Tegninger af M65 og M66

Den sidste tid har jeg haft lejlighed til at udforske et MallimCam Universe kamera. Mere om dette i et blog-indlæg, der snart bliver udgivet. Der var bl.a. mulighed for at tage billeder af M65 og M66, og efter at have bakset med MallimCam kameraet de sidste mange nætter, så havde jeg bare brug for at lave nogle visuelle observationer. Og disse bekræftede til fulde, hvad præcis min mission indenfor astronomien er : visuelle observationer. Ved at lave disse tegninger fik jeg præcis den skønne følelse af æstætisk nydelse frem, som netop denne type observationer giver mig i så rigelige mængder. Små nålefine punkter af stjerner, fine, diffuse men alligevel markante detaljer i begge galakser, som jeg kunne fornemme næsten med det samme. Så simpelt, så enkelt.

M65, 13 mm Ethos=198X : meget klart centrum og ret tydelig, ikke symmetrisk form omkring midten, som vist på tegningen.


M66, Ethos=198X : ret klart centrum, markant ”jet” i den ene side, der gjorde galaksen helt skæv.