Avnø-træffet anno 2013 blev i mere end én forstand horisont-udvidende rent astronomisk. Den forgangne week-end samledes vi omkring 25 optimistiske amatørastronomer til det årlige astro-træf på Avnø naturcenter, et unikt naturreservat beliggende på den nu nedlagte flyvestation Avnø. Flyvestationen blev nedlagt i 1993 og kontroltårnet er i dag udsigtsrum med en fantastisk udsigt over hele området. Herfra kan man i en 20×80 kikkert se de mange sæler, som ligger og slanger sig i de lave vand på en sten.
I løbet af lørdagen gik vi en tur ned til vandet for at se nærmere på sælerne, som man dog stadig er flere hundrede meter væk fra. Havørnen er også en yndet gæst hér, men i år så vi ikke noget til den. Til gengæld var der hundredvis af gæs og en enkelt tårnfalk blev det også til.
Lørdag formiddagen havde jeg selv æren af at fortælle om mit projekt med planetariske tåger i Danmark. Du kan finde et link til præsentationen her. Der blev stillet mange gode spørgsmål undervejs, og jeg havde for sjov skyld udprintet beskrivelserne af samtlige mine +400 observationer på A4-ark og klistret dem op på et A0-ark (14 i alt).
Efter frokost fortalte Tom Axelsen om sin spændende blog ”Grib Stjernerne”. Tom fortalte med stor entusiasme om sine ideer med bloggen og om det helt særlige ved at foretage visuelle observationer med simple midler. Tom skriver meget levende og interessant på sin blog, så følg med i den.
Niels Haagh var stedfortræder for Michael Rask, som desværre var blevet syg; han fortalte om sin kommercielle kikkertmontering, Track The Stars, som er virkelig nem og hurtig at tage i brug. Desuden kom han ind på brugen af Fastar-optikken til Celestron-kikkerter, som kan konvertere optikken til en superhurtig F/2, ideelt til astrofotobrug.
Vejrudsigten tegnede desværre ikke godt for hele week-enden, men rent faktisk kom lørdag nat alligevel til at blive en rigtig god nat. Det begyndte at klare op over kl. 21, og det gik meget hurtigt, så det var helt skyfrit og fantastisk klart. Og dette sted er bare MØRKT. Først på aftenen målte jeg SQM til 21,58, svarende til størrelsesklasse 6,8.
Vi kikkede blandt andet på Uranus, og her kom aftenens første overraskelse : Uranus-måner. Set for første gang i mit liv. De var faktisk synlige lige så snart vi vendte kikkerten mod Uranus ved 198X, men de blev mere markante ved 396X. Tom kunne faktisk se alle fire vist på kortet fra SkyTools, men jeg var ikke med sikkerhed i stand til at skille Umbriel fra Uranus. Ariel sås bedst med Uranus i synsfeltet, hvor månen var ekstrem svag. Titania var relativt svær at se, hvorimod Oberon var let. De fire måner havde følgende klarheder denne nat:
| Oberon |
14,1 |
| Titanie |
13,9 |
| Ariel |
14,4 |
| Umbriel |
15,0 |
Så gik vi over til at kikke på et andet interessant objekt, M74. Ved 83X kunne man meget svagt se noget spiral-struktur. Det egentlige interessante ved denne galaksen var den supernova, som den i øjeblikket fremviser. Den var overraskende klar, men SkyTools angiver den også til størrelsesklasse 13m4. Dette var første gang i mit liv, at jeg så en supernova.
Omkring kl. 24:30 gik jeg ind og sov indtil kl. 04, hvor jeg så stod op igen for at forsøge at se komet ISON. På det tidspunkt var det så blevet helt overskyet igen, men ude på pladsen mødte jeg standhaftige Niels Haagh og Flemming Andreassen, som havde været oppe lige indtil da ! de kunne fortælle mig, at det havde været godt vejr indtil et kvarter før jeg stod op, så vi var alle optimistiske m.h.t. at det ville klare op igen. Og det gjorde det !
Kl. ca. 4:45 blev det meget pludseligt helt skyfrit igen, og så fandt vi meget hurtigt frem til området omkring komet ISON 2012 S1. Jeg så den lige med det samme i synsfeltet, da jeg kikkede med 83X. Her så jeg et stort rundt og ret svagt, centrum med en diameter på en hel tommelfingerbredde. Ved at gå op til 198X trådte en svag hale frem, som gik nogle få bueminutter ned mod nordvest. Den gik ned til omkring den 9. størrelseklasse stjerne, som sås i synsfeltet.
Selve kometen bevægede sig i øvrigt ret hurtigt på himlen. I løbet af den halve time eller mere, som det tog mig at lave en tegning, havde den tydeligvis flyttet sig mod nordøst.
Omkring kl. 5:30 mente jeg, at det begyndte at lysne i øst. Niels Haagh mente nu bestemt ikke, at det allerede kunne begynde at blive lyst på dette tidspunkt. Og så kom jeg i tanke om, at det måtte være zodiakal-lyset, som vi stod og kikkede på. Og det blev mere og mere markant; det var tydeligt mørkere både syd for og nord for, og det stod i en kæmpe-mæssig trekant i øst skævt opad mod sydøst, op til 25-30 grader over horisonten. Et imponerende syn fra vores eget solsystem; dette var første gang, at jeg så dette fra Danmark.
Så det var en yderst tilfreds herre, der gik i seng omkring kl. 06. Sidst på natten målte jeg i øvrigt SQM til 21,81, svarende til størrelsesklasse 7,0, så der var det virkeligt mørkt.
Vi sluttede af søndag formiddag efter morgenmad og oprydning. Tak til arrangørerne for et meget veltilrettelagt og hyggeligt astro-træf.
Er du glad for visuelle observationer, men kunne godt tænke dig at strække din kikkerts formåen noget længere ? Måske er astrovideo så noget for dig. Det canadiske firma MallinCam har lavet en række ekstremt følsomme kameraer, som kan placeres i okularholderen i stedet for et okular. Herved kan det levere næsten ”live”billeder på en computerskærm fra universets umådelige dybder. 
