Forberedelse til Brasilien

Så er alle forberedelser til vores store tur til Brasilien klarede. Dette bliver første gang i mit liv, at jeg får mulighed for at se den sydlige stjernehimmel. Og jeg glæder mig som et barn!

Ud over at der er en hel række stjernebilleder, som jeg skal se for første gang, så tager jeg min 70 mm prismekikkert med for at kunne se de kendeste deep sky objekter med bare en lille smule forstørrelse. Prismekikkerten kan køre mellem 12 og 30 ganges forstørrelse, og den kan rent faktisk vise stjerner i de klareste, kugleformede stjernehobe.

Ud over dette, så tager jeg en kopi af det gamle Coeli Atlas of the Heavens med. Det bliver sjovt at komme til at bruge de sider, som jeg aldrig tidligere har kunne bruge.

Den eneste bekymring jeg har, er om jeg får lov til at observere i fred de forskellige steder, hvor vi skal være. Det er først fra midt i juli, når månen er kommet forbi fuldmåne, at det bliver muligt at se Deep sky, og her er vi ude i den Brasilianske Pantanal sammen med en hel række “spændende ” dyr som f.eks cayman, myresluger og ikke mindst jaguaren ! Vi får se.

 

 

Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *