Ny liste over observerede planetariske tÄger

Det er nu lykkedes at fÄ opdateret listen over observerede planetariske tÄger. Den har ikke vÊret opdateret siden sommeren 2013, sÄ der er kommet en hel del nye objekter med. Listen indeholder nu samtlige observationer, som jeg har foretaget af planetariske tÄger i Danmark, hvilket vil sige over 550 alt i alt.

Alle observationer er registrerede i en SkyTools database. DesvĂŠrre kan denne database ikke automatisk skelne imellem, hvorvidt man har set objektet eller ej, den registrerer blot en beskrivelse. Derfor er det nĂždvendigt manuelt at optĂŠlle alle ens positive sĂ„vel som negative observationer. Lidt af en tidsrĂžver. Den gode nyhed er, at jeg nu er oppe pĂ„ 272 positive observationer i Danmark. Jeg har ogsĂ„ forsĂžgt at se 110 tĂ„ger, som jeg mĂ„ give betegnelsen “negativ”. Endelig er der en lille restgruppe pĂ„ 6 tĂ„ger, som jeg ikke kan sige om de er positive eller negative. Der er typiske tale om objekter, som er set under ringe forhold, hvis objekter f.eks. har vĂŠret pĂ„ vej ned i naboen carport eller vejrforholdene ikke har vĂŠret optimale. De krĂŠver simpelthen gen-observation for at det kan be -eller afkrĂŠftes hvorvidt tĂ„gen kan ses.

Det er ikke tit, at jeg rapporterer mine observationer, hvilket jeg beklager. Det hÊnger sammen med to ting. For det fÞrste er de tiloversblevne objekter, som jeg mangler at observere, som regel (meget) svage og smÄ og derved ogsÄ relativt uinteressante; der kommer f.eks. ikke mange tegninger ud. For det andet er langt hovedparten af observationerne efterhÄnden negative observationer; jeg kan simpelthen ikke se objektet. De sidste Är har det vÊret et psykologisk overvindelse at skulle observere, nÄr der blev mindre og mindre sandsynlighed for overhovedet at se et nyt objekt.

Jeg har for nylig rundet 10 Ă„r pĂ„ mit projekt “hvor mange planetariske tĂ„ger kan man se fra Danmark”. Efter at have prĂžvet igennem flere Ă„r, sĂ„ er jeg kommet til den konklusion, at de planetariske tĂ„ger skal have en stĂžrrelsesklasse angivet i SkyTools fĂžr objektet overhovedet kan ses. Dette gĂŠlder bĂ„de PK og PN-navngivne tĂ„ger. Hvis dette gĂŠlder generelt, sĂ„ er der fĂŠrre end 10 planetariske tĂ„ger tilbage, som jeg endnu ikke har kikket efter; sĂ„ enden pĂ„ projektet er efterhĂ„nden rimelig nĂŠr.

 

Et par galaksegrupper

Denne sĂŠson er blevet afrundet med et par tegninger af to fine galaksegrupper, begge beliggende i Virgo.

NGC4273-Group

NGC4762-group

Den fÞrste gruppe har den aflange NGC4273  og 12,3 stÞrrelsesklasse galakse som hovedgalakse. Rundt om den ligger NGC4268, NGC4281 og NGC4270 som henholdsvis ret svag til ret klare naboer.

Den anden gruppe bestĂ„r blot af NGC4762 med en klarhed pĂ„ 11,1 og NGC4754 pĂ„ 11,5. De sĂ„s begge ret klar i 20″ Obsessionen igennem et Ethos okular.

En positiv aften !

Vejret er jo ikke ligefrem “himmelrĂ„bende” i denne tid, sĂ„ derfor var det en ekstra fornĂžjelse for en sjĂŠlden gang skyld at kunne se hele 4 planetariske tĂ„ger positivt. Det lyder mĂ„ske ikke af meget, men i betragtning af, at jeg den senere tid nĂŠsten er nĂ„et til enden af mit kĂŠmpeprojekt, “Hvor mange planetariske tĂ„ger kan man se fra Danmark”, sĂ„ er det ikke sĂ„ ringe endda.  To af de fire tĂ„ger er endda af sĂŠrlig karakter, som jeg vil forklare i det fĂžlgende.

