09-09. Tegning til højre lavet ved 224X d. 1980-09-15.

(203, 156X ) :direkte sås en hel del stjerner og indir. begyndte det at vrimle-der var virkelig mange stjerner. 1981-05-09.

(200 mm, 178X):Direkte sås mange klare stjerner over hele hoben og indirekte var hoben tæt pakket med stjerner, M 92 har en fyldig kerne med skarp afgrænsning mod en svagere del af hoben. Denne svagere del har igen en ret skarp afgrænsning med resten af hoben, som spredt forsvinder ud i verdensrummet. Selve kernen er meget klar,og i hele hoben er der et-dejligt vrimmel af klare og svage stjerner. 1981-008-26.

(300 mm f1500 mm, 85X ): denne kugleformered stjernehob var tydeligt mindre end M13 og stjernerne var svagere – men totalt opløst. 1979-07-22, Violau, Tyskland.

M93, cl

Pt. ikke beskrevet.

M94, gal

Pt. ikke beskrevet.

M95, gal:

(203 mm, 70X) : ret klar, stor, diffus,lidt aflang med st.centrum. jeg fandt galaksen ved at kikke helt tilfældigt rundt i egnene. 1982-04-17.

M96, gal:

(203 mm, 70X) : klar, næsten rund, noget diffus med st.centrum. Jeg fandt galaksen ved at kikke helt tilfældigt rundt i egnene. 1982-04-17.

M97, pl, Ugletågen

(40 mm, 50X) : meget svag tåge. 1981-07-21.

(60 mm, ca. 50X) : første gang jeg så dette Messier-objekt Det var skønt at kunne se denne ret store, ensartede og cirkulære overflade ret svag – ind imellem var den dog tydelig. Denne planetariske tåge var kun svag, men til gengæld kunne en stjerne lige nord for ret let ses. Ugletågen kunne uden problemer ses samtidig med M108 i samme synsfelt. 1981-07-04, La Sage, Schweitz.

(60, 37X) : ret svag og sås uden problemer overhovedet-den sås hele tiden,og det var hen imod, at jeg kunne kikke direkte på den! 1982-03-05.

(100, 20 mm okular) : var ret svag men gav ingen som helst problemer.Den havde tydeligt en lille,ret veldefineret skive. 1982-08-20.

(100 mm, 25X) : ret svag. Competa, Spanien med Steen Holst Larsen, 1985-04-16.

(203, forskelligt) : ses bedst med 112X, men ved 70X er så klar, at jeg kan kikke direkte på den. Når jeg lige kan se tågen gives den betegnel­sen “klar”, når det er direkte iagtagelse, hvilket det var for M 97. Ved 112X så jeg en stor overflade, som er meget diffus og ind i mellem så jeg yderst svagt antydningen af noget mørkt inde i tågen. 1982-03-30.

(203, 112X) Jeg kunne uden tvivl se nogle mørke områder inde i tågen,og ind i mellem mener jeg, at der var to mørke områder,men min viden om tågens egentlige udseende ødelægger det alt for meget. Disse mørke områder er i alle tilfælde utrolig svage og svære at se. 1982-04-13/14.

(C8, 100X-var max som kunne bruges) : skitsen til højre viser, hvordan tågen sås med to svære huller. Det nederste øje var meget svagt mens det øverste var ekstremt svagt og eksistensen usikker. Competa, Spanien med Steen Holst Larsen, 1985-04-16.

M98, gal

(60, 51X) : set forgæves efter. 1981-07-27. La Sage, Schweitz.

(203,115X) : ret klart stjernecentrum og ret klar midte, men meget svagt skær rundt om. Meget aflang, lidt uregelmæssig facon. 1984-04-26.

M99, gal

(60, 51X) : set forgæves efter. 1981-07-27. La Sage, Schweitz.

(203,115X) : klar,der var en stjerne nær centrum,stor. 1984-04-26.

M100, gal

(60, 51X) : kunne meget svagt ses som en helt diffus, men aflang galakse (position bekræftet i Verenbergs ”Atlas of Dee-sky Splendors”). 1981-07-27. La Sage, Schweitz.

M101 (M102), gal

(100, 20 mm okular) : set for første gang, ret klar men meget stor og meget diffus-et smukt syn. 1982-08-20.

