Bonito, nat 3 med den Lille Magellanske Sky

Det lykkedes denne aften for første gang under Brasilien-turen at komme til at se Den Lille Magellanske Sky. Visuelt var den svag og oval og meget diffus. I 8×30 prismekikkerten sås den også kun svagt og som en meget diffus oval med en længde på ca. to og en halv grad. I 70 mm prismekikkerten kunne jeg slet ikke se den.

Jeg fik observeret deep sky imellem kl. 21:55 og 23:05 i vindstille og flot klart vejr med let fugtighed. Tæt på den Lille Magellanske Sky ligger der to kugleformede stjernehobe :

NGC104, 30x : meget klar, den havde en diameter på 2xtommelfingerbredde, men der sås ingen stjerner i den.

NGC362, 30x : ret svag med en diameter på en lillefingerbredde.

NGC5128, galakse, 30x ; denne berømte galakse sås ikke som andet end en svag, diffus tåge med en diameter på en lillefingerbredde.

NGC6188, åben stjernehob, 30x : denne hob var svær at identificere, da den kun havde 15 svage stjerner i en diameter på 1/3 synsfelt.

NGC6397, kugleformet stjernehob, 8×30 : her sås ikke andet end en svag tåge med en diameter lidt mindre end en lillefingerbredde. 30×70 : her var den ret svag med en diameter på en pegefingerbredde.

Endelig fik jeg set NGC6322, som ikke var særlig interessant; i 8×30 sås ikke andet end en svag, lille tåge og med 20×70 sås blot tre svage stjerner rundt om en svag tågeklat med en diameter som en lillefinger i udstrakt arm.

Indtil kl. 23:30 brugte jeg tiden på at se de følgende, nye, sydlige stjernebilleder : Phoenix, Mensa, Sculptor, Aquarius, Microscopium og endelig Indus.

Bonito, nat 2 og kraftigt zodiakallys

Allerede inden jeg gik i gang med at observere blev jeg mødt af det mest fantastiske zodiakal jeg nogensinde har set. Det stod kraftigt lysende lodret op fra den vestlige horisont til 60 grader over horisonten. Utroligt.

Denne aften sørgede jeg for at komme i gang lige da det var blevet helt mørkt, så jeg kunne samle op på de sidste objekter, som jeg havde sat mig for at observere mod vest inden de gik ned. Det lykkedes på kun een time fra kl. 18:45 at få observeret alle nedenstående objekter.

NGC2547, åben stjernehob, 30x : denne hob havde en ejendommelig form som to halvbuer, der ligger hen over hinanden. Hvert buestykke havde 10 ret klare til svage stjerner liggende indenfor en diameter på 1/5 synsfelt. Ved 12x forstørrelse var hoben et flot syn sammen med delta Puppis og de mange svage såvel som 12 klare stjerner, der lå ind imellem.

NGC2670, åben stjernehob, 30x : hoben sås som en svag tåge med en diameter på en lillefinger i udstrakt arm, altså som en lille hob. Jeg kunne kun tælle 3 svage stjerner i hoben.

IC2395, åben stjernehob, 30x : jeg kunne kun tælle 10 svagere stjerner i en diameter på en tommelfingerbredde. Atlas of the Heavens angiver hoben til at ligge en halv grad fra en omtrentlig 4. Størrelsesklassestjerne, men jeg så den nærmest ligge lige op af denne stjerne.

IC2391, åben stjernehob, 30x : denne hob var et flot syn med de 7 klare og i alt 35 stjerner fordelt over en diameter på 0,6 synsfelt. Det skal dog bemærkes at jeg muligvis har talt flere stjerner med end bare dem i selve hoben.

NGC2516, åben stjernehob, 30x : meget flot hob fordi stjernerne havde meget ensartet lysstyrke og derved tydeligvis hørte til den samme hob. Jeg talte 50 klare til svage stjerner i et felt på 1/3 synsfelt.

NGC3228, åben stjernehob, 30x: her sås ikke andet end 8 klarere stjerner i en meget lille hob (lillefingerdiameter).

Endelig sluttede jeg af med NGC3114, som er en fantastisk flot og spændende, åben hob. Ved 30x sås 5 meget klare stjerner plus et hav af klarere stjerner i en meget ejendommelig form. Hoben har fuldstændig form af en åben hånd med fem fingre !  I en diameter på 0,6×0,6 synsfelt talte jeg hele 90 stjerner. En smuk måde at slutte aftenen af på.