AllerfÞrst ville jeg atter en gang forsÞge at kikke efter den ekstremt lille planetariske tÄge PK065-27.1 (Peace 1), som ligger lige op og ned ad M15. TÄgen har en klarhed pÄ kun 14,9 og en diameter pÄ kun 1 buesekund, sÄ principielt ville den kun kunne ses som en stjerne. Jeg havde pÄ forhÄnd afskrevet mig muligheden, da jeg tidligere har prÞvet at se den uden held, men jeg blev klogere, da jeg benyttede de to typer tÄgefiltre, som jeg har, UHC og OIII.

Denne aften brugte jeg det samme papirkort fra Blackskies.com med flere fotos over omrĂ„det, og jeg var meget overrasket over, at tĂ„gen direkte poppede frem mod mig ved brug af filtre! For at sige det lige ud, sĂ„ var den med bĂ„de UHC og OIII decideret markant, selvom den i begge tilfĂŠlde var “svag”. Jeg tĂžr ikke sige, om den kan ses uden filter, men det var filtrene, som gjorde forskellen, for med dem blev det voldsomme mylder af stjerner fra M15 sĂ„ kraftig blĂŠndet ned, at P1 kunne spottes. P1 sĂ„s tydeligere end de omkringliggende stjerner med UHC, men med OIII var der ingen tvivl om dens herkomst. En speciel oplevelse.

Det nĂŠste objekt, som jeg observerede, var NGC40. Den stod hĂžjt pĂ„ himlen mod nord i Cetus og er sĂ„ klar som 10,7 med en diameter pĂ„ et bueminut. Den sĂ„s da ogsĂ„ som en stor tĂ„ge, der med og uden filtre var ret svag. Pudsigt nok var tĂ„gen flottest uden filter og med nĂŠsten 400X, hvor der tydeligt sĂ„s en markant “arm” mod  SØ. Den sĂ„s med en klar centralstjerne og en hel del klare stjerner i omrĂ„det, som dog ikke er med pĂ„ tegningen, som er vist nedenfor.  Billedet var ikke sĂŠrlig godt med OIII, og tĂ„gen sĂ„s klarest med UHC, men armen var mindre markant.

NGC40

 

Brasilien, opsummering

Nu sidder vi desvÊrre tilbage i varme Danmark og puster oven pÄ en fabelagtig tur til Brasilien. Rent astronomisk blev blev det ogsÄ en kÊmpeoplevelse, som jeg kort vil opsummere nedenfor.

Selvom en stor del af vores tur foregik imens det var fuldmÄne, sÄ lykkedes det at fÄ 5 perfekte deep-sky nÊtter til sidst pÄ turen. Inden da havde jeg udnyttet de flotte, men mÄnefulde nÊtter til at identificere hele 14 nye og sydligere stjernebilleder, som jeg ikke tidligere havde set. EfterfÞlgende fik jeg sÄ yderligere set 10 nye, sÄ der mangler ikke mange fÞr alle himlens stjernebilleder er set, mÄske 10 i alt.

Deep-sky nÊtterne var fantastiske, for jeg havde ogsÄ lejlighed til at observere fra meget mÞrke forhold, specielt i Pantanal, hvor der var ufatteligt mÞrkt. Kontrasterne imellem de lyse og mÞrke bÄnd i MÊlkevejen er et syn for guder, og det blev ikke bedre af, at den centrale del af MÊlkevejen stod lige over hovedet pÄ een !

Visuelt var det sjovt at se det Sydlige Kors, og KulsĂŠkken lige ved siden af var bare sort !

I den medbragte 70 mm prismekikkert (zoom fra 12x til 30x) fik jeg observeret 35 deep-sky objekter, hvoraf langt hovedparten var Äbne stjernehobe. Her skal sÊrligt fremhÊves NGC2516, NGC3114 og NGC3532, som alle var meget smukke og betagende; ikke mindst fordi de indeholdt mange stjerner med henholdvis 50, 90 og 150 stjerner i !

Eta Carina-tÄgen er et helt nummer for sig selv, og jeg nÞjedes med at fÄ en smagsprÞve pÄ den. Den er absolut en tegning vÊrd, men med den relativt begrÊnsede tid, som jeg havde til rÄdighed, sÄ ville jeg hellere observere andre objekter i stedet.

Det lykkedes at fÄ set den Lille Magellanske Sky (som en svag tÄge), og jeg havde planlagt at observere til solopgang pÄ vores sidste nat i Bonito (den 23. juli) for bl.a. at forsÞge at se den Store Magellanske sky. DesvÊrre spillede vejrudsigten mig et puds og i stedet for let skyet, sÄ blev det et heftigt tordenvejr. SÄ den mulighed mÄ vente til en anden god gang.

Bonito, nat 3 med den Lille Magellanske Sky

Det lykkedes denne aften for fĂžrste gang under Brasilien-turen at komme til at se Den Lille Magellanske Sky. Visuelt var den svag og oval og meget diffus. I 8×30 prismekikkerten sĂ„s den ogsĂ„ kun svagt og som en meget diffus oval med en lĂŠngde pĂ„ ca. to og en halv grad. I 70 mm prismekikkerten kunne jeg slet ikke se den.

Jeg fik observeret deep sky imellem kl. 21:55 og 23:05 i vindstille og flot klart vejr med let fugtighed. TÊt pÄ den Lille Magellanske Sky ligger der to kugleformede stjernehobe :

NGC104, 30x : meget klar, den havde en diameter pÄ 2xtommelfingerbredde, men der sÄs ingen stjerner i den.

NGC362, 30x : ret svag med en diameter pÄ en lillefingerbredde.

NGC5128, galakse, 30x ; denne berÞmte galakse sÄs ikke som andet end en svag, diffus tÄge med en diameter pÄ en lillefingerbredde.

NGC6188, Äben stjernehob, 30x : denne hob var svÊr at identificere, da den kun havde 15 svage stjerner i en diameter pÄ 1/3 synsfelt.

NGC6397, kugleformet stjernehob, 8×30 : her sĂ„s ikke andet end en svag tĂ„ge med en diameter lidt mindre end en lillefingerbredde. 30×70 : her var den ret svag med en diameter pĂ„ en pegefingerbredde.

Endelig fik jeg set NGC6322, som ikke var sĂŠrlig interessant; i 8×30 sĂ„s ikke andet end en svag, lille tĂ„ge og med 20×70 sĂ„s blot tre svage stjerner rundt om en svag tĂ„geklat med en diameter som en lillefinger i udstrakt arm.

Indtil kl. 23:30 brugte jeg tiden pÄ at se de fÞlgende, nye, sydlige stjernebilleder : Phoenix, Mensa, Sculptor, Aquarius, Microscopium og endelig Indus.

Bonito, nat 2 og kraftigt zodiakallys

Allerede inden jeg gik i gang med at observere blev jeg mĂždt af det mest fantastiske zodiakal jeg nogensinde har set. Det stod kraftigt lysende lodret op fra den vestlige horisont til 60 grader over horisonten. Utroligt.

Denne aften sÞrgede jeg for at komme i gang lige da det var blevet helt mÞrkt, sÄ jeg kunne samle op pÄ de sidste objekter, som jeg havde sat mig for at observere mod vest inden de gik ned. Det lykkedes pÄ kun een time fra kl. 18:45 at fÄ observeret alle nedenstÄende objekter.