(C8, 100X), Ret svag, meget diffus, 1/3 synsfelt med tydelig kerne (noget diffus). Stjerne nær midte. Dens form virkede en smule uregelmæssig. 1983-07-04, Spanien med Steen Holst Larsen.

(C8, 100X) : helt utrolig, spiralstruktur sås efter noget tid uden de store problemer, armene var svage (og dele ekstremt svage), men tydeligere at se end armene i M51 set den 14/4 ’82 i Newtonen i Birkerød. Der var 3 brede og lange arme og desuden en ret lang, men meget smal arm, som dog ikke synes at være helt komplet (men består af dele). Competa, Spanien med Steen Holst Larsen, 1985-04-16.

(333, 32 mm okular) : helt utrolig med mindst 4 store arme, flere kæmpestore emissionståger inde i armene. Det hele sås uden de store problemer, meget á la M51. Astronomisk tur til Tenerife, 1986-04-11.

M103 cl

(203, 235X) : 0,45 synsfelt =8’.  40 stj., mange ret klare, større konc. mod midten. 1983-10-28.

M104, gal

(C8, 105X) : utrolig, mørke bånd let at se, svagere lys på den anden side ikke til at tage fejl af, stor udstrækning til siderne. Astronomisk tur til Tenerife, 1986-04-08.

M105, gal

(60 mm, 50X) : ret svag, ret stor,aflang og havde en stjernelignede midte. 1982-04-17.

(203, 71X) : var let og klar at se på. Jeg kunne se M105, NGC 3384 og NGC 3389 på samme tid alle tre-og det var et pragtsyn! 1981-04-27.

M106, gal

(60, 51X) : ret klar og stor, og den havde en underlig form : 1981-07-21, La Sage, Schweitz.

M107, gl

(60, 51X) : den var ret klar men også ret lille, og den blev regelmæssigt klarere mod midten. 1981-07-27, La Sage, Schweitz.

M108, gal

(60 mm, ca. 50X) : M108 var meget svag – og den var meget aflang og endvidere stor og godt diffus. 1981-07-04, La Sage, Schweitz.

(100, 20 mm okular) den kunne ses hele tiden, men den var svag og meget aflang.1982-08-20.

(203, 112X) : ret klar (dvs. jeg kunne næsten se den direkte) kerne,som var st.­lignende, mens resten af galaksen var ret svag, men meget aflang, ja, den fyldte faktisk mere end 1/3 synsfelt i længden. 1982-03-30.

M109, gal

(60, 50X) : er meget let at finde, men den er svag, stor og har form som vist til højre. 1981-07-05. La Sage, Schweitz.

M110, gal

(Casra, 50 mm, 25X) : ikke helt let, større diffus, aflang tåge, se tegning til højre. 1979-07-30, Violau, Tyskland.

(Casra, 50 mm, 25X) : M110 var stor og ekstrem diffus. M76 er lettere at se igennem denne 60 mm end M110 er. 1979-09-20.

(60 mm, 36X) : meget stor og meget diffus (svær at se)- det var dog muligt at se at den er anelse aflang. 1979-09-20.

(60, 51X) :  ingen problemer med at se den, den sås som en ret aflang, svag og diffus galakse. 1981-08-26, La Sage, Schweitz.

NEW GENERAL KATALOGUE, NGC

NGC 1-999 :

NGC 103 cl

(203, 235X) :  1/4 synsfelt= 4’ . Mindst 12 ret svage til meget svage stj., meget aflang. Ved 70X var hoben ret svag, to stj. sås direkte. 1983-10-28.

NGC 129, cl

(Dyn 8, 200X) : 3 klare stjerner i trekant (1/3-1/4 synsfelt) + 20 andre svage til meget svage lige udenfor og indeni. Maribo, 1984-09-07.

NGC 133 og NGC 146 cl

(203, 175X) : kedelige ,25 plus 10 .stj. Der kunne være 3 stjerne­hobe,i øvrigt er jeg i tvivl om,om jeg overhovedet har set hobene helt. 1983-10-28.

NGC 144, cl,

(Dynamx 8=203 mm, 200X) : ca. 1/6 synsfelt, kun 10 stj, svage til meget svage. Hoben er nær en ret klar stjerne men mod NV. Atlas of the heavens blev brugt. Maribo, 1984-11-15.

