Author Archives: Claus

Nu sidder vi desværre tilbage i varme Danmark og puster oven på en fabelagtig tur til Brasilien. Rent astronomisk blev blev det også en kæmpeoplevelse, som jeg kort vil opsummere nedenfor.

Selvom en stor del af vores tur foregik imens det var fuldmåne, så lykkedes det at få 5 perfekte deep-sky nætter til sidst på turen. Inden da havde jeg udnyttet de flotte, men månefulde nætter til at identificere hele 14 nye og sydligere stjernebilleder, som jeg ikke tidligere havde set. Efterfølgende fik jeg så yderligere set 10 nye, så der mangler ikke mange før alle himlens stjernebilleder er set, måske 10 i alt.

Deep-sky nætterne var fantastiske, for jeg havde også lejlighed til at observere fra meget mørke forhold, specielt i Pantanal, hvor der var ufatteligt mørkt. Kontrasterne imellem de lyse og mørke bånd i Mælkevejen er et syn for guder, og det blev ikke bedre af, at den centrale del af Mælkevejen stod lige over hovedet på een !

Visuelt var det sjovt at se det Sydlige Kors, og Kulsækken lige ved siden af var bare sort !

I den medbragte 70 mm prismekikkert (zoom fra 12x til 30x) fik jeg observeret 35 deep-sky objekter, hvoraf langt hovedparten var åbne stjernehobe. Her skal særligt fremhæves NGC2516, NGC3114 og NGC3532, som alle var meget smukke og betagende; ikke mindst fordi de indeholdt mange stjerner med henholdvis 50, 90 og 150 stjerner i !

Eta Carina-tågen er et helt nummer for sig selv, og jeg nøjedes med at få en smagsprøve på den. Den er absolut en tegning værd, men med den relativt begrænsede tid, som jeg havde til rådighed, så ville jeg hellere observere andre objekter i stedet.

Det lykkedes at få set den Lille Magellanske Sky (som en svag tåge), og jeg havde planlagt at observere til solopgang på vores sidste nat i Bonito (den 23. juli) for bl.a. at forsøge at se den Store Magellanske sky. Desværre spillede vejrudsigten mig et puds og i stedet for let skyet, så blev det et heftigt tordenvejr. Så den mulighed må vente til en anden god gang.

Det lykkedes denne aften for første gang under Brasilien-turen at komme til at se Den Lille Magellanske Sky. Visuelt var den svag og oval og meget diffus. I 8×30 prismekikkerten sås den også kun svagt og som en meget diffus oval med en længde på ca. to og en halv grad. I 70 mm prismekikkerten kunne jeg slet ikke se den.

Jeg fik observeret deep sky imellem kl. 21:55 og 23:05 i vindstille og flot klart vejr med let fugtighed. Tæt på den Lille Magellanske Sky ligger der to kugleformede stjernehobe :

NGC104, 30x : meget klar, den havde en diameter på 2xtommelfingerbredde, men der sås ingen stjerner i den.

NGC362, 30x : ret svag med en diameter på en lillefingerbredde.

NGC5128, galakse, 30x ; denne berømte galakse sås ikke som andet end en svag, diffus tåge med en diameter på en lillefingerbredde.

NGC6188, åben stjernehob, 30x : denne hob var svær at identificere, da den kun havde 15 svage stjerner i en diameter på 1/3 synsfelt.

NGC6397, kugleformet stjernehob, 8×30 : her sås ikke andet end en svag tåge med en diameter lidt mindre end en lillefingerbredde. 30×70 : her var den ret svag med en diameter på en pegefingerbredde.

Endelig fik jeg set NGC6322, som ikke var særlig interessant; i 8×30 sås ikke andet end en svag, lille tåge og med 20×70 sås blot tre svage stjerner rundt om en svag tågeklat med en diameter som en lillefinger i udstrakt arm.

Indtil kl. 23:30 brugte jeg tiden på at se de følgende, nye, sydlige stjernebilleder : Phoenix, Mensa, Sculptor, Aquarius, Microscopium og endelig Indus.

Allerede inden jeg gik i gang med at observere blev jeg mødt af det mest fantastiske zodiakal jeg nogensinde har set. Det stod kraftigt lysende lodret op fra den vestlige horisont til 60 grader over horisonten. Utroligt.

Denne aften sørgede jeg for at komme i gang lige da det var blevet helt mørkt, så jeg kunne samle op på de sidste objekter, som jeg havde sat mig for at observere mod vest inden de gik ned. Det lykkedes på kun een time fra kl. 18:45 at få observeret alle nedenstående objekter.

