Så kom den første observationsnat i Brasilien “i kassen”. Her kun 2 dage fra fuld stod månen tæt på zenith og lyste godt op, men på trods af dette var himlen utrolig klar og pænt mørk. Vi befinder os i Foz Iguacu ved kæmpevandfaldene mod Argentina, som vi så i løbet af dagen. En fabelagtig flot oplevelse. Vi bor i et resort 10 km derfra.
Een af de store udfordringer ved at komme i gang med at lære stjernebillederne at kende, er, at få orienteret sig korrekt. Jeg er stadig forvirret over orienteringen af verdenshjørnerne, solen står det forkerte sted og bevæger sig den forkerte vej hen over himlen !
Jeg har allieret mig med en rigtig god app, der hedder GoSkywatch, og som viser stjernehimlen ved at pege op mod stjernene med Ipad’en. Appen viser præcist, hvordan stjernerne står på himlen, og med den kunne jeg nemt finde mine første nye stjernebilleder siden jeg var ung. I perioden 22:45 til 00:15 så jeg defølgende 14 stjernebilleder :
Centaurus, Crux, Musca, Camaeleon, Octans, Triangulum Australe, Apus, Circinus, Lupus, Ara, Crus, Pavo, Telescopium og endelig Corona Australis.
Selvom månen var så tæt på fuld kunne jeg meget svagt se 4m5 visuelt. Det betød også, at det var nødvendigt at bruge min 8×30 monokolar for at se de svagestes af nogle af stjernerne i bl.a. Apus, Circinus og Pavo m.v.
Det lykkedes også at få set enkelte deep-sky objekter med min 8×30, og Omega Centauri sås endda visuelt meget svagt. I 8×30 var den ret klar og var tydeligvis enorm, da den sås med en diameter på en lillefingerbredde i udstrakt arm.
Jeg kunne ikke se Den lille Magellanske sky, som stod kun 5-6 grader oppe. Det var dog muligt i monokolaren at se NGC104, som ligger lige ved denne nabogalakse. Den sås som en klar, lille klat, som var stærkt koncentreret mod midten. Endelig så jeg nogle få grader mod syd/øst NGC362 som en ret svag, næsten stjerneformet og meget diffus kugleformede stjernehob.
Alt i alt en rigtig dejlig nat med “opdagelsen” af en masse nye stjernebilleder og endda chancen for at se noget deep-sky.