NGC2547, Äben stjernehob, 30x : denne hob havde en ejendommelig form som to halvbuer, der ligger hen over hinanden. Hvert buestykke havde 10 ret klare til svage stjerner liggende indenfor en diameter pÄ 1/5 synsfelt. Ved 12x forstÞrrelse var hoben et flot syn sammen med delta Puppis og de mange svage sÄvel som 12 klare stjerner, der lÄ ind imellem.

NGC2670, Äben stjernehob, 30x : hoben sÄs som en svag tÄge med en diameter pÄ en lillefinger i udstrakt arm, altsÄ som en lille hob. Jeg kunne kun tÊlle 3 svage stjerner i hoben.

IC2395, Äben stjernehob, 30x : jeg kunne kun tÊlle 10 svagere stjerner i en diameter pÄ en tommelfingerbredde. Atlas of the Heavens angiver hoben til at ligge en halv grad fra en omtrentlig 4. StÞrrelsesklassestjerne, men jeg sÄ den nÊrmest ligge lige op af denne stjerne.

IC2391, Äben stjernehob, 30x : denne hob var et flot syn med de 7 klare og i alt 35 stjerner fordelt over en diameter pÄ 0,6 synsfelt. Det skal dog bemÊrkes at jeg muligvis har talt flere stjerner med end bare dem i selve hoben.

NGC2516, Äben stjernehob, 30x : meget flot hob fordi stjernerne havde meget ensartet lysstyrke og derved tydeligvis hÞrte til den samme hob. Jeg talte 50 klare til svage stjerner i et felt pÄ 1/3 synsfelt.

NGC3228, Äben stjernehob, 30x: her sÄs ikke andet end 8 klarere stjerner i en meget lille hob (lillefingerdiameter).

Endelig sluttede jeg af med NGC3114, som er en fantastisk flot og spĂŠndende, Ă„ben hob. Ved 30x sĂ„s 5 meget klare stjerner plus et hav af klarere stjerner i en meget ejendommelig form. Hoben har fuldstĂŠndig form af en Ă„ben hĂ„nd med fem fingre !  I en diameter pĂ„ 0,6×0,6 synsfelt talte jeg hele 90 stjerner. En smuk mĂ„de at slutte aftenen af pĂ„.

Bonito, nat 1

Vi ankom til Bonito sidst pÄ eftermiddagen. Bonito er meget turistet og med sine 25.000 indbyggere er det ikke en by, som man har lyst til at observere fra. SÄ da vi ankom til byen sidst  pÄ eftermiddagen havde jeg gudskelov lejlighed til at bruge 40 min. pÄ at finde et egnet observervationssted. Valget faldt pÄ et sted een km uden for byen mod nord, hvor der var nÊsten fri horisont mod syd og vest, og hvor byen lÄ i den stik modsatte retning.

Det viste sig at vĂŠre et godt valgt, da jeg kl. 21:20 kom i gang med at observere. Stedet var tydeligvis ikke sĂ„ mĂžrkt som i Pantanal, men alligevel sĂ„s MĂŠlkevejen med fine detaljer. Eta Carina-tĂ„gen sĂ„s visuelt som en svag tĂ„ge og MĂŠlkevejen i Norma sĂ„s meget markant. Jeg kunne se enkelte stjerner i NGC6231, som i Ăžvrigt var fantastisk i 8×30 prismekikkerten.

70 mm prismekikkerten havde jeg bÄret til stedet i rygsÊkken med trefoden sat pÄ, og sÄ var det bare om at gÄ i gang.

NGC5617, 30x :17 klarere til svage stjerner i en oval med lÊngde/bredde-forholdet 1:4. Denne Äbne stjernehob havde en diameter pÄ 1/3 synsfelt.

NGC6087, Äben stjernehob : 37 klare til svage stjerner i en ret koncentreret cirkel  med en diameter pÄ 1/5 synsfelt

H10, Äben stjernehob, 30x : 30 til 35 svagere til meget svage stjerner i en halvmÄneform.  Hoben havde en lÊngde  0,6x synsfeltet.