Bonito, nat 1

Vi ankom til Bonito sidst på eftermiddagen. Bonito er meget turistet og med sine 25.000 indbyggere er det ikke en by, som man har lyst til at observere fra. Så da vi ankom til byen sidst  på eftermiddagen havde jeg gudskelov lejlighed til at bruge 40 min. på at finde et egnet observervationssted. Valget faldt på et sted een km uden for byen mod nord, hvor der var næsten fri horisont mod syd og vest, og hvor byen lå i den stik modsatte retning.

Det viste sig at være et godt valgt, da jeg kl. 21:20 kom i gang med at observere. Stedet var tydeligvis ikke så mørkt som i Pantanal, men alligevel sås Mælkevejen med fine detaljer. Eta Carina-tågen sås visuelt som en svag tåge og Mælkevejen i Norma sås meget markant. Jeg kunne se enkelte stjerner i NGC6231, som i øvrigt var fantastisk i 8×30 prismekikkerten.

70 mm prismekikkerten havde jeg båret til stedet i rygsækken med trefoden sat på, og så var det bare om at gå i gang.

NGC5617, 30x :17 klarere til svage stjerner i en oval med længde/bredde-forholdet 1:4. Denne åbne stjernehob havde en diameter på 1/3 synsfelt.

NGC6087, åben stjernehob : 37 klare til svage stjerner i en ret koncentreret cirkel  med en diameter på 1/5 synsfelt

H10, åben stjernehob, 30x : 30 til 35 svagere til meget svage stjerner i en halvmåneform.  Hoben havde en længde  0,6x synsfeltet.

H11, åben stjernehob, 30x : 11 meget svage stjerner med en ensartet klarhed. Diameteren var 1/4 synsfelt, og hoben havde antydning af flere, svagere stjerner.

NGC6134, kugleformet stjernehob, 30x : ret klar med en diameter på en tommelfingerbredde. Hoben udviste meget svagt noget granulation.

NGC6188, åben stjernehob,30x: 50 klare til svage stjerner i dobbelt S-form og med en diameter på 0,7 synsfeltet.

 

 

 

 

 

Deep-sky i Pantanal, nat 2

Også denne aften var vi på nattesafari, hvor vi så en flot ocelat. Derfor kom jeg først i gang med deep-sky kl. 21:30, og det lykkedes at få set en hel del gode ting inden månen generede alt for meget og jeg i øvrigt var ved at gå til i myggestik. Månen (ca. 60% belyst)  stod op ca. 22, men jeg stoppede ikke før 23:10. Selv da var der markante detaljer i Mælkevejen, men himlen var tydeligvis blevet lys af måneskinnet. Det var helt skyfrit, vindstille og luften var tør. Nedenfor følger beskrivelser af de objekter, som jeg fik set.

NGC3766, åben stjernehob. Med 70 mm prismekikkerten ved 30x var der mere end 20 svagere stjerner koncentreret i en meget kompakt hob med en diameter på en tommelfingerbredde. Der var tydelig antydning af et vrimmel af svagere stjerner.

IC2944, tåge : jeg prøvede ved de forskellige forstørrelser, som zoom prismekikkerten giver mulighed for (12x til 30x), men denne tåge var ikke til at se.

NGC4755, åben stjernehob : ved 30x sås en lille samling af svage til meget svage stjerner. Der var 20 stjerner i alt, heraf var 6 dog klare og hoben havde en diameter på ca. 1/8 synsfelt.

NGC5316, åben stjernehob : ved 30x sås der i denne meget kompakte hob kun 10 stjerner, svage til meget svage i en diameter som en lillefinger i strakt arm.

NGC5281, åben stjernehob : her var der ingenting at se.

NGC5662, åben stjernehob : her sås ved 30x 20 meget svage stjerner i en oval med akseforhold 1:3 og storediameter på 1/3 synsfelt. Indirekte sås antydningen af mange svagere stjerner.

NGC5460, åben stjernehob : her var også 20 stjerner, som endda var ret klare, men hoben var løs i strukturen og uinteressant. Diameteren var ca. 1/3 synsfelt.