NGC2547, åben stjernehob, 30x : denne hob havde en ejendommelig form som to halvbuer, der ligger hen over hinanden. Hvert buestykke havde 10 ret klare til svage stjerner liggende indenfor en diameter på 1/5 synsfelt. Ved 12x forstørrelse var hoben et flot syn sammen med delta Puppis og de mange svage såvel som 12 klare stjerner, der lå ind imellem.

NGC2670, åben stjernehob, 30x : hoben sås som en svag tåge med en diameter på en lillefinger i udstrakt arm, altså som en lille hob. Jeg kunne kun tælle 3 svage stjerner i hoben.

IC2395, åben stjernehob, 30x : jeg kunne kun tælle 10 svagere stjerner i en diameter på en tommelfingerbredde. Atlas of the Heavens angiver hoben til at ligge en halv grad fra en omtrentlig 4. Størrelsesklassestjerne, men jeg så den nærmest ligge lige op af denne stjerne.

IC2391, åben stjernehob, 30x : denne hob var et flot syn med de 7 klare og i alt 35 stjerner fordelt over en diameter på 0,6 synsfelt. Det skal dog bemærkes at jeg muligvis har talt flere stjerner med end bare dem i selve hoben.

NGC2516, åben stjernehob, 30x : meget flot hob fordi stjernerne havde meget ensartet lysstyrke og derved tydeligvis hørte til den samme hob. Jeg talte 50 klare til svage stjerner i et felt på 1/3 synsfelt.

NGC3228, åben stjernehob, 30x: her sås ikke andet end 8 klarere stjerner i en meget lille hob (lillefingerdiameter).

Endelig sluttede jeg af med NGC3114, som er en fantastisk flot og spændende, åben hob. Ved 30x sås 5 meget klare stjerner plus et hav af klarere stjerner i en meget ejendommelig form. Hoben har fuldstændig form af en åben hånd med fem fingre !  I en diameter på 0,6×0,6 synsfelt talte jeg hele 90 stjerner. En smuk måde at slutte aftenen af på.

Vi ankom til Bonito sidst på eftermiddagen. Bonito er meget turistet og med sine 25.000 indbyggere er det ikke en by, som man har lyst til at observere fra. Så da vi ankom til byen sidst  på eftermiddagen havde jeg gudskelov lejlighed til at bruge 40 min. på at finde et egnet observervationssted. Valget faldt på et sted een km uden for byen mod nord, hvor der var næsten fri horisont mod syd og vest, og hvor byen lå i den stik modsatte retning.

Det viste sig at være et godt valgt, da jeg kl. 21:20 kom i gang med at observere. Stedet var tydeligvis ikke så mørkt som i Pantanal, men alligevel sås Mælkevejen med fine detaljer. Eta Carina-tågen sås visuelt som en svag tåge og Mælkevejen i Norma sås meget markant. Jeg kunne se enkelte stjerner i NGC6231, som i øvrigt var fantastisk i 8×30 prismekikkerten.

70 mm prismekikkerten havde jeg båret til stedet i rygsækken med trefoden sat på, og så var det bare om at gå i gang.

NGC5617, 30x :17 klarere til svage stjerner i en oval med længde/bredde-forholdet 1:4. Denne åbne stjernehob havde en diameter på 1/3 synsfelt.

NGC6087, åben stjernehob : 37 klare til svage stjerner i en ret koncentreret cirkel  med en diameter på 1/5 synsfelt

H10, åben stjernehob, 30x : 30 til 35 svagere til meget svage stjerner i en halvmåneform.  Hoben havde en længde  0,6x synsfeltet.

H11, åben stjernehob, 30x : 11 meget svage stjerner med en ensartet klarhed. Diameteren var 1/4 synsfelt, og hoben havde antydning af flere, svagere stjerner.

NGC6134, kugleformet stjernehob, 30x : ret klar med en diameter på en tommelfingerbredde. Hoben udviste meget svagt noget granulation.

NGC6188, åben stjernehob,30x: 50 klare til svage stjerner i dobbelt S-form og med en diameter på 0,7 synsfeltet.

Også denne aften var vi på nattesafari, hvor vi så en flot ocelat. Derfor kom jeg først i gang med deep-sky kl. 21:30, og det lykkedes at få set en hel del gode ting inden månen generede alt for meget og jeg i øvrigt var ved at gå til i myggestik. Månen (ca. 60% belyst)  stod op ca. 22, men jeg stoppede ikke før 23:10. Selv da var der markante detaljer i Mælkevejen, men himlen var tydeligvis blevet lys af måneskinnet. Det var helt skyfrit, vindstille og luften var tør. Nedenfor følger beskrivelser af de objekter, som jeg fik set.

NGC3766, åben stjernehob. Med 70 mm prismekikkerten ved 30x var der mere end 20 svagere stjerner koncentreret i en meget kompakt hob med en diameter på en tommelfingerbredde. Der var tydelig antydning af et vrimmel af svagere stjerner.

