Category Archives: Deep sky

Så lykkedes det atter at komme til Uggeløse et par gange for at kikke efter planetariske tåger langt mod syd. Torsdag den 5. september fik jeg kikket efter 3 tåger og om fredagen efter hele 6 tåger inden batteriet til min PC løb tør for strøm, så jeg var nødt til at stoppe videre observationer.  Den første nat var der 2 positive og den anden 4 positive observationer.

Jeg kikkede bl.a. efter den klare planetariske tåge PK002-3.5, som har en klarhed på 9,3 og en diameter på kun 3″3. Den er således stort set stjerneformet og har en stor overfladeklarhed på 11,6. Med en deklination på -28 var tågen kun 4 grader over horisonten. Den første nat var der en anelse cirrus-skyer helt mod syd, og jeg kunne ikke se tågen, hverken uden filter eller ved brug af UHC (Ultra High Contrast) eller OIII-filtre.. Derfor lavede jeg en kontrol-observation natten efter, men heller ikke her var der bonus. Begge nætter observerede jeg med min 20″ ved 196X, og jeg kunne begge nætter se stjerner af 11. størrelsesklasse i feltet, uden brug af filtre.

Alle amatørastronomer ved, at man skal finde et godt mørkt sted for at kunne se svage deep-sky objekter. Men hvor svage stjerner kan du egentlig se fra dit observationssted ?

Jeg har igennem mange år benyttet et letgenkendeligt område i hovedet af stjernebilledet Draco. Fordelen ved at bruge netop dette sted er, at det står højt på himlen hele efteråret.

Nedenstående stjernekort viser det områder, som jeg benytter. Størrelsesklasserne er vist nedenfor de enkelte stjerner uden decimal-angivelse. Eksempelvis betyder 66 en stjerne af størrelsesklasse 6,6.

Langt hovedparten af mine observationer laver jeg fra vores forhave i Birkerød, hvor jeg på en klar, måneløs nat kan se størrelsesklasse 6,1.

 

Stjernekort og størrelsesklasser er adapterede fra Carte du Ciel.

Der er opdaget en ny nova, som ligger i stjernebilledet delfinen. Jeg har netop været ude og set den, og den har en klarhed på omtrent 5,0, bedømt ud fra to stjerner på henholdsvis 4,8 og 5,1 i nærheden af den. På grund af den 93 % belyste måne kunne jeg ikke se den visuelt men kun i en 7×50 prismekikkert.

Du kan benytte nedenstående kort til at finde den med.

 

Så lykkedes det at få skudt sæsonen i gang. Fredag aften (2. august) pakkede jeg 20″ kikkerten i bilen og kørte til Uggeløse vest for Farum, en tur på blot 15 minutter fra Birkerød. Det var dejligt at konstatere, at kikkerten fungerede som den skulle efter at den havde stået ubrugt nogle måneder.

Helt mørkt nåede det aldrig helt at blive på stedet, men det var alligevel mørkt nok til at jeg seriøst kunne  fortsætte min jagt på planetariske tåger langt mod syd. Fem tåger lykkedes det at kikke efter imellem kl. 23:20 og 01:45, hvor jeg igen pakkede sammen. Desværre var der en relativ konstant, kraftig vind, som på trods af de 19 graders varme hele natten, kølede een ned. Vinden var også en medvirkende årsag til den kraftig lufturo tæt på horisonten. Seeingen var ikke bedre end 5 buesekunder, hvilket er usædvanligt dårligt; det betød også, at de små planetariske tåger, som jeg kikkede efter, ikke kunne ses som andet end udtværede stjerner. Ligegyldigt om de havde en lille, bitte skive eller ej, så ville den ikke kunne skelnes fra stjernernes spredte lys.

En enkelt kugleformet hob (NGC6638) og hele 5 planetariske tåger (PK006-4.1, PK007-6.2, PK014-7.1, PN G006.3-04.6  og PN G013.7-10.6) fik jeg kikket efter. Alle disse objekter lå 6 til 10 grader over horisonten. Undtagen PN G0063.-04.6 lykkedes det faktisk at se alle de planetariske tåger ved typisk 198X forstørrelse. Bare rolig, fremover har jeg ikke tænkt mig at nævne alle de planetariske tåger, som jeg forhåbentlig kommer til at kikke efter denne sæson; dette er blot for at give dig en smagsprøve på, hvordan jeg arbejder.

Så det var en god start på sæsonen.

Vores spanske lejlighed ligger ved Alhama de Murcia, og i går aftes kørte jeg for første gange en times tid for at komme et stykke ud i bjergene 30 km vest for Lorca. Google Earth (bylys på jorden) havde indikeret, at dette sted skulle være mørkt, og det var det !   Højden på 1100 m over havets overflade gjorde også sit til, at atmosfæren var lidt tyndere end normalt og stjernerne skinnede klart igennem. Selvom der var en anelse dis i luften, så estimerede jeg grænsestørrelsesklassen til at være 6,9 med det blotte øje.

Mælkevejen stod i ikke bare i sin fulde glorie og Skorpionen majestætisk oprejst mod syd; da det blev helt mørkt henad 23:30, så blev kanterne af Mælkevejen skarpere aftegnet og de forskellige Mælkevejsskyer stod tydeligt i kontrast til det mørke stof mod Mælkevejens centrum.

På stedet fik jeg lejlighed til at færdiggøre en tegning af Omega-tågen, M17, som jeg gik i gang med for nogle dage siden hernede i Spanien. Slutresultatet ses til højre; den er lavet med en Celestron 11, og i alt har tegningen taget 2 timers observation og efterfølgende tegnearbejde i PhotoShop at lave. Tågen er virkelig en udfordring af tegne i større kikkerter, for den har utrolig mange detaljer. Den viste tegning viser endda kun et groft billede af, hvordan tågen i virkeligheden tager sig ud igennem kikkerten, for de centrale dele har mange skarpe kanter og mørke områder, der ligger meget tæt. Tågen danner næsten et puslespil med trekanter, der ligger i alle mulige orienteringer. Efter denne nats observation vedbliver Omegatågen stadig med at være en af mine absolutte favorit deep-sky objekter.