NGC6025, åben stjernehob : ved lav forstørrelse sås hoben som en kompakt og ret klar hob. Ved 30x trådte 20 ret klare til svage stjerner frem i en diameter på 1/3 synsfelt.

NGC6067, åben stjernehob : her sås ved 30x en smuk hob med mere end 40 stjerner i dækkende en diameter på et halvt synsfelt. Hoben var meget koncentreret og de svage til meget svage stjerner var placeret i en oval med akseforhold 1:2.

Deep sky i Pantanal, nat 1

Så blev det endeligt muligt at få set deep-sky i Brasilien med den medbragte 70 mm prismekikkert. Og det blev en stor oplevelse.

Gudskelov blev det ikke i kamp med farlige dyr, selvom jeg vidste (fra nattesafarien fra aftenen forinden), at der lå adskillige cayman/alligatorer nogle hundrede meter derfra. Derimod blev det en kamp imod myggene, som summede omkring ørene på een selvom man brugte masser af myggebalsam.

Gæster er forment adgang udenfor Facenda San Franciscos område af sikkerhedsmæssige årsager (farlige dyr), men jeg skulle væk fra nogle kraftige lamper tæt på bygningerne for at komme ud i mørket, så jeg stillede mig lige uden for hegnet rundt om området.

Det var et syn for guder ! Mælkevejen stod mejslet ind i himlen med stærke kontraster imellem lyst og mørkt. Jeg forstår godt, at området til venstre (mod øst) for Sydkorset hedder Kulsækken; der var fuldstændig kulsort uden antydning af stjerner i. Rundt om var der samtidig lysende Mælkevejsskyer.

Jeg observerede imellem 18:40 og 20:30, hvor familien skulle til en arrangeret grillaften. På det tidspunkt stod Mælkvejen i hele sin skinnende pragt lige hen over hovedet med M7 tæt på zenith. Imponerende.

Det lykkedes at få de følgende observationer i hus :

NGC2602: 12×70 sås en 25 til 30 klare stjerner med en diameter på et halvt synsfelt (synfeltet er 2,3 grader).

Eta Carina tågen : visuelt sås tågen som en stor, udstrakt tåge. Ved 20 gange i prismekikkerten var hele synsfeltet fyldt med vekslende områder af lyse og mørke. De lyse områder bestod af stjerner og tåge og de mørke af intethed ! Selve V-formen i tågen var markant, for det var et af de mørke områder.

Ved 20 gange talte jeg i den øverste del (NV) 30 stjerner, hvorimod den store del havde over 50 stjerner.

IC2391: ved 12x fylder denne åbne stjernehob 1/3 synsfelt, og den havde form af et liggende “L”. Den bestod af 5 klare og 15 svagere stjerner.

NGC2516: ved 20x sås denne fine hob med en 40 stjerner i en oval form, der fyldt ca. 45 burminutter.

Så fulgte tre kugleformede stjernehobe.

NGC4833: Ved 30x var den ret svag med en diameter på tommelfingerbredde i strakt arm.

NGC4372: ved 30x var den ret svag med en diameter på en lillefingerbredde, og endelig

NGC3201 var ved 30x svag med en diameter på en tommelfingerbredde.

NGC3532, åben stjernehob tæt på Carinatågen: denne hob er utrolig smuk og meget imponerende. Ved 20x var der måske 150 stjerner i et synfelt på 0,6 synsfelt. Hoben har en meget ejendommelig form med et midterparti af stjerner, det løber i en slange-form.

Omega Centauri : denne himlens største, kugleformede stjernehob sås visuelt som en klar tågeklat. I 70 mm prismekikkerten ved 30x fyldte hoben 1/8 synsfelt og flere stjerner sås direkte og mange indirekte og hoben var meget klar.

Forberedelse til Brasilien

Så er alle forberedelser til vores store tur til Brasilien klarede. Dette bliver første gang i mit liv, at jeg får mulighed for at se den sydlige stjernehimmel. Og jeg glæder mig som et barn!

Ud over at der er en hel række stjernebilleder, som jeg skal se for første gang, så tager jeg min 70 mm prismekikkert med for at kunne se de kendeste deep sky objekter med bare en lille smule forstørrelse. Prismekikkerten kan køre mellem 12 og 30 ganges forstørrelse, og den kan rent faktisk vise stjerner i de klareste, kugleformede stjernehobe.