NGC 185 gal,

(203, 70X) : ved første øjekast ret svag, men siden ret klar, ret stor, temmelig diffus, form ikke til at se. 1983-08-13.

NGC 188, cl

(60 mm, ?) : Jeg kikkede forgæves efter denne hob. 1981-07-04, La Sage, Schweitz.

(100 mm, 25X) : meget interessant. Indirekte sås svagt en 20’ stor hob med en del enkelte synlige stjerner. Ved 63X sås der ikke andet end en del enkeltstjerner. Pudsigt nok ingen hoben. 1983-07-12, Spanien med Steen Holst Larsen.

(Dyn 8, 100X) : 40 stj. i 0,35x synsfelt (=0,35×37’=13’). Kun de svagere stjerner talt. Atlas of the Heavens. Maribo, 1984-10-27.

NGC 205, gal

(300 mm newton, 85X) : meget klar og den sås tydeligt aflang. 1979-07-22, Violau, Tyskland.

NGC 224, gal

(203, 35X) : Jeg kunne kikke direkte på denne ret store og meget aflange galakse. 1980-11-29.

NGC 225,cl

(203,70X) : ca 15′, 17 ret klare plus 8 andre, ret spredt, der var næsten ingen andre stjerner i synsfeltet. 1984-01-22.

NGC 246, planetarisk tåge

(60 mm, ?) : intet sås. 1979-12-19.

(203, ?) : var for stor til at kunne ses. Atlas Eclipticalis og Borealis blev brugt.1983-12-10.

NGC 253, gal

(C8, 100X) : Virkelig meget flot! Alene dens størrelse, 3/4 synsfelt ved 100X (=29′).Jeg kunne se mange svagt “formørkede” områder ligesom der var tilsvarende lyse “klumper” i denne meget flade galakse . Pudsigt nok kunne jeg i selve galaksen se mange forgrundstjerner (ret svage til ekstrem svage)-de lå spredt ud over store dele af galaksen ved de centrale egne. 1983-07-14, Spanien med Steen Holst Larsen.

NGC 278 gal

(203, 70X) : ret klar,rund,klarere i midten. 1983-08-13.

(Meade 8, 32 mm 2” vidvinkel okular) : Lars (Spatzek) viste mig også denne galakse, som var ret svag, en lille galakse med veldefineret overflade. 1984-09-01, Brorfelde med KAF.

IC 289, pl

(203,90X) : ekstrem svag,ret lille diffus overflade-ikke let at finde, ret tæt på en 9-10m stjerne. 1984-01-22.

IC 361, cl

(203,?) :kunne ikke ses. Atlas Borealis brugt. 1984-01-22.

NGC 381, cl

(Dynamax 8=203 mm, 200x) : 1/3 synsfelt, 30 svage til meget svage/ekstrem svage, ialt ca. 35 med nogle lidt klarere stjerner. Maribo, 1984-09-07.

IC 418 planetariske tåge

(203, 190X) :  meget klar -samtidig var den dog meget lille og var ikke andet end en rund, diffus tågeklart. Den 4-5 dage gamle måne stod et godt stykke oppe på himlen,men den generede ikke særlig meget. 1983-02-17.

NGG 436, cl 8^m8.

(50,?) : nogle enkelte stjerner. 1980-11-27.

(60 mm, forskelligt) : sås med 25 mm okular kun som en tågeplet, der var svag og ikke særlig stor. Hoben blev endnu mindre omfangsrig, da jeg gik over til 73X, men det kan være,at jeg bare har koncentret mig om dens centrum ved denne større forstørrelse. Hoben var faktisk utrolig lille, og direkte kunne jeg ikke se noget, men indir. kunne jeg tælle vel 7 stjerner (nogle af dem lå tæt). 1980-11-27.

(20×80) : tågeklat. 1980-01-19.

(203, 135X) : max. 15 stj.,den er lille og består af svagere stj. 1982-12-08.

NGC 457 Stjernehob

(60 mm, 73X) : stod nær zenith, ca. 27 stjerner,mange af dem klare-hoben er forresten ret stor og det er den,der minder om et menneske. 1980-11-27.