H11, Äben stjernehob, 30x : 11 meget svage stjerner med en ensartet klarhed. Diameteren var 1/4 synsfelt, og hoben havde antydning af flere, svagere stjerner.

NGC6134, kugleformet stjernehob, 30x : ret klar med en diameter pÄ en tommelfingerbredde. Hoben udviste meget svagt noget granulation.

NGC6188, Äben stjernehob,30x: 50 klare til svage stjerner i dobbelt S-form og med en diameter pÄ 0,7 synsfeltet.

 

 

 

 

 

Deep-sky i Pantanal, nat 2

OgsÄ denne aften var vi pÄ nattesafari, hvor vi sÄ en flot ocelat. Derfor kom jeg fÞrst i gang med deep-sky kl. 21:30, og det lykkedes at fÄ set en hel del gode ting inden mÄnen generede alt for meget og jeg i Þvrigt var ved at gÄ til i myggestik. MÄnen (ca. 60% belyst)  stod op ca. 22, men jeg stoppede ikke fÞr 23:10. Selv da var der markante detaljer i MÊlkevejen, men himlen var tydeligvis blevet lys af mÄneskinnet. Det var helt skyfrit, vindstille og luften var tÞr. Nedenfor fÞlger beskrivelser af de objekter, som jeg fik set.

NGC3766, Äben stjernehob. Med 70 mm prismekikkerten ved 30x var der mere end 20 svagere stjerner koncentreret i en meget kompakt hob med en diameter pÄ en tommelfingerbredde. Der var tydelig antydning af et vrimmel af svagere stjerner.

IC2944, tÄge : jeg prÞvede ved de forskellige forstÞrrelser, som zoom prismekikkerten giver mulighed for (12x til 30x), men denne tÄge var ikke til at se.

NGC4755, Äben stjernehob : ved 30x sÄs en lille samling af svage til meget svage stjerner. Der var 20 stjerner i alt, heraf var 6 dog klare og hoben havde en diameter pÄ ca. 1/8 synsfelt.

NGC5316, Äben stjernehob : ved 30x sÄs der i denne meget kompakte hob kun 10 stjerner, svage til meget svage i en diameter som en lillefinger i strakt arm.

NGC5281, Äben stjernehob : her var der ingenting at se.

NGC5662, Äben stjernehob : her sÄs ved 30x 20 meget svage stjerner i en oval med akseforhold 1:3 og storediameter pÄ 1/3 synsfelt. Indirekte sÄs antydningen af mange svagere stjerner.

NGC5460, Äben stjernehob : her var ogsÄ 20 stjerner, som endda var ret klare, men hoben var lÞs i strukturen og uinteressant. Diameteren var ca. 1/3 synsfelt.

NGC6025, Äben stjernehob : ved lav forstÞrrelse sÄs hoben som en kompakt og ret klar hob. Ved 30x trÄdte 20 ret klare til svage stjerner frem i en diameter pÄ 1/3 synsfelt.

NGC6067, Äben stjernehob : her sÄs ved 30x en smuk hob med mere end 40 stjerner i dÊkkende en diameter pÄ et halvt synsfelt. Hoben var meget koncentreret og de svage til meget svage stjerner var placeret i en oval med akseforhold 1:2.

Deep sky i Pantanal, nat 1

SÄ blev det endeligt muligt at fÄ set deep-sky i Brasilien med den medbragte 70 mm prismekikkert. Og det blev en stor oplevelse.

Gudskelov blev det ikke i kamp med farlige dyr, selvom jeg vidste (fra nattesafarien fra aftenen forinden), at der lÄ adskillige cayman/alligatorer nogle hundrede meter derfra. Derimod blev det en kamp imod myggene, som summede omkring Þrene pÄ een selvom man brugte masser af myggebalsam.