Ud over dette, så tager jeg en kopi af det gamle Coeli Atlas of the Heavens med. Det bliver sjovt at komme til at bruge de sider, som jeg aldrig tidligere har kunne bruge.

Den eneste bekymring jeg har, er om jeg får lov til at observere i fred de forskellige steder, hvor vi skal være. Det er først fra midt i juli, når månen er kommet forbi fuldmåne, at det bliver muligt at se Deep sky, og her er vi ude i den Brasilianske Pantanal sammen med en hel række “spændende ” dyr som f.eks cayman, myresluger og ikke mindst jaguaren ! Vi får se.

 

 

Astrovideo– et alternativ til visuelle observationer ?

M82 med MallinCam UniverseEr du glad for visuelle observationer, men kunne godt tænke dig at strække din kikkerts formåen noget længere ? Måske er astrovideo så noget for dig. Det canadiske firma MallinCam har lavet en række ekstremt følsomme kameraer, som kan placeres i okularholderen i stedet for et okular. Herved kan det levere næsten ”live”billeder på en computerskærm fra universets umådelige dybder.

Over de sidste måneder har Flemming Andreassen fra Brorfelde og jeg benyttet helholdsvis MallinCam Extreme og MallinCam Universe sammen med vores 20” Obsession kikkerter for at teste disse kameraers formåen og for at sammenligne oplevelsen med visuelle observationer.

Du kan læse om vores oplevelser i denne artikel.

 

Venlig hilsen

Claus Bagger og Flemming Andreassen

Tegninger af M65 og M66

Den sidste tid har jeg haft lejlighed til at udforske et MallimCam Universe kamera. Mere om dette i et blog-indlæg, der snart bliver udgivet. Der var bl.a. mulighed for at tage billeder af M65 og M66, og efter at have bakset med MallimCam kameraet de sidste mange nætter, så havde jeg bare brug for at lave nogle visuelle observationer. Og disse bekræftede til fulde, hvad præcis min mission indenfor astronomien er : visuelle observationer. Ved at lave disse tegninger fik jeg præcis den skønne følelse af æstætisk nydelse frem, som netop denne type observationer giver mig i så rigelige mængder. Små nålefine punkter af stjerner, fine, diffuse men alligevel markante detaljer i begge galakser, som jeg kunne fornemme næsten med det samme. Så simpelt, så enkelt.

M65, 13 mm Ethos=198X : meget klart centrum og ret tydelig, ikke symmetrisk form omkring midten, som vist på tegningen.


M66, Ethos=198X : ret klart centrum, markant ”jet” i den ene side, der gjorde galaksen helt skæv.

Avnø-træf: Uranusmåner, supernova og zodiakallys blandt sæler og skrigende gæs

Avnø-træffet anno 2013 blev i mere end én forstand horisont-udvidende rent astronomisk. Den forgangne week-end samledes vi omkring 25 optimistiske amatørastronomer til det årlige astro-træf på Avnø naturcenter, et unikt naturreservat beliggende på den nu nedlagte flyvestation Avnø. Flyvestationen blev nedlagt i 1993 og kontroltårnet er i dag udsigtsrum med en fantastisk udsigt over hele området. Herfra kan man i en 20×80 kikkert se de mange sæler, som ligger og slanger sig i de lave vand på en sten.

I løbet af lørdagen gik vi en tur ned til vandet for at se nærmere på sælerne, som man dog stadig er flere hundrede meter væk fra. Havørnen er også en yndet gæst hér, men i år så vi ikke noget til den. Til gengæld var der hundredvis af gæs og en enkelt tårnfalk blev det også til.

Lørdag formiddagen havde jeg selv æren af at fortælle om mit projekt med planetariske tåger i Danmark. Du kan finde et link til præsentationen her. Der blev stillet mange gode spørgsmål undervejs, og jeg havde for sjov skyld udprintet beskrivelserne af samtlige mine +400 observationer på A4-ark og klistret dem op på et A0-ark (14 i alt).

Efter frokost fortalte Tom Axelsen om sin spændende blog ”Grib Stjernerne”. Tom fortalte med stor entusiasme om sine ideer med bloggen og om det helt særlige ved at foretage visuelle observationer med simple midler. Tom skriver meget levende og interessant på sin blog, så følg med i den.

