Første observationsnat i Brasilien

Så kom den første observationsnat i Brasilien “i kassen”. Her kun 2 dage fra fuld stod månen tæt på zenith og lyste godt op, men på trods af dette var himlen utrolig klar og pænt mørk. Vi befinder os i Foz Iguacu ved kæmpevandfaldene mod Argentina, som vi så i løbet af dagen. En fabelagtig flot oplevelse. Vi bor i et resort 10 km derfra.

Een af de store udfordringer ved at komme i gang med at lære stjernebillederne at kende, er, at få orienteret sig korrekt. Jeg er stadig forvirret over orienteringen af verdenshjørnerne, solen står det forkerte sted og bevæger sig den forkerte vej hen over himlen !

Jeg har allieret mig med en rigtig god app, der hedder GoSkywatch, og som viser stjernehimlen ved at pege op mod stjernene med Ipad’en. Appen viser præcist, hvordan stjernerne står på himlen, og med den kunne jeg nemt finde mine første nye stjernebilleder siden jeg var ung. I perioden 22:45 til 00:15 så jeg defølgende 14 stjernebilleder :

Centaurus, Crux, Musca, Camaeleon, Octans, Triangulum Australe, Apus, Circinus, Lupus, Ara, Crus, Pavo, Telescopium og endelig Corona Australis.

Selvom månen var så tæt på fuld kunne jeg meget svagt se 4m5 visuelt. Det betød også, at det var nødvendigt at bruge min 8×30 monokolar for at se de svagestes af nogle af stjernerne i bl.a. Apus, Circinus og Pavo m.v.

Det lykkedes også at få set enkelte deep-sky objekter med min 8×30, og Omega Centauri sås endda visuelt meget svagt. I 8×30 var den ret klar og var tydeligvis enorm, da den sås med en diameter på en lillefingerbredde i udstrakt arm.

Jeg kunne ikke se Den lille Magellanske sky, som stod kun 5-6 grader oppe. Det var dog muligt i monokolaren at se NGC104, som ligger lige ved denne nabogalakse. Den sås som en klar, lille klat, som var stærkt koncentreret mod midten. Endelig så jeg nogle få grader mod syd/øst NGC362 som en ret svag, næsten stjerneformet og meget diffus kugleformede stjernehob.

Alt i alt en rigtig dejlig nat med “opdagelsen” af en masse nye stjernebilleder og endda chancen for at se noget deep-sky.

Forberedelse til Brasilien

Så er alle forberedelser til vores store tur til Brasilien klarede. Dette bliver første gang i mit liv, at jeg får mulighed for at se den sydlige stjernehimmel. Og jeg glæder mig som et barn!

Ud over at der er en hel række stjernebilleder, som jeg skal se for første gang, så tager jeg min 70 mm prismekikkert med for at kunne se de kendeste deep sky objekter med bare en lille smule forstørrelse. Prismekikkerten kan køre mellem 12 og 30 ganges forstørrelse, og den kan rent faktisk vise stjerner i de klareste, kugleformede stjernehobe.

Ud over dette, så tager jeg en kopi af det gamle Coeli Atlas of the Heavens med. Det bliver sjovt at komme til at bruge de sider, som jeg aldrig tidligere har kunne bruge.

Den eneste bekymring jeg har, er om jeg får lov til at observere i fred de forskellige steder, hvor vi skal være. Det er først fra midt i juli, når månen er kommet forbi fuldmåne, at det bliver muligt at se Deep sky, og her er vi ude i den Brasilianske Pantanal sammen med en hel række “spændende ” dyr som f.eks cayman, myresluger og ikke mindst jaguaren ! Vi får se.

 

 

Astrovideo– et alternativ til visuelle observationer ?

M82 med MallinCam UniverseEr du glad for visuelle observationer, men kunne godt tænke dig at strække din kikkerts formåen noget længere ? Måske er astrovideo så noget for dig. Det canadiske firma MallinCam har lavet en række ekstremt følsomme kameraer, som kan placeres i okularholderen i stedet for et okular. Herved kan det levere næsten ”live”billeder på en computerskærm fra universets umådelige dybder.

Over de sidste måneder har Flemming Andreassen fra Brorfelde og jeg benyttet helholdsvis MallinCam Extreme og MallinCam Universe sammen med vores 20” Obsession kikkerter for at teste disse kameraers formåen og for at sammenligne oplevelsen med visuelle observationer.

Du kan læse om vores oplevelser i denne artikel.

 

Venlig hilsen

Claus Bagger og Flemming Andreassen

Tegninger af M65 og M66

Den sidste tid har jeg haft lejlighed til at udforske et MallimCam Universe kamera. Mere om dette i et blog-indlæg, der snart bliver udgivet. Der var bl.a. mulighed for at tage billeder af M65 og M66, og efter at have bakset med MallimCam kameraet de sidste mange nætter, så havde jeg bare brug for at lave nogle visuelle observationer. Og disse bekræftede til fulde, hvad præcis min mission indenfor astronomien er : visuelle observationer. Ved at lave disse tegninger fik jeg præcis den skønne følelse af æstætisk nydelse frem, som netop denne type observationer giver mig i så rigelige mængder. Små nålefine punkter af stjerner, fine, diffuse men alligevel markante detaljer i begge galakser, som jeg kunne fornemme næsten med det samme. Så simpelt, så enkelt.