(20×80) : enkelte stjerner. 1979-03-04.

(80 mm Zeiss, 60X) : fyldte det meste af synsfeltet,og jeg kunne tælle over 40 st. i denne ejendommeligt formede st.hob. 1982-08-29.

(Cas, 150 mm, 150X) : sværere at finde, ligner menneske. 1979-01-03.

(203, 135X) : omtrent 60 stjerner,der er mange klare og svage og hoben er ikke helt lille. 1982-12-08.

NGC 559 cl

(20×80) : tågeklat. 1979-03-04.

(203, 175X) : kedelig,6-7 klare stj. i C-form med hul, koncentreret i vestlig ende med 8 helt svage stj., ialt max 20 stj.2/3 synsfelt ved 175X= 14′ . Helt spredt gruppe. 1983-10-28.

NGC 637 cl

(20×80) : tågeklat. 1979-03-04.

(203, 235X) : 1/5 synsfelt =3’. Ret svage til helt svage-17 i alt. 1983-10-28.

NGC 654 cl, 9m1

(203, 235X) : 1/3 synsfelt= ca. 6’ ,meget flot med klare stj. lige ved ret svage stj. ned til grænsestørrelsen, 30 stj., men tydelig flere,ret koncentreret. 1983-10-28.

NGC659 cl, 9m8

(203, 235X) : 1/5 til 1/4 synsfelt (3-4’), 5-kantet med 5 svagere stj. plus 10 inden i og undenom. 1983-10-28.

NGC 663 cl, 7m1

(20×80) : enkeltstjerner. 1979-03-04.

(203, 175X) : et halvt synsfelt (=8.9’), flot med mange klare stj. 65 i alt. 1983-10-28.

NGC 667, cl

(Cas, 150 mm, 150X) : let at finde, ca. 25 svagere stjerner. 1979-01-03.

NGC 670, gal

(333,123X) : ret svag, meget lille, meget aflang. 1986-11-02.

NGC 672, gal

(333,123X) : meget aflang, minder noget om Sombreo galaksen med afskæring mod een side, men denne afskæring var meget svær at se. Det var en temmelig stor galakse, 1/4 synsfelt = 1/4 . 0°384 = 5’8. 1986-11-02.

NGC 720, gal

(60 mm, ?) : intet sås. 1979-12-19.

NGC 744, cl.

(Dyn 8, 10+15 mm okularer) : ca. 10 noget klarere, i alt 40-50 stjerner ned til meget svage. Ca. 0,4×15 mm synsfelt. Spredt, kedelig. Maribo, 1984-10-30. Atlas of the Heavens blev brugt.

NGC 750, gal (Tri)

(333, 149X) : svag/meget svag, lille, meget aflang, mærkelig uregelmæssig! 1986-11-02.

NGC 752, cl

(Dyn 8, 20 mm okular=100X) : 100 stjerner i hele synsfeltet, mange klare. Maribo, 1984-09-07.

NGC 772 gal

(203, 70X) : meget svag, meget diffus, men alligevel konc. mod midten. 1983-12-10.

Planetariske tåger, J-navne :

J 900, plan.tåge

(203, forskelligt) : ved 175X var den “ret svag”. Tegningen til højre er lavet med et dårligt 12 mm okular+2,5X barlow linse (=280X). Ved denne forstørrelse kunne kikkerten ikke stille helt skarpt-ved nærmere eftertanke kom jeg i tvivl om, om hvorvidt tågen virkelig bestod af to dele som vist eller om den øverste bare var en stjerne-den nederste var i hvert fald stor og den havde en ret velde­fineret kant. 1983-02-12.

(203,280X-350X) : kuglerund, ret klar, ret lille. Objektet ved siden af J 900 angivet på tegningen fra den 12/2 83 var helt tydeligt en stjerne: her kommer Clavé okkularene virkelig til deres ret (12 mm og 10 mm), og det er bl.a. en situation som denne jeg specielt har købt okularene til. 1984-03-23.

J 320, plan.tåge

(203,280X) : ret svag, meget lille,svær at skelne overfladen, men det var tågen, for en stjerne i nærheden med samme klarhed var helt skarp men tågen havde en synlig overflade. 1984-03-23.