Niels Haagh var stedfortræder for Michael Rask, som desværre var blevet syg; han fortalte om sin kommercielle kikkertmontering, Track The Stars, som er virkelig nem og hurtig at tage i brug. Desuden kom han ind på brugen af Fastar-optikken til Celestron-kikkerter, som kan konvertere optikken til en superhurtig F/2, ideelt til astrofotobrug.

Vejrudsigten tegnede desværre ikke godt for hele week-enden, men rent faktisk kom lørdag nat alligevel til at blive en rigtig god nat. Det begyndte at klare op over kl. 21, og det gik meget hurtigt, så det var helt skyfrit og fantastisk klart. Og dette sted er bare MØRKT. Først på aftenen målte jeg SQM til 21,58, svarende til størrelsesklasse 6,8.

Vi kikkede blandt andet på Uranus,  og her kom aftenens første overraskelse : Uranus-måner. Set for første gang i mit liv. De var faktisk synlige lige så snart vi vendte kikkerten mod Uranus ved 198X, men de blev mere markante ved 396X. Tom kunne faktisk se alle fire vist på kortet fra SkyTools, men jeg var ikke med sikkerhed i stand til at skille Umbriel fra Uranus. Ariel sås bedst med Uranus i synsfeltet, hvor månen var ekstrem svag. Titania var relativt svær at se, hvorimod Oberon var let. De fire måner havde følgende klarheder denne nat:

 

Oberon 14,1
Titanie 13,9
Ariel 14,4
Umbriel 15,0

Så gik vi over til at kikke på et andet interessant objekt, M74. Ved 83X kunne man meget svagt se noget spiral-struktur. Det egentlige interessante ved denne galaksen var den supernova, som den i øjeblikket fremviser. Den var overraskende klar, men SkyTools angiver den også til størrelsesklasse 13m4. Dette var første gang i mit liv, at jeg så en supernova.

Omkring kl. 24:30 gik jeg ind og sov indtil kl. 04, hvor jeg så stod op igen for at forsøge at se komet ISON. På det tidspunkt var det så blevet helt overskyet igen, men ude på pladsen mødte jeg standhaftige Niels Haagh og  Flemming Andreassen, som havde været oppe lige indtil da !  de kunne fortælle mig, at det havde været godt vejr indtil et kvarter før jeg stod op,  så vi var alle optimistiske m.h.t. at det ville klare op igen. Og det gjorde det ! 

Kl. ca. 4:45 blev det meget pludseligt helt skyfrit igen, og så fandt vi meget hurtigt frem til området omkring komet ISON 2012 S1. Jeg så den lige med det samme i synsfeltet, da jeg kikkede med 83X. Her så jeg et stort rundt og ret svagt, centrum med en diameter på en hel tommelfingerbredde. Ved at gå op til 198X trådte en svag hale frem, som gik nogle få bueminutter ned mod nordvest. Den gik ned til omkring den 9. størrelseklasse stjerne, som sås i synsfeltet.

Selve kometen bevægede sig i øvrigt ret hurtigt på himlen. I løbet af den halve time eller mere, som det tog mig at lave en tegning, havde den tydeligvis flyttet sig mod nordøst.

Omkring kl. 5:30 mente jeg, at det begyndte at lysne i øst. Niels Haagh mente nu bestemt ikke, at det allerede kunne begynde at blive lyst på dette tidspunkt. Og så kom jeg i tanke om, at det måtte være zodiakal-lyset, som vi stod og kikkede på. Og det blev mere og mere markant; det var tydeligt mørkere både syd for og nord for, og det stod i en kæmpe-mæssig trekant i øst skævt opad mod sydøst,  op til 25-30 grader over horisonten.  Et imponerende syn fra vores eget solsystem; dette var første gang, at jeg så dette fra Danmark.

Så det var en yderst tilfreds herre, der gik i seng omkring kl. 06.  Sidst på natten målte jeg i øvrigt SQM til 21,81, svarende til størrelsesklasse 7,0, så der var det virkeligt mørkt.

Vi sluttede af søndag formiddag efter morgenmad og oprydning. Tak til arrangørerne for et meget veltilrettelagt og hyggeligt astro-træf.