M65, 13 mm Ethos=198X : meget klart centrum og ret tydelig, ikke symmetrisk form omkring midten, som vist på tegningen.


M66, Ethos=198X : ret klart centrum, markant ”jet” i den ene side, der gjorde galaksen helt skæv.

Komet ISON næsten forsvundet

Komet ISONs  tætte kontakt med solen den 28. november blev også næsten dens endeligt med solen.  I timerne inden og under den tætte kontakt blev ISON næsten fuldstændig tilintetgjort, så kun en tæt og næsten “død” central klump overlevede.

Desværre betyder dette også, at det visuelle og spektakulærer syn, som alle havde håbet på, med sikkerhed ikke bliver til noget. Ifølge amerikanske oplysninger mister kometen lige nu meget hurtigt sin klarhed, og spørgsmålet er, om den overhovedet vil kunne ses visuelt i december fra Danmark når den kommer frem fra solens klare skær.

Sådan finder du komet ISON

Komet ISON 2012 S1 vil vise sit potentielle højdepunkt de næste uger når den svinger ind tæt forbi solen og måske overlever den ekstremt tætte kontakt med solen den 28. november. 

For at finde kometen kan du benytte de medfølgende kort, som viser kometens placering før perihelion og efter perihelion fra Danmark. Kortet indeholder et koordinat-system med 5×5 graders afstand imellem hver linie.


 

I tabellen nedenfor finder du nyttige informationer om kometen. For hver morgen er angivet det optimale observationstidspunkt, position, klarhed, diameter, graden af mørkhed (darkness) og hvor let kometen er at se i en Celestron 11 eller tilsvarende størrelse kikkert. Kolonnen yderst til højre angiver grafisk højden over horisonten.

 


 

Komet ISON nærmer sig hastigt solen

Jeg fik observeret komet ISON kl. 5:47 til 6:15 med min 20″ Obsession, og jeg var overrasket over, at den havde flyttet sig helt over i sydøst og kun befandt sig 16 gradre oppe. Det er godt at Obsessionen er så transportabel, for jeg var nødt til at flytte den over til lige ud for vores carport, hvor jeg meget sjældent observere fra. Herfra kunne jeg se hen over nogle høje træer ved Sjælsø-engene.

Kometen selv var ret klar til klar, men dens hale var med 83X en skuffelse. Den var nemlig kun svag til meget svag. Tegningen viser, hvordan den så ud. Målt efterfølgende på tegningen var halen 10’ lang.

Komet ISON udvikler sig meget langsomt

Her til morgen havde jeg lejlighed til ved selvsyn at konstatere, at komet ISON C/2012 S1 udvikler sig meget langsommere end de hidtidige prognoser har forudsagt. I 20″ Obsessionen ved 198X var kometen ret klar og havde en markant, koncentreret kerne. Ned igennem synsfeltet strakte sig en svag hale på ca. 5 bueminutter, jo ikke ligefrem en stor hale.

Men kometen bliver spændende at følge de kommende uger, hvor den nærmer sig den usædvanlig tætte passage med solen den 28. november. Specielt i ugen før og dagene efter kan kometen blive udfordrende og svær at følge, men der er en vis chance for, at kometen efter passagen med solen udvikler en lang hale.

De nyeste prognoser fra 1. november (hentet fra SkyTools) angiver, at klarheden er faldet kraftigt siden sidste opdatering for blot 3 uger siden. De seneste data er angivet nedenfor.

Dato Størrelsesklasse Diameter
1. november 8,9 5,0
15. november 6,6 6,7
2. december 4,1 7,5
15. december 6,2 11,6
1. januar 2014 6,2 11,6

 

 

Avnø-træf: Uranusmåner, supernova og zodiakallys blandt sæler og skrigende gæs

Avnø-træffet anno 2013 blev i mere end én forstand horisont-udvidende rent astronomisk. Den forgangne week-end samledes vi omkring 25 optimistiske amatørastronomer til det årlige astro-træf på Avnø naturcenter, et unikt naturreservat beliggende på den nu nedlagte flyvestation Avnø. Flyvestationen blev nedlagt i 1993 og kontroltårnet er i dag udsigtsrum med en fantastisk udsigt over hele området. Herfra kan man i en 20×80 kikkert se de mange sæler, som ligger og slanger sig i de lave vand på en sten.

I løbet af lørdagen gik vi en tur ned til vandet for at se nærmere på sælerne, som man dog stadig er flere hundrede meter væk fra. Havørnen er også en yndet gæst hér, men i år så vi ikke noget til den. Til gengæld var der hundredvis af gæs og en enkelt tårnfalk blev det også til.