IC2944, tåge : jeg prøvede ved de forskellige forstørrelser, som zoom prismekikkerten giver mulighed for (12x til 30x), men denne tåge var ikke til at se.

NGC4755, åben stjernehob : ved 30x sås en lille samling af svage til meget svage stjerner. Der var 20 stjerner i alt, heraf var 6 dog klare og hoben havde en diameter på ca. 1/8 synsfelt.

NGC5316, åben stjernehob : ved 30x sås der i denne meget kompakte hob kun 10 stjerner, svage til meget svage i en diameter som en lillefinger i strakt arm.

NGC5281, åben stjernehob : her var der ingenting at se.

NGC5662, åben stjernehob : her sås ved 30x 20 meget svage stjerner i en oval med akseforhold 1:3 og storediameter på 1/3 synsfelt. Indirekte sås antydningen af mange svagere stjerner.

NGC5460, åben stjernehob : her var også 20 stjerner, som endda var ret klare, men hoben var løs i strukturen og uinteressant. Diameteren var ca. 1/3 synsfelt.

NGC6025, åben stjernehob : ved lav forstørrelse sås hoben som en kompakt og ret klar hob. Ved 30x trådte 20 ret klare til svage stjerner frem i en diameter på 1/3 synsfelt.

NGC6067, åben stjernehob : her sås ved 30x en smuk hob med mere end 40 stjerner i dækkende en diameter på et halvt synsfelt. Hoben var meget koncentreret og de svage til meget svage stjerner var placeret i en oval med akseforhold 1:2.

Så blev det endeligt muligt at få set deep-sky i Brasilien med den medbragte 70 mm prismekikkert. Og det blev en stor oplevelse.

Gudskelov blev det ikke i kamp med farlige dyr, selvom jeg vidste (fra nattesafarien fra aftenen forinden), at der lå adskillige cayman/alligatorer nogle hundrede meter derfra. Derimod blev det en kamp imod myggene, som summede omkring ørene på een selvom man brugte masser af myggebalsam.

Gæster er forment adgang udenfor Facenda San Franciscos område af sikkerhedsmæssige årsager (farlige dyr), men jeg skulle væk fra nogle kraftige lamper tæt på bygningerne for at komme ud i mørket, så jeg stillede mig lige uden for hegnet rundt om området.

Det var et syn for guder ! Mælkevejen stod mejslet ind i himlen med stærke kontraster imellem lyst og mørkt. Jeg forstår godt, at området til venstre (mod øst) for Sydkorset hedder Kulsækken; der var fuldstændig kulsort uden antydning af stjerner i. Rundt om var der samtidig lysende Mælkevejsskyer.

Jeg observerede imellem 18:40 og 20:30, hvor familien skulle til en arrangeret grillaften. På det tidspunkt stod Mælkvejen i hele sin skinnende pragt lige hen over hovedet med M7 tæt på zenith. Imponerende.

Det lykkedes at få de følgende observationer i hus :

NGC2602: 12×70 sås en 25 til 30 klare stjerner med en diameter på et halvt synsfelt (synfeltet er 2,3 grader).

Eta Carina tågen : visuelt sås tågen som en stor, udstrakt tåge. Ved 20 gange i prismekikkerten var hele synsfeltet fyldt med vekslende områder af lyse og mørke. De lyse områder bestod af stjerner og tåge og de mørke af intethed ! Selve V-formen i tågen var markant, for det var et af de mørke områder.

Ved 20 gange talte jeg i den øverste del (NV) 30 stjerner, hvorimod den store del havde over 50 stjerner.

IC2391: ved 12x fylder denne åbne stjernehob 1/3 synsfelt, og den havde form af et liggende “L”. Den bestod af 5 klare og 15 svagere stjerner.

NGC2516: ved 20x sås denne fine hob med en 40 stjerner i en oval form, der fyldt ca. 45 burminutter.

Så fulgte tre kugleformede stjernehobe.

NGC4833: Ved 30x var den ret svag med en diameter på tommelfingerbredde i strakt arm.

NGC4372: ved 30x var den ret svag med en diameter på en lillefingerbredde, og endelig

NGC3201 var ved 30x svag med en diameter på en tommelfingerbredde.

NGC3532, åben stjernehob tæt på Carinatågen: denne hob er utrolig smuk og meget imponerende. Ved 20x var der måske 150 stjerner i et synfelt på 0,6 synsfelt. Hoben har en meget ejendommelig form med et midterparti af stjerner, det løber i en slange-form.

Omega Centauri : denne himlens største, kugleformede stjernehob sås visuelt som en klar tågeklat. I 70 mm prismekikkerten ved 30x fyldte hoben 1/8 synsfelt og flere stjerner sås direkte og mange indirekte og hoben var meget klar.