GÊster er forment adgang udenfor Facenda San Franciscos omrÄde af sikkerhedsmÊssige Ärsager (farlige dyr), men jeg skulle vÊk fra nogle kraftige lamper tÊt pÄ bygningerne for at komme ud i mÞrket, sÄ jeg stillede mig lige uden for hegnet rundt om omrÄdet.

Det var et syn for guder ! MÊlkevejen stod mejslet ind i himlen med stÊrke kontraster imellem lyst og mÞrkt. Jeg forstÄr godt, at omrÄdet til venstre (mod Þst) for Sydkorset hedder KulsÊkken; der var fuldstÊndig kulsort uden antydning af stjerner i. Rundt om var der samtidig lysende MÊlkevejsskyer.

Jeg observerede imellem 18:40 og 20:30, hvor familien skulle til en arrangeret grillaften. PÄ det tidspunkt stod MÊlkvejen i hele sin skinnende pragt lige hen over hovedet med M7 tÊt pÄ zenith. Imponerende.

Det lykkedes at fÄ de fÞlgende observationer i hus :

NGC2602: 12×70 sĂ„s en 25 til 30 klare stjerner med en diameter pĂ„ et halvt synsfelt (synfeltet er 2,3 grader).

Eta Carina tÄgen : visuelt sÄs tÄgen som en stor, udstrakt tÄge. Ved 20 gange i prismekikkerten var hele synsfeltet fyldt med vekslende omrÄder af lyse og mÞrke. De lyse omrÄder bestod af stjerner og tÄge og de mÞrke af intethed ! Selve V-formen i tÄgen var markant, for det var et af de mÞrke omrÄder.

Ved 20 gange talte jeg i den Ăžverste del (NV) 30 stjerner, hvorimod den store del havde over 50 stjerner.

IC2391: ved 12x fylder denne Ă„bne stjernehob 1/3 synsfelt, og den havde form af et liggende “L”. Den bestod af 5 klare og 15 svagere stjerner.

NGC2516: ved 20x sÄs denne fine hob med en 40 stjerner i en oval form, der fyldt ca. 45 burminutter.

SĂ„ fulgte tre kugleformede stjernehobe.

NGC4833: Ved 30x var den ret svag med en diameter pÄ tommelfingerbredde i strakt arm.

NGC4372: ved 30x var den ret svag med en diameter pÄ en lillefingerbredde, og endelig

NGC3201 var ved 30x svag med en diameter pÄ en tommelfingerbredde.

NGC3532, Äben stjernehob tÊt pÄ CarinatÄgen: denne hob er utrolig smuk og meget imponerende. Ved 20x var der mÄske 150 stjerner i et synfelt pÄ 0,6 synsfelt. Hoben har en meget ejendommelig form med et midterparti af stjerner, det lÞber i en slange-form.

Omega Centauri : denne himlens stÞrste, kugleformede stjernehob sÄs visuelt som en klar tÄgeklat. I 70 mm prismekikkerten ved 30x fyldte hoben 1/8 synsfelt og flere stjerner sÄs direkte og mange indirekte og hoben var meget klar.

FĂžrste aften i Pantanal

Efter en lang rejsedag og nattesafari var jeg temmelig udslukt og da mÄnen samtidig var stÄet op, sÄ valgte jeg at bruge tiden til at se lidt flere stjernebilleder. Selvom mÄnen var kun 2 dage fra fuld, sÄ var det tydeligt, at vi var kommet til et virkeligt mÞrkt sted. MÊlkevejen stod tydelig synlig.

Jeg var dog alligevel nĂždt til at bruge min 8×30 prismekikkert for at kunne se stjernebillederne Tucana og Norma, hvorimod Piscis Austrinus og Hydrus gik fint uden.

Observationerne foregik imellem 22 og 22:50 lokal tid, og jeg stoppede fordi mÄnen stod i vejen for at se flere, nye stjernebilleder.