Lørdag formiddagen havde jeg selv æren af at fortælle om mit projekt med planetariske tåger i Danmark. Du kan finde et link til præsentationen her. Der blev stillet mange gode spørgsmål undervejs, og jeg havde for sjov skyld udprintet beskrivelserne af samtlige mine +400 observationer på A4-ark og klistret dem op på et A0-ark (14 i alt).

Efter frokost fortalte Tom Axelsen om sin spændende blog ”Grib Stjernerne”. Tom fortalte med stor entusiasme om sine ideer med bloggen og om det helt særlige ved at foretage visuelle observationer med simple midler. Tom skriver meget levende og interessant på sin blog, så følg med i den.

Niels Haagh var stedfortræder for Michael Rask, som desværre var blevet syg; han fortalte om sin kommercielle kikkertmontering, Track The Stars, som er virkelig nem og hurtig at tage i brug. Desuden kom han ind på brugen af Fastar-optikken til Celestron-kikkerter, som kan konvertere optikken til en superhurtig F/2, ideelt til astrofotobrug.

Vejrudsigten tegnede desværre ikke godt for hele week-enden, men rent faktisk kom lørdag nat alligevel til at blive en rigtig god nat. Det begyndte at klare op over kl. 21, og det gik meget hurtigt, så det var helt skyfrit og fantastisk klart. Og dette sted er bare MØRKT. Først på aftenen målte jeg SQM til 21,58, svarende til størrelsesklasse 6,8.

Vi kikkede blandt andet på Uranus,  og her kom aftenens første overraskelse : Uranus-måner. Set for første gang i mit liv. De var faktisk synlige lige så snart vi vendte kikkerten mod Uranus ved 198X, men de blev mere markante ved 396X. Tom kunne faktisk se alle fire vist på kortet fra SkyTools, men jeg var ikke med sikkerhed i stand til at skille Umbriel fra Uranus. Ariel sås bedst med Uranus i synsfeltet, hvor månen var ekstrem svag. Titania var relativt svær at se, hvorimod Oberon var let. De fire måner havde følgende klarheder denne nat:

 

Oberon 14,1
Titanie 13,9
Ariel 14,4
Umbriel 15,0

Så gik vi over til at kikke på et andet interessant objekt, M74. Ved 83X kunne man meget svagt se noget spiral-struktur. Det egentlige interessante ved denne galaksen var den supernova, som den i øjeblikket fremviser. Den var overraskende klar, men SkyTools angiver den også til størrelsesklasse 13m4. Dette var første gang i mit liv, at jeg så en supernova.

Omkring kl. 24:30 gik jeg ind og sov indtil kl. 04, hvor jeg så stod op igen for at forsøge at se komet ISON. På det tidspunkt var det så blevet helt overskyet igen, men ude på pladsen mødte jeg standhaftige Niels Haagh og  Flemming Andreassen, som havde været oppe lige indtil da !  de kunne fortælle mig, at det havde været godt vejr indtil et kvarter før jeg stod op,  så vi var alle optimistiske m.h.t. at det ville klare op igen. Og det gjorde det ! 

Kl. ca. 4:45 blev det meget pludseligt helt skyfrit igen, og så fandt vi meget hurtigt frem til området omkring komet ISON 2012 S1. Jeg så den lige med det samme i synsfeltet, da jeg kikkede med 83X. Her så jeg et stort rundt og ret svagt, centrum med en diameter på en hel tommelfingerbredde. Ved at gå op til 198X trådte en svag hale frem, som gik nogle få bueminutter ned mod nordvest. Den gik ned til omkring den 9. størrelseklasse stjerne, som sås i synsfeltet.

Selve kometen bevægede sig i øvrigt ret hurtigt på himlen. I løbet af den halve time eller mere, som det tog mig at lave en tegning, havde den tydeligvis flyttet sig mod nordøst.

Omkring kl. 5:30 mente jeg, at det begyndte at lysne i øst. Niels Haagh mente nu bestemt ikke, at det allerede kunne begynde at blive lyst på dette tidspunkt. Og så kom jeg i tanke om, at det måtte være zodiakal-lyset, som vi stod og kikkede på. Og det blev mere og mere markant; det var tydeligt mørkere både syd for og nord for, og det stod i en kæmpe-mæssig trekant i øst skævt opad mod sydøst,  op til 25-30 grader over horisonten.  Et imponerende syn fra vores eget solsystem; dette var første gang, at jeg så dette fra Danmark.

Så det var en yderst tilfreds herre, der gik i seng omkring kl. 06.  Sidst på natten målte jeg i øvrigt SQM til 21,81, svarende til størrelsesklasse 7,0, så der var det virkeligt mørkt.

Vi sluttede af søndag formiddag efter morgenmad og oprydning. Tak til arrangørerne for et meget veltilrettelagt og hyggeligt astro-træf.